125. årgang - Nr. 4 - Onsdag den 24. januar 2018
Rekordresultater venter nordjyske landmænd Nordjyske mælke- og svineproducenter kommer ud af 2017 med et rekordresultat I disse dage tikker de første, færdige regnskaber ind på virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensens bord på Agri Nord. Og det er opløftende læsning. - Vi kommer til at se et rekorddækningsbidrag i soholdene. Det er det bedste DB siden 2001, som vi i mange år har betragtet som de bedste år i nyere tid. 2017 bliver det nye 2001, siger virksomhedsrådgiveren, der nu har set de første, færdiggjorte regnskaber. Dem glæder han sig til at præsentere 6. februar, når Agri Nord inviterer til kongres i Aalborg. - 2017 bliver et år, vi kommer til at huske meget længe. Både mælkepris og svinepris har været høje i forhold til fremstillingsprisen, siger Jørgen Cæsar Jensen. Agri Nords foreløbige tal lægger sig tæt op ad Seges’ seneste prognose, der viser, at gennemsnitssoholdet med
Jørgen Cæsar Jensen, der er virksomhedsrådgiver hos Agri Nord, forventer, at især de nordjyske mælke- og svineproducenter kom rigtig godt ud af 2017.
875 søer ender med et overskud på 2,7 millioner kroner. Det resultat er en fordobling af resultatet for 2016. - Det er en markant forbedring, og vi ser nøjagtig samme tendens. Vi kan kun bakke op om, at det bliver et rekordår, siger Jørgen Cæsar Jensen. Slagtesvineproducenterne oplever ikke så stor
en stigning som soholderne. Dog er deres afregningspris steget med 80 øre – svarende til otte procent – men den indkøbte gris har været tilsvarende dyrere. Mælkeproducenter har også klaret sig godt. Seges’ prognoser viser, at mælkeproducenterne ender med et resultat på 1,2 millioner kroner. Det er også en væsentlig forbedring fra sidste års negative resultat på 118.000 kroner for en gennemsnitsbedrift med 204 køer. - Jeg er tilbøjelig til at tro, at regnskaberne i Agri Nordregi følger samme tendens, siger Jørgen Cæsar Jensen. Mælkeproducenterne har nydt godt af en mælkepris på 2,75 kroner, men nogle har været udfordret på deres grovfoderproduktion med hensyn til høsten. Planteavlerne har haft et hårdt år, og det kommer regnskabsresultaterne også til at bære præg af. - Høsten har været vanskelig
– det føles som om, det regnede hver dag i 2017 – og der har været store omkostninger til tørring, siger Jørgen Cæsar Jensen. Så selvom udbytterne har været bedre i 2017 end 2016, så er en stor del af værdiforøgelse ædt af omkostninger ved den våde høst. - Jeg vurderer, at planteavlernes 2017 er status quo med en lille pil opad, siger Jørgen Cæsar Jensen. Desværre får den våde sæson også negativ indflydelse på 2018-resultaterne, da det har været vanskeligt at etablere gode marker i efteråret. Minkavlerne har for andet år i træk oplevet, at skindprisen har været lavere end fremstillingsprisen. - Der har været lidt faldende foderpriser, men der er stadig udsigt til et negativt resultat, siger Jørgen Cæsar Jensen. En lav dollarkurs, der har direkte indflydelse på skind-
Nordjysk Landboauktion kører på lavt blus Af Lars Lindberg Siden efteråret har Nordjysk Landboauktion - det tidligere Aars Landboauktion - kun svinget hammeren hver anden fredag, og sådan vil det være et stykke tid endnu. Tidligere blev der holdt auktion hver fredag, men det kniber med at få tilført dyr nok, fortæller Bjarne Frederiksen, der er formand for Nordjysk Landboauktion. - Salmonellazonerne blev ophævet ved nytår, men det har ikke haft nogen stor, positiv indflydelse på antallet af dyr, vi får ind, og da der stadig er krise og mange konkurser i landbruget, ser det ikke ud til, vi begynder at holde auktion hver uge lige foreløbig, siger han. Han slår dog samtidig fast, at tanken om ugentlige auktioner ikke er droppet helt. - Det kommer helt an på antallet af dyr, vi får ind, siger han. I 2016 flyttede auktionen fra Aars til Kgs. Tisted, men Bjarne Frederiksen mener ikke, flytningen har indflydelse på, hvor mange dyr auktionen får ind, og han
understreger, at Nordjysk Landboauktion ikke er ved at lukke helt. - Nej, nej, nej bestemt ikke. Vi mener stadig, der er et marked, og så hører det altså med til historien, at januar altid er en meget død måned. Det er som bekendt meget svært at spå om fremtiden, men som det ser ud lige nu, er vi bestemt ikke ved at droppe auktionen, siger Bjarne Frederiksen. Tidligere blev der solgt stort set alle landbrugsdyr på auktionerne, men de seneste år er hammeren kun blevet svinget over kreaturer og en enkelt hest i ny og næ.
prisen, har yderligere trukket årets resultat i pelsdyravlen i en negativ retning. De dugfriske resultater fra samtlige driftsgrene of-
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Forpagtning af 43 ha omdrifts- og græsarealer ved Aars og Vilsted Sø
Naturstyrelsen Himmerland bortforpagter 16 ha arealer i omdrift og 12 ha græsareal ved Aars samt 15 ha græsareal ved Vilsted Sø. Forpagtningen løber i en 5-årig periode. Kemiske bekæmpelsesmidler må ikke anvendes, der må kun gødskes på omdriftsarealerne. Der udlejes med forpagtningen tilhørende betalingsrettigheder. Skriftligt tilbud på forpagtning må være os i hænde senest tirsdag d. 20. feb. kl. 12.00 (venligst påfør ”Forpagtning Aars Skov/ Vilsted Sø” på kuverten). Vi forbeholder os ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud og evt. forkaste dem alle. Oplysninger og tilbudsblanket findes på www.nst.dk se under ”annonceringer”. Du kan også ringe eller sende mail til nedenstående numre.
Hammeren vil fortsat kun blive svinget hveranden fredag på Nordjysk Landboauktion i Kgs. Tisted.
Naturstyrelsen Himmerland Møldrupvej 26, 9520 Skørping. Tlf. 72 54 38 99/22 82 64 55. e-post: HIM@nst.dk
Dæk til foDervogn Nye/brugte min. 8 mm. 435/50x19,5
Pris incl. montering
1.200,- excl. moms (Så længe lager haves)
fentliggøres ved Agri Nords store kongres 6. februar i Agri Nord Idrætscenter. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.
Point S Aars Markedsvej 15 9600 Aars Tlf. 98 62 10 69
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag d. 28. januar 2018
SEGES har de seneste år brugt mange kræfter på at arbejde med en strategi for bedre yversundhed.
Danmark samler verdens klogeste om yversundhed SEGES har de seneste år brugt mange kræfter på at arbejde med en strategi for bedre yversundhed.
Blandt andet fordi en stor del af kvægbrugets antibiotikaforbrug ligger på det område. Og arbej-
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
det er båret fornemt videre af landets mælkeproducenter, der i de første seks måneder af 2017 formåede at reducere forbruget af antibiotika med yderligere 12 procent efter et fald på 16 procent i 2016. Som næste skridt i indsatsen for bedre yversundhed har SEGES sammen med Veterinærinstituttet taget initiativ til at oprette et internationalt Yversundhedscenter. Yversundhedscentret skal i fremtiden samle danske aktiviteter på om-
rådet i et virtuelt center. Samtidigt er det ambitionen, at centret skal samarbejde med de største internationale kapaciteter på området for at sikre et højt niveau indenfor forskningen, fortæller sektordirektør for kvæg, Gitte Grønbæk. - Målet er at samle forskning på området, så vi på den måde skaber det bedst mulige samarbejde, og får viden fra alle firefem danske institutioner implementeret bedst muligt i erhvervet, fortæller Gitte Grønbæk. Samtidig slår Gitte Grønbæk fast, at samarbejdet er nødvendigt for at opnå de nødvendige fremskridt på området. - For at nå nye landvindinger inden for yversund-
hed, kræver det input og samarbejde fra alle eksperter på området. Derfor er det super godt, at vi nu kan samle kræfterne i et nyt internationalt Yversundhedscenter. 18. januar har det internationale Yversundhedscenter inviteret 10-12 af verdens førende internationale forskere inden for yversundhed for at få deres input til det fremtidige arbejde. Fra Danmark deltager dyrlæge, specialkonsulent Michael Farre, SEGES samt seniorforsker Tariq Halasa og dyrlæge, postdoc Lærke Boye Astrup, Veterinærinstituttet.
Forsvar mod angreb af ulve Vi skal have mulighed for at forsvare vores husdyr, men tanken om at vi skal gøre det ved at hegne alle vores husdyr ind med ulvesikkert hegn, er ren utopi. Den 14. december blev en ulv fanget på et vildtkamera i nærheden af Ålbæk, og søndag, 7. januar blev en nyfødt Simmentaler-kalv endnu et offer for en ulv i Vendsyssel. Hændelsen skete på en gård nær Hørby, kun to hundrede meter fra beboelsen, hvilket har påvirket landmanden meget. En vildtkonsulent har efterfølgende besøgt gården,
og han kunne konstatere, at der er tale om et angreb fra en ulv. Jeg mener ikke, at vi kan leve med en ynglende bestand af ulve i vores natur, hvis vi ikke har mulighed for at kunne forsvare vores husdyr. Ulven har været væk fra Danmark i 200 år, men siden 2012 er der observeret ulve flere steder. I sommeren 2017 blev det konstateret, at vi har ynglende ulve i Nordvestjylland. Siden ulvens tilbagekomst har adskillige får og andre husdyr måtte lade livet, og de overlevende dyr er meget påvirkede af mordet med rovdyret. Det stresser dem rigtig meget. Ulven er totalt fredet
10.00 10.00 19.00 ingen ingen 9.30 11.00 ingen 11.00 9.30 19.30 9.00 ingen ingen 16.30 11.00 ingen ingen 9.30 9.30 ingen ingen ingen 11.00 ingen ingen 11.00 10.30 ingen 9.00 ingen 9.00 10.30 ingen 9.00 10.30 ingen 10.00 ingen 10.30 ingen 11.00 9.30 ingen ingen 10.00 10.30 ingen 10.00
Nordjysk Landboauktion og Eksportstalde
LÆSERBREVE Lars Mellemkjær, næstformand i LandboNord, har skrevet et indlæg til debatten om ulve i Danmark:
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
gennem Bernkonventionen fra 1979 og EUs habitatdirektiv fra 1992. Det betyder, at man IKKE må forsvare sine husdyr, ikke engang hvis man overværer et angreb, må man nedlæægge ulven. Jeg er ikke sikker på, at det helt var intentionen, da man indførte disse fredninger, at ulven skulle udbredes i tæt befolkede områder. Derfor må reglerne kunne ændres, så de passer til situationen i dag. Hvis vi ikke kan få opbakning til det i EU, er Danmark nødt til at gå enegang og indføre særregler, så det bliver muligt for landmænd at sikre husdyrene mod drab og grov mishandling.
Uge 3: 6 SDM kælvekvier, 2000-8000, 3 SDM kælvekøer, 4600-9100, 3 kødkvæg, 8900-10400, 1 kvie over 12 mdr. kødkvæg, 5200, 5 kvier under 12 mdr. malkerace, 200-2800, 24 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 8005500, 13 tyrer over 3 mdr., malkerace, 1200-2800, 10 tyrer over 3 mdr. kødkvæg, 3700-5800, 15 tyrer under 3 mdr. malkerace, 4002200, 16 tyrer under 3 mdr. kødkvæg, 1000-4200.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 4 Basis, 30 kg. 325,52 (333,26). SPF+Myc 330,52 (338,26 ). SPF 334,52 (342,26). Økologi 910,91 (911,11). UK-tillæg 12,04. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,03 (5,24) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
DanAvl bliver nu til DanBred
Landbrug og Fødevarer forventer, at 2018 bliver et godt år for de danske grise, når det kommer til dyrevelfærd. Foto: Colourbox.dk.
Landbrug & Fødevarer: I år bliver vi endnu bedre til grisevelfærd Vi er blandt de bedste i verden, og i år bliver vi endnu bedre - Danmark er allerede bannerfører for et højt niveau af grisevelfærd, men det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene. Vi ønsker hele tiden at gøre det endnu bedre, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. I 2018 vil de danske griseproducenter investere 230 millioner kroner i forskning i dyrevelfærd, kvalitet og bæredygtig produktion. - Dyrevelfærd og forskning hænger uløseligt sammen. Erhvervet skal ud og finde morgendagens tiltag i samarbejde med universiteter og organisationer, siger Karen Hækkerup. Midlerne kommer fra griseproducenterne selv, og forskningen udføres af SEGES i tæt samarbejde med blandt andre Aarhus Universitet, Københavns Universitet og en række andre førende, internationale organisationer og universiteter. Hvis hangrise ikke kastreres, øges risikoen for en ubehagelig smags- og lugtoplevelse ved tilberedning af kødet - også kaldet ”ornelugt”. Derfor stiller flere markeder rundt om i verden krav til, at grisene er kastreret. I dag anvender landmændene smertelindring i forbindelse med kastration. Danske griseproducenter har på eget initiativ taget næste skridt og besluttet at indføre lokalbedøvelse før kastration. - Det er lykkedes os, i tæt samarbejde med Udviklingscenter for Husdyr på Friland, at finde frem til en bedøvelsesmetode, der gi-
ver reel bedre dyrevelfærd ved kastration, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, og fortsætter: - Det betyder, at vi, på endnu et område, går længere end EU’s krav og den danske lovgivning. Fra 1. januar 2018 er loven ændret, så det nu er muligt for landmanden selv at foretage lokalbedøvelse før kastration. - De kommende måneder vil vi derfor fokusere på at få uddannet landmænd og medarbejdere, så alle hangrise bedøves forud for kastration ved udgangen af 2018, siger Erik Larsen.
Flere løse søer Allerede nu går søerne løse i langt hovedparten af deres liv i danske grisestalde. Danske griseproducenter har længe haft fokus rettet mod næste skridt: løse søer i farestalden. Ifølge Erik Larsen er danske griseproducenter længst i verden med at bygge farestalde til løse søer på eget initiativ. - Nu intensiverer vi forskningen i og udviklingen af farestalde til løse søer, fortæller Erik Larsen. Men løse søer i farestalden er ikke uden udfordringer. Når søerne går frit i farestalden, stiger dødeligheden blandt pattegrisene – blandt andet fordi søerne lægger sig på dem. - Det handler om at tage hensyn til både soens velfærd og pattegrisenes overlevelse. Derfor træder vi speederen i bund på både forskning og forsøg, som skal øge overlevelsen blandt pattegrisene og samtidig
give soen de bedst mulige vilkår, fortæller Erik Larsen. Tiltag, der skal øge dyrevelfærden, er oftest forbundet med flere produktionsomkostninger. Ifølge Landbrug & Fødevarer er det derfor afgørende med forbrugernes opbakning. - I takt med resultaterne fra vores forskningsprojekter ønsker vi at udvikle og forbedre dyrevelfærden for flest mulige grise. Med ”flest mulige grise” mener vi, at det samtidig skal være realistisk i forhold til forbrugernes efterspørg-
sel. Vi må ikke skabe så dyre produktionsvilkår for de danske landmænd og fødevarevirksomheder, at forbrugerne i stedet vælger billigere kød fra lande, der har et lavere niveau af dyrevelfærd. Det gavner hverken danskerne eller grisene. Vores gode erfaringer fra ”Hjertemærket” viser, at landmændene i samarbejde med forbrugerne kan skabe endnu bedre grisevelfærd i Danmark, siger Karen Hækkerup.
> E Zh'^ : E KD / h h >ĂŶĚďƌƵŐƐĞũĞŶĚŽŵŵĞŶ ũƐƚƌƵƉǀĞũ ϱϮ͕ ϵϲϰϬ &ĂƌƐƆ ƵĚďLJĚĞƐ ŚĞƌŵĞĚ ƚŝů ƐĂůŐ͘ ũĞŶĚŽŵŵĞŶ Ğƌ ŝ Ăůƚ ƉĊ ϭϭ͕Ϭϲ ŚĂ͕ ŚǀŽƌĂĨ ĚĞ ϵ͕ϯϱ ŚĂ Ğƌ ƐƚƆƚƚĞďĞƌĞƚƚŝŐĞƚ͘ ^ƚƵĞŚƵƐĞƚ Ğƌ ƉĊ ϮϯϱŵϮ͕ ŽƉĨƆƌƚ ŝ ϭϴϲϮ ŵĞĚ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ ŽŐ ƚŝůďLJŐŶŝŶŐ ŝ ϭϵϴϬ͘ ^ƚƵĞŚƵƐĞƚ Ğƌ ŽƉǀĂƌŵĞƚ ŵĞĚ ĐĞƚƌĂůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ŽŐ ĨĂƐƚďƌčŶĚƐĞůƐĨLJƌ ŵĞĚ ĂŬŬƵŵƵůĞƌŝŶŐƐƚĂŶŬ͘ ũĞŶĚŽŵŵĞŶƐ ĚƌŝĨƚƐďLJŐŶŝŶŐĞƌ Ğƌ ŽƉĨƆƌƚ ĨƌĂ ϭϵϯϱ ƚŝů ϭϵϳϲ͕ ŚǀŽƌĂĨ ĐĂ͘ ŚĂůǀĚĞůĞŶ ĂĨ ĚĞ čůĚƐƚĞ ĚƌŝĨƚƐďLJŐŶŝŶŐĞƌ ŚĂƌ ĨĊĞƚ ŶLJƚ ƚĂŐ ŝ ϮϬϬϲ͘ Ğƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĞƌŚǀĞƌǀƐĂƌĞĂů Ğƌ ƉĊ ϳϰϲŵϮ͘ ũĞŶĚŽŵŵĞŶ ƐčůŐĞƐ ƵĚĞŶ ďĞƐčƚŶŝŶŐ͕ ŝŶǀĞŶƚĂƌ ŽŐ ŵĂƐŬŝŶĞƌ͕ ŵĞŶ ŵĞĚ ďĞƚĂůŝŶŐƐƌĞƚƚŝŐŚĞĚĞƌ ƚŝů ϵ͕ϯϱ ŚĂ͘ zĚĞƌůŝŐĞƌĞ ŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌ͕ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ĂĨƚĂůĞ ďĞƐŝŐƚŝŐĞůƐĞ ƚŝů ĞŶŶLJ ŽũĞƌ͕ ŵŽďŝů Ϯϲϯϳ ϬϱϮϰ͘
ĨŽƌ
dŝůďƵĚ ĂĨůĞǀĞƌĞƐ ƐŬƌŝĨƚůŝŐ ƚŝů :ĂŶ ŽũĞƌ͕ ũƐƚƌƵƉǀĞũ ϯϬ͕ ϵϲϰϬ &ĂƌƐƆ ƐĞŶĞƐƚ Ě͘ ϮϮ͘ϬϮ͘ϮϬϭϴ Ŭů͘ ϬϬ͘ϬϬ͘ ũĞƌĞŶ͕ ƐŽŵ Ğƌ Ğƚ ĚƆĚƐďŽ͕ ĨŽƌďĞŚŽůĚĞƌ ƐŝŐ ƌĞƚ ƚŝů Ĩƌŝƚ Ăƚ ǀčůŐĞ ŝŵĞůůĞŵ ĚĞ ŝŶĚŬŽŵŶĞ ƚŝůďƵĚ͕ ĞǀĞŶƚƵĞůƚ Ăƚ ĨŽƌŬĂƐƚĞ ĚĞŵ ĂůůĞ͘
Nu lanceres en ny visuel identitet samt nyt website, der fremover gør det langt lettere for leverandører, partnere og agenter at optræde under et og samme brand. Ligeledes kommer DanBred til at være meget synlig i markedsføringen og på sociale medier. - Det her er meget mere end et skift af visuel identitet. Det er et paradigmeskifte og et skift fra en indadvendt til en udadvendt kultur, hvor kunden er i centrum, siger Thomas Muurmann Henriksen, administrerende direktør i DanBred. - I dag forventer B2B-kunder meget mere af deres leverandører end de gjorde for blot få år siden, og de er vant til at samle information fra mange kilder, før de rent faktisk tager første kontakt til en ny leverandør. Det betyder, at vi skal være skarpe på så mange kontaktflader som muligt, så potentielle kunder får en tryg fornemmelse af et genetikfirma, der vil det samme som de vil, og det er den nye identitet og hjemmeside bare begyndelsen på.
- Vi har et nyt slogan: ’Your Business. Our DNA.’ og jeg synes det så fint opsummerer det, vi gerne vil og kan i fremtiden. Rom blev dog ikke bygget på én dag. Trine Nielsen, marketingchef i DanBred tilføjer: - Vi har rigtigt mange spændende ting i støbeskeen, og vi ser især frem til at få vores avl- og opformeringsbesætningers skræddersyede profilmarkedsføring på plads. Vi er så småt ved at være klar, og når vi går i drift d. 1. marts, så får de nogle helt nye markedsføringskanaler. Vi er også ved at gøre klar til nogle spændende tiltag i udlandet, som vi glæder os til at rulle ud. Men der går nogle måneder endnu, før jeg kan løfte sløret for dem. Tidligere har DanAvl haft en decentral markedsføringsindsats, hvor det i høj grad var op til de enkelte aktører at promovere brandet. Fremover bliver kommunikation og markedsføring nu ensrettet med henblik på at sikre en mere ensartet og stærkere profil. Det nye selskab går i normal drift 1. marts 2018.
KØB OG SALG GRAB TRAKTOR KØBES
Sælg dine dyr gennem
80-100 HK, 4 WD.
Tlf. 98 64 15 24
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BLANDEDE
BLANDEDE Gylletank udlejes v/Hornum.
Tlf. 60 17 80 21
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt