125. årgang - Nr. 22 - Onsdag den 30. maj 2018
De første 72 hektar landbrugsjord er blevet opkøbt af Dansk Økojord A/S.
Økologisk jordbrugsfond laver første investering
Midt i Tøndermarsken op til Vidåen bliver 72 hektar landbrugsjord Dansk Økojord A/S har netop underskrevet den første købsaftale og derved investeret på vegne af sine 668 aktionærer. Asger og Arthur Petersen fra Pilegården syd for Møgeltønder, som i dag producerer økologiske slagtekyllinger i en meget klimavenlig produktion, bliver Dansk Økojord A/S første forpagtere. Fra 1. august vil de udover egne
arealer også disponere over yderligere 72 hektar. Således skabes der en økologisk korridor imellem Møgeltønder og Vidåen lige midt i et Natura 2000 område. - Vi er meget tilfredse med at have fundet seriøse forpagtere, hvor et generationsskifte kan finde sted, og at få investeret på vegne af vores mange dedikerede aktionærer. Jeg glæder mig
over, at vi har investeret i vores første projekt og kommer i gang med omlægningen til økologisk drift, siger bestyrelsesformand for Dansk Økojord A/S, Lars-Christian Brask. De nye arealer vil indgå i et sædskifte på Pilegården, forsyne kyllingerne med foder fra egne marker og bliver omfattet af natur-og miljøtiltag. Således
vil der i fremtiden arbejdes på at sikre en forbedring af natur og miljøet i kombination med en økologisk landbrugsproduktion midt i et naturfølsomt område. - En investering som denne opfylder på mange måder vores formål til fulde. Vi får konventionel jord omlagt til økologisk, sætter gang i et generationsskifte og får bevaret og udviklet
Mere natur ad frivillighedens vej Med omkring 20.000 besøgende var Naturmødet i Hirsthals en stor succes. Også for AgriNord, der havde en stand på Naturmødet, hvor formand Carl Christian Pedersen fik talt med myndighedspersoner, politikere og almindeligt interesserede gæster på Naturmødet. De fik alle det samme budskab. At regelsættet i Danmark er for hårdt i forhold til balancen mellem landbrug og natur, og at man kan komme længere ad frivillighedens vej. - Jeg mener, både naturen og landbruget kan være der begge to. Vi har en lovgivning omkring landbrug og natur, som er utrolig kompliceret. Det er blandt andet omkring husdyrgodkendelser, hvor der bliver sat begrænsninger på et landbrugs vækst af hensyn
Carl Christian Pedersen th fik talt med mange politikere på Naturmødet i Hirtshals. Her er det minister Jacob Ellemann-Jensen.
til naturen. Man kan vokse på kvantitet og kvalitet. I og med at naturen får en bedre og bedre kvalitet, kan det sætte en stopklods for landbruget. Jeg forsøger at anskueliggøre for Naturfedningsforeningen og
andre parter, at her er der noget, man skal se efter i sømmene, så der både kan være landbrug og kvalitativ natur, siger Carl Christian Pedersen. Han ser den danske praksis og det danske re-
gelsæt som den største forhindring for udviklingen af både landbrug og naturen omkring dem. Regelsættet lever op til krav fra EU, men det danske er mere restriktivt end i andre lande ifølge AgriNords formand. - Det er de danske regler, vi skal have kigget på. Med frivillighedens vej og med guleroden i hånden kommer vi meget længere. Med et nyt regelsæt ved landmanden godt, hvilke arealer der er bedre at lade ligge som natur eller som er uhåndterbare. Mange af de arealer ligger i sammenhæng med andre landmænds jorde, og det kan skabe sammenhængende naturområder. Men det betinger, at vi får et nyt regelsæt, og jeg synes tiden er inde til at prøve det, siger Carl Christian Pedersen.
på natur og miljøtiltag, kombineret med at der på Pilegården arbejdes intenst med klimatilpasninger, udtaler næstformand i Dansk Økojord A/S, Susanne Herfelt. Dansk Økojord A/S, som er datterselskab under Danmarks Økologiske jordbrugsfond, solgte i perioden 1. september 2017-31 januar 2018 aktier for 27.300.000 kroner. Der forventes investeret i tre-fem ejendomme i 2018 -2019. - Vi kigger på mange ejendomme flere steder i landet. Vi forhandler med flere forskellige parter rundt om i landet. Så vi har masser af bolde i luften og forventer at købe en fem, seks, syv ejendomme i løbet af året, men det ville ikke være særlig klogt i forhold til forhandlinger, at fortælle hvilke områder vi har kig på, siger LarsChristian Brask.
Han holder også kortene lidt tæt til kroppen på spørgsmålet om prisen på de 72 hektar jord og vil kun sige, at prisen har været den, som Dansk Økojord A/S mener er relevant, og som de nye forpagtere mener kan forrentes. - Den vigtigste målsætning vi har er at være overlevelsesberettiget. Det er vi kun, hvis vi tjener penge, så det skal være fornuftige aftaler for alle parter. Vi fokuserer så på, at vi får beskyttet miljøet og også hjulpet landmændene med et generationsskifte. Der er et kæmpe overhang af landbrugsejendomme i Danmark, som har brug for et generationsskifte, og den proces hjælper vi også med. Vi leder efter aktive landmænd, som kan fremme både dyrevelfærd og hensyn til miljøet i landbruget, siger LarsChristian Brask.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,2 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Presning og wrapning • 1,25 m rundballer - Pris FRA 89,- kr./balle
Skårlægning • Med 8,7 meter butterfly med og uden crimper • Sammenrivning med 8 meter rive • Kørsel med 9 meter græsspredere
Kontakt Jesper på: Tlf. 28 30 35 00 Gammel Aalborgvej 10, Suldrup v/ Søren Mortensen
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Små naturperler skal forbindes En ny tilskudsordning med 20 millioner kroner i puljen skal skabe sammenhæng i spredt natur. Ordningen er en del af Fødevare- og landbrugspakken og henvender sig til landmænd, der dyrker jorden i udvalgte naturområder. Landmænd, der dyrker jord i nærheden af rigkær, overdrev og kildevæld, kan fremover få tilskud til at stoppe med at pløje og drive jorden naturvenligt med for eksempel høslæt eller afgræsning med køer eller får. Målet med tilskudsordningen er at etablere beskyttende bufferzoner eller skabe forbindelse mellem naturområder, der i dag er adskilt af landbrugsjord i intensiv drift. Det nye tilskud til sammenhængende natur er en del af Fødevareog landbrugspakken. - Rigkær, kildevæld og overdrev spiller en nøglerolle for biodiversiteten, fordi der lever så mange forskellige dyr og planter. Som en del af Fødevare- og landbrugspakken skaber vi nu et
økonomisk incitament for at forbinde små naturområder, der i dag ligger isolerede. Når vi skaber mere sammenhæng i naturen, får dyr og planter som orkidéer, sommerfugle, biller, viber og lærker mulighed for at sprede sig til nye levesteder, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Ordningen henvender sig til landmænd, der dyrker jorden i Natura 2000-områder, som er udvalgte områder med beskyttet natur. Der er udarbejdet et kort over de Natura 2000-områder inden for hvilke, landmænd kan søge om tilskud til permanent at tage landbrugsarealer ud af intensiv drift, et link til kortet vil blive lagt på Miljøstyrelsens hjemmeside. Landmænd kan få tilskud til at skabe sammenhæng og til at oprette beskyttende bufferzoner. Der er i alt afsat 20 millioner kroner til tilskud i 2018 og 2019. Første ansøgningsrunde forventes at åbne til august 2018.
OFFICIELLE Landbrug Erhverv Transport
Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Søndag d. 3. juni 2018
Nye mekanikere fra Aars til landbruget Torsdag 17. maj og fredag 18. maj var klassen med det mundrette navn 7lan0615, som er landbrugsmaskinmekanikere, til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor alle 14 elever bestod med flot resultat. De nyeuddannede mekanikere er Adam Devin Østergaard Goul fra Struer og firmaet Vinderup Maskinforretning. Daniel Nøhr fra Mern og Røstofte Maskiner.
Emil Skovsgaard fra Branderup J og Kaj Homilius A/S. Emil Grund Pedersen fra Roslev og Karsten Svenningsen. Jens Skødt Christensen fra Nørre Snede og Maskinpartner A/S. Jeppe Nielsen fra Brande og Herborg Smede- og Maskinforretning A/S. Klaus Poulsen fra Rødding og Brdr. Holst Sørensen A/S.
Mads Buk Dalgaard fra Spøttrup og Salling Traktorservice A/S. Magnus Nygaard Zebis fra Jægerspris og Sivertsen A/S. Mathias Bjørn Nielsen fra Flemming og Lind & Kruse A/S. Morten Houmann Jeppesen fra Løgstør og S.D. Kjærsgaard A/S. Nicolai Christian Neuberg Hansen fra Skærbæk og Semler Agro A/S. Peter Vincent Kirkegaard Jensen fra Lintrup og Lintrup Maskinhandel A/S. Søren Ellegaard Mortensen fra Samsø og Samsø Maskinforretning ApS.
Temadag om naturpleje Der gennemføres arrangementer om naturpleje
✔ Vikarservice ✔ Haveservice
Gudstjenester
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Der bliver holdt i alt syv temadage, hvor landmænd og rådgivere kan mødes og udveksle erfaringer. Det er Landbrugsstyrelsen, som udbyder arrangementerne, SEGES som står for selve indholdet og det hele er finansieret af EU under Landdistriktsprogrammet. På temadagene vil der være en gennemgang af reglerne for tilskud til naturpleje, kontrol og hvordan man får det bedste ud af at pleje græs- og naturarealer. Der er også udveksling af konkret erfaringer med henblik på at overholde alle reglerne for tilskud.
Temadage for landmænd Temadagene er heldagsarrangementer, hvor der er faglige indlæg om tilskudsregler og effekten af naturpleje. Der er ekskurisoner til naturområder, hvor landmanden kan se naturpleje i praksis og møde andre landmænd, der har gode erfaringer med naturpleje. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til en medarbejder fra Landbrugsstyrelsen, kommunens naturmedarbejder og konsulenter med speciale i naturpleje. Du
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke (Præstegårdshaven) Ravnkilde Kirke (Præstegårdshaven) Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen 11.00 9.30 ingen ingen ingen 9.30 ingen 19.30 ingen 10.30 11.00 ingen 9.30 ingen ingen 11.00 ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen 9.30 10.30 ingen 9.00 10.30 ingen 9.00 ingen ingen 9.00 10.30 ingen ingen ingen 10.30 10.30 ingen ingen 11.00 11.00 10.30 9.00 10.00
Nordjysk Landboauktion og Eksportstalde
Landbrugsstyrelsen udbyder i alt ti temadage og informationsmøder om naturpleje henover sommeren.
kan høre om, hvordan man håndterer dyr på naturarealer, og om muligheder og udfordringer i forhold til tilskud og kontrol. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Temadage for rådgivere Disse temadage er for specialiserede naturrådgivere. På disse heldagsarrangementer vil der blandt andet være fokus på naturplejens betydning og effekten for naturen, og der vil være rig mulighed for at erfaringsudveksle med andre rådgivere. Igen er der ekskursio-
ner til naturområder, hvor deltagerne vil få mulighed for at diskutere mulighederne for at søge tilskud til pleje af græs- og naturarealer, samt hvilken græsningsmetode, der vil være bedst egnet. Landbrugsstyrelsen vil også deltage på disse temadage. Landbrugsstyrelsen tilbyder også kortere informationsmøder på tre timer, hvis man ikke lige kan afsætte en hel dag til det. Datoerne for arrangementerne kan ses på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Uge 21: 1 SDM kælvekvie, 3900, 6 kødkvæg, 430013700, 3 græskøer, 3500-5100, 3 kvier over 12 mdr. malkerace, 22005300, 8 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 4600-8300, 20 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 800-6400, 20 tyre over 3 mdr. malkerace, 2200-3300, 5 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 46007200, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 600-2200, 7 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-1300
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 22 Basis, 30 kg. 341,69 (341,69). SPF+Myc 346,69 (346,69). SPF 350,69 (350,69). Økologi 922,68 (922,68). UK-tillæg 12,04. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,22 (5,22)
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Fåreavlere kan gøre status på årets læmmesæson Fåreavlere er ved at runde læmmesæsonen af og kan se, hvorvidt fårene har været fodret optimalt Optimal fordring er en væsentlig faktor for de danske fåreavleres udbytte. - Hvis fårene ikke er blevet fodret optimalt, så vil det i sidste ende kunne ses og mærkes på bundlinjen. Fodringen har afgørende betydning for, hvor mange lam der fødes og om lammene er sunde, stærke og levedygtige med en fornuftig størrelse, så de også hurtigt kommer i gang med at drikke mælk og får den vigtige råmælk i tide, fortæller Kirstine Flintholm Jørgensen, der er økologirådgiver i LMO. Hovedparten af landets 100.000 får føder deres lam i marts og april måned. Økologirådgiveren peger på, at resultatet af årets læmmesæson er en direkte
konsekvens af, om fårene er blevet fodret korrekt op til parringen og under drægtigheden. - Fårene har behov for foder af god kvalitet særligt sidst i drægtigheden. Her fungerer det ikke særlig godt, hvis fårene får såkaldt hestewrap. Det vil sige sent høstet græs, som er skredet og har sat stængler. Ved at få taget et slæt græs i god kvalitet kan der spares meget på indkøb af tilskudsfoder. Græsvæksten er i år begunstiget af det gode vejr, men det betyder også, at vi skal skårlægge tidligere end vi normalt ville gøre. For at opnå god kvalitet til fårene bør det første slæt høstes 14-20 dage tidligere end normalt, understreger Kirstine Flintholm Jørgensen.
Hun opfordrer fåreavlere, der ikke har fået det forventede udbytte af årets læmmesæson, til fremadrettet at få lavet foderplaner til fårene, for at sikre en optimal fodring gennem hele sæsonen. - Vi kan hjælpe med at lave foderplaner til fårene, hvor fårene gerne skal opnå de mål, vi har for optimalt huld på de forskellige stadier. Det er også vigtigt, at planlægge afgræsningen så parasitbelastningen reduceres så vidt muligt gennem sæsonen, da græsmarksparasitter er noget, der også giver store tab i form af for lav tilvækst hos lammene eller for tynde får, der yder for lidt mælk, understreger Kirstine Flintholm Jørgensen.
Optimal fodring giver flere nyfødte lam, som er så søde og smager så godt.
Erfaringer med lokalbedøvelse inden kastration Poul Outzen står selv for at lægge lokalbedøvelsen, mens de ansatte foretager selve kastrationen Den 1. maj blev det et krav til producenter af Frilandsgris og grise leveret til Friland Økologi, at hangrisene skulle lokalbedøves forud for kastration. En af de frilandmænd, der har prøvet proceduren i praksis, er Poul Outzen fra Løgumkloster, der producerer knap 5.000 Frilandsgrise om året. - Jeg har lige haft udskiftning i mit personale, så det er kun mig, der har været på kurset i lokalbedøvelse hos Friland. Derfor er det også mig, der lægger alle bedøvelserne i øjeblikket, og det
Svineproducent Poul Outzen har fået gode erfaringer med lokalbedøvelse af sine grise.
er egentlig gået rigtig fint. Der er lige lidt med teknikken, der skal finpudses, så
tempoet bliver lidt højere, siger Poul Outzen. Poul Outzen tager en
Ikke belejlig, men nødvendig kontrol 425 uvarslede KO-kontroller forventes i 2018 KO-kontrollerne er en del af de kontroller, Landbrugsstyrelsen skal gennemføre for at kunne udbetale en væsentlig del af de godt otte milliarder kroner, Landbrugsstyrelsen udbetaler til danske landmænd hvert år. KO-kontrollen er en af de mest omfattende kontroller, som landmanden kan opleve. - Fra Landbrugsstyrelsens side gør vi, hvad vi kan, for at kontrollen skal glide så effektivt og gnidningsfrit som muligt. Det er en om-
fattende kontrol, og vi er klar over, at det kan virke voldsomt, når vi møder flere personer op på gårdspladsen uanmeldt. Men formålet er at kunne gennemføre kontrollen på så kort tid som muligt for ikke at forstyrre landmanden oftere og længere end højest nødvendigt, siger enhedschef for fysisk jordbrugskontrol, Henrik Vorgaard. Landbrugsstyrelsen stiller typisk med én til fire kontrollører, og på de helt store bedrifter kan der
komme helt op til seks kontrollører i løbet af dagen. Landmanden har ret til at tilkalde en bisidder, og som udgangspunkt skal kontrollørerne vente bisidderen. - Vi vil altså ikke kunne vente i timevis, da vi så risikerer, at eventuelle kritisable forhold i mellemtiden bliver ændret. Så forsvinder hele værdien ved det uvarslede kontrolbesøg, siger Henrik Vorgaard. Som udgangspunkt har landmanden ret til at være tilstede under kontrollen.
hytte af gangen, hvor han systematisk lægger bedøvelsen og på samme tid ser alle grisene grundigt efter. Han vurderer, at processen tager 5-6 minutter ekstra per hytte. - Jeg har forsøgt at effektivisere arbejdsgangen, så jeg ikke kommer til at bruge alt for meget tid på det. Før i tiden ville jeg alligevel sortere og inspicere grisene et par dage efter, at de ansatte havde kastreret grisene, og det klarer jeg i samme omgang nu. Det er om at få planlagt det bedst muligt, siger Poul Outzen.
Har fat i grisen to gange
Medarbejdere og eventuelle bisiddere må gerne fordeles, så de følger hver sin kontrollør rundt på bedriften, hvis det kan lade sig gøre. Men landmanden kan ikke insistere på, at alle kontrollører går rundt i samlet trop, hvis kontrollørerne ønsker at splitte sig op for at kunne gennemføre kontrolbesøget effektivt.
Også selvom det kan være upopulært, og landmanden kanrisikere at få aflivet dyr under kontrolbesøget. - Hvis kontrolløren ser en gris, der lider unødigt og ikke har udsigt til at blive rask, vil Landbrugsstyrelsens dyrlæge opfordre landmanden til at aflive grisen. Hvis landmanden nægter, vil grisen i yderste konsekvens kunne aflives med politiets bistand. Det kan være voldsomt, og der er ingen om, at de færreste landmænd ligefrem elsker kontrollen, men de er klar over, at den er nødvendig, hvis de skal have deres landbrugsstøtte. Kodekset kan både være med til at give et bedre kontrolresultat og en bedre oplevelse, når landmænd og kontrollører er enige om, hvordan samarbejdet kører bedst, siger Henrik Vorgaard.
Kontrol i stalden - En kontrollør må altså gerne gå rundt alene på bedriften, og det er helt almindeligt, at miljøkontrolløren går alene i marken, mens landmanden deltager i dyrekontrollen i stalden, siger Henrik Vorgaard. Han mener at effektive kontroller er med til at sikre, at alle spiller efter samme regler, og at EU har tillid til vores kontrol og dermed vores landmænd.
Ved den tidligere kastrationsmetode uden bedøvelse havde Poul Outzen kun fat i grisen en enkelt gang. Da bedøvelsen kræver fem minutter for at opnå den fulde effekt, skal han nu have fat i grisen af to omgange. - I den optimale verden kunne jeg klare både bedøvelsen og kastrationen i samme omgang. Men jeg er sikker på, at smertepåvirkningen af grisen er langt mindre, når vi bruger bedøvelse. Faktisk viser grisen ikke tegn på smerte, når vi
lægger bedøvelsen i testiklerne, siger han. Kravet om lokalbedøvelse bliver også indført for konventionelle producenter ved årsskiftet, men Poul Outzen mener, at det er vigtigt, at Friland går forrest og har implementeret kravet allerede nu. - Det sender et klart signal om, at vi ønsker at være med helt fremme, når det gælder om at imødekomme forbrugernes stigende krav til høj dyrevelfærd. Så det er det helt rigtige valg fra Frilands side, siger Poul Outzen.
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22 • Gummigedsarbejde udføres • Træer og rødder kan optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Hø sælges • Strøning af halm på gylletanke Leander Thyrrestrup tlf. 22 20 39 03
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt