125. årgang - Nr. 26 - Onsdag den 27. juni 2018
Lokal ejer af grisetransport indrømmer talrige overtrædelser Siger at det er umuligt for chaufførerne at sikre alle dyrenes helbred under transport Af Ture Damtoft Det er ved at være et trængt erhverv at transportere dyr. I sidste uge bragte vi historien om de 1000 politianmeldte eksport transporter, men de korte transporter i Danmark er også en udfordring. I Danmark transporteres 16.000.000 svin hvert år til slagterier, og der sker overtrædelser af transportreglerne. Også regelmæssigt - men ikke på grund af manglende indsats for at minimere skader på svinene i forbindelse med transport. Det mener ihvertfald Ole Jensen, som ejer Jysk Svinetransport i Haverslev i Vesthimmerland. Det er et af kun seks firmaer, som transporterer svin til slagterierne i Danmark, og han frygter for fremtiden, hvis det fortsat skal være chaufførerne, som har det endelige ansvar for skader grisene har haft, i kortere eller længere perioder inden de blev læsset. Ansvaret for at dyrene ikke lider overlast under transporten skal transportbranchen nok stå på mål for. - Der er helt urimelige krav til chaufførerne i Danmark. Han har det øverste ansvar. Selvom han bare læsser svinene og kører dem måske kun 100 kilometer, så er det ham, der skal stå på mål, hvis der er noget som helst galt med grisene. Hvordan kan det være rimeligt, når vi ikke kender til dyrets tilstand inden læsningen. Bare vi har fire overtrædelser, kan vi miste tilladelsen til at transportere svinene, og så må vi lukke firmaet, siger Ole Jensen med tydelig frustration over situationen.
Afkræftet på to timer En gris kan have en tilstand, hvor den har kræfter til at gå op i transporten. To timers kørsel senere er den så blev afkræftet, og dermed er der sket en overtrædelse. Det kan kun landmanden vide og en dyrlæge konstatere. Ole Jensen medgiver, at chaufføren naturligvis skal være ansvarlig,
Ejer af Jysk Svinetransport, Ole Jensen.
men det er dog ikke dyrlæger, som transporterer grisene til slagterierne. Og netop dyrlæger kunne få et større ansvar, mener han. Jysk Svinetransport har lige været i Landsretten med en sag, hvor en dyrlæge havde underskrevet en transporterklæring til godkendelse af de transporterede svin. Men dyrlægen på slagteriet ville ikke godkende grisenes tilstand, så det betød en bøde til chaufføren og dermed Jysk Svinetransport. - Med den transporterklæring troede vi os sikre, men nu har vi efterhånden brugt tre år på den sag og over 100.000 kroner i advokatlønninger. Nu har Landsretten så endelig stadfæstet Byrettens dom her i februar, efter anklagemyndigheden havde anket vores frifindelse, siger Ole Jensen, og ryster lidt på hovedet af det han opfatter som en urimelig kontrol og situation.
Ser lidt svært ud Med 16.000.000 transporterede svin om året kan
det ikke undgås, at der går noget galt engang imellem. Heller ikke for Jysk Svinetransport indrømmer Ole Jensen. Firmaet har haft 12 sager med overtrædelser de sidste ni år, og det er de sager, som myndighederne er gået videre med. Men selvom tallet skulle være højere, så mener Ole Nielsen stadig ikke, at det er chaufføren og dermed også Jysk Svinetransport, som skal hænges op på overtrædelserne. - Vi kører med 20.000 grise om dagen, det bliver til 100.000 på bare en
uge. Jeg har set et tal med én overtrædelse for hver 100.000 transporterede grise. I retten hedder det gentagne overtrædelser. Det er reglerne, og dem forholder vi os til. Men vi kan ikke kontrollere hver gris grundigt, når vi læsser dem. For det første er de flokdyr, som derfor gerne går i samlet flok op på bilen. Det forhold at dyrene holder sig tæt på hinanden gør individuel inspektion meget vanskeligt, siger Ole Jensen, der naturligvis har et løsningsforslag klart. At den, der kender dyrene bedst, må bære det
største ansvar. Og det er så landmanden, mener Ole
Jensen. Men landmanden har ikke kontrol med dyrene, når først de kører fra bruget, så svineavlerne er naturligvis imod den løsning. Næste mulighed er transporterklæringer, men med oplevelsen i Landsretten i mente er det nok heller ikke en mulighed. Så begynder det at se lidt svært ud, og for at beskytte sit firma og sine chauffører er Ole Jensen nu begyndt at stille krav til de leverandører af svin, som han kører for. - Vi har sendt dem et brev, hvor vi beder dem om at give os en klar tilkendegivelse på, at dyrene er transportegnede. Ellers må vi bruge mere tid ved læsningen, og så stiger omkostningerne. Men for at løse situationen kræver det, at brancheorganisationerne for transportørerne og landbruget, chaufførernes fagforeninger, Fødevarestyrelsen og de praktiserende dyrlæger sætter sig sammen og i fællesskab finder ud af, hvordan vi udvikler os i positiv retning, siger Ole Jensen.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,2 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
Faktaboks Der er fire typer af skader, som grisenes transportegnethed vurderes på. Det kan være halebid, haltheder, ørelidelser eller brok. Er en gris for eksempel blevet halebidt, kan den stadig transporteres, så længe der ikke er betændelse i såret.
For haltheder kan en gris bedømmes betinget transportegnet, hvis den for eksempel har haseledsbetændelse eller har forvoksede klove. Den 1. april 2018 var der 12.733.000 grise i Danmark, og i 2017 blev der transporteret og slagtet 16.913.883 svin ifølge Landbrug & Fødevarer.
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
vicekoncerndirektør i DLG Husdyrernæring.
Økologiske planteavlere søges Produktionen af økologisk mælk steg sidste år med 15 procent, hvilket er en udvikling, som Landbrug & Fødevarer forventer vil stige stabilt frem mod 2020. Forventningen om øget efterspørgsel på økologi gælder i øvrigt også en lang række andre fødeva-
Sådan ser produktet ud, når DLGs pillepresse i Skave producerer økologisk foder.
DLG øger sin økologiske produktion markant Danskerne lægger flere og flere økologiske produkter i indkøbskurven, og i 2017 var 13,3 procent af detailforretningernes omsætning økologiske varer. Det er noget, som landbruget og DLG kan mærke. Derfor øger danmarks største grovvareselskab produktionskapaciteten for økologisk kvægfoder med 25 procent på sin fabrik i
Skave i Vestjylland. Sidste år havde DLG en markant stigning i salget af økologisk foder. Selvom der er særligt strenge krav til at håndtere både råvarer og det færdige produkt på området, har vi kunnet håndtere det problemfrit. Det skyldes i særdeleshed, at vi har mange års erfaring med at håndtere økologiske varer med strikse procedurer
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
og et egenkontrolsprogram. Stigningen i efterspørgslen af det økologiske foder betyder, at vi endnu engang har udvidet vores økologiske produktion. Vi har netop installeret en ny pillepresse på vores økologiske fabrik i Skave, som nu kører for fuld skrue. Det betyder, at vores produktionskapacitet er øget med 25 procent på økologisk kvægfoder, og vi får nu tre tons ekstra igennem i timen,, siger Jesper Pagh,
rer. Der er således ingen udsigt til, at forbrugerne lægger færre økologiske produkter i vognen fremadrettet. - Flere og flere planteavlere omlægger til økologi, men i takt med det stigende forbrug til foderblandinger søger vi altid efter flere danskproducerede økologiske råvarer. På den måde kan vi forhåbentlig importere færre økologiske råvarer fra udlandet, siger Jesper Pagh.
Påmindelser om levering af gødning I disse dage sender Landbrugsstyrelsen påmindelser ud til alle, som er tilmeldt leverandørregisteret for gødning. Fristen for indberetning perioden 1. august 2017 til 31. juli 2018 er 1. september. Oplysningerne bruger Landbrugsstyrelsen til at kontrollere landmændenes gødningsregnskaber, og den kontrol er med til at sikre Danmarks vandmiljø. De oplysninger, der indberettes registeret for gødningsleverancer, overføres automatisk til landmandens gødningsregnskab for planperioden. Gødningsleverandører
og landmænd, der videresælger gødning, skal hvert år indberette det kvælstofholdige gødning, de har solgt, i Landbrugsstyrelsens indberetningssystem for gødningsleverandører. Alle virksomheder, der leverer gødning til andre virksomheder, skal tilmelde sig som leverandør i Leverandørregister for gødningsleverancer. Det gælder også biogasfællesanlæg og forarbejdningsanlæg. Biogasfællesanlæg og forarbejdningsanlæg skal også indberette modtaget gødning. Manglende indberetning kan betyde, at landmanden bliver udtaget til kontrol.
Forberedelse til kontrol hjælper økologer Alle nye økologer skal have kontrolbesøg for første gang. For at undgå at det ender med påtaler, bøder eller i værste fald fratagelse af øko-autorisationen hjælper Agri Nord med at blive klar til kontrollen. Der er mange ting at holde styr på som økolog, og de ting skal være i orden, når Landbrugsstyrelsen kommer forbi på økologikontrol. - Der er mange regler, der skal overholdes, og det kan være noget af en mundfuld for nye økologer. Hvor er regnskabsbilagene, hvilken dato kom køerne på græs, hvordan har besætningens medicinforbrug været og hvad med mit gødningsregnskab? Altsammen noget landmanden skal holde styr på, siger chef for Agri Nords økologirådgivning, Thomas Vang Jørgensen. Der er desværre mange fejl, som økologichefen oplever. Kontrolstatistikken er hvert år er fyldt med overtrædelser, der bedst kan karakteriseres som begynderfejl. Begynderfejl som vel at mærke begås af både nye og gamle garvede økologer,
med en økologirådgiver får styr på alle papirerne, og gennemgår de fysiske rammer på bedriften, så alt er klar til kontrolbesøget. - Alle økologer fortjener at kontrolbesøget er en god oplevelse. Husk også, det er økokontrollen, der garanterer at øko-mærket er 100 procent troværdigt, så økologer kan få merpris for varerne, siger Thomas Vang Jørgensen. Thomas Vang Jørgensen.
Fakta
som ikke fik styr på alting i begyndelsen. - Uanset om du er ny eller gammel økolog er det vigtigt at være godt forberedt til kontrollen så du undgår påtaler eller det der er værre, siger Thomas Vang Jørgensen. Grundig forberedelse forhindrer dårlig oplevelser. Agri Nord Økologi tilbyder et ”klar til økologikontrol” program til de økologer, der gerne vil være grundig forberedt, når kontrolløren kommer på besøg. Det tager et par timer, hvor landmanden sammen
Fem typiske årsager til påtaler 1: Manglende eller mangelfuld årlig indberetning. 2: Manglende eller utilstrækkeligt bilag/regnskab. 3: Dyr og/eller produkter er solgt med forkert status. 4: Utilstrækkelig dokumentation for afgivelse eller modtagelse af kvælsto. 5: Hele bedriften er ikke under omlægning eller planlagt omlagt
Gudstjenester Søndag d. 1. juli 2018 Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Binderup Missionshus Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 11.00 ingen 9.30 ingen 11.00 ingen ingen 9.30 10.30 ingen 10.30 ingen 9.30 11.00 ingen ingen ingen ingen 9.30 ingen ingen ingen ingen 9.30 9.30 10.30 ingen ingen 10.30 10.30 9.00 ingen ingen 9.00 10.30 ingen ingen 10.30 ingen ingen ingen 9.00 ingen ingen ingen 19.30 11.00
Nordjysk Landboauktion og Eksportstalde Uge 25: 13 SDM kælvekvier, 4700-7400, 2 SDM kælvekøer, 6400-6900, 4 kødkvæg, 5300-9200, 4 græskøer 4500-9000, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 30004000, 4 kvier under 12 mdr. malkerace, 400-2600, 32 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 800-4600, 4 tyre over 3 mdr. malkerace, 750-2200, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 3001400, 11 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 800-2400
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 26 Basis, 30 kg. 331,67 (338,17). SPF+Myc 336,67 (343,17). SPF 340,67 (347,17). Økologi 883,33 (892,12). UK-tillæg 13,42. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,19 (5,28)
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Hesten bør have en god sommer
111.508 døde søer modtog DAKA i 2018.
På niende år i træk overlever flere søer Årets opgørelse fra DAKA over sodødeligheden i Danmark viser, at det fortsat går i den rigtige retning. Sodødeligheden er nu på 11,0 pct. af årssøerne, og det er det laveste niveau siden 2000. Det er niende år i træk, dør eller aflives færre søer i danske stalde. I 2017 modtog DAKA 111.508 søer, og det er 1.400 færre end i 2016. Dødeligheden er faldet til 11 procent af årssøerne og er dermed på det laveste niveau siden 2000. - Det er gode nyheder, at der er færre søer, der dør eller aflives. Siden 2008 har vi i branchen arbejdet målrettet for at nedbringe antallet af døde
søer, og det er glædeligt, at de initiativer har haft en positiv effekt. Vi skal glæde os over, at vores indsatser virker, men selvfølgelig arbejder vi videre med initiativer, som kan hæve overlevelsen, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør for SEGES Svineproduktion.
Kig på dine søer For at sikre at flere søer overlever, er det vigtigt at have dagligt tilsyn med søerne – også i weekenderne. Det er ved det daglige tilsyn, at du opdager syge eller skadede grise og derved kan gribe ind i tide og gøre en indsats. Hos søer skal du især
være opmærksom på benog klovproblemer og huld. Har du syge eller skadede grise, skal du vurdere, om de skal flyttes til en sygesti, behandles med medicin eller aflives med det samme. En plan for håndtering af syge og tilskadekomne grise skal du fastlægge i samarbejde med din praktiserende dyrlæge. Af planen skal det fremgå, hvad der skal ske med grisene, og hvem der er ansvarlig for det. Planen skal sikre, at det er helt klart, hvad der skal ske med syge grise i hvert enkelt konkret tilfælde.
Sort røg og full-pull i Aars til traktortræk Fredag aften er der traktortræk på Messevej 1 i Aars. Det er igen Vesthimmerlands Landboungdom, som arrangerer aftenen, og de håber på at gentage sidste års store succes. - Det kom helt bag på os, hvor mange der kom. Der var nærmest en følelse af byfest, og det bliver godt vejr på fredag, så vi håber på mindst ligeså mange mennesker i år, siger Louise Avlskarl, der er formand for Vesthimmerlands Landboungdom. Hun kan kun opfordre alle til at komme ned og opleve stemningen. Har man lidt fordomme for landbruget, skal man lade dem
ligge, ligesom hun selv har gjort. - Selvom jeg er vokset op på landet, har jeg før set lidt ned på landbruget, og det er helt forkert. Der er så meget gang i landbruget, og har mange faglige arrangementer for medlemmerne. Traktortræk er et stævne, hvor vi mere har det sociale i spil, men kørerne går meget op i det, og der er også specialbyggede traktorer til trækket, siger Louise Avlskarl. For at udfordre de seriøse traktortrækkere kommer The Black Devil Slædeteam fra Hobro med slæderne. De bliver indstillet alt efter klasserne, og speederen skal
trædes i bund og hestekræfterne i spil for at få full-pull på banen, hvor der køres enten 100 eller 110 meter. I år bliver der sat et telt op med bænke og borde, for det manglede ifølge nogle gæster sidste år, og Vesthimmerlands Landboungdom har lyttet til forslagene. Også de mange roser til Venus Mobildiskotek, som står for musikken igen. - Han forstår at banke en fest op. Han har formået at holde fast i publikum i regnvejr, fordi han bare er så god. Folk skal simpelthen komme ned og få et kick og prøve noget, som de ikke bare lige kan i hverdagen, siger Louise Avlskarl.
Sommeren er over os, og hestene er måske allerede blevet lukket ud af stalden og sat på græs. Hesten er med stor sandsynlighed glad og frejdig i de frie omgivelser, men sommeren byder på flåter, giftige planter og rindende øjne også for heste. Her er ni gode råd til at sikre hesten en god sommer fra dyrlæge Karl-Henrik Heimdahl med speciale i heste hos Agria Dyreforsikring. 1. Giftige planter. Heste undgår normalt giftige planter, men hvis de går på nedbidt eller vissent græs, kan de blive fristet til at spise for eksempel stængler og grønne agern, der kan forårsage forgiftning og nyreskade. Sørg for jævnligt at gennemgå din hests udeareal, og fjern eventuelle giftige planter. Vær desuden opmærksom på, om der er egetræer ved udearealet, og undersøg farven på kløverne i græsset. Hvis kløverne er både hvide og rosa, kan de påvirke din hests lever, hvis den spiser dem. Symptomerne på leverpåvirkning er generel træthed og uvilje til at bevæge sig. Alsikekløver forårsager også grimme udslæt på upigmenteret hud. En anden fare er takstræ, der er meget giftig og desværre også meget velsmagende for hestene. Hvis du har mistanke om, at din hest har spist takstræ, skal den med det samme til dyrlægen. 2. Pas på akut forfangenhed. Når din hest begynder at spise frisk, nærende græs, øges risikoen for forfangenhed. Sygdommen kan udvikle sig på blot et par timer. Sørg derfor for at gradvist vænne din hest til at spise græs over et par uger. 3. Afhjælp rindende øjne. Både fluer og stærk sol kan forårsage øjenbetændelse, der kræver behandling. Brug gerne fluenet til din hest for at undgå irritation af dens øjne. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt at anvende receptpligtige øjendråber. 4. Tjek ofte for sårskader. Det kan let ske, at hesten får et spark eller bid af en anden hest, eller at de får udslæt fra insektbid, når du ikke er der. Derfor er det vigtigt at tjekke dagligt, om din hest har det godt. 5. Vedligehold hegnet. Heste kan nemt blive viklet ind i nedslidte hegn med løse snore eller reb, og det kan føre til alvorlige skader. Sørg for, at alle reb og bånd er spændt ud, og kontrollér dem gerne ofte.
Giftige planter på hestens foderareal er bare en af ni ting, som dyrlægen Karl-Henrik Heimdahl giver gode tåd om at kontrollere.
6. Sørg for solbeskyttelse. Et godt udeareal skal have vegetation, der giver hesten skygge, og det skal også gerne have områder med læ for vinden. 7. Giv din hest rigeligt vand. Det er vigtigt, at din hest har adgang til frisk vand døgnet rundt. Samtidig skal du også være opmærksom på, at din hest ikke drikker af andet stillestående vand, der måtte være i nærheden. 8. Fjern flåter. Flåter kan nemt overføre sygdommen anaplasma til heste. Symptomerne vil typisk være høj feber nogle gange kombineret med hævede ben, ændret gang og generel svækkelse. Gør det derfor til en vane at tjekke og fjerne flåter fra din hest. 9. Forebyg insektbid og eksem. Heste bliver bidt af insekter i løbet af sommeren. Nogle hesteracer er mere udsatte end andre i forhold til bid, og for
nogle kan bid udvikle sig til sår eller eksem.
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22 • PRESNING AF HØ OG HALM • GUMMIGEDSARBEJDE UDFØRES • JORDKØRSEL MED TRAKTOR OG VOGN • HØ SÆLGES • STRØNING AF HALM PÅ GYLLETANKE Leander Thyrrestrup tlf. 22 20 39 03
STILLINGER Eftermiddagsmalker
kan få arbejde på Hvalpsundvej 12 fra uge 28, eller efter aftale. Arbejdstiden er fra 13.30 til 18.00 på hverdage + hver anden weekend fredag, lørdag og søndag, 6 malkninger. Der skal malkes cirka 180 køer i en 2 x 8 malkestald. Malketiden er ca. 26t/ uge, mulighed for 37 timer efter aftale. Henvendelse til
Christen Kristensen
Tlf. 61 38 48 91 - mail: chr.else@post.tele.dk
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt