126. årgang - Nr. 8 - Onsdag den 20. februar 2019
Landmænd vil til at producere solenergi Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen: Det er et spørgsmål om tid Af Ture Damtoft Står det til landbruget, skal kommunerne i Nordjylland udpege store arealer til solcelleparker. Landmændene vil nemlig producere energi på de områder, som alligevel ikke giver det store afkast. Men der mangler godkendte arealer, og derfor opfordrer Agri Nord til at tænke det ind i kommunale planer. I Vesthimmerlands Kommune er borgmester Per Bach Laursen (V) positivt indstillet overfor forslaget. - Jeg tænker, det skal ind i kommuneplaner, som kunne indeholde den slags anlæg. Jeg tror, vi kommer til at se dem mere i fremtiden. Jeg har selv haft det på tegnebrættet på produktionsbygninger på mit landbrug, men vi kom fra det igen, fordi lovgivningen ikke var helt klar. I dag vil man gerne indlemme landbrugsarealer, og det synes jeg er en god idé, siger Per Bach Laursen. I Nordjylland er der mange velegnede arealer til formålet, idet der mange steder er den helt rigtige
Solcelleanlæg kan være en bedre forretning end at dyrke afgrøder på marginaliserede områder, hvor landmanden i forvejen har et lavt afkast.
solindstråling, og der er også arealer, hvor landmandens udbytte vil være større ved energi-produktion end agerbrug. Agri Nord peger desuden på, at store arealer med indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse er oplagte til etablering af solcelleanlæg. - Det er jo helt sikkert, at en hvis en landmand kan etablere solcelleanlæg, kan det være et af de økonomiske ben, landmanden kan stå på. Jeg ser ikke det helt store skisme i, om man dyrker energi eller afgrøder.
Nogle af de arealer, vi har, er marginaliseet, så hvis vi kan bruge dem på procudere enerig og måske endda reducere CO2 udledningen, er det en god forrretning både for landmanden, klimaet og samfundet, siger bestyrelsesmedlem i Agri Nord, Ulrik Krogsgaard.
Lige konkurrencevilkår Etablering af solcelleanlæg skal ikke ske på bekostning af andre vedvarende energiformer, men sol og vind skal fordeles lige. - Solen skinner om sommeren, og vinden blæser om
efteråret. Derfor vil en kombination af vindmøller og solcelleanlæg sikre en jævn, klimarigtig produktion året rundt, så vi helt kan udfase de fossile brændstoffer. Vi er helt klar til at gå ind i det her. Både fordi det kan være en god forretning, men også fordi vi i landbruget gerne vil være med til at løse klimaudfordringerne. Det vil give os stor goodwill, siger Ulrik Krogsgaard, muligvis med en tanke på de 12 ton af et mål på over 1400 ton, som landbruget er lykkedes at reducere CO2 udvaskningen med.
De lige konkurrencevilkår mellem sol og vind, mener Per Bach Laursen, skulle være på plads nu. - Vindmøller er en kendt type energi. Så er der biogas, hvor der måske snart kommer et anlæg i Vesthimmerland. Solcelleparker har vi ikke set i Vesthimmerland endnu. De findes i stor stil andre steder i landet, og jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før vi ser dem her. De tre energityper konkurrerer på lige vilkår nu for at fremme vedvarende energi. På den måde motiverer man også til udvikling på de enkelte områder, siger
Per Bach Laursen. Det sidste punkt, som Agri Nord peger på, er, hvordan solcelleanlæg ikke skæmmer naturen. De kan nærmest skjules ved at plante dem til, og på den måde, påpeger Ulrik Krogsgaard, kan der opsamles yderligere CO2. - Det er jo ikke ligesom med vindmøller, solcellearealer kan nærmest plantes væk, så de ikke skæmmer naturen eller generer naboerne, og økonomien i solcelleanlæg er blevet så fornuftig, at de i fremtiden kan klare sig helt uden statsstøtte, siger Ulrik Krogsgaard.
Borgmester Per Bach Laursen er positivt indstillet mht. at landmænd opstiller solceller. Og den nationale lovgivning skulle være på plads. (Arkivfoto)
Sammenhold i landbruget sikrer smittebeskyttelse Vildsvinehegnet vil være effektiv beskyttelse mener formand fra Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Danske Svineproducenter og Danske Svineslagterier er blevet enige om en betalingsmodel for vask af transportbiler ved grænsen. Den nye aftale betyder ikke flere vaskede lastbiler, men er udtryk for sammenhold i erhvervet ifølge de tre samarbejdspartnere. – Sammenholdet i erhvervet er alfa og omega i arbejdet med at sikre og højne den gode smittebeskyttelse, der kendetegner dansk svineproduktion. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været en længere proces, men fra start af har det været klart for alle, at finansieringen med DanBred-genafgifter ikke kunne fortsætte. Nu har vi så en aftale, hvor alle parter har været deres ansvar bevidst og kan se sig selv i. Det er jeg utrolig glad for, og det tror jeg også, at
lem svineproducenter, der eksporterer, og svineproducenter der leverer grise til slagtning i Danmark, siger Danske Svineproducenters formand, Kim Heiselberg.
Hullerne i hegnet
Efter indgåelse af ny aftale bidrager alle parter i svineproduktionen nu til vask af lastbiler ved grænsen.
vores kollegaer forventer af os, siger formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Erik Larsen. Uoverenstemmelsen lå i, hvem der skulle betale for vasken ved grænsen, der er en del af erhvervets indsats for at beskytte mod smitte. Den nye aftale betyder, at udgifterne fordeles pr. gris, således at en eksport-
gris betaler 60 procent og en gris, der opfedes i Danmark, dækker 40 procent af udgifterne til vasken. - Vi har hele tiden været enige om, at vi selvfølgelig skal have denne ekstra smittebeskyttelse. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi trods en lang proces har lavet en aftale, hvor alle bidrager, og vi undgår en splittelse mel-
Og ved grænsen er det famøse vildvinehegn ved at blive sat op. Mandag, 18. februar var miljø- og fødevareminister Jakob EllemannJensen på besøg ved grænsen for at besigtige fremskridtet med hegnet. Han erklærede sig fuldt ud tilfreds med første del af hegnet og bakker op om initiativet. Erik Larsen var med på besøget, og han er imponeret over det, han så. - Det er lavet ordentligt, så det ikke skæmmer. Passagerne i hegnet er ved de store veje, og det giver god mening, så vildt ikke bliver presset op på vejene. Hul-
lerne i hegnet er så små, at det kun er smågrisene, der kan komme igennem. Og så er der vildtkameraer ved
hullerne, så man kan sætte ind, hvis der kommer et vildsvin over grænsen, siger Erik Larsen.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
• Gummigedsarbejde • Træer og rødder optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Kosand fra gylletanke kan udspredes
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Køer på skridsikkert gulv i kostald i Blære Det er nok ikke alt fra USA, som vi ville hilse velkommen, men riller på gulvet i kostaldene er meget velkomne. I hvert fald hos landmand Per Warming fra Blære, der var på studierejse til kolde Wisconsin sidste år. Hovedemnet var bedre yversundhed, men Per Warming, der i sommer døjede med glatte gulve, bed mærke i de dybe og brede riller på gulvene. - Med de riller, de har i USA, skal der rilles knapt så ofte, og der er mindre risiko for, at rillerne slæmmer til, fordi de er bredere og dybere, fortæller Per Warming. Han er den første dansker, der har fået rillet gulvet efter modellen i USA.
Mistede fire køer - Nu laver vi det for at se, om vi kan gøre forholdene for køerne endnu bedre, siger mælkeproducenten, der mistede fire køer sidste sommer på grund af glatte gulve. Han og hustruen Helle Warming byggede ny stald
med rillerne. Maskine laver rillerne 19 millimeter brede og 10 millimeter dybe og med seks centimeters mellemrum. Maskinen er så kraftig, at den skal bruge 32 ampere, og har derfor de fleste steder behov for egen generator. - Der er virkelig bid i den, og alt på den er større. Klingerne er for eksempel tre gange så store som på vores tidligere maskine, siger Evan Larsen, daglig leder af rilleafdelingen gennem 14 år.
Himmerlands Vikarservice har investeret i en helt ny og kraftigere maskine for at skære større riller i staldgulve. Evan Larsen viser her forskellen på de gamle og de nye klinger.
sidste år, hvor gulvene har en hældning på 1,5 centimeter pr. meter, så den tynde del af gyllen selv løber af gulvet. Det betyder tørre gulve forår, efterår og vinter, men i en varm sommer kan udtørret gødning danne en glat hinde på gulvet.
Det er Servido – Himmerlands Vikarservice i Aars, der har rillet gulvet hos Per Warming. Firmaet har reddet køer fra at skride på glatte gulve i 14 år ved at skære riller både i faste gulve og spalter. Hovedsageligt i kostalde, men også hos grise og heste. Gennem
årene er der rillet knap to millioner kvadratmeter i Danmark og Sverige. Servido – Himmerlands Vikarservice er i dag en del af Agri Nord-koncernen. Efter opfordring fra flere kvægfolk har virksomheden investeret i en helt ny maskine til at klare opgaven
19 mm brede, 10 mm dybe riller i staldgulvet skal hindre glatte gulve og mindske behovet for at rille.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Landbrugsstyrelsen eftersøger ejermænd til 3,8 millioner kroner, som har betalt for meget i afgift for sukkerproduktion af roer.
Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Søndag d. 24. februar 2019
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Sognehuset Nørager Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen ingen 9.30 ingen ingen 14.00 11.00 ingen 19.30 ingen 10.30 ingen ingen 14.30 ingen 11.00 ingen ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen ingen 9.00 ingen 10.30 ingen ingen 9.00 ingen 10.30 ingen ingen ingen ingen 9.00 ingen 9.30 ingen 11.00 ingen ingen ingen 10.30 10.00
Smågrisenoteringen
Frit valg Privat Erhverv
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.
Gudstjenester
Ejermænd til 3,8 mio. sukkerroekroner søges Lidt over 900 sukkerroedyrkere har stadig 3,8 millioner kroner til gode, men kontonumrene er forkerte. Derfor har Landbrugsstyrelsen og Nordic Sugar A/S lavet en liste over de sukkerroedyrkere, som har penge til gode, men som de ikke kan udbetale til, fordi bankoplysningerne er forældede. Beløbene er fra så lidt som 154 kroner og helt op
til 110.000 kroner. Landbrugsstyrelsen og Nordic Sugar A/S har gennemført to tilbagebetalinger af produktionsafgifter, som de pågældende dyrkere har betalt for meget i produktionsårene 1999/2000 og 2000/2001. På Landbrugsstyrelsens hjemmeside findes en liste, over de landmænd som fortsat har penge til gode. EU Kommissionen har
beregnet, at der i Danmark er opkrævet 31,6 millioner kroner for meget i produktionsafgift på sukker i de pågældende produktionsår. Når den samlede regning landede på i alt 80,9 millioner til udbetaling skyldes renter på 49,3 millioner. Og der mangler altså forsat at blive udbetalt cirka fem procent af det beløb.
Beregnet notering uge 8 Basis 30 kg. 301,59 (301,59) SPF+Myc 306,59 (306,59) SPF 310,59 (310,59) Økologi 767,49 (767,49) UK-tillæg 13,42 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,24 (5,24)
Nordjysk Landboauktion og Eksportstalde Uge 7: 2 kry. kælvekvier, 4600-6100, 2 kødkvæg, 6100-6900, 1 græsko, 5600, 1 kvie over 12 mdr. malkerace, 1800, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 300-2800, 19 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 4005600, 10 tyre over 3 mdr. malkerace, 1700-3600, 15 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 4000-5600, 20 tyre under 3 mdr. malkerace, 500-1400, 14 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 800-2100
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Landmænd får 4,5 mio. kr. i bonus fra LandboNord Landboforeningen havde markant vækst i 2018
Frem til 15. marts kan der søges tilskud til gamle racer af danske avlsdyr, som fik renracet afkom i 2018.
Åbent for tilskud til danske racer Hvis man er ejer af gamle danske husdyr, kan der søges dyretilskud til de avlsdyr, som fik renracet afkom i 2018. Sidste dag for ansøgning er 15. marts 2019. Det oplyser Landbrugsstyrelsen, der har åbnet for tilskud under ordningen om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Det handler om at bevare, hvad der så flot hedder husdyrgenetiske ressourcer. For eksempel den sortbrogede og den røde malkerace, som engang var
næsten det eneste kvæg, man så på markerne. Der kan søges tilskud indefor både kvæg, svin, får, geder og heste. Fælles for alle fem racer er naturligvis, at det skal være traditionelle danske racer. Landbrugsstyrelsen fastholder de samme tilskudssatser i 2019 som i 2018. Dette sker på baggrund af anbefaling fra Bevaringsudvalget for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige danske husdyrracer. Information om racer, satser og øvrige betingelser kan findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
2018 blev et begivenhedsrigt år i LandboNord. Fokus var igen på investeringer i den nyeste viden og specialiserede medarbejdere, som blandt andet understøtter LandboNords store palette af digitale ydelser til gavn for rådgivningsvirksomhedens kunder. Men 2018 blev også året, hvor LandboNord viste, hvordan volumen og kvaliteten i rådgivningen gør en forskel. - Vores markante vækst i aktivitetsniveau er stort set konstateret over hele rådgivningsspændet. Dog er særligt aktivitetsniveauet indenfor regnskaber, budgetter og økonomisk rådgivning vokset, hvor blandt andet vores afdeling LN Digital opnåede markant vækst i 2018, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen og fortsætter: - Vi har endvidere over en årrække sat fokus på udviklingen af produktionsrådgivningen indenfor området LN Agriculture (rådgivning om kvæg, svin,
planter og miljøforhold), også her ses en flot vækst, ligesom kundetilgangen har været tilfredsstillende.
Digitalt førende Bundlinjen i LandboNord for 2018 blev et overskud på 6,1 millioner kroner mod 2,3 millioner kroner i 2017, og rådgivningsvirksomheden oplevede en markant stigning i aktivitetsniveauet i 2018 med investeringer, der rækker ud i fremtiden. Blandt andet med investeringer de seneste år i digitale services, som LN Summax, LN e-Betaling, LN e-Overblik og appen LandboNord Scan, som i dag er stærke styringsværktøjer i et moderne landbrug. - For at drive et succesfuldt landbrug, kræver det blandt andet topdesignet økonomisk styring, som vores digitale palette understøtter. 2018 blev året, hvor både vi og vores kunder for alvor oplevede afkastet af den investering, så vi i dag er den førende rådgivningsvirksomhed på det område.
mulige forbedringer ved at sikre effektivisering for privat jordfordeling, hvor jordfordelingssager ofte kan tage flere år og være omkostningsfulde, da lodsejere må betale af egen lomme. - Vi mener, det skal være nemmere og billigere at lave jordfordelinger privat. Det er ren fornuft, da både lodsejere og miljøet kan drage nytte af jordfordelingen, så afstanden mellem jordstykkerne forkortes, og landmændene slipper for at køre forbi hinanden på landevejene. Vi vil bruge den næste tid på at se på, hvordan man konkret kan gøre privat jordfordeling nemmere og billigere, siger Frank Keinicke Nielsen. Han mener desuden, at det nuværende udspil om jordfordeling kommer til at have effekt enkelte steder i landet, men at den private jordfordeling vil være til fordel for alle. Her sparer landmændene både transportudgifter og tid på vejen og generer andre trafikanter mindre.
4,5 mio kr. retur LandboNord er på en og samme tid en rådgivningsvirksomhed og en forening. Foreningens medlemmer ejer rådgivningsvirksomheden LandboNord, og i år går hovedparten af overskuddet igen direkte tilbage til ejerne. - Vi udlodder 4,5 millioner kroner af overskuddet til LandboNords medlemmer i form af 1.000 kroner i medlemsrabat pr. aktivt medlem, og herudover en omsætningsbestemt rabat. Over en årrække har vi udloddet 34 millioner kroner til vores medlemmer. Ingen andre i rådgivningsmarkedet kan matche dette, siger Uffe Bertelsen. Udlodningen direkte til medlemmerne svarer til en rabat på omkring syv procent af medlemmernes køb af rådgivningsydelser i
LandboNord i 2018. LandboNord har netop gennemført fire succesfulde årsmøder, hvor over 1300 var samlet for at få den nyeste viden om deres specifikke fagområde baseret på omfattende analyser af de nyeste tal og tendenser i markederne. - Til forskel fra de møder vi ellers ser i markedet, kunne vi med vores møder holde et skarpt fokus med udgangspunkt i fagrådgivningerne. LandboNords medarbejdere yder hvert år en kæmpe indsats for at gøre møderne så udbytterige som muligt – og selvfølgelig følge op på det ude hos kunderne resten af året, så pointerne fra møderne ikke bliver glemt, siger Uffe Bertelsen. I løbet af efteråret 2018 gennemgik LandboNords afdeling i Fjerritslev en omfattende renovering. Det betyder, at afdelingens 50 medarbejdere nu kan byde velkommen i moderne rammer, der matcher resten af organisationen.
Ingen stjerner til Vesthimmerland
Landboungdommen støtter op om udspil Med et milliardbeløb vil staten være i stand til at kickstarte jordfordelingen i Danmark, så lavtliggende jord bliver taget ud af produktion og omdannet til naturområder, og lodsejere kan overtage mere effektiv jord til landbrug andetsteds. Det er udspillet fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, som lægger op til, at udledningen af CO2 i dansk landbrug vil kunne sænkes med 10 procent, hvis forslaget gennemføres, og staten skruer op for jordfordelingen. - Forslaget er rigtig godt, og det er en kæmpe fordel, at de to parter er nået til enighed. LandboUngdom gerne vil være behjælpelige med forslag til, hvordan det nye udspil kan føres ud i livet i praksis, og sikre at det kommer fremtidens landmænd til gavn, siger Frank Keinicke Nielsen, der er formand for LandboUngdoms Politiske Udvalg. Men selvom LandboUngdom støtter op om udspillet, peger de også på
Derudover har vi en fortsat investering i nye medarbejdere med specialiserede kompetencer, siger Uffe Bertelsen.
Af Ture Damtoft
SEGES efterlyser kandidater til Arbejdsmiljøprisen 2019, sidste år vandt Spøttrup Svineproduktion prisen. (Billedet)
Arbejdsmiljøprisen Landbrugets Arbejdsmiljøpris uddeles hvert år til en landmand, der har særligt fokus på arbejdsmiljø på sin virksomhed. Sidste år gik prisen til ejer Søren Andersen og teamet på Spøttrup Svineproduktion, og nu kan der indstilles kandidater frem til 1. april, til prisen som uddeles i efteråret. Vinderen modtager 25.000 kroner samt et diplom, og der produceres en kort film om bedriften og medarbejderne med fokus på den positive fortælling og deres gode arbejdsmiljø. Vinderen får også en flyer til at dele ud til kunder, medarbejdere og andre kontakter. Prisen overrækkes
på Landbrug & Fødevarers Delegeretmøde i november. For at komme i betragtning til prisen skal landbruget opfylde fire kriterier. Virksomheden skal primært være et landbrug, der skal minimum være to fuldtidsansatte, landbrug kan ikke deltage igen efter at have vundet prisen og landbrug, der har været med i finalen, kan indstilles til prisen igen efter tre år. Alle, undtaget dommerkomitéen, kan indstille til prisen. Som skrevet er sidste frist for indstilling 1. april, og indstillingsskemaet kan findes på SEGES’ hjemmeside.
Sikken en regn af Michelinstjerner som dansk gastronomi fik hældt ud over sig mandag aften. 33 madstjerner blev det til, og dermed kan Danmark stadig bryste sig af at have flest af de eftertragtede stjerner i Norden. Landbrug & Fødevarer er helt med på vognen, og hvilken bedre måde at vise det på end med et interaktivt kort over de landmænd, som leverer råvarer til de gode og dyre restauranter. Der er ret mange, men i Himmerland er der kun en enkelt i Hadsund og slet ingen i Vesthimmerland. Om det skyldes dårligere
råvarer eller, at kokkene skal køre lidt længere for at komme på vore breddegrader, vil Vort Landboblad være op til læserne at bedømme. Det interaktive kort kan ses på Landbrug & Fødevarers hjemmeside.
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BLANDEDE HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt