Vl 20141217

Page 1

121. årgang - Nr. 51 - Onsdag den 17. december 2014

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

M s a ’ rkservice d r a a g j ø H

Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) FlytningPresning af gylleaf ...............575,minibig + wrapningpr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

Advokat Henrik Nielsen fra AN Advokater har set nærmere på nogle af de vigtigste ændringer i landbrugsloven, som træder i kraft fra årsskiftet.

Markante ændringer i landbrugsloven En række ændringer af landbrugsloven træder i kraft ved årsskiftet Folketinget har 11. december vedtaget en ændring af landbrugsloven, som betyder fjernelse af en række restriktioner i den gældende lov. Advokat Henrik Nielsen fra AN Advokater, der er specialiseret i rådgivning af landmænd, fortæller, at et af de væsentligste punkter i forslaget er, at det åbner op for, at landbrug kan ejes i andre selskabsformer end A/S og ApS. - Hidtil har det krævet en særlig tilladelse, som var stort set umulig at få, hvis et landbrug skulle etableres som eksempelvis fond eller partnerselskab. Med ændringen bliver alle selskabsformer, som der normalt er interesse for fra

landbruget side, tilladte. Det er ofte skattemæssige overvejelser, som gør eksempelvis partnerselskaber interessante, siger han. Hvis flere personer ejer et landbrug i et A/S eller ApS, så kræver det i dag, at én person har den bestemmende indflydelse. Det betyder i praksis, at én person skal have den daglige ledelse og det driftsmæssige ansvar. - Er man for eksempel fem landmænd, der har købt et landbrug sammen og hver ejer 20 procent, så er de tvunget til at udpege en til at have det bestemmende ansvar. Det bliver afskaffet med den nye landbrugslov, fortæller Henrik Nielsen. - Skeptikerne af lovforslaget frygter, at fjernel-

Levende landsby i Vesterbølle igen VESTERBØLLE: Landsbyliv som for knap 100 år siden har et godt tag i publikum. Og foreningen Levende Landsbykultur i Vesthimmerland med hjemsted i Vesterbølle har fastlagt datoer for aktiviteter i 2015. Det gælder bl. a. foreningens populære arrangement ”Høstdage”, som gennemføres i weekenden 1. og 2. august.

I forbindelse med foreningens netop gennemførte generalforsamling blev det oplyst, at der holdes pløje- og sådag med kartoffellægning lørdag, 11. april, efterårsdag med kartoffeloptagning lørdag, 12. september og æblepresning lørdag, 10. oktober.

sen af den bestemmende indflydelse gør landbruget mere interessant for investeringsselskaber, som i stigende grad vil købe sig ind, når det ikke længere er et krav, at landmanden der står for den daglige drift har retten til at træffe de store beslutninger, siger han. Man kan på mange måde tale om, at landbrugsloven udvandes med dette lovforslag. En stor del af de betydende restriktioner forsvinder. Et område er dog forsat gældende, nemlig den 10-årige bopælspligt. - Man skal som landmand altså fortsat sikre at mindst en af sine ejendomme er beboet i 10 år efter anskaffelsen. Der er

dog ikke noget krav om, at det er ejeren selv, der opfylder bopælspligten. Han kan sagtens lade eksempelvis en driftsleder leje boligen og dermed lade denne opfylde bopælskravet, siger advokat Henrik Nielsen. I forhold til reglerne om fortrinsstilling er der også en vigtig ændring på vej. Det drejer sig om reglerne om suppleringsjord. Det vil ikke længere være et krav, at lodsejere, der har mere end 150 hektar, skal sende det i høring, når de køber suppleringsjord. I dag har landmænd, der ejer under 70 hektar, i princippet fortrinsstilling til jorden, men det falder med al sandsynlighed væk ved årsskiftet.

DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering

A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars

Bogtryk & Offset

Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars

Tlf. 98 62 17 11


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

En gammel bøtte med et forældet sprøjtemiddel kan medføre en bøde på 8.000 kroner, så det er med at have styr på kemilageret.

Har du styr på dit kemilager? En gammel rest af et forældet sprøjtemiddel kan udløse en bøde på 8.000 kroner pr. dunk, så Agri Nord opfordrer til at få styr på kemilageret, inden du får kontrolbesøg. Samlermani kan være praktisk, når man står og mangler materialer til et projekt, men når det kommer til beholdningen af kemi til marken, så er samlermani noget, man bør undgå. Det pointerer teamleder hos Agri Nord Planteavl, Poul Madsen. - Reglerne for opbevaring af kemi er meget firkantede, og hvis du har noget stående som er overskredet anvendelsesdatoen, så kan det koste en bøde. Derfor er der flere landmænd som får os til at gennemgå deres lager, så de er sikker på, at det lever op til reglerne, fortæller han. - Det handler om at sikre gode rutiner, så dit kemila-

ger altid er opdateret. Det nytter ikke, at der står en rest middel til ærter, hvis man ikke har haft ærter i årevis. Der er også set eksempler på at anvendelsesdatoen er overskredet, og selvom midlet ikke er blevet ændret i hverken indhold eller brug, så er det stadig ikke lovligt at have stående. De få hundrede kroner, det koster at komme af med midlet på korrekt vis, kan hurtigt være tjent hjem set i forhold til et besøg fra Naturerhverv, siger Poul Madsen. Hvis du har en android-telefon er app’en ”Kemitjek” en mulighed. Du kan også bruge Videncentrets middeldatabase, hvor det er muligt at se hvilke midler, der er lovlige. Poul Madsen understreger, at det handler om orden og om at huske jævnligt at tjekke mærkaterne på dunkene på hylden.

OFFICIELLE

Regeringen vil sikre bedre mobildækning på landet Agri Nord ser positivt på regeringens udspil Bedre bredbånd på landet i julegave? Ja tak, siger Agri Nords formand Carl Christian Pedersen. Helt så hurtigt går det nu ikke, men første skridt er taget med regeringens digitale vækstplan, som de nu skal forsøge at forhandle på plads. Planen indeholder blandt andet målsætninger om, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020. Det skal blandt andet ske ved at stille dækningskrav ved kommende frekvensauktioner, udvide frekvensbåndet og ved at lade forsikrings- og pensionsselskaber investere i digital infrastruktur. - Det er yderst positivt, hvis man nu vil til at gøre noget seriøst ved problemet med manglende bredbåndsforbindelser i landdistrikterne. Virksomheder herunder landbrug er afhængige af ordentlige forbindelser i vores daglige arbejde - ikke mindst i takt med, at alle indberetninger til det offentlige bliver digitale, siger Carl Christian Pedersen, der også henviser til, at dårlig mobildækning og internetadgang kan afskrække folk fra at bosætte sig i yderområderne. I planen hedder det, at regeringen ønsker ”at understøtte den digitale

Aars Landboauktion var i uge 50 tilført 9 SDM kælvekvier, 6000-6900, 9 kødkvæg, 4600-8300, 29 kvier over 12 mdr. malkerace, 400-3400, 32 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 1600-6200, 27 kvier under 12 mdr. malkerace, 6501200, 43 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 4600-7500, 20 tyre over 3 mdr. malkerace, 100-1800, 5 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 600-1500 og 1 tyr under 3 mdr. malkerace, 5400 Omsætning: 520.612,00 kr.

✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 51 Basis 348,27 (366,59). SPF+Myc 353,27 (371,59). SPF 357,27 (375,59). Økologi 780,40 (752,32). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,44 (5,47) kr.

udvikling og skabe vækst i hele Danmark.” Derfor skal 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd frigøres fra 2020.

Det skal ifølge regeringen bidrage til en markant forbedret dækning med hurtigt mobilt bredbånd for borgere og virksomhe-

Agri Nords formand, Carl Christian Pedersen er positiv overfor regeringens digitale vækstplan, men han ser gerne, at landmændene får bedre internet inden 2020.

der særligt i tyndt befolkede områder. Agri Nords formand efterlyser initiativer som på kort sigt kan løse problemerne i landdistrikterne. - Planen indeholder mange positive tiltag, men hvad skal der ske fra nu til 2020? Der er brug for en realistisk køreplan for forbedringerne. Mange steder handler det ikke om 100/30 Mbit/s forbindelse men blot om et anvendeligt bredbånd, siger han. Han håber derfor, at politikerne vil lave en køreplan for de næste fem å, hvor de værste områder bliver opprioriteret. - Ellers vil vi se affolkning. Virksomhederne kan ikke fungere optimalt de steder, hvor problemrene er størst, og i øjeblikket går det hurtigt med flytningen fra land til by. Vi har hørt intentionerne før, og nu glæder vi os til at se handling, lyder det fra Carl Christian Pedersen.

Gudstjenester Søndag d. 21. december

Aars Kirke

10.00

Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke 16.30 V. Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Kirke Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

10.00 9.30 ingen ingen ingen 11.00 ingen 19.30 ingen 10.30 9.30 11.00 ingen 16.00 11.00 ingen 9.30 ingen ingen 9.30 11.00 ingen ingen 16.00 ingen ingen 10.30 11.00 ingen 9.00 ingen 9.00 ingen 10.30 ingen 10.30 ingen ingen 9.30 ingen ingen 10.00 19.30 9.00 10.30 11.00

Juleaften 24. december

Juledag 25. december

2. juledag 26. december

12.00 og 13.30 15.00 og 16.30 ingen 10.30 og 16.00 13.30 14.45 15.30 og 24.00 12.30 og 16.45 14.00 16.00 14.30 13.30 14.30 16.00 16.30 15.00 14.30 og 16.00 16.00 13.30 13.30 ingen 13.00 13.00 16.00 16.00 13.00 14.30 15.00 13.30 og 15.00 9.00 16.15 14.00 15.00 10.30 og 15.00 16.00 13.30 15.00 14.45 13.30 14.00 og 16.00 14.45 16.00 13.30 14.30 og 23.30 16.00 14.30 16.00 14.00 og 16.00

10.00

9.00

ingen ingen ingen 10.30 ingen ingen 19.00 9.30 11.00 10.30 11.00 9.30 ingen 9.30 9.30 ingen ingen ingen ingen 11.00 ingen 9.30 16.00 ingen 14.30 11.00 ingen 10.30 10.30 ingen ingen ingen 10.30 19.30 10.00 ingen 9.00 10.30 ingen 11.00 9.30 ingen 10.00 10.30 9.00 10.00

ingen ingen ingen ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen ingen 10.30 9.30 ingen 11.00 ingen ingen ingen ingen ingen 9.30 ingen ingen 11.00 ingen ingen 10.30 ingen ingen ingen 10.30 9.00 ingen ingen ingen 10.30 ingen ingen 10.30 ingen ingen 10.00 10.00 ingen ingen 10.00


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Økologieksport fordoblet på fire år Økologi for 1,533 milliarder kroner eksporteret i 2013 Eksporten af danske økologiske produkter er i rivende udvikling. Det viser tallene fra Danmarks Statistik, der netop er udkommet. Siden sidste år er eksporten ste-

get med 31 procent, og det er især danske økologiske mejeriprodukter og kød, som udlandet er ude efter. - Den danske eksport af økologiske produkter er fordoblet på fire år fra 742

millioner kroner i 2009 til 1,533 milliarder kroner i 2013. Det er en rigtig god nyhed for alle danske økologer, og det viser, at vores hårde arbejde med at komme mere ind på det

Siden sidste år er eksporten af danske økologiprodukter steget med 31 procent. Det er især mejeriprodukter og kød, som udlandet efterspørger.

internationale marked, er begyndt at bære frugt. Vi har i Landbrug & Fødevarer et mål om, at eksporten skal stige med 10 procent om året, og det har vi mere end nået i år, siger økologichef i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen. Det er økologisk kød og mejeriprodukter, der driver størstedelen af eksporten. I 2013 eksporterede Danmark økologisk kød for 172 millioner kroner og mejeriprodukter for 850 millioner kroner, hvilket er en stigning på 56 procent fra året før. - Friland leverede i sidste uge et særdeles flot årsregnskab for 2013-2014 og kunne melde om en stigning i eksporten af økologisk svinekød på 16 procent. Det på et tids-

punkt, hvor især det europæiske marked er ramt af faldende priser, så jeg ser positivt på fremtiden, siger Kirsten Lund Jensen og fortsætter: - Jeg ved, at Friland arbejder hårdt på at få banket døren ind til endnu flere udenlandske markeder, især med fokus på Kina. Også Arla har fokus på at få solgt økologisk mælk til Kina. Allerede nu eksporterer vi for 91 millioner kroner til Asien. Lige nu er Tyskland dog det suverænt største marked for økologisk mælk, og Frankrig er det for økologisk svinekød, men andre europæiske markeder som Sverige og Holland ser lovende ud for fremtidens eksport, ud over de asiatiske markeder. På trods af den flotte stigning i eksporten af økologiske produkter importerer Danmark dog stadig flere økologiske produkter, end vi eksporterer. I 2013 importerede

Danmark økologiske produkter for 1.78 milliarder kroner, og det er tankevækkende, mener Kirsten Lund Jensen. - Der er helt naturligt nogle økologiske produkter, som vi skal importere, for dem producerer vi ikke i Danmark. Men når det kommer til for eksempel økologisk frugt og økologiske æg, som vi importerer meget af, så er det en skam, at vi ikke selv kan dække markedet. Her spiller både konkurrencevilkår i forhold til vores nabolande og bedre rammevilkår til de danske økologer ind. Der er intet vi hellere ville, end kunne dække markedet selv, så jeg håber, at den igangværende opdatering af regeringens økologiske handlingsplan og politiske vilje kan medvirke til øget produktion af frugt, æg og andre økologiske produkter, siger Kirsten Lund Jensen.

Færrest pesticidrester i dansk frugt og grønt Ny pesticidrapport er positiv læsning Den årlige pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen dokumenterer, at der også i 2013 var langt færre rester af pesticider i dansk frugt og grønt end i tilsvarende produkter fra udlandet. - Det er glædeligt, at den årlige rapport igen sætter en tyk streg under, at hvis man vil undgå kemi og mindske sit indtag af pesticidrester, skal man vælge dansk frugt og grønt allerhelst selvfølgelig økologisk, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Når der bliver fundet rester af sprøjtemidler i danske afgrøder, er det typisk i mængder, der ligger langt

under grænseværdierne. - Dansk frugt og grønt stikker endnu en gang af fra det udenlandske og ligger langt under grænseværdierne for pesticidrester. Det viser, at dansk gartneri og dansk landbrug er ansvarlige og har set fordelene ved at kunne markedsføre sig over for forbrugerne på sundhed og sikkerhed, siger Dan Jørgensen. I rapporten har DTU Fødevareinstituttet sammenlignet dansk frugt og grønt med det der kommer ind i Danmark fra henholdsvis andre EU-lande og lande uden for EU. Og her bliver der fun-

det markant færre pesticider i dansk frugt og grønt end i det udenlandske. Ud af de cirka 2500 prøver, som blev analyseret, var knap 200 økologiske. Ingen af de danske økologiske varer viste spor af sprøjtemidler. - Det viser bare, at den danske økologi er i verdensklasse, og det skal vi være glade for, for det er noget man lægger mærke til uden for landets grænser, og er med til at give hele den danske fødevareproduktion et godt ry i udlandet og et stort salgspotentiale i udlandet, siger Dan Jørgensen. Fødevareministeren præ-

Tænk dig om før du accepterer præmiestigning på forsikringen Agri Nord opfordrer til at tjekke breve fra Tryg Det var ikke opmuntrende læsning, som en stor gruppe landmand med forsikringer hos Tryg modtog i postkassen i sidste uge. Forsikringsselskabet varsler ny pris fra 2015, og det har givet travlhed hos Agri Nord Forsikringsmægling, Arne Winther og Steve Møller Madsen. - Vi får mange henvendelser fra frustrerede landmænd, som ikke kan forstå, hvorfor de er varslet stigning. Der er tale om landmænd, som ikke har haft skader, og flere som kun er i starten af deres fem-årige aftale, siger forsikringsmægler Steve Møller Madsen, der blandt har rådgivet en nyetableret

svineproducent, hvis aftale blev indgået i foråret og til trods for, at der ikke er sket skader i perioden, så er han nu varslet en stigning på ikke mindre end 40 procent. Der er ikke megen betænkningstid for landmændene med hensyn til, om de vil acceptere præmiestigningen. - De er fritstillet indtil 31. december men på grund af julen er der ikke megen tid til at undersøge mulighederne hos andre forsikringsselskaber. Vi har opfordret flere til at se på deres seneste licitation og tage kontakt til det næstbilligste selskab. Det vil kunne betale sig for flere, siger forsikringsmægler Arne Winther.

- Det er tankevækkende, at hvis landmanden ønsker at opsige sin forsikring hos Tryg til nytår, så skal det ske senest 30. september, mens Tryg kan varsle så markante ændringer i den sidste uge i

Dansk frugt og grønt er i verdensklasse, når det kommer til sundheden. Den årlige pesticidrapport viser således, at der er langt færre pesticidrester i dansk end udenlandsk frugt.

senterer efter nytår en ny økologisk handlingsplan, der skal bidrage til at styrke dansk økologi yderligere de

kommende år. DTU Fødevareinstituttet vurderer ikke, at de pesticidrester, der forekommer i fø-

devarer på det danske marked, bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer.

november, konstaterer han. Travlheden med at undersøge alternativer for landmændene har dog givet et noget uventet resultat. - Vi har de seneste dage set flere kunder, hvor Tryg trækker den varslede præmiestigning retur med begrundelse om, at varslingsbrevet var en fejl. Det sker, når vi eller landmanden begynder at bede om forsikringsoversigter mm. Samtidig oplyser Tryg,

at landmanden dermed ikke er fritstillet alligevel, da varslingsbrevet var en fejl. Det holder dog ikke juridisk. Hvis landmanden først har fået et brev, hvor han bliver fritstillet, så gælder det – også selvom Tryg efterfølgende annullerer præmiestigningen, forklarer Steve Møller Madsen. Forsikringsmægler Steve Møller Madsen har set på flere Tryg-kunders aftaler

de seneste dage. Stigningerne varierer i størrelse – nogle op til 40 procent. - Vi har talt med kunder, som er blevet kontaktet af assurandøren med et tilbud om at mindske præmiestigningen mod at selvrisikoen hæves – det betyder dog stadig, at landmanden sidder med højere præmie, højere selvrisiko men samme dækning.

KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.

Per Dalum Agri Nords forsikringsmægling, Arne Winther og Steve Møller Madsen, får i øjeblikket mange henvendelser fra landmænd, som har modtaget breve med varslede præmiestigninger fra forsikringsselskabet Tryg.

tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07

Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Vækstskøn er trist læsning L&F så gerne større fokus på konkurrenceevnen Med sin økonomiske redegørelse fra sidste uge halverer regeringen sit vækstskøn for 2014 fra 1,4 procent til 0,7 procent. - Vi må blot konstatere, at dagens redegørelse er trist læsning. 2014 ser desværre ud til at blive endnu et skuffende år, siger cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby. En meget stor del af nedjusteringen skyldes lavere forventninger hos de danske forbrugere. Forventningerne til privatforbruget er skruet ned fra 1,3 procent til 0,1 procent. - Selv om optimismen var stor i foråret, er danskerne ikke rigtigt begyndt at bruge flere penge. På den baggrund virker det som om, regeringens nedjustering afspejler virkeligheden, siger cheføkonom Thomas Søby. Også forventningerne til den samlede eksport har fået et stort hak ned. I august var forventningen, at årets samlede eksport ville stige 4,3 procent. I dag forventer regeringen,

at eksporten kun vil vokse med 2,2 procent. - Danske virksomheder har det fortsat svært i den internationale konkurrence. Eksporten er vigtig for danske virksomheder, fordi hjemmemarkedet er så lille. Jeg håber derfor, at der næste år vil komme mere politisk fokus på at styrke konkurrenceevnen, siger cheføkonom Thomas Søby. Han fremhæver især de begivenheder, som har ramt den danske fødevareeksport. - I andet halvår er fødevarevirksomhederne blevet ramt af massive prisfald, blandt andet som følge af det russiske importforbud. Hvis den danske eksport skal op i gear, er det nødvendigt, at det offentlige og private står sammen og med næb og klør kæmper for at få åbnet nye markeder, siger Thomas Søby. Ifølge regeringens redegørelse bliver de offentlige finanser opjusteret markant, så det endelige resultat ender med et overskud på 1,8 procent af BNP.

Danske virksomheder har det fortsat svært i den internationale konkurrence. Eksporten er vigtig for danske virksomheder, fordi hjemmemarkedet er så lille. Jeg håber derfor, at der næste år vil komme mere politisk fokus på at styrke konkurrenceevnen, siger L&F’s cheføkonom, Thomas Søby.

Årsagen er ikke, at økonomien er i fremgang, men at man politisk har vedtaget at indkassere mange milliarder i skatteindtægter i år frem for at indkræ-

ve pengene løbende over de kommende år. På den måde har man givet en skatterabat til folk, der omlægger pensionen.

Forsøgsmedarbejder hos LandboNord, Jan Røge Lund, tager drænvandsundersøgelsens første prøve, mens landmand Asger Tjell, formand for LandboNord Niels Vestergaard Salling og borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade ser på.

Omfattende undersøgelse skudt i gang i Nordjylland LandboNord er begyndt på stor undersøgelse Tirsdag markerede LandboNord og Jammerbugt Kommune starten på et omfattende målingsarbejde for at sandsynliggøre, at landbrugserhvervet i

Nordjylland er underlagt unfair konkurrencevilkår. Over 100 nordjyske landmænd har meldt sig til LandboNords drænvandsundersøgelse, hvis resulta-

ter vil udfordre myndighedernes modelberegninger. Der var høj solskin, da LandboNords forsøgsmedarbejder, Jan Røge Lund, foretog første måling i den

omfattende drænvandsundersøgelse. Målingen blev foretaget ved Biersted i Jammerbugt Kommune, hvor mælkeproducent Asger Tjell

- Det kan både være godt og skidt, at man får hevet nogle penge hjem i dag frem for i morgen. Det er vigtigt, at man husker at bruge pengene til at styr-

ke dansk økonomi. Ellers vil det være som at tisse i bukserne på en frostdag, siger cheføkonom Thomas Søby.

driver 220 ha landbrugsjord. Blandt andet til foder til sine 140 køer. Han har store forventninger til undersøgelsen. - Jeg er da spændt på resultatet. Der er ingen tvivl om, at jeg vil have det bedre med at blive reguleret efter egentlige målinger end efter myndighedernes modelberegninger, sagde Ager Tjell. Det er netop myndighedernes modelberegninger, som er problemet – ikke bare for Asger Tjell med for hundredvis af andre nordjyske landmænd – især i Jammerbugt Kommune. De savner gødning til markerne for at kunne få et optimalt udbytte; men mængden af kvælstof, som bliver ledt væk fra markerne, bliver udregnet efter modelberegninger. Det betyder, at områdets landmænd er underlagt regler, som med stor sandsynlighed ikke stemmer overens med virkeligheden. - Vi ved, at der ikke bliver ledt nær så meget kvælstof ud fra markerne, som myndighedernes modelberegninger antyder. Det er ødelæggende for erhvervet, at reglerne ikke er baseret på fakta. Derfor går vi i gang med denne omfattende opgave for at sandsynliggøre, at der er noget galt, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling. Ved dagens markering var Jammerbugts Borgmester, Mogens Gade (Venstre), også mødt op for at støtte initiativet. I Jammerbugt kommune

er godt 17 procent beskæftiget i landbruget. - Nogle mennesker tror, at man kun generer nogle landmænd med det her, men i virkeligheden generer man jo en hel samfundsøkonomi. Reglerne afskærer et helt erhverv fra et potentiale, som kan bidrage til vores velfærdssamfund, hvis det viser sig, at de faglige modelberegninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Min forudsætning for at kaste mig ind i den her kamp er, at landbruget stadig bidrager til et fornuftigt miljø i Danmark, men det skal ske med udgangspunkt i fakta - og ikke modelberegninger som det sker i dag, siger Mogens Gade. I januar måned har myndighederne varslet nye beregninger – de såkaldte retentionskort, som bestemmer hvilke områder der kan gødes optimalt, og hvilke områder, som der bliver underlagt yderligere restriktioner. Samtidig med offentliggørelsen af de nye retentionskort, vil de første resultater af drænvandsundersøgelsen også være klar, så LandboNord kan påpege eventuelle fejl med baggrund i målingerne. Undersøgelsen bliver foretaget i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og LandboNord. Der bliver foretaget i alt 105 målinger, som i Jammerbugt Kommune vil dække, hvad der svarer til over halvdelen af kommunens areal.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.