122. årgang - Nr. 33 - Onsdag den 12. august 2015
Bedste vinterbyg-høst i flere år pr. hektar, mens det tidligere år ikke har været unormalt med udbytter på fem til seks ton pr. hektar, siger Poul Madsen.
Hejmdal klarede sig godt
Vinterbyggen har klaret sig rigtig godt i år.
God høst I Agri Nords forsøgsmarker ved Klarup har der også været rigtig gode resultater i vinterbyggen. - Nogle sorter har givet et udbytte på godt 10 ton pr. hektar. På landsplan har forsøgsmarker givet et udbytte mellem 8,7 ton og 10 ton – til sammenligning var tallene for sidste år 7,8-8,4
ton pr. ha, siger Poul Madsen. Han fremhæver, at forsøgsmarkerne typisk har højere udbytte end gennemsnittet hos landmændene, da forsøgsmarkerne udelukkende er placeret på gode jorde. - De meldinger, vi får fra vores kunder, går på, at flere høster syv til otte ton
- I Agri Nords forsøg er Hejmdal den sort, der har klaret sig klart bedst med et udbygge på 10,45 ton pr. ha. På andenpladsen kommer KWS Infinity med 9,86 ton pr. ha. Ser man på landsforsøgene generelt, så er det ligesom sidste år hybriderne Quadra, Wootan og Trooper, der ligger i toppen, men linjesorten KWS Meridian i 2015 er på samme niveau. Frigg, Zirene og Padura er til gengæld gået lidt tilbage i 2015, fortæller Poul Madsen på basis af de syv resultater fra landsforsøgene, som ligger klar på nuværende tidspunkt.
NaturStyrelsen kontrollerede markerne fra luftrummet
Kontrollør på besøg Hvis ErhvervsStyrelsen var i tvivl om, hvilken afgrøde der var på en mark, kørte kontrollørerne forbi marken på en offentlig vej, så de kunne gennemføre kontrollen derfra. På den måde undgik de at gå ind på marken og dermed at ulejlige landmanden.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
• Presning af rundballer og gummigedsarbejde udføres. • Forskellige redskaber kan medfølge.
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03
STORBALLEPRESNING UDFØRES
Få landmænd fik fysisk kontrol af flere afgrødekategorier NaturErhvervstyrelsen forstyrrede så få landmænd som muligt ved at kontrollere markerne fra afstand – faktisk helt ude fra rummet. Med satellitbilleder fra rummet har NaturErhvervstyrelsen taget nye metoder i brug for at kontrollere det nye grønne krav om flere afgrøder på bedrifter over 10 ha. Kontrollen, som blev afviklet i juni og juli, foregik først ved, at mange af bedrifterne blev kontrolleret ved hjælp af satellitbilleder. De mange bedrifter, hvor billederne viste, at kravet om flere afgrødekategorier var overholdt, blev derefter godkendt uden yderligere kontrol.
af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,0 - 1,5 m.
forhindre ensidig dyrkning af afgrøder på store arealer. Bedrifter med 10 til 30 ha omdriftsareal skal have mindst to forskellige afgrødekategorier. Er der mere end 30 ha, er kravet tre afgrødekategorier.
Erling Hansen, Gundestrup Tlf. 40 87 58 73
Presning af rundballer m/u snitter
De tre grønne krav
NaturStyrelsen har i år kontrolleret de fleste marker via satellitbilleder. Det har betydet langt færre kontrolbesøg.
Det betød, at 402 landmænd undgik at få et egentlig kontrolbesøg. Hvis kontrollørerne ikke kunne bestemme afgrøden via satellitbilleder og kontrol fra vejen, blev der gennemført et egentligt kontrolbesøg, hvor kontrollørerne gik ind på marken for at afgøre, hvilken afgrøde der var. I de tilfælde blev landmanden kontaktet først. En foreløbig opgørelse
viser, at cirka hver fjerde af de kontrollerede bedrifter har ændret på afgrøderne i forhold til, hvad der var anmeldt i fællesskemaet. En del af disse bedrifter overholder dog fortsat kravet om flere afgrødekategorier. I de tilfælde, hvor kontrollen har vist, at afgrøden er ændret, har landmanden fået et brev om det. Formålet med at have fler afgrødekategorier er bl.a. at
Når landmænd søger om grundbetaling, søger de samtidig om grøn støtte. Den grønne støtte udgør ca. 47 procent af den enkelte landbrugers grundbetaling. For at få den grønne støtte skal man opfylde tre grønne krav: flere afgrødekategorier, fem procent miljøfokusområder, opretholdelse af permanent græs.
Mejetærskning, 25 fods, udføres m/u snitter m. sideknive
Møllegaardens Markservice v/ brdr. Iversen, Brøndum Tlf. 61 28 66 63 eller 40 68 13 90
A/S
Agri Nord oplyser, at flere nordjyske landmænd har høstet helt op til syv til otte ton pr. ha i vinterbyg – det bedste udbytte i flere år. Enkelte marker har rundet de 10 ton. Foråret og sommeren har været præget af lave temperaturer og store mængder regn – alligevel er der flere nordjyske landmænd som i disse uger høster gode resultater i marken. Høsten er forsinket nogle uger i forhold til normalen, og derfor er det her i den første uge i august endnu kun vinterbyggen, som er i hus. Her er der til gengæld gode udbytter. Teamleder for Agri Nord Planteavl, Poul Madsen, forklarer det med, at vinterbyggen nyder godt af det lune efterår og den milde vinter. - Vintersæden har haft medgang fra efteråret og har generelt klaret sig godt, mens flere vårsædmarker har lidt skade under den store mængde nedbør, siger Poul Madsen.
Presning/Wrapning
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
LandboNord: Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Kornhøsten er i fuld gang lokalt - I DLG, hvor vi forventer at modtage næsten halvdelen af den indleverede danske kornhøst, kan vi se, at de mest sydlige egne er kommet længst, men at det nordlige Jylland nu også begynder at have afgrøder, der er klar, siger Mogens Frederiksen, der er direktør med ansvar for kornområdet i DLG. Han vurderer således, at kornhøsten er i fuld gang. Kornhøsten i år er nok to til tre uger senere end sidste år, fordi foråret og første del af sommeren har været en tand køligere end i 2014. Afgrøderne står nu rigtig godt efter en vækstsæson, som planterne har draget fordel af. - Udbytterne i vinterbyggen, der næsten er i hus på landsplan, ser pæne ud, og i nogle landsdele ligger den 5-10 procent over normalen, siger Mogens Frederiksen, der også kan fortælle, at høsten af vinterhvede og vinterraps nu er gået i gang en del steder. - Grundlæggende ser afgrøderne på markerne meget fine ud, idet vækstbetingelserne har været gode, og
det bliver spændende at se, hvordan afgrøderne reagerer på den manglende varme, siger direktøren.
Høstbarometer DLG har i år udviklet et høstbarometer, der giver en indikation af, hvor langt landbruget er med høstarbejdet. DLG modtager næsten halvdelen af det indleverede korn og raps i Danmark, og de indvejede afgrøder kan derfor bruges som indikator for, hvor langt de danske landmænd er i arbejdet med at få høsten i hus. Pr. 7. august er barometret på ni procent. Høstbarometret bliver ajourført minimum én gang om ugen.
Om DLG DLG er Danmarks største grovvareselskab med en omsætning på over 59 mia. kr. og modtager tæt på halvdelen af det indleverede korn og raps i Danmark. DLG, der er ejet af knap 30.000 landmænd, har 125 afdelinger, hvor landmændene kan levere høstet korn og raps.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Mange overser tilskud Det kan være en god idé at undersøge, om man kan opnå energisparetilskud på sit projekt – også selvom man allerede har fået tilsagn om tilskud fra Miljøteknologiordningen, vurderer energirådgiver i LandboNord, Niels Horne Svendsen. Selvom man allerede har fået støtte fra Miljøteknologiordningen, så udelukker det ikke, at man også kan få energisparetilskud. Man skal blot lave en aftale om salg af energibesparelsen inden man køber et energispareprodukt som LED belysning, grundvandskøling, ventilation eller lignende. - I øjeblikket taler jeg med flere landmænd, som tror, at det ene tilskud udelukker det andet, og det er en skam. Energisparetilskuddet bortfalder altså ikke, hvis man
Niels Horne Svendsen: - Mange tror, at det ene tilskud udelukker det andet...
allerede har fået tilskud fra Miljøteknologiordningen, fortæller energirådgiver i LandboNord, Niels Horne Svendsen. LandboNord er i løbende forhandlinger med energiselskaberne og har netop forhandlet en prisstigning
fra 43 øre pr. sparet kWh til 45 øre pr. sparet kWh på besparelser op til 250.000 kWh. Hvis energibesparelsen overstiger 250.000 kWh stiger afregningsprisen pr. kWh til 48 øre. Sammen med resten af LandboNords MiljøRådgivning rådgiver og hjælper han med at søge tilskud til kunderne. I flere tilfælde er der tilskud at hente i både energisparetilskud og Miljøteknologiordningen. I efteråret 2014 var det blandt andet projekter som LED belysning, grundvandskøling og ventilation, som var i den kategori. Projekter som har modtaget tilsagn fra Miljøteknologiordningen, men som endnu ikke er igangsat, kan derved opnå energisparetilskud.
Saneringer er en mulig vej til højere priser Ulrik Krogsgaard, formand for svineproduktionsudvalget i Agri Nord, mener der skal saneringer til i svineproduktionen: Dansk landbrug står midt i en af sine værste kriser. Især husdyrproduktionen er hårdt ramt. Mælkepriserne sætter den ene bundrekord efter den anden. Noteringen på svin falder den ene uge efter den anden. Så udfordringer er der nok af. Hvordan er forventningerne så til fremtiden? I den henseende er der ikke meget at råbe hurra for. Der er ganske enkelt for meget kød og for meget mælk på markedet. Hvis den situation skal ændres, skal der lukkes produktion ned. Det store spørgsmål er, hvordan vi undgår, at det bliver i Danmark? Jeg vil undlade at komme med de sædvanlige forslag om øget effektivitet, besparelser osv. Dem har vi hørt til hudløshed. Herude på bedrifterne er det jo en daglig øvelse at minimere omkostningerne og øge indtægterne. Vi har igennem mange år forsøgt at påvirke politikerne til at give os de samme rammevilkår som vore kolleger i udlandet. Den kamp fortsætter på fuldt tryk. Med den nye regering er der håb om, at vi i fremtiden får bedre muligheder for at klare os i konkurrencen mod vore kolleger i udlandet. Men det der kan hjælpe her og nu, er bedre priser på vore varer. Og der ER brug for hjælp nu.
Ulrik Krogsgaard.
Som nævnt tidligere, bliver der ikke bedre priser før der bliver lukket noget produktion ned. Et forslag kunne være at starte en saneringsbølge inden for dansk svineproduktion. På grund af den lave notering er der en del svineproducenter der har ønsket at sanere deres besætning. Men på grund af den svære situation, som landbruget er i, har mange fået nej fra deres finansielle samhandelspartnere. Det på trods af, at tilbagebetalingstiden på en sanering ofte er 2 år eller mindre. Der er ellers mange fordele ved en sanering i øjeblikket; - det mistede dækningsbidrag er meget lille (hvis der er et) - der vil blive trukket kød væk fra markedet (prisen vil stige) - man er bedre rustet til fremtiden (en mere salgbar vare, øget effektivitet) - en reduktion af medicinforbruget (som er et samfundskrav)
- mulighed for at få opgraderet produktionsapparatet (når staldene er tomme) - en sjovere hverdag (det er mere tilfredsstillende at passe sunde grise) - Højere sundhedsstatus (giver højere effektivitet og dermed bruges der mindre foder pr. produceret enhed og som bonus en reduceret miljøbelastning) Der kan sikkert nævnes mange flere Brug for støttekroner Men for at dette kan realiseres, er der behov for hjælp. Der findes mange puljer og ordninger, hvor man kan søge om tilskud til både det ene og det andet. De er ofte lavet med henblik på at opfylde krav, som samfundet stiller til erhvervet. Miljø, energibesparelser osv. Jeg synes tiden er inde til at lave en pulje, hvor man kan søge penge til saneringer. Måske en garantistillelse over for finansverdenen i tilbagebetalingsperioden. Under alle omstændigheder vil der være en stor samfundsgevinst ved et sådant projekt. Vi vil fremadrettet blive mere konkurrencedygtige. Produktionen vil blive opretholdt, til gavn for eksport og arbejdspladser. Desuden er dette en gylden mulighed for regeringen for at opfylde et af valgløfterne; at støtte vækst og arbejdspladser i “udkantsdanmark”. Ordningen skal optimalt set etableres på EU-plan – så er der flere besætninger som saneres og der dermed fjernes mere kød fra markedet her og nu.
Gudstjenester Søndag den 16. august 2015
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen 9.30 ingen 10.30 ingen 10.30 9.30 ingen 11.00 9.30 ingen ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen 9.30 9.30 14.30 10.30 ingen ingen ingen 9.00 10.30 9.00 10.30 ingen ingen ingen ingen 10.30 ingen 9.00 10.30 ingen ingen 9.00 ingen 10.00
Aars Landboauktion var i uge 32 tilført 6 SDM kælvekvier, 5500-8600, 1 græsko, 4700, 1 kvie over 12 mdr. kødkvæg, 5800, 8 kvier under 12 mdr. malkerace, 600-1900, 5 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 8002400, 5 tyre over 3 mdr. malkerace, 2800-3700, 30 tyre under 3 mdr. malkerace, 300-2100, 4 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1200-2600 Omsætning: 112.100,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 33 Basis 328,74 (337,41). SPF+Myc 333,74 (342,41). SPF 337,74 (346,41). Økologi 1007,99 (1014,77). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,47 (5,53) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Et stort publikum fulgte med fra sidelinien da den gammeldaws høst gik i gang på Herregården Hessel ved Hvalpsund.
Høstdag med mange aktiviteter på Hessel Vejrguderne var venligt stemte, da Herregården Hessel inviterede alle interesserede til ”Høstdag” hed for at se danserne og med den flotte baggrund ned mod Louns Bredning, kunne det ikke være en smukkere og mere festlig afslutning på en lang og oplevelsesrig dag med høst på Herregården Hessel.
Af Hanne Monrad HVALPSUND: Det gode sommervejr lokkede en masse interesserede til herregården ved Louns, og som sædvanligt var der et omfattende program med mange aktiviteter såvel inde som ude. Gæsterne strømmede til allerede fra starten kl. 10.00, og den store parkeringsplads blev fyldt med biler. Det var i år museumsinspektør Broder Berg, Vesthimmerlands Museum, Aars, der havde fået æren af at byde velkommen. Sådan en høstdag på Hessel, kan nærmest sammenlignes med en ”totaltater” oplevelse. Overalt på det store område var der aktiviteter, og publikum mødte gammeldags klædte folk overalt. De havde travlt med hver deres gøremål på denne spændende dag. Det er mange af medlemmerne af ”Hessels Venner” og andre der hver år stiller op for at være en del af denne populære dag på Hessel. Også de mange gamle maskiner kunne man møde overalt. På marken overfor
Familien Elle på Hessel
Et smukt syn med Limfjorden i baggrunden ventede publikum på Hessel i anledningen af høstdagen.
P pladsen var der præsentation af de gamle høstmaskiner, og på forsøgsmarkerne blev de gamle kornsorter og frugthaven præsenteret. Der er stor interesse for at følge ”høstfolkene”. Lige fra de bliver inspiceret på gårdspladsen og begiver sig ud til rugmarken og går i gang med høsten med de gamle slidte redskaber, under stærk overvågning fra herremanden og ridefogeden, til de igen går tilbage til gårdspladsen. Hele vejen er der en lang hale af publikum, der gerne vil opleve de mange tra-
Gamle hestekøretøjer passerede gårdspladsen på Hessel.
ditionelle optrin, og ikke mindst når den dovne og ulydige karl kommer på træhesten, er der en stor mængde folk i alle aldre omkring ”scenen”. Overalt var der aktiviteter, og publikum kunne naturligvis også få en tur med de gamle kaperkøretøjer, som kørte i fast pendulfart gennem den smukke natur ved Louns Bredning og den flotte herregård. Alle de gamle håndværk kunne også opleves. Smeden, rebslageren og trædrejeren var på plads i værkstederne. I den gamle forvalterbolig kunne man opleve vævning på de gamle skaftevæve, og i stuehuset var der gang i køkkenet, hvor pigerne bagte brød af de gamle korsorter. Der var naturligvis smagsprøver til gæsterne. Det var der også hos øllauget i bryggerset og hos snapselauget i den udendørs bod i haven. Der har i mange år været tradition for, at der også er bryllupsfest i forbindelse med ”Høstdagen”. Men det
havde arrangørerne lavet lidt om på i år. Scenariet gik ud på, at medlemmer af familien Elle blev hentet af flotte hestevogne for at blive kørt til gudstjeneste. Optoget med vognene og de flotte klædte gæster kørte til Hvalpsund, hvor der blandt andet blev gjort holdt ved Plejehjemmet Hesselvang. Der blev der danset og sunget, inden turen gik tilbage til Hessel, hvor de blev standsmæssigt modtaget og præsenteret af tidligere lærer i Farsø, Chr. B. Iversen. Det var et flot og festligt syn, da de fem hestevogne, én efter én, kørte ind på gårdspladsen, hvor gæsterne blev sat af. Efter en fællessang gik hele selskabet ind i de hyggelige stuer i hovedbygningen for at indtage kaffe og fortsætte festen. Sidst på programmet denne dejlige sommersøndag på Hessel, var en festlig opvisning med folkedanserne fra Ulbjerg, Denne aktivitet var i år flyttet fra haven og til den store plads bag ved laden, så alle havde mulig-
Familien Elle residerede på herregården ”Hessel” gennem flere generationer fra 1829, hvor Jesper Lauritsen Elle købte den dengang stærkt forfaldne hovedgård Hessel med to kirker, Gjedstedbro og nogle fæstehuse. Det var en stor mundfuld, men ved snarrådighed, sparsommelighed og energi hævede han lidt efter lidt den forfaldne gård til en stærkt bygget, efter den tid, veldreven gård. Hans Folmer Elle Jensen var den sidste ejer af ”Hessel”, som i 1967 blev solgt til det daværende Nordjyllands Amt, og
starten til Museet Herregården Hessel kunne tage sin begyndelse. Hans Folmer Elle Jensen døde, 89 år gammel, i Viborg i 1973.
KØB OG SALG
TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
STILLINGER
Medhjælper / maskinfører søges hurtigst muligt til mindre maskinstation ved Nibe. Erfaring nødvendig! Henvendelse:
20 16 95 65
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Presning af halm i bigballer
Bertel Bertelsen, Fandrup
Tlf. 20 27 20 88
Salg af brugsjern Sørup Handel & Nedbrydning
Telefon: 40 74 19 24
Mejetærskning/Presning
Mejetærskning/Presning ✫ ✫ ✫ ✫ ✫ ✫
Mejetærskning med MF 7282 på 30 fod. Presning m. bigballepressere Mejetærskning med MF 7282m.påballevogn. 30 fod. Presning Presning m. bigballepressere m. ballevogn. Halm
✫ Presning Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 ✫ Per Halm
Hans 40 93 91 27
Per Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 Hans 40 93 91 27
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
AKTUELT NU • Klipning afaflæhegn grenknuser. • Klipning læhegnmed med grenknuser Skårlægning af raps og helsæd • Kalkspredning • Kalkspredning
• Alt høstarbejde udføres med •12, og 21 fods maskiner Alt 16 høstarbejde udføres
• Vi presser baller i: runde, mini, medium og bigballer
Vesterbølle P/S Maskinstation Maskinstation v/ John Andersen
Høstservice
Vi har tre servicevogne, samt stort reservedelslager til korntransportanlæg og møllerier.
SN Kornteknik ApS Tingvej 62, V. Tostrup 9632 Møldrup Tlf. 86 69 15 70 SERVICE OG RESERVEDELE BESTILLES PÅ TELEFON 86 69 15 70
Halmpresning udføres med Claas Quadrant 2200 presser 120*70
FN: Små landbrug skal være dobbelt så effektive inden 2030 FN ønsker at fordoble produktionen i små landbrug frem mod 2030. Det fremgår af de nye bæredygtighedsmål. - I Danmark er de små landbrug allerede så effektive, at det er urealistisk at fordoble produktionen i løbet af de næste 15 år, vurderer faglig direktør i landsforeningen Bæredygtigt Landbrug Jørgen Evald Jensen. Til gengæld vil det få meget stor indflydelse på verdens fødevareproduktion, hvis områder som Østeuropa og Afrika højnede produktiviteten. Det er her, de små familielandbrug er flest, og det er dem, der for alvor kan flytte fødevareproduktionen i en positiv retning. Han mener dog, at fødevareproduktionen i Danmark kan øges. Men det kræver, at landmændene må gøde markerne noget mere. I øjeblikket får 842 millioner mennesker så lidt at spise, at de er underernærede. En femtedel af dem er børn under fem år. På verdensplan er fødevaremanglen et altoverskyggende problem – og det bliver kun værre i takt med, at vi bliver flere mennesker på vores klode. FN vurderer, at vi frem mod 2030 får brug for 50 procent flere fødevarer, hvis vi i fremtiden skal kunne brødføde den stigende verdensbefolkning, der allerede om 35 år vil tælle mere end ni milliarder mennesker. FN har i rapporten ‘Transforming Our World: The 2030 Agenda for Substainable Development’ udfærdiget en række bæredygtighedsmål frem mod 2030, som sætter fokus på de udfordringer, vi står overfor på verdensplan. Heriblandt fødevaremangel. Klimaforandringerne og ikke mindst løsningerne på disse spiller en stor rolle i fødevaremanglen. - Flere multinationale selskaber har i årevis arbejdet på at fremavle afgrøder,
Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug mener at fødevareproduktionen i Danmark kan øges.
som kan vokse steder, hvor det er tørt, eller hvor det med årene bliver tørt. For tørke er et stadigt stigende problem i vores verden, siger Jørgen Evald Jensen. - Nu kommer jeg en del i Rumænien, og der er man allerede begyndt at være voldsomt bekymret, når vi kommer et par hundrede kilometer nordøst for Bukarest og op mod bjergene den vej, for der forventer man, at det bliver tæt på ørken. I de områder får de i dag 400 millimeter regn om året, og det forventer man vil blive halveret i løbet af de næste 15-20 år. Så hurtigt går det. Og hvis man ikke er i stand til at finde en måde at løse det rent fødevareproduktionsmæssigt, så tror jeg, det er de færreste, der kan forestille sig, hvad det er, vi læner os op ad. Vi skal jo nok få fødevarer på bordet i lille Danmark, men hvis der er steder i verden, hvor man i den grad kommer til at mangle fødevarer, så giver det jo en politisk ustabilitet, som kan medføre nærmest hvad som helst, lyder det fra Jørgen Evald Jensen.
Dygtige danskere I Danmark er vores fødevareproduktion præget af høj effektivitet og godt management, hvor vi forstår
Nye muligheder I Danmark er de små landbrug allerede så effektive, at det er urealistisk at fordoble produktionen i løbet af de næste 15 år. Derimod kan produktiviteten hæves i Østeuropa og Afrika. - Når jeg kører rundt i Rumænien, kan jeg se, at mange af de små landbrug, der
er dernede, har meget svært ved at styre afgrøderne på markerne, fordi de ikke har det input, der skal til, og det giver noget spild af ressourcer, hvor man år efter år forsøger at dyrke på nogle arealer, der er fuldstændig ukrudtsbefængte, og hvor man ikke kan styre det. Det er et godt eksempel på, at det ville flytte noget på fødevareproduktionen, hvis man kunne få det til at lykkes. De udfordringer har vi ikke på samme måde her i Danmark. Hvis du er i Østeuropa eller i Sydamerika – og i særdeleshed i Afrika – så ser man masser af arealer, hvor tingene ikke er lykkedes, og hvor effektiviteten er meget lav. Og det er jo klart, at det ville flytte fødevareproduktionen til nye højder, hvis man kunne få de områder til i højere grad at lykkes med at producere fødevarer, vurderer Jørgen Evald Jensen. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug blev stiftet den 1. februar 2010 ud fra en målsætning om at få afskaffet de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst, sikre landbruget mod nye indgreb og få afskaffet skatter og afgifter, der belaster erhvervets økonomi i forhold til konkurrenterne i EU.
Ny struktur i DC Pork Danish Crown ændrer strukturen i koncernens division for fersk svinekød. Det betyder, at der ikke ansættes ny divisionsdirektør i koncernen, og at DC Pork i stedet opdeles i fire selvstændige forretningsområder. Det betyder også, at produktionsdirektør Søren F. Eriksen forfremmes til di-
rektør af en ny forretningsenhed – DC Pork B2B. DC Pork vil fremover være opdelt i fire selvstændige forretningsområder: DC Pork B2B. DC Pork Danmark. DC Fleisch. KLS Ugglarps. De fire selvstændige forretningsområder vil referere direkte til direktøren
Torben Bach, Morum Mathias henv. tlf. 26 24 94 52
at udnytte ny teknologi og viden til vores fordel. Alligevel mener Bæredygtigt Landbrug at er der et stort uudnyttet potentiale i den danske fødevareproduktion, som primært skyldes de meget restriktive krav til gødning i den danske lovgivning. Foreningen anfører, at den manglende gødning blandt andet har betydet, at udviklingen af sorter er gået i den forkerte retning herhjemme. - Vi har ikke helt fået den fremgang de senere år på sortsforædlingen, som vi har haft tidligere, og jeg mener, at det skyldes, at vi er blevet holdt i så tæt snor på gødningsfronten, at det har udviklet vores sortsvalg i en forkert retning. I stedet for at gå efter en højere ydelse, er vi gået efter de sorter, som kunne klare sig med lav gødning, og det går ikke, siger Jørgen Evald Jensen.
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
for DC Fresh Meat. Det er CEO Kjeld Johannesen, der er direktør for DC Fresh Meat – ligesom Flemming N. Enevoldsen er direktør for DC Foods. - Vi har vurderet, at der kan skabes en endnu bedre synergi ved at ændre lidt på organisationen. Ledelses- og ansvarsforholdene i DC Pork Danmark, DC Fleisch og KLS Ugglarps er uændrede med hhv. Uffe Frovst, Steen Sønnichsen og Jonas Tunestål i spidsen, mens det nyoprettede forretningsområde DC Pork B2B, som omfatter de seks
svineslagterier i Danmark, soslagteriet i Skærbæk, udbeningsafdelingerne i Polen og Tyskland og udbening og bacon i Bugle, England, får Søren F. Eriksen som direktør. DC Pork B2B omfatter også eksportsalget, siger Kjeld Johannesen, Group CEO i Danish og direktør for DC Fresh Meat. Søren Eriksens første opgave bliver at organisere DC Pork B2B inden for de definerede ansvarsområder. Den organisatoriske ændring træder i kraft med omgående virkning.