125. ĂĽrgang - Nr. 43 - Onsdag den 24. oktober 2018
Aars Maskinforretning lukker, men slukker ikke Et Ìndret marked og et lille vÌrksted betyder en større satsning pü drift med mobile enheder Af Ture Damtoft Aars Maskinforretning lukker, og der er udsalg i butikken 2. november, som er sidste übningsdag. Forretningen er ejet af Hjallerup Maskinforretning, der nu vil satse pü mobile mennesker frem for mursten. Konsolideringen i landbruget fortsÌtter mod endnu større og ofte specialiserede bedrifter. De stiller store krav til deres leverandører som maskinstationer og maskinforretninger, der ogsü bliver fÌrre, men større og med flere kompetencer. I Aars er bygningerne ikke tidssvarende, og tilmed er de lejede. - Vores vÌrksted er simpelthen ikke stort nok. Vi kan ikke fü en mejetÌrsker ind her, og maskinerne bliver bare større og større. Selvfølgelig synes vi, det er trÌls, men det vigtigste er, at ingen mister deres arbejde. Jeg tror heller ikke, vores kunder kommer til at mÌrke det store til det. Dem, vi rammer hürdest, er nok de mindre landmÌnd, som ikke lÌngere kan komme forbi og lige fü lappet et hjul. Men der er ikke langt til Støvring, hvor vi har vores egne bygninger med gode vÌrkstedsfaciliteter, siger salgskonsulent Ernst W. Hansen, der nu für kontor hjemme. Butiks- og reservedelschef Carsten Nørhave kan ogsü stadig kontaktes, og hans vigtigste opgave bliver som bindeled til kunden, og han vil vÌre at finde pü landevejen det meste af tiden. Den største Ìndring kommer til at ske med servicevÌrkstedet. Kaj D. Madsen bliver teamleder for et udvidet hold pü hele otte Fendt specialister, som vil foretage reparationer hos kunderne. - Vores store kunder har deres egne vÌrksteder, og sü kan vi arbejde med det der. Vi kommer til at mangle sparringen hver morgen, hvor vi lige fortÌller hinanden, hvad vi har gang i, men det mü vi sü tage pü telefonen, og der er ikke langt til Støvring, hvis vi skal mødes og tale om tingene, siger Ernst W. Hansen.
Fv. er det Carsten Nørhave, Kaj D. Madsen og Ernst W. Hansen, der mister deres faste arbejdsplads, nür Aars Maskinforretning lukker - de fortsÌtter i firmaet, men vil bruge langt mere tid pü landevejene.
Multikunstneren er historie Hos Hjallerup Maskinforretning har man løbende taget bestik af udviklingen, og lukningen af butikken og vÌrkstedet i Aars er ikke taget med glÌde. Men, med et lidt for lille vÌrksted og Ìndret efterspørgsel fra kunderne har virksomheden valgt at satse pü mere mobilitet. - Vi har diskuteret mulighederne lÌnge. Skal vi satse pü mange fysiske vÌrksteder eller endnu flere rullende serviceenheder? Skal vi satse pü lokale vÌrksteder nogenlunde tÌt pü kunderne eller et stort antal servicebiler, der hurtigt kan fü kunderne videre i tilfÌlde af driftsstop? Nu har vi valgt side og satser
pü stor tilstede vÌrelse i hele vores omrüde via mange rullende serviceenheder med kompetente serviceteknikere ved rattet. Vi mü bare erkende, at tiden hvor en landbrugsmekaniker kunne servicere alle gürdens forskellige maskiner er passe. Moderne maskiner er sü avancerede, at en mand ikke kan fikse alting. Multikunstneren er snart historie, for der skal mange forskellige kompetencer i spil for at imødekomme kundernes krav og deres forskellige specialmaskiner, siger administrerende direktør Morten Bordvik.
Kompetente serviceteknikere I de fleste brancher er dygtige serviceteknikere en
mangelvare i de fleste brancher. Landbrugsbranchen er ingen undtagelse, og det er vanskeligt at finde kompetente traktormontører, nür ledige stillinger skal besÌttes. Det bliver ikke et problem med omlÌgningen af forretningen i Aars. Kaj D. Madsen er bidt af en gal Fendt, og montør Christian Madsen har vÌret med i udviklingen af selvkørende snittere, som Hjallerup Maskinforretning forventer sig meget af. - Vi skal jo vÌre specialister for at kunne hjÌlpe landmÌndene. Ofte har de sat sig grundigt ind i maskinen, og sü skal det ogsü vÌre kompetente serviceteknikere, der kommer ud til dem. Det kan vores hold
pĂĽ otte mand leve op til, siger Kaj D. Madsen.
Det var da en god ide Selvom beslutningen om at lukke vÌrkstedet i Aars er meget velovervejet, har man naturligvis vÌret lidt nervøse for kundernes reaktion. Derfor har salgsdirektør Kurt Harbo og hans kolleger ringet rundt til mange af afdelingens faste kunder. Reaktionerne har vÌret overraskende positive, ogsü selvom der har vÌret lidt Ìrgrelse. Mens Aars Avis er pü besøg, kommer et par kunder ind, som nok er trÌtte af, at forretningen lukker, men
accepterer situationen. Og sü er der ikke sü langt til Støvring, bliver kunderne ogsü enige om. Kurt Harbo tror, at den positive respons skyldes, at kunderne for lÌngst har set, at det ikke er et spørgsmül om, hvor serviceteknikerne er placeret fysisk, men hvilke kompetencer de kommer med, sü de kan afhjÌlpe driftsstoppene hurtigt. - Jeg har vel ringet til omkring 25 kunder de sidste par dage. Et par stykker har knurret lidt, men resten har vÌret positive. En af dem sagde ligeud: Vi vil hellere have kompetent service indenfor relativ kort tid, end lokal service, der efterfølgende mü tilkalde en specialist - for sü stür vi der og venter pü ham, siger Kurt Harbo. Hjallerup Maskinforretning er overbeviste om, at beslutningen om at lukke den fysiske afdeling i Aars ikke vil betyde forringet service - müske tvÌrtom. Det bliver nemmere at fastholde dygtige folk, tiltrÌkke nye og i sidste ende tilbyde kunderne optimal service til de enkelte maskiner. Salgsteamet inklusive Carsten Nørhave fra eftermarkedsafdelingen fortsÌtter ogsü og vil dÌkke det samme geografiske omrüde som hidtil. De vil blot vÌre mere pü hjul og ude i felten hos kunderne end hjemme ved skrivebordet.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
Fra den klassiske Massey Ferguson i 50’erne til den nyeste Fendt 1050 med 500 hestekrÌfter og en pris pü 3.000.000 kroner - maskinerne bliver bare større og større i landbruget.
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Skal vi have planøkonomi? Jens Iversen, Dalhavegård, Åstorpvej 78, Christiansfeld, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug mener forbrugerne skal bestemme: Maria Reumert Gjerding afslørede i P1 torsdag den 11. oktober, at hun ikke har forladt den kommunistiske ideologi, efter hun er kommet til Danmarks Naturfredningsforening. Hun mener, at dansk landbrug bør omlægge produktionen til planter i stedet for kød, så forbruget af kød vil falde, og salget af plantebaseret mad vil stige. Men i en markedsøkonomi er det forbrugeren, der bestemmer, hvad der bliver produceret. Når en kunde køber en pose gulerødder i supermarkedet, så køber supermarkedet en ny hos landmanden. Og i ethvert supermarked i Danmark er der de frugter og grøntsager, en
Gudstjenester Søndag d. 28. oktober 2018
Jens Iversen.
forbruger kan ønske sig. Det er bare at pille dem ned af hylden. Danske landmænd har ingen indflydelse på, hvad forbrugeren piller ned af hylden. Kun ved en omstilling til planøkonomi kan man bestemme, hvad folk skal spise. Så jeg opfordrer Maria Reumert Gjerding til at forlade sin kommunistiske ideologi og tænke på klimaet i stedet for.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Finn Brix Mikkelsen er den sidste frugtavler i Vesthimmerland.
Den sidste frugtavler i Vesthimmerland 78-årige Finn Brix Mikkelsen i Korsø fik et godt æbleår Af Hanne Monrad KORSØ: Efter Sauers Frugtplantage i Aars lukkede for et par måneder siden, er Finn Brix Mikkelsen, Brovejens Frugtplantage i Korsø ved Aalestrup, den sidste professionelle frugtavler, der er tilbage i Vesthimmerland. For ikke så mange år siden var der 25 frugtavlere i området. - Det er svært at hamle op med de udenlandske frugter, siger Finn Brix Mikkelsen. Forhandlerne sælger den udenlandske frugt billigere end den danske. Han mener, at danske avlere bliver udsat for ulige konkurrence i form af skrappere miljøregler og store udgifter til f.eks. el og vand. Det viser sig blandt andet ved, at to ud af tre æbler som i dag sælges i Danmark kommer fra udlandet. Frugtavleren i Korsø lader sig ikke kue, men forsætter det gode arbejde med at dyrke de danske frugter. Og mange kunder sætter stor pris på, at kunne købe friskplukket frugt hos en lokal frugtavler. Desuden bliver en stor del af frugterne distribueret gennem grossistfirmaet Eurofrugt A/S i Hinnerup. Brovejens Frugtplantage blev etableret i 1974, og siden er der avlet og plukket 200 til 250 ton pr. år på Brovejens arealer. I plantagen dyrkes æbler og pærer i mange forskellige sorter. - Dette år har været særdeles godt og jeg forventer, at vi kommer op på 280 ton. Frugterne er rigtig fine, så det er et godt frugtår, siger
Siden 1974 er der blevet plukket et par hundrede tons æbler om året.
Finn Brix Mikkelsen. Arealet, hvor der avles frugt i Korsø er på otte ha. Og der dyrkes intensivt. I øjeblikket er der 23.000 træer. Grundstammen, som de er lavet på, er specielt langsomt voksende og svag, derfor skal der pæle ved hvert træ. Udover frugten bliver der også fremstillet honning i tre varianter. En af de populære varer, som man kan købe hos Finn Brix Mikkelsen, er most, som fremstilles på stedet. Mange kunder kommer langvejs fra for at erhverve sig den sunde og velsmagende drik. Flere gange om året arrangeres temadage, hvor man selv kan komme med æbler eller plukke dem i plantagen, og derefter få dem presset til æblemost. Sammen med Kromosegård, Humlebæk, bliver der fremstillet cider fra Brovejens Frugtplantage. Cideren er gæret på æbler af sorterne Elstar og Aroma. Cidermester Kim Johansen er glad for samarbejdet, for han mener, at Finn Brix Mikkelsen er frugtavler med stor erfaring i dyrkning, og udvælger de mest
aromatiske frugtsorter. Familien Brix Mikkelsen laver ofte arrangementer på frugtplantagen. Udover de faste med bl.a. ”Æblets Dag” og ”Mostens Dag” er der besøg af interesserede. Mange børnehaver og institutioner kommer gerne forbi og får altid en god modtagelse. Finn Brix Mikkelsen holder specielt af børnenes besøg. Han kører dem rundt på det store areal med ”Æbletoget”, og fortæller gerne om de dejlige frugter. Børnene nyder det hver gang. Finn Brix Mikkelsen har hvert år hjælp i nogle måneder af to polakker, der er aktive og energiske. Udover dem, har Lions Club i Aalestrup også en flerårig ”kontrakt” med plukning af en store mængde frugt. Det er et stort arbejde, men det giver en god portion indtjening til klubkassen, så klubben kan sponsere pengene videre til sociale projekter. Selvom Finn Brix Mikkelsen er blevet 78 år, har han ingen planer om at stoppe. - Jeg fortsætter så længe jeg kan, hvad skulle jeg ellers lave, siger den energiske frugtavler.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
Smågrisenoteringen
10.00 10.00 ingen 11.00 ingen ingen 11.00 9.30 11.00 ingen 10.30 ingen 10.30 ingen ingen 11.00 ingen ingen ingen 11.00 ingen ingen 19.00 ingen 9.30 ingen ingen 10.30 ingen 9.00 ingen ingen 10.30 9.00 ingen 9.00 10.30 10.00 10.30 ingen 9.00 ingen ingen 14.00 10.30 15.00 10.30 14.00 10.00
Beregnet notering uge 43 Basis, 30 kg. 296,96 (296,60) SPF+Myc 301,96 (301,60) SPF 305,96 (305,60) Økologi 759,33 (756,03) UK-tillæg 13,42. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,41 (5,41)
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Kasper Støvring har grund til at smile. Han var ude i tide, og regner med et minimalt tab af vinterrapsen.
Rapsjordlopper skal bekæmpes i oktober Af Ture Damtoft Rapsjordlopper er en stadig stigende trussel i det nordjyske. Angreb ses ofte i marker med raps eller efterafgrøder som tidligere naboer. Engang kom rapsjordlopperne ikke længere end til Vejle. De dage er ovre, og den lille jordloppe ses i stadig større omfang også i det nordjyske. Det er især i marker, hvor der året før har været raps eller anden korsblomstret afgrøde såsom efterafgrøder i nabomarken, at skadedyrene ses. - Efterhånden som mæng-
den af efterafgrøder er steget, er risikoen for angreb af rapsjordlopper også steget, siger teamleder i Agri Nord, Poul Madsen.
Mange glemmer truslen I disse dage må han og kollegaerne i planteavlsafdelingen minde mange kunder om, at de skal undersøge markerne for rapsjordlopper. - På disse kanter sidder bekæmpelse af rapsjordlopper endnu ikke helt på rygraden, så mange glemmer det, siger Poul Madsen. Man kan undersøge marken for huller
i bladene, og man kan få et billede af antallet ved at opsætte gule, plastik-fangebakker. - Vi ser meget lokale angreb, så man er nødt til at tjekke sine egne marker, siger konsulenten. Finder man rapsjordlopper, kan de bekæmpes med et pyrethroid middel. En af de landmænd, som har været i gang med bekæmpelsen af jordlopperne er Kasper Støvring, der arbejder på gården Mølgård ved Vindblæs. - De varme uger vi har haft, kan de jo godt lide,og vi er da også blevet ramt. De tid-
lige blade på vinterrapsen havde det ikke for godt, men jeg tror, vi fik sprøjtet i tide, så de ikke nåede at lægge æg, siger Kasper Støvring på marken ved Vindblæs, der virkelig lever op til navnet en søndag eftermiddag. Rapsen står fint, og efter de fik sprøjtet, regner Kasper Støvring ikke med at få flere problemer. - Selvfølgelig skal man holde øje, men de kommer næsten altid. Vi mister absolut maksimum 10 procent på det, og jeg tror, det bliver mindre. Men vi fik også sprøjtet i tide, for skal man gøre noget, så er det nu. Ellers er det for sent, for så har de lagt æggene, og så spiser larverne stænglerne på planten indefra, siger Kasper Støvring.
Kan halvere udbyttet Angreb af rapsjordlopper er ingen spøg. De små lopper lægger æg, der klækkes til larver, som borer sig ind i planternes bladskede. Larven suger derefter al næring væk fra nye blade, og planten går i stå. I værste fald visner den. Selvom planten er angrebet af larven, kan den nogle gange få held til at sætte et enkelt, nyt skud til foråret, men andre gange rådner planten væk. - Selvom det er et lille dyr, så kan den halvere udbyttet. Det er derfor en beskeden forsikringspræmie, det koster at bekæmpe loppen i efteråret for at sikre sin afgrøde, siger Poul Madsen.
Godkendelse af sprøjtegift tager ikke højde for sårbare områder Sprøjtegifte trænger hurtigere ned i grundvandet i de sårbare områder rundt om drikkevandsboringer. Men det tager godkendelsessystemet ikke højde for, afslører Miljøstyrelsen I Danmark drikker vi grundvand. Når man pumper grundvand op, skaber det et kraftigt undertryk, som suger ungt grundvand ned langs boringerne eller ned gennem utætheder i de overliggende jordlag. Ungt grundvand indeholder flere sprøjtegifte og større koncentrationer, fordi kun dele af sprøjtegiften er blevet omsat eller fortyndet. Desuden findes der sårbare områder i indvindingsoplandet, hvor grundvandet dannes, hvor sprøjtegifte trænger hurtigere ned til grundvandet og derfor ikke i samme grad blive omsat eller fortyndet. Men ingen af delene tager Miljøstyrelsen højde for, når de godkender sprøjtegifte til brug i Dan-
mark. Det fortalte en medarbejder i Miljøstyrelsen på et debatmøde forleden.
Godkendelsessystemet har fejlet Miljøstyrelsen godkender blandt andet sprøjtegiftene på baggrund af modelberegninger baseret på udenlandske jordtyper og klimaforhold. Sprøjtegiftene testes altså ikke altid under danske forhold. Først når sprøjtegiften er godkendt, undersøges om rester af sprøjtegiften ender i grundvandet, når man bruger den på danske marker. Det sker i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP), hvor markerne er udvalgt således at der ikke er påvirkning fra vandindvinding. Men de mange fund af sprøjtegift i grund- og drikkevand viser, at Miljøstyrelsens godkendelsessystem er en ringe garanti,
mener Dansk Naturfredningsforening. De seneste fem år, er der fundet 36 forskellige stoffer i vores drikkevand. Ni af dem stammer fra sprøjtegifte, der stadig bliver brugt i dag. - De mange og gentagne fund af rester af godkendte sprøjtegifte i grundvandet viser, at Miljøstyrelsens godkendelsesordning ikke virker og slet ikke sikrer den beskyttelse af grundvandet som er nødvendig, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Det kan blandt andet skyldes, at Miljøstyrelsen hverken tager højde for de boringsnære beskyttelsesområder - kaldet BNBO’er - eller andre sårbare områder, når de godkender sprøjtegifte. - De resultater, der kommer fra VAP, og de resultater der kommer fra modellerne, de dækker ikke BNBO’er. De dækker det
regulerede landbrug derude, men de dækker ikke de særligt sårbare områder og BNBO’erne. Det er meget vigtigt at vide, at der kan være en risiko i disse områder, sagde en medarbejder i Miljøstyrelsen på et debatmøde om sprøjtegift i grundvandet.
Beskyt drikkevandet Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at regeringen forbyder brug af sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes og pumpes op. Altså BNBO’er og sårbare områder i indvindingsoplandet.I forbindelse med Pesticidstrategien i 2017 sagde Miljøstyrelsen, at et sprøjteforbud rundt om BNBO’erne var den bedste måde at beskytte drikkevandet mod rester af sprøjtegift. Og et notat fra dengang viser, at det oven i købet vil være en meget billig løsning. Et sprøjteforbud
Vigtigt at få styr på udbetaling af støtte Landbrugsstyrelsen opfordrer alle landmænd til at give dem besked snarest muligt, hvis de skal udbetale arealstøtte til en kreditor eller til et andet CVRnummer end det, der blev brugt ved indsendelsen af fællesskemaet. Medmindre Landbrugsstyrelsen får besked om andet, udbetales arealstøttes til det CVR-nummer, som står på Fællesskema 2018. Hvis grundbetaling, økologisk arealtilskud eller anden arealstøtte skal overføres til en anden landmand, bank eller lignende, kan du give transport i støtten. Du skal sende transporterklæringen, så Landbrugsstyrelsen modtager den senest 2. november, hvis styrelsne skal garantere, at en udbetaling i december automatisk bliver ført videre. Hvis du har ændret din virksomhedsform, fx fra et interessentskab til en enkeltmandsvirksomhed efter ansøgningsfristen og fået nyt CVR-nummer, skal du kontakte Landbrugsstyrelsen og oplyse, hvilket CVR-nummer, støtten skal udbetales til. Det gælder også, hvis du har søgt med et CPR-nummer, og du ønsker udbetaling til dit CVR-nummer.
Hvis Landbrugsstyrelsen ikke får besked om nyt CVR-nummer, udbetales støtten til det gamle nummer, og så kommer støtten ikke frem til landmandens konto. I det tilfælde kan man derfor først regne med at få støtten i det nye år. For at sikre at flest mulige landmænd får deres støtte så tidligt som muligt, går Landbrugsstyrelsen nemlig først i gang med at opdatere kontonumrene, når den har gennemført de store udbetalingskørsler i december måned. Selskaber, der ophører, skal kontakte styrelsen for at udbetalingen kan finde sted. Har man miljø- eller økologitilsagn, og får man nyt CVR-nummer, skal der sendes en producentskifteerklæring. Landmænd skal desuden sikre sig, at en eventuel økologiautorisation er registreret på samme CVR-nummer, som virksomhedens miljø- og økologitilsagn er registreret på. Det kan verificeres på økologierklæringen. Hvis din autorisation skal flyttes, skal du ud over producentskifteerklæringen også indsende en erklæring om økologi.
i BNBO’erne vil få en gennemsnitlig families vandregning til at stige med 3,30-6,30 kroner om året. Trine Torp, der er miljøordfører i SF, gik ind i sagen og stillede et § 20-spørgsmål til miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der svarede. - Det fremgår desuden af
aftaleteksten, at vi på et fagligt grundlag skal gennemføre særlige godkendelsesbetingelser for pesticider, der benyttes i BNBO. Det faglige grundlag er nu etableret og jeg vil indkalde til drøftelser i løbet af efteråret, siger Jakob Ellemann-Jensen.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
HALM SÆLGES
Godt tørt hvede-, rug- og rapshalm i bigballer sælges. Står ved Aalestrup Tlf. 20 81 84 43
STILLINGER Fritids-/ deltidsarbejde søges
af 23 årig kvinde. Færdig udlært landmand m. kvæg i speciale. 1 års erfaring som fodermester, anbefa linger haves Tlf. 60 51 26 61
Fair salg. Vi giver en realistisk vurdering af din bolig – og den står vi ved. danbolig Vesthimmerland har godt nyt til alle, der ønsker at sælge deres bolig. Vi kan nemlig præsentere et spændende og nytænkende ”win-win” koncept: ”Fair Salg”. Vi tror nemlig på, at vi kan opnå de bedste vilkår for dit boligsalg ved ganske simpelt at bevise vores værd. Såfremt din ejendom ikke bliver solgt til den pris, vi mener er den rigtige, kvitterer vi med en reduktion i salæret. Det synes vi er fair! Vores drivkraft og motivation er altid at skabe de bedste resultater for vores boligsælgere. Det understøtter ”Fair Salg”.
Ønsker du en vurdering af din bolig og vil du høre mere om ”Fair Salg”? Ring på 9862 4444 og hør nærmere om vores nye koncept og få en gratis vurdering af din bolig danbolig.dk
danbolig Vesthimmerland Himmerlandsgade 102 9600 Aars Tlf. 98 62 44 44