126. ĂĽrgang - Nr. 7 - Onsdag den 13. februar 2019
Det tager tid at mindske udvaskning af kvÌlstof Lokale rüdgivere efterlyser mere tülmod med landbruget Af Ture Damtoft Det har fyldt meget i medierne, at landbruget kun har mindsket udvaskningen af kvÌlstof med 12 tons. Ad frivillighedens muntre vej skulle erhvervet have mindsket udledningen med 1451 tons, sü resultatet blev kun en brøkdel af det, som landbruget selv havde vÌret med ti lat vedtage i forbindelse med landbrugspakken i 2015. LandmÌndene fik lov til at gøde mere i landbruget og altsü bruge mere kvÌlstof, som kunne skade vandmiljøet. Til gengÌld skulle de selv levere miljøvenlige tiltag, som ville reducere den samlede udledning af kvÌlstof. En landbrugspakke der blev vidt og bredt kritiseret fra natur- og miljø-foreninger, og som kostede davÌrende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet, da hun lovede, at den ville vÌre et plus for
Indsatsen omkring vĂĽdomrĂĽder har taget tid, og er en del af forklaringen pĂĽ den minimale reduktion i udledning af kvĂŚlstof fra landbruget.
miljøet og selv hendes partis politiske venner ikke troede pü det. Hendes efterfølger i jobbet var hurtig til at vÌre efter landbruget, da historien blev bragt i Berlingske. Han rübte, ifølge ham selv, højt og med en masse
bandeord, da han hørte tallet. - Det er nok udtryk for den frustration og den skuffelse, som jeg føler i forhold til, hvordan der er blevet leveret pü de kollektive virkemidler, sagde Jakob Ellemann-Jensen til Berlingske om de 12 ton.
Det er hans eget ministerium, som har beregnet de nye tal, og formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, dukker da ogsü hovedet lidt og anerkender büde, at det er en alvorlig situation, og at landbruget skal gøre mere for at mindske udledningen.
LandmÌnds resultat faldt 50 procent i forhold til 2017 Forebyggelse og optimering er vejen frem for 2019 Af Ture Damtoft Det var lidt en blandet landhandel for kvÌgproducenterne pü LandboNords Årsmøde i Aars torsdag i sidste uge. Gennem en rÌkke af møder har rüdgivningsvirksomheden gennemgüet resultaterne for 2018, og med en nedgang pü omkring 50 procent i resultaterne i forhold til 2017 var det ikke 45 landmÌnd med armene i vejret, som havde fundet vej til Messecenter Vesthimmerland til ürsmødet. Kapacitetsomkostningerne er steget og udbyttet er faldet. Men af 148 regnskaber er gennemsnitsoverskuddet 805.000 kroner. Nok er det en nedgang fra 1.535.000 kroner i 2017, men som strategi- og virksomhedskonsu-
lent Jes Mügürd fra LandboNord sagde. - Hvis man kan tjene 800.000 kroner pü et ür, er det ogsü fornuftigt. Og selvom I mødte modstand med isÌr tørken, fandt i løsninger. Jeg er imponeret, og det er andre ogsü. Kreativiteten er i top, og nür det var nødvendigt, fandt I kreative løsninger til at skaffe foder, sagde Jes Mügürd til landmÌndene. For kvÌgbønder er ydelsen per ko nÌrmest büde alfa og omega samt pi, ypsilon og lambda. Derfor overtog chefkonsulent i strategi og virksomhedsøkonomi, Anne-Mette Søndergaard mikrofonen. Hun havde set pü, hvordan dÌkningsbidraget kunne sÌnkes og ydelsen per ko maksimeres med et sÌrligt fokus pü ürsagerne til og
konsekvenserne af digital dermatitis. - En kvie, som har haft digital dermatitis yder 200 kilo mÌlk mindre ved første laktation. En kvie, som har haft det to eller flere gange, yder 335 kilo mindre. Og risikoen for, at de für det igen, er henholdsvis tre og fem gange større, og de har ogsü fÌrre kÌlvinger. Sü bliver det en ond cirkel, for mindre ydelse, fÌrre kÌlvinger og mere pasning betyder større dÌkningsbidrag, fortalte Anne-
Mette Søndergaard. Men heldigvis fortsatte hun, og gav landmÌndene nogle gode rüd til at forebygge sygdommen. Hun havde tre f-er til landmÌndene. Forebyggelse, forebyggelse og mere forebyggelse. - Det er et omrüde vi har forsømt og ikke har haft fokus pü. For sygdommen forsvinder jo, men følgevirkningerne er der stadig, sagde Anne-Mette Søndergaard. Et konkret tiltag til landmÌndene var, at stalden skal
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Men han efterlyser ogsü prÌcise mülinger og ikke beregninger, og sü beder han om mere tid. Og afdelingsleder for planteavl ved LMO i Nordjylland, Bent HalkjÌr Hedegaard, er enig. - Jeg har ikke füet lÌst hele rapporten endnu, men min umiddelbare tanke er, at et mildt og vüdt efterür som i 2017 giver en stor udvaskning. Sü ikke alene skal vi have prÌcise mülinger og ikke beregninger, vi skal ogsü de pü tallene over flere ür og ikke kun en enkelt sÌson. Vi fik lov til at bruge mere gødning med landbrugspakken, og vi har modvirket, at det gav mere udvaskning, siger Bent HalkjÌr Hedegaard, der vÌlger glasset-halvt-fuldt tilgangen til situationen. Han peger ogsü pü planen om at etablere flere mini-vüdomrüder mere. - Tiltag pü de omrüderhar taget lidt lÌngere tid. Man kan ikke bare gü ud og grave, det skal planlÌgges for at gøre det bedst muligt. Der er en god vilje i landbruget, men ansvaret er placeret pü alle landmÌnd, og sü kan det lande lidt mellem to stole. Hvis landmanden sü er lidt presset økonomisk, kan det vÌre svÌrt at finde overskuddet
til at gü ind i arbejdet med at etablere vüdomrüder, siger Bent HalkjÌr Hedegaard. Hos AgriNord er miljøog oplandskonsulent Rune Hjortbak enig i, at der er en stor opgave for landbruget. - Vi har en stor opgave foran os og der skal virkelig rykkes, det er jeg helt enig i. Set fra min stol virker fremlÌgningen, som om alle landmÌndene sidder pü hÌnderne og ikke vil vÌre med. Men vi har kontakt med mange landmÌnd, som viser interesse for vüdomrüder, men af en eller anden ürsag kan det ikke lade sig gøre rent fysiks. For nogle steder er ikke egent. IsÌr her i Himmerland har vi mange steder sandjord, og det er langt mindre egnet end lerjord, siger Rune Hjortbak.
skrabes fri for møg lidt oftere for at mindske den høje smitterisiko. - Og sü skal klovene beskÌres. En ko med en dürlig klov trives ikke, og det kan forebygges ved at beskÌre deres klove, sagde Anne-Mette Søndergaard, og forklarede i detaljer om kloves sundhed. Hun forventede ikke, at alt blev husket, men de 45 landmÌnd husker nok den elastiske ballepude, der blev sagt i kor, for at budskabet om sunde klove sank ind. LandmÌndene fik ogsü andre gode rüd med pü vejen. Optimering af arbejdsrutiner, sü lønkronerne er bedst muligt givet ud, var et andet punkt.
- Det er nørderi om rutiner. Vi skal optimere dem og lade de dygtigste lÌre fra sig. Vi har haft landmÌnd pü malkekurser. Det mindskede tiden med 15 minutter og celletallet med 50.000. Og køer skal komme selv, sü gür det hurtigere. Har man Ên gang slüet en ko, sü husker den det, og I ved udmÌrket godt, hvordan de skal behandles, lød den milde opsang fra AnneMette Søndergaard. Prognosen for 2019 lyder pü lidt lavere udbytte, sü der kan vÌre brug for büde forebyggelse og optimering af arbejdsrutiner. Det skal landmÌndene og LandboNord nu arbejde videre med.
Afdelingsleder i planteavl ved LMO, Bent HalkjĂŚr Hedegaard.
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Landboungdom støtter op om natur- og landbrugsudspil
Gudstjenester
Foreningen vil gerne kæde udspillet sammen med jordfordeling Et nyt udspil fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening søger at øge statens investering i jordfordeling. LandboUngdom støtter op om forslaget, men savner ændringer, når det kommer til jordfordeling lodsejere imellem. Med et milliardbeløb vil staten være i stand til at kickstarte jordfordelingen i Danmark, så lavtliggende jord bliver taget ud af produktion og omdannet til
naturområder, og lodsejere kan overtage mere effektiv jord til landbrug andetsteds. Således lyder et nyt fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, som lægger op til, at udledningen af CO2 i dansk landbrug vil kunne sænkes med 10 procent, hvis forslaget gennemføres, og staten skruer op for jordfordelingen. - Forslaget er rigtig godt,
og det er en kæmpe fordel, at de to parter er nået til enighed. For når vi er flere om samme sag, står vi stærkere, og muligheden åbner for, at vi kan skabe flere alliancer fremadrettet, siger Frank Keinicke Nielsen, der er formand for LandboUngdoms Politiske Udvalg. Men selvom LandboUngdom støtter op om det fælles udspil, så mener de, at der også er plads til forbedringer.
LandboUngdom mener, at der ligeledes bør ske effektivisering inden for privat jordfordeling. - Vi mener, at det skal være nemmere og billigere at lave jordfordelinger privat. Det er ren fornuft, da både lodsejere og miljøet kan drage nytte af jordfordelingen, så afstanden mellem jordstykkerne forkortes, og landmændene slipper for at køre forbi hinanden på landevejene. Vi vil bruge den næste tid
Søndag d. 17. februar 2019
på at se på, hvordan man konkret kan gøre privat jordfordeling nemmere og billigere, siger han. Frank Keinicke Nielsen mener desuden, at det nuværende udspil om jordfordeling kommer til at have effekt enkelte steder i landet, men at den private jordfordeling vil være til fordel for alle. Her sparer landmændene både transportudgifter og tid på vejen. Og bliver til mindre gene for andre trafikanter.
Stort vækstpotentiale for ingredienser Forleden overrakte Vækstteam for Ingrediensbranchen sine anbefalinger til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Erhvervsorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri bakker op om anbefalingerne, der bl.a. peger på bæredygtighed og sundhed som drivere for at sikre vækst i branchen. - Når vi tager ingrediens-
branchens kæmpe bidrag til en ressourceeffektiv og bæredygtig produktion - og til bedre sundhed og ernæring - i betragtning, er det meget glædeligt, at anbefalingerne sætter fokus på at gøre den til et nationalt prioritetsområde, siger direktør for virksomhed og marked hos Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen. Anbefalingerne fra re-
✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
geringens Vækstteam for Ingrediensbranchen er kulminationen på knapt et års arbejde, hvor repræsentanter fra branchen er kommet med input til, hvordan en succesfuld dansk branche kan vinde yderligere markedsandele over hele verden. Også i DI er der tilfredshed med, at der nu kommer mere fokus på en af Danmarks succesfulde brancher. Branchedirektør Leif Nielsen fra DI Fødevarer siger: - Ingrediensbranchen er en
dansk styrkeposition internationalt, men det er ikke almindelig kendt blandt danskerne. Det er en skam, for det er en spændende og innovativ industri, der bidrager væsentligt til opfyldelse af mange af FN’s verdensmål. Og vi har brug for, at flere talentfulde unge får øjnene op for karrieremulighederne. Derfor er det glædeligt, at én af anbefalingerne handler om at få fortalt de gode historier om branchen, siger Leif Nielsen fra DI Fødevarer, der bl.a. har
fødevareproducenter og ingrediensvirksomheder som medlemmer. - For branchen er ’Byggesten til en bedre verden’. Den agerer globalt og bidrager til løsningen af globale udfordringer. Gode foder-, petfood- og fødevareprodukter er afhængige af gode foder-, petfood- og fødevareingredienser. Og med etableringen af de rette rammevilkår kan den danske styrkeposition give Danmark en førerposition på eksportmarkederne, siger Flemming Nør Pedersen.
Lokal folketingskandidat for Radikale på gårdbesøg I sidste uge besøgte den radikale folketingskandidat Gitte Lopdrup, Aars, landbruget på Livø. Her fik Gitte Lopdrup lejlighed til at se, hvad bygningerne på Livø Avlsgaard rummer i vinterperioden, af både foder, kornprodukter og dyr. Livø er ejet af Naturstyrelsen Himmerland, og driften på Livø blev omlagt til økologi helt tilbage i 1991. Der var på dagen samtidig besøg af økologisk landmand og græsmælksproducent Torsten Wetche fra Hvanstrup ved Farsø, som var på kvægopkøb. Derfor fik Gitte Lopdrup, udover et godt indblik i det daglige arbejde på en kvæggård, en snak om udfordringer og løsninger for landbrugserhvervet som helhed, set med de to landmænds øjne. Derudover blev der snakket klima, miljø, dyrevelfærd og livet på landet.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed (Generalforsamling) Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Sognehuset Nørager Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
Smågrisenoteringen
10.00 10.00 11.00 ingen ingen ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 9.00 ingen 9.00 ingen 9.30 9.30 ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 ingen 11.00 11.00 10.30 ingen ingen 9.00 10.30 ingen 9.00 ingen 9.00 10.30 14.00 10.30 ingen ingen ingen ingen ingen 10.00 16.00 10.30 ingen 10.00
Beregnet notering uge 7 Basis 30 kg. 301,59 (292,71) SPF+Myc 306,59 (297,71) SPF 310,59 (301,71) Økologi 767,49 (767,03) UK-tillæg 13,42 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,24 (5,18)
Folketingskandidat Gitte Lopdrup, Aars, var på gårdbesøg på Livø.
Gitte Lopdrup ønsker at være kandidat for hele Himmerlandsområdet, og søger viden på de områder, hun ikke arbejder med personligt i sin hverdag. Hun har
blandt andet planlagt besøg på en række uddannelsesinstitutioner, plejehjem, og virksomheder i lokalområdet. Blandt andet Barnets Blå Hus i Aars.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Internationalt center i Danmark Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har i sidste uge orienteret Kommissionen og andre EUlande om det kommende center for antibiotikaresistens i Danmark. Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod folkesundheden, og sidste år døde der ca. en mio. mennesker af infektioner, der har udviklet resistens mod antibiotikabehandling iføl-
ge FNs Verdens Sundheds Organisation (WHO). På globalt plan anslår WHO, at tallet vil stige til 10 millioner mennesker årligt i 2050, og dermed vil der dø flere mennesker af antibiotikaresistens end af kræft. Derfor mener Verdensbanken, at der er behov for et internationalt forsknings- og videnscenter på området. Danmarks førende posi-
tion på området har gjort, at Verdensbanken har indledt dialog med Danmark om etablering af et internationalt center i København, der skal samle viden og handling til bekæmpelse af antibiotikaresistens - både i forhold til menneskers sundhed og i husdyrproduktionen. - Antibiotikaresistens er en global problemstilling, som står højt på dagsordenen
i EU. En af forudsætningerne for det internationale centers succes er naturligvis, at centeret får et godt samarbejde med relevante parter. Jeg håber derfor, at mine europæiske kollegaer og Kommissionen vil tage godt imod det kommende center og ser frem til en dialog med interesserede europæiske kollegaer, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Fleksible frister for efterafgrøder Med et nyt lovforslag gør miljø- og fødevareministeren op med, at efterafgrøder skal være etableret på en bestemt dato. Fremover bliver det langt mere fleksibelt. Siden de første vandmiljøplaner har det været et fast princip, at efterafgrøder skal være etableret enten 1. august eller 20. august, afhængig af hvilken afgrøde, der anvendes. Et fast datokrav tager imidlertid ikke hensyn til andre aktiviteter, som finder sted på de enkelte bedrifter især i perioden omkring høst, og regn og tørke besværliggøre og forsinke etablering af efterafgrøder på landmænds marker. Med et nyt lovforslag, som blev førstebehandlet i Folketinget torsdag, 7. februar vil miljø- og fødevareministeren gøre op med princippet om én bestemt dato. På baggrund af lovforslaget kan landmændene i 2019 få mulighed for at så efterafgrøder senere end den gældende frist mod, at den lavere effekt af de sent såede efterafgrøder modsvares af en reduktion af deres gødningskvote. Det giver landmændene fleksibilitet i forhold til at tilpasse driften og tidspunktet for etablering af efterafgrøderne til vejrforholdene.
På sigt kan præcisionslandbrug betyde, at kravet om efterafgrøder bortfalder.
- Vi skal give landmændene de bedste muligheder for at udøve godt landmandsskab. Samtidig skal vi passe godt på miljøet. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med fleksible fri-
ster for efterafgrøderne kan være med til at sikre begge dele, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. På længere sigt kan krav om frister for efterafgrø-
der helt udgår. Det samme gælder de nuværende krav om bestemte efterafgrøder. I Miljø- og fødevareministeriets partnerskab med Landbrug & Fødevarer om præcisionslandbrug og smart regulering undersøges det, om data fra de nye landbrugsteknologier sammen med monitorering kan anvendes i en fleksibel ordning, hvor bedrifterne alene forpligtes til at etablere et robust plantedække efter høst, som skal kunne identificeres via satellit. - Jeg arbejder løbende for, at de mange nye præcisionsteknologier skal medvirke til at gøre mange af de nuværende regler og kontrolordninger overflødige og dermed overlade flere beslutninger til landmanden selv. Det har både landmanden, miljøet og myndighederne gavn af. Jeg ser derfor frem til de næste skridt i arbejdet i partnerskabet med Landbrug & Fødevarer om et alternativ til den gældende efterafgrødeordning, siger Jakob Ellemann-Jensen. Ministeren kommentarer om flere beslutninger, der overlades til landmanden, faldt, inden historien om, at udvaskningen af CO2 ikke er faldet som forventet. Det har ikke været muligt at finde ud af, om ministeren har skiftet mening.
Første række fra venstre: Morten Kjær Hougaard, Frederik Bak Hansen, Jacob Skade Andersen, Christoffer Skov Lodahl, Anders Svenning Larsen. Anden række fra venstre er: Mads Grønlund Jørgensen, Simon Berndt, Martin Børgesen, Jacob Emil Grosen, Martin Rusbak Sindahl Jensen, Jannik Frost Andersen, Johan Jonge. Michael Schellerup Nielsen var forhindret i at deltage i fotograferingen.
13 nye svende fra Aars Et hold landbrugsmaskinmekanikere har været til svendeprøve på Erhvervsskolerne Aars. 13 elever bestod med flot resultat. De nye lanbrugsmaskinmekanikere er: Jacob Skade Andersen, Skærbæk, Jannik Frost Andersen, Finderup, Simon Berndt, Ørderup, Martin Børgesen, Batum, Jacob Emil
Grosen, Bording, Frederik Bak Hansen, Skal Klit, Morten Kjær Hougaard, Linde, Martin Rusbak Sindahl Jensen, Middelfart, Johan Jonge, Ommel, Mads Grønlund Jørgensen, Tim, Anders Svenning Larsen, Egense, Nørre Alslev, Christoffer Skov Lodahl, Astrup, Michael Schellerup Nielsen, Aakirkeby.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BLANDEDE ML Construction
laver demonterings- og nedbrydningsarbejde
Danske minkavlere tænker ud af buret Minkavlere aner morgenluft! Efter et turbulent 2018 med alt for lave skindpriser, målt i forhold til fremstillingsprisen, så viser de første regnskabstal fra 20 LandboNord-kunder, et opnået dækningsbidrag på 561.000 kr. Bidraget er med en produktion på 2.624 tæver, hvilke gav et negativt resultat efter finansiering på minus 944.000 kr. Der blev opnået en gennemsnitlig afregning på 217 kr. pr.
skind i 2018. Det er et fald på 50 kr. fra 2017. - Med en fremstillingspris på 305 kr. i gennemsnit står det i skarp kontrast til den opnåede afregning. Derfor har vi gennem 2018 desværre set flere farme, som har måtte dreje nøglen om eller sætte produktionen på stand by, siger økonomikonsulent Kim Nørgaard, LandboNord. Den positive melding fra salgsorganisationen Ko-
penhagen Fur er imidlertidig, at man her ser positivt på muligheden for en øget omsætning på fremtidige skindauktioner. Der er en generel nedgang på 30 pct. i verdensproduktionen af skind og derfor forventes en øget skindpris sidst i 2019 eller primo 2020. - Farmerne har igennem længere tid vist, at de kan reducere omkostningerne. Nu er tiden inde til at udnytte ressourcerne bedre. Det kan
eksempelvis være ved avlsoptimering til flere og bedre skind på det samme tæveantal, eller til at undersøge hvilke andre muligheder der er for at matche fremstillingsprisen med en forhåbentlig fremtidig skindpris på små 250 kr. siger økonomikonsulent Kennet Rønfeldt, LandboNord. 80 minkavlere har i Landbo Nord-regi været samlet til årsmøde med overskriften ”Tænk ud af buret”.
Ring og vi finder den bedste løsning til jer Både til private og erhverv
Martin tlf. +45 2462 3118 Flytning af halm: Traktor med læsser + halmvogn til 24 stk. standard bigballer. Spuling af dræn: Homburg spuler m. 450 m slange. Vand kan medtages.
Marksprøjtning udføres: Amazone trailersprøjte 24 m og 28 m, gps, enten med jeres plantebeskyttelse eller vi har det med til fast aftalt pris.
JENSMINDE LANDBRUG STAUN ● TLF. 20 25 55 64
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt