126. ĂĽrgang - Nr. 9 - Onsdag den 27. februar 2019
Dansk griseproduktion er et internationalt forbillede Brug af antibiotika reduceret ür efter ür Af Ture Damtoft Endnu engang fremhÌves den danske griseproduktion som et forbillede, nür det handler om at reducere antibiotikaforbruget og hündtere udfordringer med resistente bakterier. Denne gang er det FN’s Fødevareog Landbrugsorganisation, der omtaler den danske indsats som et eksempel til efterfølgelse for andre lande verden over. Det til trods for danske mediers fokus pü for meget brug af antibiotika i landbruget generelt og i svineproduktionen specifikt. �Rapporten er en retrospektiv hyldest til alle de, som havde forsynet til at foretage signifikante Ìndringer for at sikre forbruger beskyttelse og implementere Ìndringer i adfÌrd for at opnü den største effekt� stür der i rapporten fra Food and Agriculture Organization (FAO), FNs fødevare og landbrugsorganisation. Rapporten har ordene �lektioner lÌrt i Danmark� i sin titel, og i rapporten fremgür det blandt andet, at de danske griseproducenter ür efter ür lykkedes med at reducere antibiotikaforbruget.
Gennem en mülrettet indsats er Danmark blevet et forbillede i indsatsen mod for høj brug af antibiotika i svineproduktionen.
- Det er en enorm anerkendelse af vores landmÌnd og dyrlÌger og deres mülrettede indsats, som gang pü gang har leveret store resultater i dansk griseproduktion. Vi bliver ved med at flytte os selv, men vi kan forhübentlig ogsü inspirere og flytte flere af vores udenlandske kollegaer. Resistens er en global udfordring, der krÌver en global indsats. Derfor er rapporten ogsü et oprüb til andre lande, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.
SPF-system og gult kort I rapporten fremhÌves de danske landmÌnds fokus pü smittebeskyttelse, evnen til at forebygge sygdomme og erhvervets unikke sundhedssystem, det sükaldte SPF-system. SPF-status fortÌller om en svinebesÌtnings sundhedsstatus og stür for �Specific Pathogen Free� eller �fri for specifikke smitstoffer�. Navnet refererer til, at alle SPF-besÌtninger ved etablering er dokumenteret fri for SPF sygdomme - en
FN organisation bakker op om center i Danmark Kan sikre Danmark en førende position Miljø- og fødevareministeren havde i torsdags, 21. februar møde med FN’s landbrugs- og fødevareorganisations generaldirektør JosÊ Graziano da Silva, som støttede op omkring et globalt antibiotikaresistenscenter i Danmark. At andre lande kan lade sig inspirere af Danmark i arbejdet med at reducere antibiotikaforbrug til grise, ses tydeligt i rapporten fra FN’s landbrugs- og fødevareorganisation (FAO), som støtter det kommende
globale antibiotikaresistenscenter i Danmark. Det er konklusionen efter mødet mellem miljøog fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og FAOs generaldirektør JosÊ Graziano da Silva. Som et internationalt foregangsland, nür det kommer til at reducere brugen af antibiotika i husdyrproduktionen, er det danske fokus pü behandling af syge dyr og menneskers sundhed medvirkende til, at Danmark er et af de lande,
der büde i EU og internationalt har det laveste antibiotikaforbrug. - Vi er internationalt anerkendt for vores arbejde med antibiotikaresistens. Jeg er glad for, at FAO støtter
rÌkke tabsvoldende svinesygdomme. I Danmark er der 2.800 besÌtninger med SPF-status. 78 procent af alle grise, der fødes i Danmark, og 100 procent af alle omsatte avlsdyr har SPF-status. Ogsü de praktiserende dyrlÌgers indsats med sygdomsforebyggende rüdgivning fremhÌves i FAO rapporten, og det samme gør tiltag süsom Gult kortordningen og erhvervets frivillige udfasning af antibiotikatyper, der er kritisk vigtige for mennesker. Gult kort-ordningen betyder, at hvis en landmand fuldt op omkring det kommende center i Danmark og fremhÌver os som det gode eksempel. Det skyldes ikke mindst, at dansk landbrug er nüet rigtig langt i forhold til at fü reduceret antibiotikaforbruget. Det nye center skal vÌre med til at sikre, at vi forbliver førende pü omrüdet, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. FAO mener, at det danske initiativ med et globalt AMR-center er det rette initiativ pü det rette tidspunkt.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
overskrider de fastsatte grÌnsevÌrdier for antibiotikaforbrug, für han en advarsel - altsü et gult kort - og pübydes at reducere sit forbrug af antibiotika. Ordningen er mülrettet de svinebesÌtninger, der har et stort og rutinemÌssigt forbrug for eksempel i forbindelse med flokbehandling af svin via foder og vand. I rapporten stür der ogsü, at Danmark lagde en plan før, der var noget grundlag for planen. Hvert trin var baseret pü kontinuerlig analyse og feedback til büde private og offentlige aktører, sü monitorering og ansvarlighed drev Ìndringerne. - Vi er stolte af at vÌre iført førertrøjen, men den position betyder, som rapporten ogsü püpeger, at vi ofte mü bevÌge os ind pü ukendt territorium for at nü vores mül. Derfor er landmÌndenes investeringer i forskning og vores samarbejde med de danske dyrlÌger, universiteter og myndigheder afgørende for graden af innovation og udvikling. Vi mü heller ikke glemme, at succesen ogsü skyldes erhvervets frontløbere. De landmÌnd, der er güet forrest og har deltaget i forsknings- og udviklingsaktiviteter, har vÌret med til at flytte hele erhvervet milevidt ved at dele ud af deres erfaringer, siger Erik Larsen. De erfaringer bliver nu delt med resten af verden igennem rapporten fra FN. I rapportens forord skri-
ver Juan Lubroth, Chief Veterinary Officer (eller Chef DyrlÌge Officer, red.) hos FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, blandt andet, at han hüber, rapporten vil hjÌlpe andre lande og deres aktører i fødevareindistrien med at begrÌnse brugen og spredningen af antibiotike. Büde Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, DTU, Den Danske DyrlÌgeforening og Landbrug & Fødevarer har leveret input til rapporten, der kan lÌses i sin fulde lÌngde pü FAOs hjemmeside. I takt med at de danske griseproducenter bliver dygtigere og dygtigere bliver antibiotikaforbruget lavere og lavere. Ser man 10 ür tilbage og sammenligner forbruget i 2009 med forbruget i 2018, er der tale om et fald pü 33 procent mült i doser per gris og 34 procent mült i gram per gris.
Regeringen annoncerede i november, at man har besluttet at støtte etableringen af det kommende center i Danmark, og at man er nu i dialog med andre lande, organisationer og donorer, som deler det langsigtede perspektiv, om samarbejde og medfinansiering for centret. En talsmand fra Miljø-
og Fødevareministeriet oplyser, at placeringen og tidshorisonten for det nye center fortsat er i de tidlige stadier. Der vil dog blive taget forskellige hensyn süsom, hvor den faglige ekspertise ligger, men ogsü hvem der bidrager til omkostningerne ved etableringen af centeret.
Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, glÌder sig over skulderklappet fra FN til dansk landbrug.
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Adm. direktør i Økologisk Landsforening, Helle Borup Friberg tv. og miljø- & fødevareminister Jakob Ellemann Jensen ved den danske stand på BioFach messen.
Danskerne sætter ny økologisk verdensrekord Selvom det globale salg af økologiske fødevarer bliver ved med at sætte nye rekorder, er det stadig danskerne, som er verdensmestre i at hive øko-varer ned fra butikshylderne. Det fremgår af en ny international rapport, som viser, at Danmark har udbygget sin position som verdens førende økologi-nation. Det internationale mar-
ked for økologi har aldrig været større. På verdensplan blev der i 2017 solgt økologiske varer til en værdi af ca. 97 mia. dollars, hvilket svarer til ca. 636 mia. danske kroner. Den globale øko-omsætning er dermed mere end fordoblet på 10 år. Tallene i den nye rapport vidner om et velfungerende dansk øko-marked, idet
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Danmark udbygger sin suveræne førsteplads som det land i verden, hvor økologi udgør den største andel af det samlede fødevaresalg. I 2017 lå andelen på 13,3 pct., mens Sverige og Schweiz kom på de efterfølgende pladser med hhv. 9,1 og 9,0 pct. - Danmark er verdens førende økologiske nation, fordi mange forbrugere gerne
vil træffe et grønnere valg, og det er nemt med det store udbud i dagligvarebutikkerne. Den herlige førertrøje betyder, at vi har meget at tilbyde eksportmarkederne, og de har stor tillid til vores fødevarekontrol fra jord til bord. Jeg håber, at alle virksomhederne, der var med på BioFach, kom hjem med tykke ordrebøger, siger Jakob Ellemann-Jensen. Den internationale rapport blev offentliggjort på BioFach messen i Nürnberg, hvor den danske fællesstand igen var arrangeret i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og eksportnetværket Bio Aus Dänemark. - Når Danmark år efter år fastholder positionen som
verdens førende økologination, er det et udtryk for, at danskerne er bevidste forbrugere, der stiller høje krav til bæredygtighed. De viser igennem deres indkøb, at de tager ansvar for at skåne naturen og drikkevandet for sprøjtegifte og for at sikre dyrene et godt liv. En anden vigtig nøgle til succes er det gode samspil, vi har i Danmark mellem de økologiske fødevarevirksomheder og detailhandlen, der sikrer, at udbuddet af gode og sunde økologiske varer i høj kvalitet hele tiden udvides og er på forkant med udviklingen i forbrugertrends, siger Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening.
Top ti over salg af økologiske varer.
Sådan bliver økologikontrollen i 2019
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Søndag d. 3. marts 2019 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke ingen Blære Kirke 14.00 Gislum Kirke 11.00 Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke ingen Gundersted Kirke 19.30 Veggerby Kirke ingen Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke 14.00 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke 14.30 Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke ingen Salling Kirke 14.00 Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke ingen Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 13.00 Overlade Kirke 14.00 Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke 14.00 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke ingen Foulum Kirke 13.30 Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimenighed ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke ingen Sognehuset Nørager 13.00 Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 13.30 Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke ingen Aarestrup Kirke 14.30 Haverslev Kirke 10.30 Aalestrup Kirke 11.00 og 14.00
Smågrisenoteringen
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.
Gudstjenester
Landbrugsstyrelsen har planlagt en årlig kontrol på alle 3.928 økologiske bedrifter. Kontrollen på nye bedrifter, der søger autorisation i løbet af året, vil blive planlagt efterhånden som ansøgningerne bliver færdigbehandlet. Ligesom sidste år vil fem procent af de årlige kontroller blive gennemført som uvarslede kontrolbesøg. De udvalgte bedrifter er udtrukket tilfældigt blandt alle økologiske bedrifter. Indholdet af den uvarslede årlige kontrol er det samme som den varslede årlige kontrol, og begge dele går hurtigst og lettest for alle parter, hvis alle relevante bilag er til stede på
bedriften, når kontrollørerne kommer, lyder det fra Landbrugsstyrelsen. Formålet med de uanmeldte årlige kontroller er at samle data ind og få et repræsentativt billede af den generelle regelefterlevelse på økologiske bedrifter. Med de data vil Landbrugsstyrelsen målrette vejledningsindsatsen og kontrolbesøgene efter, hvor og hvornår der er størst behov. Resultaterne vil også kunne danne grundlag for løbende at justere kontrolbesøgene, så der kontrolleres præcis det antal bedrifter, der er behov for. Landbrugsstyrelsenj har oplyst til Vort Landboblad, at hvilke regler, der lægges særligt vægt på i kontrol-
len af den enkelte bedrift, afhænger af, om bedriften er specialiseret indenfor en bestemt produktionsgren som kvægavl, grønsagsproduktion, fjerkræ osv. Kontrollerer de en økolog, der dyrker frugt og grønt, er kontrollens fokus på produktionsmetode, anvendt såsæd, og man tager prøver for, om der er blevet anvendt plantebeskyttelsesmidler. Hos en kvægavler vil man kontrollere dyrevelfærden, og om kreaturerne i sommerhalvåret kan komme på græs. Mens de fleste bedrifter kun modtager ét årligt kontrolbesøg, kan enkelte bedrifter derfor godt opleve to kontrolbesøg.
Beregnet notering uge 9 Basis 30 kg. 301,59 (301,59) SPF+Myc 306,59 (306,59) SPF 310,59 (310,59) Økologi 759,20 (767,49) UK-tillæg 13,42 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,23 (5,23)
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Danmark har minimalt madspild og bruger spildet til bl.a. biogas Ny undersøgelse viser kun få procent spild i produktionen
- Herhjemme er landmænd og fødevareindustri meget langt fremme i forhold til at undgå fødevarespild ved at bruge for eksempel kasserede produkter eller rester fra fødevareproduktionen til andre formål. Fødevareklyngen har nemlig i åre-
vis haft fokus på recirkulering og ressourceudnyttelse. Udover at være helt i tråd med ånden i den cirkulære bioøkonomi er det også godt for den dobbelte bundlinje. Når vi mindsker ressourcespild, er det altså både godt for klimaet, og så bidrager videreudnyttelsen også positivt til landmandens økonomi, siger Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. I rapporten anslås det, at spildet hos forbrugerne i industrialiserede lande udgør cirka 40 pct. af det totale madspild. De resterende omkring 50 procent spild skal findes i alle mellemleddene fra produktionen til forbrugeren. Rapporten fra Aarhus Universitet viser, at i fødevareindustrien stammer fødevarespildet hovedsageligt
ter, som er besværlige og tidskrævende at dyrke med nutidens store maskiner. Kan de laves til attraktive natur- og vildtområder, kan det give en bedre økonomi på bundlinjen, og bedre forhold for fugle, markvildt og insekter, siger planteavlskonsulent Eske Høj Laursen. Derfor har LandboNords planterådgivning i år lavet et samarbejde med Danmarks Jægerforbund, hvor en vildt- og naturkonsulent sidder klar til at rådgive de landmænd, som alligevel er ved at få lavet deres markplan på LandboNord. - Landmænd er generelt glade for at bo og arbejde i naturen. De sætter pris på at se vildt på deres ejendom, men ofte er de ikke
klar over hvilke virkemidler, de kan bruge for at skabe gode levesteder med velfungerende fødekæder. Velplacerede vildt- og bivenlige tiltag der supplerer de eksisterende landskabselementer så som markveje, markskel, læhegn osv. kan skabe komplette levesteder, hvor vildtet kan få opfyldt alle sine behov året rundt, uden landmanden behøver at gå på kompromis med driftsøkonomien, siger vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen fra Danmarks Jægerforbund. Initiativet med den gratis rådgivning er på udvalgte datoer fra 26. februar til og med 26. marts i LandboNord i Brønderslev og Fjerritslev.
Af Ture Damtoft I Danmark er både fødevareindustrien og landmændene i rigtig gode til at undgå spild eller fødevaretab i primærproduktionen, det vil sige det første led i rpoduktionskæden. Eksempelvis bliver kasserede grøntsager og revnede æg brugt til enten dyrefoder eller produktion af biogas. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet. - I forhold til mængden, der produceres, er det kun små procenter i både primærproduktionen og fødevareindustrien, der går til spilde på årsbasis i Danmark, siger videnskabelig assistent Anna Borum fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Produktion af fødevarer udleder drivhusgasser.
Når ko 07589 er blevet slagtet, er spildet næsten kun knogler og indvolde, som i Danmark ofte bliver brugt til produktion af biogas, så spildet bliver endnu mindre.
Derfor er det også skidt for klimaet, hvis fødevarerne ikke bliver spist, men i stedet går til spilde. Ifølge FN’s sundhedsorganisation, FAO, går over en tredjedel af den producerede mad på globalt plan til spilde.
Mange landmænd er ikke klar over hvilke virkemidler, de skal bruge for at skabe gode levesteder for vildt og bier.
Landmænd skal se potentialet, men:
Der skal være penge at tjene i natur- og vildttiltag Der kan være penge at tjene, hvis nordjyske landmænd laver natur- og vildtpleje på deres jord. Det mener LandboNord, som sammen med Danmarks Jægerforbund i februar og marts tilbyder gratis rådgivning, til de landmænd der vil have vurderet potentialet på ejendommen. Hver år ved denne tid, lægger de nordjyske landmænd en plan for, hvad de skal have på deres marker i den-
ne sæson. Og der kan være potentiale til en merindtjening, hvis man også har lyst til at investere i natur- og vildtpleje. - Vi ser mange arealer rundt om, som ville kunne give et bedre afkast, hvis man tænkte i alternativer til afgrøder. Det er typisk i områder, hvor der år efter år er et reduceret udbytte på grund af for tørre eller for våde arealer, eller det kan være hjørner og kan-
fra indvolde, knogler, hoveder og hud fra dyr, samt skræl og pulp fra frugt og grønt. Spild fra kød, æg, frugt og grønt kan bruges til biogas, mens spild fra kød, korn, mælk og frugt kan anvendes til foder, ligesom spild fra kød, mælk, frugt og grønt kan bruges til for eksempel markgødning. - Rapporten viser heldigvis meget tydeligt, at hovedparten af fødevarespildet fra primærproduktionen og fødevareindustrien i virkeligheden slet ikke går til spilde, men bliver genanvendt til forskellige formål. Det er jeg glad for, da det netop kendetegner dansk landbrug og fødevareerhverv; vi har en lang tradition for at bruge ressourcerne mest og bedst muligt, og det afspejler sig heldigvis også her, siger Anne Lawaetz Arhnung. Anne Borum fra Aarhus Universitet mener, at rapporten både bør give stof til eftertanke og være et vink med en vognstang om at gøre noget. - Overordnet set skal der være mere respekt omring maden som ressource. Hvordan man relativt hur-
tigt får det implementeret er et godt spørgsmål. Frankrig har for eksempel forbudt supermarkeder at smide mad ud, det skal doneres til organisationer. På den længere bane foreslår jeg bedre kendskab til husholdning, så forbrugere formår at økonomisere deres køb, startende fra en tidlig alder. Dermed vil de også efterspørge mindre, og vi kan nedsætte en overproduktion. Forebyggelse er at foretrække, siger Anne Borum.
Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.
KØB OG SALG TYREKALVE
HØ
samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
TIL SALG Tlf. 40 36 85 38
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Halm i maxibig baller, 120 x 240.
Brødrene Iversen Tlf. 23 93 48 06 61 28 66 63
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
STILLINGER
BLANDEDE
2 malkere søges
Flytning af halm: Traktor med læsser + halmvogn til 24 stk. standard bigballer.
Til tidlig morgen eller sen eftermiddag, weekend eller hverdag. Gerne deltids med faste dage. Henvendelse:
Laurits Jespersen Tlf. 40 41 27 11
VORT LANDBOBLAD - når det skal være lokalt!
Spuling af dræn: Homburg spuler m. 450 m slange. Vand kan medtages.
Marksprøjtning udføres: Amazone trailersprøjte 24 m og 28 m, gps, enten med jeres plantebeskyttelse eller vi har det med til fast aftalt pris. Såning: Väderstad 4 m med frøudstyr til korn og
græsfrø, også i eksisterende marker. Mulighed for nedfældning af flydende gødning.
Frøgræshalm i bigballer til salg.
JENSMINDE LANDBRUG STAUN ● TLF. 20 25 55 64
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Arla vil udbetale to milliarder kroner til landmændene efter et godt år Årsrapport forventes i morgen torsdag, 28. februar efter repræsentantsskabsmøde Efter et vanskeligt første kvartal kom Arla ud af 2018 med et øget salg og en højere andel af varemærkeprodukter. T Koncernens såkaldte transformationsprogram, Calcium, leverede besparelser langt over målet for året, og en historisk stærk finansiel balance gør, at bestyrelsen fastholder sit forslag om at udbetale hele nettoresultatet for 2018 til andelshaverne. Koncernens omsætning steg til 10,4 milliarder EUR (sammenlignet med 10,3 milliarder EUR i 2017 og 9,6 milliarder EUR i 2016) primært drevet af en stærk vækst i salget af brandede produkter på 3,1 procent med et større udvalg af mejeriprodukter. Andelen af Arlas salg, som blev solgt under varemærker, voksede til 45,2 procent og overgik dermed det langsigtede mål på 45
Det er gået så godt med salget af mælk, at Arla vil udbetale to milliarder til landmændene. Det forventes bekræftet i morgen torsdag, 28. februar, når repræsentantskabet har godkendt fordelingen.
procent i koncernens Good Growth 2020-strategi. Arla-indtjeningen, som måler den værdi, Arla skaber per kilo ejermælk, fort-
satte med at stige året igennem efter et presset første kvartal og sluttede på 36,4 som gennemsnit for hele 2018.
Udenlandske arbejdere vil gerne have pension, når først de får oplyst, hvad det egentlig indebærer.
Gode vilkår fastholder udenlandsk arbejdskraft Det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til landbruget. Derfor skal de udenlandske medarbejdere, man har, fastholdes. Det sker med god løn, pension og en moderne ledelsesstil. Engang sagde landmanden til sine ansatte, at kunne de ikke lide lugten i bageriet, så kunne de smutte. Det kan han også gøre i dag, men så risikerer han at stå uden medarbejdere. For det er ikke sådan ligetil at skaffe andre ansatte. - Lønniveauet i Østeuropa
stiger, så det bliver lønmæssigt mindre og mindre attraktivt at søge til Danmark for at tjene penge. Derfor skal der mere til, siger Vittus Bernlow, der er teamleder for HR og Rekruttering i Agri Nord. For eksempel kan det være en god ide at tilbyde de ansatte en pensionsordning. - Det er en myte, at udlændinge ikke vil have det. Det vil de, når først de har fået forklaret, hvad det går ud på, siger Vittus Bernlow.
Han og kollegaerne anbefaler, at en pensionsordning bliver en del af en lønstigning.
Historisk stærk balance De negative konsekvenser af sommerens tørke i Euro-
landmanden revurderer sit syn på ledelse, hvis det er den gamle model, det kører efter. - Det gider hverken udenlandske eller danske medarbejdere for den sags skyld, siger Vittus Bernlow. Udenlandske medarbejdere kigger også mere og mere på medarbejderfordele i jobbet, så det går stadig ikke at underbetale de udenlandske medarbejdere. - Det er forskelligt for overenskomst til overenskomst, men mindstelønnen er 130140 kroner i timen, siger Vittus Bernlow. Men mindstelønnen er ikke noget at stræbe efter. Man skal betale medarbejderen dét, han er værd. Det er ligeledes vigtigt at gøre op med den praksis på landet, hvor en del af lønnen udbetales i form af bolig, bil eller andet. Bil og andre goder skal afregnes på markedsvilkår, hvor den ansatte betaler husleje med videre, siger Vittus Bernlow.
Moderne ledelse De dage er forbi, hvor ledelse kørte efter devisen kæft, trit og retning. - En gammeldags ledelsesstil er yt. De udenlandske medarbejdere i dag er en helt anden generation end de, der kom hertil for bare 10 år siden, siger Vittus Bernlow. Han råder derfor til, at
Teamleder for Human Resources og rekruttering i Agri Nord, Vittus Bernlow.
pa blev som ventet synlige ved udgangen af 2018, hvor den forventede vækst i mælkeindvejningen stagnerede, og Arlas andelshavere oplevede stigende foderpriser. Arlas historisk stærke finansielle balance i 2018 gjorde det muligt for bestyrelsen at foreslå en ekstraordinær engangsudbetaling af hele årets nettoresultat på 290 millioner EUR til andelshaverne. Overskuddet vil blive udbetalt med et gennemsnit på 2,3 EUR-cent per kilo mælk, den enkelte andelshaver har leveret til selskabet i 2018. - Som et landmandsejet mejeriselskab bekymrer vi os om vores andelshaveres ve og vel, og vi har set, hvordan mange af vores kolleger har lidt under den tørre sommer sidste år. Vi har nu en enestående mulighed for at hjælpe
dem uden at det påvirker koncernen negativt, og jeg er stolt af det forslag, vi har indstillet, siger Arla Foods’ bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard. I 2019 forventer Arla at skabe yderligere vækst for sine brandede produkter både i Europa og internationalt. Koncernen forventer at nå en omsætning på 10,2-10,6 milliarder EUR i 2019 med en forventet resultatandel i intervallet 2,8-3,2 procent og en forventet gearing i 2019, der holder sig inden for målet på 2,8-3,4, trods udbetaling af hele årets resultat for 2018 til andelshaverne. Arla forventer at offentliggøre sin årsrapport 2018 i morgen torsdag, 28 februar, når Arlas Repræsentantskab har godkendt, hvordan overskuddet skal fordeles.
Ny datomærkning fra Arla skal bekæmpe madspild Udløbsdatoerne på mælken Arla 24 vil fra juni se anderledes ud. Fremover vil der efter kartonens datomærkning stå ”ofte god efter”. Arla har allerede ændret datomærkningen på en stribe produkter i Sverige, og nu er målet at nuancere danskernes forhold til holdbarhed, så god mælk ikke ender i vasken. Målet er at give den sunde fornuft større indflydelse på, hvilke mejeriprodukter der ender i vasken, og dermed er ændringen et initiativ i Arlas indsats mod madspild. Ændringen var en succes i Sverige, og nu er turen kommet til Danmark. - Madspild er en massiv
udfordring i de danske husstande, og det er et problem, vi hos Arla konstant forsøger at gøre mindre. Det gør vi både ved at samarbejde med partnerorganisationer og ved at optimere vores egen produktion. Nu bruger vi så de gode erfaringer fra den nye datomærkning i Sverige til også at bekæmpe madspild i Danmark. Med tilføjelsen af ’ofte god efter’ på Arla 24 opfordrer vi danskerne til at stole mere på deres egen dømmekraft. Den bedste pejling på mælks holdbarhed får man nemlig ved at bruge sine sanser og sin sunde fornuft, siger Jakob Knudsen, administrerende direktør for Arla Danmark.
VELKOMMEN TIL AGRO NORD 2019
A GRO
2NORD 019
HUSK 6. MARTS 2019 Det rigtige foder med på Agro Nord for 20. gang Himmerlands Grovvarer satser på nye kunder til fravænningsfoder på fagmessen i Aars Af Ture Damtoft Himmerlands Grovvarer er med igen, når Messecenter Vesthimmerlands åbner dørene til Agro Nord på onsdag, 6. marts. Det er et helt perfekt match for den lokale virksomhed, fortæller direktøren for det hele, CEO Torben Frederiksen. - I og med vi er en lokalt forankret virksomhed, ønsker vi at være synlige på Agro Nord. Det er nok omkring 20. gang vi er med, for vi opfatter messen som et sted, hvor der kommer professionelle landmænd, som vi ser som potentielle købere af vores produkter. Og så har messen har et professionelt set-up, som gør, at den er interessant for os, siger Torben Frederiksen. Himmerlands Grovvarer har fire salgsafdelinger i Nord- og Midtjylland samt en fabrik i Aarhus. Derfor er virksomhedens største kundegrundlag også mere eller mindre i det område,
Himmerlands Grovvarer er med på Agro Nord med alt i foder til malke- og kødkvæg.
men man vil jo altid gerne have nye kunder. - Messen henvender sig også til kunder og landmænd, som har deres gård langt udenfor vores nærområde, og det gør jo ikke noget, hvis vi kan sælge i større geografisk område.
Vi har naturligvis fokus på foder til malke- og kødkvæg på vores stand, så det er varerne til det segment, vi fokuserer på næste onsdag. Kvæg- og kalve-foderblandinger med særligt fokus på fravænningsfoder til kalve, siger Torben Frederiksen.
Alle blandinger laves på fabrikken i Århus, pånær småkalveblandingerne som laves i Skals. Der er foder til kalvene fra fødslen og frem i sortimentet hos Himmerlands Grovvarer, men fravænningsfoderet er et relativt nyt produkt, som
2019 AGRO NORD 2019
9 1 0 2 S T R A M . 6 ONSDAG DEN
virksomheden har fået succes med - ikke mindst på baggrund af god respons fra landmændene. - Landmændene fortæller, der er en meget høj ædelyst hos kalvene og dermed en god tilvækst. De skal jo vænnes fra mælk og mælke-
erstatning, og for at få gang i drøvtyggerfunktionen er det vigtigt, de får det rigtige foder, så kalven udvikler sig godt mend henblik på, at landmanden får en sund og højtydende ko på lang sigt. Vi opfatter selv vores fravænningsfoder som en døråbner til nye kunder, og vi ser det som en oplagt mulighed til at skaffe nye kunder, og det kan lade sig gøre på en fagmesse som Agro Nord, siger Torben Frederiksen. Himmerlands Grovvarer har 50 ansatte fordelt på de fire afdelinger og fabrikken i Aarhus. Virksomheden opererer fra Limfjorden i nord og ned til trekanstområdet i syd og vestpå over til omkring Skive området. - Østpå giver det sig selv med kysten. Samlet set opfatter vi os selv som en ‘full-line’ grovvarevirksomhed, som kan servicere og betjene den professionelle landmand med de varer, som han har brug for til sin besætning, siger Torben Frederiksen.
Onsdag den 6. marts 2019: Program: 09.30 Agro Nord Malkekvæg åbner. 10.30 Bedømmelse af 1. kalvs køer efter DH. 11.45 Præsentation af afkomsgrupper. Præsentationen afsluttes med udpegning af bedste ko fra afkomsgrupperne samt bedste 1. kalvs ko DH. 12.30 Officiel åbning af Agro Nord ved formand Oluf Bøgh, Stenild. 12.30 Bedømmelse af besætningsgrupper. Herefter bedømmelse af køer. Først bedømmes racernes yngste køer, og der sluttes af med de ældste køer. Racerne bedømmes på skifte i én ring. Udpegning af modelkøer. For racer med mere end 30 køer udpeges bedste 1. kalvs ko, bedste 2. kalvs ko og bedste ældre ko. For racer med mindre end 30 køer udpeges bedste yngre og bedste ældre ko. 16.30 Udpegning af ”Miss Agro Nord 2019”. og ”Reserve Champion” blandt alle malkeracers modelkøer. 17.45 Bedømmelse af kvier. 18.30 Mønstringskonkurrence. 19.30 Auktion. 21.00 Dyrene må forlade skuet. 22.00 Agro Nord 2019 lukker. (Der tages forbehold for ændringer i programmet)
VELKOMMEN TIL AGRO NORD 2019
A GRO
2NORD 019
HUSK 6. MARTS 2019 Stort puslespil skal gå op til åbningen af Agro Nord Messecenteret i Aars har lagt et enormt arbejde i forberedelserne siden efteråret Af Ture Damtoft Når Agro Nord åbner dørene for 30. gang næste onsdag, 6. marts er det til en dag, hvor der er styr på det meste. Men det er altid en lang indsats fra dedikerede medarbejdere, som gør, at alle udstillere og besøgende på messen bare kan nyde dagen. - Det er jo en fagmesse, så det er en af dem, der trækker mest arbejdstid. Vi begyndte allerede i efteråret med at sende invitationer til udstillerne, og så tikker det det ind med tilmeldinger op til fristen, fortæller Brian Otte fra Messecenter Vesthimmerland, der igen lægger gulv til Agro Nord Messen, som i 2019 har 30 års jubilæum. Der er 106 udstillere med på messen i alt, og det inkluderer alt fra kvæg og maskiner til dyrlæger, klovbeskærere, forsikringsselskaber og naturligvis landbrugsorganisationerne. Af malkekvægsudstillere er der omkring 50, og med 197 køer og kvier på Agro
Traktorerne i Hal1 bliver spredt lidt ud, så der er plads til alle, og alle får set lidt forskelligt.
Nord er der en lille stigning i forhold til året før. - Det er jo primært en kvægudstilling og med fokus på malkekvæg. Vi glæder os naturligvis over, at der er flere dyr med på messen i år, det kommer alle til gode, hvis vi kan vokse en lille smule hvert år, siger Brian Otte om antallet af høveder på Agro Nord.
Sammen med hele sit hold har han travlt op til åbningen på onsdag. Men ikke mere end sædvanligt, og selvom der er meget forberedende arbejde, er både han selv og det øvrige personale helt vant til det.
Undgå flaskehalse - Det er jo vores arbejde, og det er ikke noget, vi gør op i
et timetal. Vi skal forberede i god tid, og sådan er det med mange af vores ting. Så har vi også et par fordele i, at 90 procent af vores udstillere kommer år efter år, og vi har nogenlunde faster pladser i kalenderen, så vi kender programmet og dermed arbejdsbyrden lang tid i forvejen, siger Brian Otte. De 90 procent af udstillerne, som kommer år efter år, ankommer i Aars fra hele landet. Med 6000 besøgende på en éndags-messe
og hvoraf langt de fleste arbejder indenfor landbruget, kan Agro Nord tiltrække både sælgere og købere fra selv det så infamøse såkaldte udkantsDanmark. - Sidste år talte jeg med udstillere fra Lolland, som ville være med igen. Og der kommer mange fra Fyn og også nogen fra Sjælland, for Agro Nord er kendt som en god fagmesse. Så har vi i messecenteret opgaven med at få puslespillet til at gå op, så der er plads til alle, siger Brian Otte. Opgaven går ud på, at få gæsterne til at flytte sig rundt i de to haller. Både fordi udstillerne gerne skulle have nogen gæster, men især for at undgå flaskehalse og lidt halvdøde områder. Der skal helst være noget interessant at se på, næsten ligegyldigt hvor gæsterne er. - Det er vigtigt med nogle spændende ting i alle hjørner af hallen med maskiner. Vi spreder for eksempel traktorerne, så dem med interesse for dem også får set noget andet. De stande kræver også meget plads, så det med at finde den rigtige plads til alle og samtidig sikre et godt flow af de besøgende er nok en af vores
vigtigste opgaver, siger Brian Otte. En anden vigtig opgave er at prøve at forny Agro Nord en lille smule hvert år. I år sker det omkring ringen i timen op til auktionen. - Vi sætter lidt ekstra fokus på auktionen i år. Vi giver gratis øl op til den, og så har vi lys og røg show i ringen for at skabe noget ekstra hype. Vi taler også med udstillerne hver gang og udveksler ideer med dem, siger Brian Otte, der ligesom det øvrige personale glæder sig til næste onsdag, men inden da er der lige Outlet-messen i den kommende weekend.
Vicedirektør i Messecenter Vesthimmerland i Aars på telefonen med en af centerets mange udstillere. Om det er Agro Nord eller ej, kan alle forvente samme gode behandling fra hele personalet.
Scantruck møder med hestekræfterne
Vi jagter spildet KvægXperten og Agri Nord sætter fokus på at minimere spild på kvægbedrifterne
Kom ind
og hør m ere på stand 60 9
Alle udstillingsstande er igen fyldt op til Agro Nord, og på maskinudstilling stiller Scantruck op med både Manitou og Weycor. Der er rift om udstillingskvadratmetrene, når kvægfolket stævner mod Messecenter Vesthimmerland i Aars til den årlige præsentation af det bedste avlsmateriale indenfor dansk og udenlandsk kvægavl. Derfor er Scantruck hver gang tidligt ude med tilmeldingen til næste gang, der bliver kø ved køerne i Aars. Således også, når den 30. udgave af udstillingen afvikles på onsdag, hvor Scantruck sørger for god repræsentation af hestekræfter blandt al kvæget. Det bliver maskinmærkerne Manitou og Weycor, der kører ind i udstillingens maskinafdeling. Begge mærker lader sig se i skikkelse af nogle af de mest populære læssemaskiner til landbruget. Det helt store Manitou-hit blandt landmændene er blevet modellen MLT737-130 PS+ Elite fra den øverste ende af NewAG landbrugsserien af teleskoplæssere.
Manitou maskinen MLT737-130 PS+ Elite hører til i den øverste ende af fabrikantens NewAG-segment af landbrugsteleskoplæssere.
For mange Agro Nord-besøgende vil der blive tale om et behageligt gensyn med maskinen, som fungerede som lidt af en landmandmagnet på sommerens dyrskuer. Siden har Scantruck haft to MLT737’ere rundt på demoture for at følge op på den store interesse. Gør sig godt med TCO Manitou maskinen har en løftehøjde på 6,9 meter. Deutz-motoren i maskinrummet leverer 130 hestekræfter. Maskinen har været med til at henlede opmærksomheden på begrebet TCO, som beskriver de samlede omkostninger for landmanden i den tid, han ejer maskinen.
I mange tilfælde er TCO naturligvis vigtigere at forholde sig til, end maskinens købspris, og det er ikke gået ubemærket hen, at den nye serie af landbrugsteleskoplæssere fra Manitou begår sig aldeles fortrinligt også på omkostningssiden. På Agro Nord får Manitou-læsseren selskab af en Weycor AR40 Agrar. Som modelbetegnelsen mere end antyder, er også den designet specielt til landbruget. Med kort venderadius er den knækstyrede læssemaskine gesvindt at komme rundt med. Maskinen har en egenvægt på 3500 kg, og Perkins har leveret de 40 heste, der vrinsker i maskinrummet.
Agro Nord 2019 Al se riøs rådgi vning start er i gumm istøvl er!
Vi laver VIDEOANALYSE og rådgiver udfra forandringer, der kan forbedre dit nulpunkt.
MØD LANDBONORD
STAND 715
Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk
HUSK
VELKOMMEN TIL AGRO NORD 2019 6. MARTS
A GRO
2NORD 019 2019
Koordinator melder om fremgang på Agro Nord Et show for landbruget på en professionel måde Af Ture Damtoft
Spændingen stiger i ringen, efterhånden som dagen skrider frem, og man nærmer sig kåringen.
Det er ikke et dyrskue, det er professionelt dyreshow med landbrugets bedste dyr. Så klart udtrykker Søren Kørup Christensen sig om Agro Nord messen, der kommer på græs igen på onsdag, 6. marts. - Vi har lidt fremgang i forhold til sidste år. Der er 197 dyr med, og det er 25 flere end i 2018. Det inkluderer auktionsdyrene, hvor vi
Vi glæder os til at se dig på Agro Nord 2019
Dit private grovvareselskab - tradition for en god handel…
• Grovvarer, foder og råvarer • Mineraler, mælkeerstatninger m.m. • Gødning, sædekorn og græsfrø • Køb af dit korn • Energi og olie Kig indenfor • Skadedyrssikring - der er kaffe o • Økologi
har syv kvier, der skal sælges, fortæller Søren Kørup Christensen. Han er koordinator for dyreudstillingen for tredje år, og den 43 årige afkomskoordinator ved SEGES har sine faglige kvalifikationer på plads. I sin stilling ved SEGES bedømmer han omkring 16.000 køer om året i staldene rundt omkring i Danmark, og så har han været dommer ved mange dyrskuer, blandt også i Holland, Ungarn og på Azorerne. - På Azorerne er det kun kvæget på øerne, vi bedømmer. Det er lidt for langt at transportere kvæg, siger Søren Kørup Christensen, da vi snakker om, hvor dyrt det lige kunne være at få et par køer med på dyrskuet på øerne ude midt i Atlanterhavet. For det koster at komme med på messen, men det kan også betale sig for udstillerne af både kødkvæg og maskiner, mener Søren Kørup Christensen. - Agro Nord er henvendt til professionelle udstillere og i høj grad professionelle gæster. Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at det kun er for landmænd. Alle er meget velkomne, men det er helt tydeligt en messe der tiltrækker fagfolk. For eksempel maskinudstillerne vil gerne med på Agro Nord, for der kommer gæster, som de véd, de kan sælge til. På den måde er det næsten en
landbrugsmesse, siger Søren Kørup Christensen. Maskinstandene på Agro Nord har været udsolgt siden november - en klar indikator på, at han har ret i, at Agro Nord er en af de gode messer for salg. Der skal også sælges kvæg på auktionen til Agro Nord. Syv kvier er med på auktionen, der bliver holdt som et af de sidste punkter på programmet for dagen. Antallet er ikke så stort som for 30 år siden, da Agro Nord blev holdt for første gang. Og det er der en helt enkel forklaring på. - Vi har valgt at skrue lidt ned for auktionen. Der er færre og færre landbrug, og det betyder naturligvis, at der er færre og færre købere og udbydere til auktionen. Faktisk er de syv kvier lidt over det foregående år, men store auktioner med 50 kvier kommer vi nok ikke til at se igen, siger Søren Kørup Christensen. Han glæder sig i stedet til stemningen i Messecenter Vesthimmerlands to haller. Med 6000 landbrugsinteresserede gæster bliver den nemlig bare bedre og bedre efterhånden som dagen skrider frem. - Det er på grund af dyreshowet. Spændingen bliver jo større og større frem til kåringen af den bedste ko. Og så er en messe altid en god mulighed for at møde mange andre landmænd og få snakket om løst og fast, siger Søren Kørup Christensen.
g rundstykker...
Maskinudstillingen har været udsolgt siden november, fordi udstillerne ved, de kan sælge noget på Agro Nord Messen.
Elmer Krusborg Mobil 2527 7364
Kristoffer Nielsen Mobil 2527 7380
NØRREGADE 28, 8783 HORNSYLD • 7568 7300 POST@HK-HORNSYLD.DK • WWW.HK-HORNSYLD.DK
...DIN LOKALE MASKINLEVERANDØR FINDER DU I
Tlf. 98 62 17 11 – annonce@aarsavis.dk
HUSK
A GRO
VELKOMMEN TIL AGRO NORD 2019
2NORD 019 2019
6. MARTS
Kan ikke længere svare sig med kødkvæg på Agro Nord Af Ture Damtoft Selvom de er blevet godt behandlet, er der ikke kødkvæg med på Agro Nord i år. Det fortæller Ulrik Lund, der har stået for kødkvægsudstillingen de sidste tre år. - Agro Nord er en malkekvægsudstilling med fokus på det. Der kommer for få besøgende for kødkvæget til at det kan svare sig for udstillerne. Der kommer meget mere ud af det på Kimbrerskuet. Så selvom vi er blevet utroligt godt behandlet af både messecenteret og de
Det er slut med kødkvæg på Agro Nord.
andre udstillere, bliver Agro Nord uden kødkvæg i år, siger Ulrik Lund, der selv har et landbrug ved Hvorvarp med kødkvier.
I stedet for at ærgre sig over ikke komme med på Agro Nord ser han og kollegerne altså frem til Kimbrerskuet senere på året.
Et flot yver, lige ben, god foderstand og præsentation i ringen. Det er de fire kriterier, som dommerne lægger vægt på, når de bedste køer på Agro Nord skal findes og kåres.
Den rigtige størrelse yver og lige ben på koen Potentialet det vigtigste når køerne bedømmes Af Ture Damtoft - Vi kigger på fire ting, når vi bedømmer kvæget. Det er selvfølgelig altid en skønssag fra dommer til dommer. Idealkoen er den ko, som kan give meget mælk over lang tid, så landmanden får den bedste indtjening, fortæller Søren Kørup Christensen, der er afkomsinspektør hos SEGES. Som koordinator på Agro Nord er han ikke selv med i dommerpanelet, med i og med han vurderer omkring 16.000 køer i danske stalde om året og selv har været dommer på adskillige dyrskuer i både Danmark og udlandet, kan hans kvalifikationer ikke rigtig beklikkes. - Fodringen eller foderstanden er et af de fire punkter, vi ser på. Mange gør rigtig meget ud af at fodre køerne optimalt, så køerne fremstår sunde og produktive. Så kigger vi på benene. Køerne skal helst have helt lige ben. Hvis benene er skæve, vil der opstår problemer med koen på sigt, fortæller Søren Kørup Christensen. På årets Agro Nord messe er der 197 køer med, og de fleste af dem skal en tur i ringen og vises frem. De bliver passer og plejet og klargjort efter alle kunstens regler i Hal 3 i Messecenter
Vesthimmerland, og så er der ikke så langt at trække dem ind til ringen i Hal 2. Og klargøringen er et helt kapitel for sig. - Det er professionelle folk, som vi kalder ‘fittere’, der kør køerne klar. De bliver vasket og klippet og pudset lige op til, de skal i ringen. Det er næsten et show i sig selv at følge med i, hvad der sker bag scenen, fortæller Søren Kørup Christensen. Når køerne så bliver trukket rundt i ringen, er trækkeren meget vigtig. For selve præsentationen af dyret er det tredje element, som dommerne vurderer dyrene ud fra. Der skal være kontrol over dyret, og præsentationen skal foregå roligt og følge tempoet i ringen. Det fjerde kriterie for be-
dømmelsen kan ses med al tydelighed i billedet til artiklen. Benene har vi nævnt, men vi mangler selvfølgelig yveret på koen - selv de mindst landbrugskyndige ved nok godt, at det trods alt er der, vi får mælken fra. Så kunne man fristes til at tro, at jo større yver jo bedre, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. - Hvis det er en ung ko med et stort yver, så vinder den ko ikke. For når hun har fået et par kalve, så kan yveret været vokset til en størrelse, hvor vi simpelthen ikke kan malke hende på maskinen. Hele indtrykket af koen bliver lagt sammen til den endelige vurdering. Og selvom landmændene måske ikke altid er enige, bliver afgørelsen altid respekteret, siger Søren Kørup Christensen.
Nyhed! Spalterilning ”USA model” Mød os på stand 703
Landbrugsvikar Spalterilning Staldvask Gartner/ handymand
Hjortkjærsvej 30 • DK-9600 Aars Telefon 9998 9740
www.himmerlandsvikarservice.dk
Dæk til foDervogn Nye/brugte min. 8 mm. 435/50x19,5 passer også til 445/45x19,5
Pris incl. montering
1.200,- excl. moms (Så længe lager haves)
Point S Aars Markedsvej 15 9600 Aars Tlf. 98 62 10 69
HUSK
VELKOMMEN TIL AGRO NORD 2019 6. MARTS
A GRO
2NORD 019 2019
Formand: En dag for hele landbrugssektoren Glad for at Jerseykøer er med igen men savner stadig de røde køer for at have alle racer med Af Ture Damtoft Formanden for Agro Nord siden 2011, Oluf Bøgh, ser frem til endnu en Agro Nord messe, hvor alle kan få talt med alle de forskellige samarbejdspartnere, som de kan have brug for. - Det er jo alle vores samarbjedspartnere til landbruget, som er med på Agro Nord. Så kan man få en snak med dem, og det er jo sådan en dag, hvor man plejer sine kontakter. Det går begge veje, så det er både gæster og udstillere: Det er jo ligesom hr. og fru. Danmark, at man kigger lidt på priserne og forhandler lidt, hvis man synes, det er det, der skal til, siger Oluf Bøgh. Han er selv økologisk mælkeproducent med 250 køer på bedriften ved Stenild, men har desværre måttet melde afbud til messen i år. - Vi har en salmonellaprøve, som ikke var i orden, så vi har været nødt til at springe fra. Sådan er det
Formand for Agro Nord, Oluf Bøgh.
som regel altid. Der er altid en besætning eller to, som lige har fået en dårlig prøve og må springe fra. Jeg regner ikke med, at vi har sygdom, men en positiv prøve på antistof betyder, at vi må sætte be-
sætningen i kanrantæne. Det var ellers kun et tal på 53, og grænsen er 50, men sådan er det jo, og sikkerheden for både vores egne køer og køerne på Agro Nord kommer først, siger Oluf Bøgh.
Når nu han ikke kan have sine egne køer med, så glæder han sig over antallet af køer på messen. Og især Jersey-køerne. - Vi har 35 Jersey-køer med, så er der 15 rødbrogede køer, og resten er sort-
brogede. Jersey udstillingen er vi glade for, for der var nogle år, hvor vi syntes, vi manglede dem på messen. De kom med igen sidste år, og det er altid rart, når flere racer bakker op, så vi har alle mælkeproducenterne
med. Vi mangler stadig den røde ko. De lovede at komme i år, men det lykkedes ikke lige, og der er ikke så mange tilbage af den race især ikke her i nordjylland, siger Oluf Bøgh. Han skal stille op på fredag, så staldinventaret er klart, når det første køer ankommer søndag. - Det er afkomsgrupperne, som kvægavlsforeningerne kommer med, så de har tid til at klargøre dem. De skal have lidt ektra klipning og træning med at gå i grime. Det skal de lige øves lidt i, så de kan præsentere sig flot på onsdag. Ellers forventer jeg en dag med en masse fredelig kvægsnak, forskellige maskiner og andre udstillinger. Jeg har da selv købt noget fra Agro Nord messen. Måske ikke på selve dagen, men som vi alle ved, så er det gode kontakter, man får skabt på en fagmesse som Agro Nord, og så går der måske en måned eller et år, inden landmanden har brug for en ny traktor, siger Oluf Bøgh.
Fokus på forening til Agri Nord generalforsamling Af Ture Damtoft
VI ER PÅ
STAND
512 OG ER KLAR TIL EN SNAK MED JER!
Sønderport 137 • 9670 Løgstør • Tlf. 98 67 17 33 • Mobil: 20 41 17 33
www.midtfjordagro.dk
Der er generalforsamling i Agri Nord torsdag, 7. marts i Aalborg, og man kan tilmelde sig samme dag. Formand Carl Christian Pedersen vil ikke løfte for meget af sløret for sin beretning, men han vil naturligvis tale om resultater og prognoser, og så vil han understrege Agri Nords egenskab af en forening. - Vi er meget opmærksomme på, at vi både er en forening og en forretning. Vi kan jo for eksempel se, at vores fælles indsats omkring kvælstof er blevet opfattet forskelligt. Vi er blevet blokeret kommunalt, men vi fortsætter indsatsen med at reducere miljøbelastningen, selvom det er svært at stå imod uberettiget kritik. Vi er verdensmestre i at producere med et lavt klima-aftryk, og det har dansk landbrug fået international ros for, siger Carl Christian Pedersen. På generalforsamlingen vil han også samle op på resultaterne i 2018 og se frem mod den kommende sæson. - Jeg vil tage nogle punkter op, som har fyldt noget for os. For eksempel tørkehjælp
Formand for Agri Nord, Calr Christian Pedersen, vil fokusere på foreningsaspektet, når han aflægger sin beretning på generalforsamlingen torsdag, 7. marts.
og vores medlemmers drift i løbet af året. Det var en udfordrende sæson, og heldigvis har vi fået en bedre start på 2019 sæsonen, end vi fik på 2018 sæsonen. Som udgangspunkt er det gået godt med såningen af afgrøder. Hvis vintervejret er med os, ser det godt ud. Så mangler
vi, at priserne på svin, kvæg og mælk retter sig, siger Carl Christian Pedersen. Til generalforsamlingen afsløres modtageren af Bygningsharmoniprisen 2019, og der overrækkes anerkendelser for Lang og Tro tjeneste.
VELKOMMEN TIL AGRO NORD 2019
A GRO
2NORD 019
HUSK 6. MARTS 2019 Mindre varm luft fra køers prutter kan forbedre klimaet Koens udåndingsluft indeholder drivhusgassen metan. Derfor vil SEGES nu opsamle metan i mulehøjde for at undersøge, om det kan gøre dansk mælkeproduktion mere klimavenlig. - Vi leder derfor konstant efter nye gode løsninger til at producere kød og mælk endnu mere klima-effektivt, uden at gå på kompromis med den høje danske fødevarekvalitet, siger Ida Storm, sektordirektør, Kvæg. Ved Hammel nær Aarhus ligger en række køer i deres sengebåse og puster ud. De ved ikke, at de er med i et forsøgder skal vise, om man ved at opsamle metan fra kvægstalden over køernes hvilearealer kan reducere klimapåvirkningen ved mælkeproduktion. Inden 2030 skal Danmark reducere udledningen af klimagasser med 39 procent. En væsentlig del af klimagasserne stammer fra koens foderomsætning
Køernes mange mange prutter indeholder drivhusgassen metan, som SEGES kører et forsøg med at opsamle i produktionen.
i vommen, og der er og bliver derfor forsket meget i at reducere mængden af koens metanproduktion - blandt andet via fodringen.
Samle i mule-højde En anden mulighed er at opsamle metan fra kvægstalden over koens hvileareal - eller mere præcist i mule-højde. Det er landbrugets videnscenter SEGES i fuld gang med at afprøve i et forsøg.
- Vi har sat ventilationsrør op i en kostald, der suger en delmængde af staldluften. Udsuget er placeret tæt på den udåndingsluft, der kommer fra koen, som ligger og tygger drøv. På grund af de åbne kvægstalde indeholder luften en relativ lille koncentration af metan. Derfor er det nødvendigt at komme så tæt på koens udåndingsluft som muligt for at opnå størst mulig koncentration, forklarer rådgiver Michael Holm.
Forsøget vil efter indkøring af udsugningsanlægget, hvor målet er at opnå en høj metankoncentration på omkring 150 ppm, blive videreudviklet. I den forbindelse skal den metanholdige luft ledes igennem et biofilter bestående af for eksempel podet bark, for på den måde at reducere metan-udledningen til omgivelserne. Forsøget med at opsamle metan i mulehøjde er bare en af de mange måder, hvorpå kvægbranchen arbejder med at få reduceret miljøpåvirkningerne ved kvægproduktion. - I landbruget er vi selvfølgelig også optagede af at producere med omtanke for klimaet. Vi leder derfor konstant efter nye gode løsninger til at producere kød og mælk endnu mere klimaeffektivt, uden at gå på kompromis med den høje danske fødevarekvalitet, siger Ida Storm, sektordirektør, Kvæg.
Nyt beregningsgrundlag udskydes Ulrik Krogsgaard.
Blokerer for generationsskifte i landbruget Socialdemokraterne har fremlagt forslag om at øge gaveafgiften. Det vil betyde, at langt færre unge landmænd kan overtage den fædrene gård. Det mener Agri Nord, der mener at taberne bliver både landmænd og staten. Forslaget går på at øge gaveafgiften fra i dag seks procent til 30 procent. - Vi har et kæmpe problem med generationsskifte i dag, og en sådan forøgelse af afgiften vil sinke det endnu mere, siger Ulrik Krogsgaard, der er medlem af bestyrelsen i Agri Nord og medlem af Seges’ fagudvalg for Økonomi- og virksomhedsledelse.
Millionbeløb Det er ikke små beløb, der er tale om. Ved et generationsskifte af en typisk ejendom med en værdi på 30 millioner kroner vil gaveafgiften stige fra ca. 300.000 til over 1,5 million kroner. Det viser beregninger
fra Agri Nords afdeling for økonomi og virksomhedsledelse. - Det kan meget vel være en stopklods, der gør, at næste generation ikke kan komme i gang, når en forælder ikke kan overdrage gården til næste generation på fornuftige vilkår, siger Ulrik Krogsgaard. Han forstår ikke, at forslaget kan være en god ide. Heller ikke hvis man er socialdemokrat. - Det er en dårlig ide samfundsmæssigt set, uanset om man er rød eller blå. For det første bliver den ældre generation tvunget til at blive siddende på gårdene, indtil de er både 75 og 80 år, og i sidste ende vil gården lukke. Det eneste, man får ud af de forhøjede gaveafgifter, er, at man mister arbejdspladser og dermed skatteindtægter. På den måde taber både stat og landmand, siger Ulrik Krogsgaard.
For at give de økologiske svinebedrifter bedre mulighed for at indrette sig på nye reguleringskrav, har Landbrugsstyrelsen besluttet at udskyde beregningsgrundlaget for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning til plan-
perioden 2019/2020. I forbindelse med ændring af gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2018/2019, der trådte i kraft 1. august 2018, blev der indført et nyt beregningsgrundlag for produktion af næringsstofindhold i husdyrgødning for
økologisk svineproduktion. Beregningsgrundlaget anvendes til at fastlægge en bedrifts forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen, som opgøres i gødningsregnskabet. For at give økologerne tid og mulighed for at indrette
sig på de nye reguleringskrav og for at korrigere ud fra de faktiske produktionsforhold udskydes implementeringen af beregningsgrundlaget for den økologiske svineproduktion til den næste planperiode.
... REKA’s fyringsanlæg fyringsanlæg til til halm, halm, korn, korn, REKA’s is/grønis, biosmuld, piller m.m. flis/grønflis, biosmuld, piller m.m. Adskillige kombinationsmuligheder kombinationsmuligheder gør, gør, Adskillige at vi kan skræddersy en komplet fyringsløsning, tilpasset enhver kundes ønske og behov.
Maskinfabrikken REKA A/S · Vestvej 7 · 9600 Aars · Tlf. 9862 4011 · Fax 9862 4071 · www.reka.com · reka@reka.
D AGRO NOR
STAND
...
503
Maskinfabrikken REKA A/S · Vestvej 7 · 9600 Aars · Tlf. 9862 4011 · Fax 9862 4071 · www.reka.com · reka@reka.com