124. årgang - Nr. 42 - Onsdag den 18. oktober 2017
Fra ide til forretning: Friland fylder 25 år I 1992 blev Friland Food A/S etableret af en gruppe økologiske landmænd Hvad får man, når man kobler en lille flok idealistiske landmænd med økologiske grise – anført af en ung direktør fra handelshøjskolen – med en gruppe landmandspionerer med fokus på frilandsgrise? Man får et selskab, som skulle vise sig at blive Europas største producent af økologisk kød. Kimen til stiftelsen af Friland Food 1. januar 1992 blev nemlig sået, da det lille afsætningsselskabet Økokød AmbA via sin unge direktør Karsten Deibjerg Kristensen kom i kontakt med en række landmand fra Frilandsgris i Salling. Og mens økologerne i Økokød var et miks af idealistiske højskolefolk, lærere, enkelte landmænd og sågar piloter, var frilandsfolket professionelle landmænd, der kunne bidrage med faglig sparring. Desuden ville sallingboerne, der havde 90 frilandssøer, i samarbejde med en lokal erhvervsklub etablere et afsætningsselskab. Dengang, først i halvfemserne, var frilandsbegrebet nemlig langt større end økologi. På produktions-
siden hang forskellen sammen med billigere jordpriser end i dag og et antal grise pr. års-so, som kun var lidt under indendørs produktion. Markedsmæssigt havde flere store detailhandelskæder i England planer om kun at ville have kød fra frilandsgrise i kølediskene. Alt tegnede sig meget positivt. Tilbage i Danmark indledte Økokød og frilandmændene i Salling et samarbejde. En dyrlæge med stort engagement i dyrevelfærd for husdyr blev involveret med det resultat, at man fik man udarbejdet et regelsæt for produktionen af Frilandsgris, der var godkendt af Dyrenes Beskyttelse. Med lån finansierede foreningen også markedsføringen af Frilandsgris og betalte et reklamebureau for at designe det logo, som Friland bruger den dag i dag. Og 1. januar 1992 var Friland Food A/S en realitet.
Hovedsæde i tæppehandel Direktør blev Karsten Deibjerg Kristensen, mens selskabet via Salling Erhvervsråd fik lokaler i en
Friland blev stiftet 1. januar 1992 og kan således i år fejre 25 års jubilæum.
gammel tæppehandel i Jebjerg. Frilandsgris stod for langt størstedelen af leverancerne af kød til slagtningerne, der blandt andet fandt sted på privatslagterier samt hos Danish Crown i Nørresundby. Et kortlivet, men kostbart eventyr med produktion af frilandskyllinger bidrog til en betalingsstandsning i 1993. Via en såkaldt frivillig akkord blev Friland Food reetableret i 1994 under navnet Friland. Pengene til genop-
Halekupering er god dyrevelfærd Dyrlæge Hasse Poulsen, Danvet og Nicolaj Nørgaard, Danske Svineproducenter, har skrevet følgende læserbrev om halekupering af smågrise: Onsdag 4. oktober var miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kaldt i samråd af Socialdemokratiets ordfører, Simon Kollerup, for at gøre status på hvert af initiativerne i handlingsplanen for bedre velfærd for svin og redegøre for, hvordan regeringen vil sikre mere fremdrift i forhold til at realisere målene i rapporten ”Evaluering af svinehandlingsplanen” Samrådet var præget af utilfredshed på især
fremdriften på især halekupering og dødeligheden til trods for, at der ude på bedrifterne hver dag leveres høj dyrevelfærd, som løbende forbedres, for eksempel færre døde pattegrise, som er faldet de senest år. Et væsentligt tema var halekupering af grise. Når vi og vores kolleger dagligt besøger danske svinebedrifter, er halebid ofte et tema på vores rådgivningsbesøg. Vi ser halebidte grise i stort set alle besætninger, uanset om de er økologiske, velfærdsgrise eller almindelige grisebesætninger. Halebid giver grisene smerter og kan føre til kraftige blødninger, infektioner og i værste fald blodforgiftninger samt aflivninger. Det er videnskabeligt veldokumenteret,
at halekupering reducerer sandsynligheden for halebid markant, og det er fakta, at økologiske og andre såkaldte ”velfærdsgrise” med hele haler har mere halebid end grise fra andre produktionsformer, når de kommer til slagtning. Det er vigtigt, at vi passer godt på vores dyr og ikke udsætter dem for unødig smerte fx i kraft af kraftige angreb af halebid. Alle, der har oplevet et alvorligt udbrud af halebid, ved, hvor forfærdeligt det kan være for grisene og for dem, der passer dem. Vi har demonstreret halekupering for masser af politiske ordførere og deres rådgivere, som samstemmende tilkendegiver, at de er overrasket over, hvor lille et indgreb det er. Pattegrise tages op i hånden og halekupperes
livningen kom især fra landmændene. De havde troen på selskabet, fordi kunderne var der. Troen var velbegrundet. Kort efter reetableringen blev den første store detailkæde fast aftager af Frilandsgris, lige som Friland indgik en aftale om at få slagtet sine dyr af Vestjyske Slagterier. Virksomheden så en strategisk fordel i samarbejdet med Friland og kunne desuden slagte billigere og sælge
uden et eneste skrig – dvs. en forholdsvis lille smerte i forhold til grise, der senere i livet kan blive udsat for halebid. Det faktum blev desværre aldrig et tema i det netop afholdte samråd, og dermed virker det til, at alle politikere og deres rådgivere er indstillede på at forringe dyrevelfærden i de danske stalde, som konsekvens af de politiske ambitioner. Vi kan derfor spørge miljø- og fødevareministeren, om han mener, at dyrevelfærden hos danske grise bliver bedre af, at nogle af grisene får hele haler, en betydelig andel udsættes for væsentlig smerte som følge af halebid og flere vil dø af halebid sammenlignet med en halekupering, som kan ske uden et eneste skrig. Vi og vores svineproducenter er ikke i tvivl om, at halekupering vil give den bedste dyrevelfærd hos danske grise, og det er baggrunden for, at 97 procent af grisene i dag halekuperes.
alt fra hele dyret på grund af sin større kundekreds. Det gav vækst og penge i kassen hos Friland. En del af de øgede indtægter blev brugt til at udvide produktsiden med Limousine Unik og markedsføring af kød fra anguskvæg som et særskilt mærke i 1995. Året efter kom et afgørende gennembrud, da Friland i samarbejde med FDB (nu Coop, red.) udviklede et sortiment af økologisk, detailpakket kød.
Markedsføringen i en af landets største dagligvarekæder satte for alvor fart på afsætningen af det økologiske kød. Opturen forstærkedes yderligere af en voksende interesse for økologi i udlandet. Verden lå åben, økologi var hot, og Friland var et attraktivt selskab. Det havde man øje for hos Danish Crown. Efter en række møder blev Friland i 1999 overtaget af koncernen. Overtagelsen – der gav plads til at lade Friland fortsætte som en selvstændig enhed under eget navn – betød adgang til et større spillerum på eksportmarkederne samt en sikkerhed i at være en del af en stor og stærk virksomhed. Friland voksede sig også stor og stærk i antal slagtning af både gris og kreaturer og fik flere kunder indenfor industri og detail. Det i en sådan grad, at selskabet i dag er Europas største producent af økologisk kød. Friland fejrer de 25 år med en middag 22. november i forbindelse med årsmødet for Frilands leverandører.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Sælges: • Gummigedsarbejde udføres evt. udlejes • Rundballepresning • Træer og rødder kan optages helt eller delvist • Jordkørsel med traktor og vogn • Hø sælges Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03 - 22 20 39 04
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag d. 22. oktober 2017
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Medarbejdere er madambassadører Hvordan kan du erstatte creme fraiche med skyr i madlavningen? Hvordan får du årstidens grøntsager til at blive en hovedbestanddel af dit måltid? Hvordan parterer du en kylling? Hvordan får du fisk ind i aftensmaden? Det er der mange af os, der ikke nødvendigvis ved. Danmarks største fødevarevirksomhed vil gerne tage ansvar for, at danskerne bliver sundere, og vil ikke nøjes med at tale om det. Derfor er de 225 funktionæransatte i Arla Danmark gennem det seneste år blevet uddannet til madambassadører. - Helt grundlæggende vil vi gerne have, at vores medarbejdere ved mere om sunde fødevarevaner end den gennemsnitlige dansker, siger Arla Danmarks direktør, Jakob Knudsen, som selv har været på det to dage
lange kursus, hvor han blandt meget andet har skulle fillettere en fisk og gennemføre en mælkesmagning. Formålet er blandt andet, at medarbejderne gerne skal føle sig inspireret til selv at gå i køkkenet og lave mad fra bunden. - Hvis du har tiltro til, at du kan lave noget god mad fra bunden, så ender det som regel med et sundere måltid. Derfor inspirerer vi medarbejderne, så de kan gå hjem i køkkenet med nye idéer og nye råvarer på indkøbssedlen, siger Josefine Høgh, HR business partner i Arla Danmark som har haft ansvar for uddannelsen. Ifølge Josefine Høgh, handler det om at opnå viden og kompetencer inden for maddannelse med fokus på kropslige erfaringer, fordi vi mennesker lærer bedre, hvis vi bruger alle sanser.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
De internationale miljøeksperters evaluering rejser en så omfattende kritik af fagligheden bag vandområdeplanerne, at grundlaget bag vandplanernes mål om kvælstofreduktioner må laves helt om.
Vandplaners faglige grundlag vakler Ny rapport bekræfter Landbrug og Fødevarers kritik Fremadrettet skal vandplanerne baseres på et solidt og gennemarbejdet fagligt grundlag og med langt større fokus på de lokale forholds betydning. Det mener Landbrug & Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt, om den rapport, som et panel af internationale miljøeksperter har afleveret efter at have evalueret de danske vandplaner og modellerne bag. Landbrug & Fødevarer får blandt andet medhold i, at betydningen af andre faktorer end kvælstof skal inddrages, og at årstidernes betydning for kvælstoffets indflydelse på vandmiljøet skal analyseres og indgå i planerne. Begge aspekter har Landbrug & Fødevarer selv ladet analysere af uvildige forskere. Evalueringen bekræfter også Landbrug & Fødevarers påstand om, at hvert vandområdes miljøpotentiale skal analyseres i stedet for den grove inddeling, som ligger i de nuværende planer. - Rapporten bekræfter i al væsentlighed den kri-
tik, som vi har rejst af det faglige grundlag bag vandplanerne. Seks af vores syv centrale kritikpunkter bekræftes fuldt ud. Samtidig konkluderer forskerne, at beregningerne i vandplanerne ikke er gode nok til at kunne danne grundlag for konkrete krav og indsatser overfor udledning af kvælstof i de enkelte vandområder, siger Lars Hvidtfeldt. På den baggrund kan der ikke være tvivl om, at det faglige grundlag bag vandplanerne ikke er godt nok. Der er behov for at der bliver gået langt mere grundigt til værks. - Det vil være ødelæggende for landbruget og erhvervslivet i landdistrikterne, hvis vi skal reguleres efter de urealistiske krav, der er resultatet af et helt utilstrækkeligt fagligt forarbejde. I nogle områder vil det betyde at halvdelen af landbrugsjorden skal lægges brak med voldsomme økonomiske konsekvenser til følge både for landmænd og lokalsamfund. - Vi har nu de internatio-
nale eksperters ord for, at kravene til landbruget er beregnet på et alt for usikkert grundlag. Det må naturligvis betyde, at der fremadrettet skal laves nye planer baseret på et pålideligt grundlag, og hvor viden om lokale forhold sættes markant mere i spil, siger Lars Hvidtfeldt. Han glæder sig over, at der har været politisk mod til at tjekke grundlaget for vandplanerne. - Det var et vigtigt element i fødevare- og landbrugspakken, at vi fik en uvildig evaluering, og det er jeg partierne bag pakken taknemmelig for. Nu skal der så handles på den entydige kritik, som rapporten indeholder. Landmændene har meget længe levet med en stor usikkerhed om fremtiden. Derfor har vi brug for, at politikerne hurtigt får sat arbejdet med et etablere et nyt og stærkt fagligt grundlag i gang, så vi kan få en fair regulering af landbruget og undgå at bruge unødvendige samfundsressourcer, siger Lars Hvidtfeldt.
Bogtryk/Offset - Tlf. 98 62 17 11
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 19.00 ingen ingen ingen 9.30 ingen ingen 11.00 19.30 9.00 ingen 9.30 ingen 9.30 11.00 ingen ingen ingen ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 9.00 ingen ingen 9.00 ingen ingen 10.30 9.00 ingen ingen 10.00 ingen ingen 10.30 9.00 ingen ingen 9.00 10.30 ingen 10.30 11.00
Nordjysk Landboauktion og Eksportstalde
Uge 41: 3 SDM kælvekvier, 6500-8100, 5 Kry. kælvekvie, 6900-8100, 2 kødkvæg, 9300-11.800, 4 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 3200-5200, 15 kvier under 12 mdr. malkerace, 600-4100, 16 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 800-4100, 9 tyre over 3 mdr., malkerace, 1600-3100, 30 tyre over 3 mdr., kødkvæg, 1800-8100, 12 tyre under 3 mdr. malkerace, 2001600, 20 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 800-3000
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 42 Basis, 30 kg. 384,51 (384,51). SPF+Myc 389,51 (389,51). SPF 393,51 (393,51). Økologi 936,53 (945,49). UK-tillæg 12,04. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,60 (5,60) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
- Inden for alle slags pesticider er der mindst et af hver slags, vi ved, er skadeligt for menneskets hjerne. Nogle af dem fordi de er målrettet til at skade nervesystemet hos skadedyr. Vi kender allerede 100 pesticider, som kan føre til symptomer fra hjernen. Og vi regner med, at de alle er farlige, specielt for fostre, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og forskningsleder på SDU. Sammen med seks andre forskere skrev han sidste år en videnskabelig rapport for Europa-parlamentet, der anbefalede EU at satse helt eller delvist på økologien for at mindske borgernes indtag af sprøjtegiftrester. Danskerne har taget forskernes bekymring til sig og gør allerede noget ved problemet. En ny undersøgelse viser, at tre ud af fire danskere køber økologi, og den primære årsag er, at de vil undgå rester af sprøjtegift i maden. En ny undersøgelse viser, at mere end halvdelen af danskerne mener, at dansk landbrug bruger for meget sprøjtegift. Foto: Colourbox.dk.
Danskerne: Landbruget bruger for meget sprøjtegift Danmarks Naturfredningsforening er ikke overasket Over halvdelen af Danmarks areal bliver sprøjtet med gift. Flere gange. Hvert år. - Mange miljøministre har gennem tiden prøvet at få landbruget til at sætte sprøjtegiftforbruget ned. Hidtil uden held. Det er hverken naturen, dan-
skerne eller landbruget tjent med. Vi ønsker ikke et landbrug på sprøjten, siger Ella Maria BisshopLarsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Den holdning deler et flertal af danskerne. 51 procent mener, at det
konventionelle landbrug generelt bruger for meget sprøjtegift. Det viser en ny undersøgelse, der er lavet i forbindelse med Øktoberkampagnen. Danmarks Naturfredningsforening vil sætte ekstra skub i økologien som det sprøjtefrie alter-
nativ til de traditionelle fødevarer - under overskriften ”Et Sprøjtefrit Danmark”. Danske landmænd sprøjter deres marker med gift flere gange om året for at slå ukrudt, svampe og skadedyr ihjel. Ifølge de seneste tal fra Miljøstyrel-
sen bruger landbruget i alt 2.617 ton sprøjtegifte om året. - Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at vi på sigt omlægger til 100 procent økologi for at undgå sprøjtegifte. Det er også et samfundsansvar, som vi alle kan være med til at løfte, siger Ella Maria Bisshop-Larsen. Rester af de store mængder sprøjtegifte ender i vores mad, drikkevand og i sidste ende vores kroppe. Det bekymrer en af Europas førende forskere på området.
FAKTA Så meget sprøjter danske landmænd: - Landbruget bruger i alt 2.617 ton sprøjtegifte om året - Hvert år sprøjtes 21.710 km² med gift - Det svarer til 50,7 procent af Danmarks samlede areal - Der bliver brugt over 150 forskellige sprøjtegifte herhjemme Kilde: Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015
L&F: Ny klimaaftale hylder fleksibiliteten Regeringens ny aftale vækker tilfredshed hos Landbrug & Fødevarer EU’s klimaministre har landet en ny klimaaftale for de ikke-kvotebelagte sektorer (det vil sige transport, bolig og landbrug, red.), der sikrer en vis fleksibilitet for Danmark, når EU’s 2030mål skal implementeres herhjemme. Aftalen betyder, at en del af de problemer og udfordringer, landbruget ellers ville komme til at stå med som erhverv, bliver afbødet. Det glæder Lars Hvidtfeldt, der er viceformand hos Landbrug & Fødevarer. - Byrden er blevet gjort mindre med aftalen her. Så stor ros til regeringen for den indsats, de har lavet, og det resultat, de har landet. Det er dog stadig et højt
Lars Hvidtfeldt, der er viceformand hos Landbrug & Fødevarer, glæder sig over fleksibiliteten i den ny klimaaftale.
mål, Danmark har fået, og at fleksibiliteten også er forbundet med omkostninger, siger han.
Det letter eksempelvis presset, at Danmark ved fuldt brug af fleksibiliteten reelt vil nøjes med at reducere udslippet fra de tre sektorer med 33 procent. - Med aftalen har vi fået nogle redskaber, der gør, at opgaven er mindre, men der er stadigvæk store udfordringer forbundet ved klimamålene, siger Lars Hvidtfeldt og fortsætter: - Det er glædeligt, fordi vi i landbruget historisk allerede har reduceret rigtig meget på vores klimabelastning. Det har vi gjort igennem mange, mange år, hvilket også er en af årsagerne til, at Danmark også er foran i forhold til en klimaeffektiv landbrugspro-
duktion sammenlignet med en række andre europæiske lande. Lars Hvidtfeldt peger også på, at fordelingen af reduktionsmålet stadig vil være afgørende. - Hvis aftalen bliver implementeret forkert, og vi skal levere de 33 procent fra den ene dag til den anden, vil det stadig være meget alvorligt og en stor udfordring for os i erhvervet. En fortsat reduktion af klimagasser kræver tid til nødvendig tilpasning. Dansk landbrug er allerede et af verdens mest klimaeffektive. Det er vi, fordi den danske landmand er hurtig til blandt andet at introducere nye teknologier, bygge
klimavenlige stalde og have en høj foderudnyttelse. De elementer har forbedret landmandens konkurrenceevne samtidig med, at det har givet en positiv klimaeffekt. Derfor skal fremtidige klimareduktioner i erhvervet ske efter samme formel, siger han og fortsætter: - Næste skridt er, at aftalen skal implementeres i Danmark, og vi har med tilfredshed noteret os, at regeringen lægger vægt på en omkostningseffektiv klimastrategi i Danmark. Vi håber, at der bliver en fair fordeling i forhold til de berørte sektorer Dog ser vi stadig nogle grundlæggende udfordringer ved hele EU’s klimaarkitektur især i
forhold til valg af basisår, det høje mål for Danmark og dét, at en stor del af bioenergien fra landbruget stadig tilskrives energisektoren.
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt
Danebo
Butikken i Aars - hvor køber og sælger mødes
Ejendomsmæglere · valuarer · MDE
Tvebjergvej Nyt og spændende projekt i Aars
Fakta: • Rækkevillaer m/ tagterrasse • 1 plans villaer på 101 kvm. • 2 plans villaer på 127 kvm. • Indflytningsklar 2018
TVEBJERGVE Priser fra kr. 1.795.000
HER OPFØRES FRITLIGGEN RÆKKEVILLAER MED TAGT OG 1 PLANS VILLAER FRA 1
HOVEDENTREPRENØR:
Medlem af Dansk Byggeri
Himmerlandsgade 38 9600 Aars aars@edc.dk 98 62 24 00
Søndergade Søndergade 5 5 9640 9640 FarsøFarsø 964@edc.dk 964@edc.dk 98 6398 2663 6626 66
Åbningstider: Mandag - Fredag kl. 9.00 - 17.00 Lørdag kl. 10.00 - 12.00 Søndag efter aftale
En del af byens liv