1P Magasin

Page 1




INNOVATION GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN ? Innovation både skaber og forbedre virksomheder Magasinet prøver at få styr på de forskellige elementer, der er vigtige at gennemgå, når man skal starte sin egen virksomhed. Vi har også interviewet folkene fra Issuu der har startet deres egen virksomhed, og haft succes ! Mick Lassen Jensen FaceIT, Niels Brock

Hvad er innovation ? Innovation handler om at komme med nye idéer, at skabe noget nyt. Det ses oftest når F i r m a e r s k a l s k a b e n y e produkter, eller et bedre arbejdsmiljø. Skabelsen af et produkt sker ved processen fra idé til et egentligt produkt. Innovation indebærer således tre elementer: En ny idé, der fører til et produkt, og endeligt at det bliver bragt på markedet. Denne proces bliver både brugt, når man skal starte nyt Firma, men også hvis man skal forbedre Firmaets standarder. Ideen I den her fase prøver man at samle sine tanker. Hvad vil man opnå? Og hvad kan vi gøre, så vi opnår det. Man kan starte

FaceIT anbefaler:

Foto: Mick Lassen Jensen

denne fase ved, at lave en brainstorm. Man skal her diskutere, hvad man ønsker at skabe. Og hvordan man når det mål. Produkt udvikling Efter man har skabt en holdbar idé eller vision, skal man prøve at få det ned til et egentlig produkt. I denne fase skal man derfor Finde ud af, hvordan det fremtidige produkt eller plan skal se ud. Her er brainstorm også et godt værktøj. Markedsføring Den sidste fase man skal igennem, for at fuldføre sit produkt er, at markedsføre det. Her skal man Finde ud af, hvilken måde man ønsker at komme ud med sit produkt. Her er det vigtigt at kunne forstå hvilket marked man bestræber sig i.

Start af virksomheder Når man tænker på innovation, tænker man på at skabe noget nyt. Og når man skal starte sit eget Firma, kan man derfor også bruge processen fra før. Om man har en idé allerede, eller man vil Finde frem til det, kommer ud på et. Hvis man allerede har ideen handler det bare om, at forbedre idéen og samle sine tanker. Det er derfor vigtigt, at få alle skridt med når du skal begynde med din drøm. Start eventuelt med at tale med nogle du kender om din idé, h e l s t n o g e n d e r f o r s t å r markedet og dermed kan give dig gode råd og respons. Hvis du ikke har de økonomiske midler til, at få din virksomhed på benene, så kan du søge investorer eller fonde. Der er helt sikkert nogen der gider at ligge penge i dit projekt, bare

Startvækst er stedet for viden og værktøj til iværksættere og virksomheder i vækst. Fra Startvækst kan du finde vej til Væksthusene som tilbyder målrettet vejledning til iværksættere og virksomheder, der har ambitiøse planer om fx at opdyrke nye markeder, opfinde nye produkter eller ansætte flere medarbejdere. Se http://www.startvaekst.dk/


du har en god idé og vigtigst, at du kan sælge din idé rigtigt. Det betyder rigtig meget at man kan sælge sin idé og føler for den. Det kan både investorer og eventuelle partnere fornemme med det samme. De vil af god grund ikke gå ind i et projekt, hvor du ikke har den rigtige glød i øjnene. Derfor få styr på det du vil, og gør det forståeligt.

Ruben Hansen til en grillfest. Ruben Hansen kan lide issuu ideen, og de beslutter sig for at prøve at få det på benene. Og som ved de Fleste Firmaer, skal man søge efter personer, der indebærer egenskaber, som Firmaet skal bruge. De søgte derfor nogle af landets bedste. Da partnerne blev samlet gennemførte de processen, idégenerering. Virksomheder De gennemførte i vækst e n h e f t i g Det bedste råd Danmark har brainstorming, Flere bud på Hvert år bliver der startet 14.000 nye for at samle de virksomheder. Ifølge undersøgelser virksomheder i idéer de alle fortaget af Erhvervs- og vækst. Til højre h a v d e , o g boligstyrelsen, er der efter 3 år kun kan du se de 10 d e r m e d 30 % tilbage. Det skyldes hovedsageligt dårlig planlægning, b e d s t e præcisere og eller en idé der ikke er holdbar nok. virksomheder, e f f e k t i v i s e r e Det bedste råd Magasinet kan give set udfra deres i d é e n er: Tag den tid det kræver, og få en vækst. Issuu.com. Her holdbar idé så I ikke bliver en del af de 70 %. har det betydet ISSUU m e g e t a t I s s u u e r e n Michael Hansen nystartet virksomhed der er i allerede havde gennemgået stor vækst. Issuu’s CEO eller nogle problemer der kunne d i re k tø r M i c h a e l H a n s e n , opstå, og dermed på forkant fra startede med at skabe idéer, s t a r t . D e F i k h u r t i g t e n hele 12 år før de startede hjemmeside på benene, og Firmaet. Han startede som de dermed Fik de hurtigt ideen ud F l e s t e F i r m a e r , v e d a t før andre. Alle over hele verden brainstorme. Han stillede nogle bruger issuu, faktisk Flest i USA, af de væsentlige sprøgsmål, og ikke Danmark. Og siden start h v a d m a n g l e r v i i v o r e s har fået rigtigt meget postivt hverdag? Er der forskelle fra re s p o n s , o g i n d t i l v i d e re andre lande og til Danmark, som stormer de i vejret. der er marked i? Efter en periode på 12 år, møder han

Tips til iværksætteren • Åben op og del ud ‐ du skal tage imod og dele dine idéer. Det er sådan dit produkt/virksomhed kan blive stærk. • Succes er knyttet til en helhjertet indsats. Hvis du virkelig vil det, så ta' springet fuldt ud. Alt andet vil være spild af tid. • Du kan ikke klare det hele selv. Find dig nogle partnere at stifte virksomheden med. • Fokuser på målet og ikke vejen. Tilpas produktet til markedet. • Stil dig positiv kritisk over for folks erfaringer.

Top 10 virksomheder Her kan du se hvilke IT virksomheder der ligger i top 10 i Danmark 1. Conscia A/S Position i 2007: 17 Leverandør af netværks, sikkerheds og IP‐telefoni‐løsninger. 2. E-Boks A/S Position i 2007: 15 Udbeder postboks på nettet, hvor man kan modtage og opbevare post fra private og offentlige virksomheder. 3. Jobindex A/S Position i 2007: 3 (samme) Oversigt over ledige job i Danmark. Søger efter jobannoncer i over 500 jobbørser og private firmaers jobsider. 3. B4Restore A/S Position i 2007: 42 Tilbyder totalløsninger inden for storage & backup med fokus på backup, arkivering og disaster recovery. 6. ZenIT Consult A/S Position i 2007: 6 (samme) Konsulentydelser inden for mangement, projektledelse, testmangement/koordinering, udvikling og design. 7. Schantz Data A/S Position i 2007: 4 Leverer internetbaserede løsninger til pensions‐ og forsikringssektoren. 8. Embedit A/S Position i 2007: 12 Udvikler elektronik og indlejret software 9. IT Practice A/S Position i 2007: 67 Leverandør og integrator af it‐ løsninger. 10. Prodata Consult A/S Position i 2007: 13 Konsulenthus baseret på freelancekonsulenter inden for analyse, design, arkitektur og softwareudvikling. Kilde: Computer World Top 100 Nr. 32A, 26 September 2008


Af Qasim Rashid & Arman Chester Guevarra ISSSU blev officielt Oktober 2006. ISSUU blev lavet af de følgende fem personer: Michael Hansen (Idé udvikler), Ruben Bjerg Hansen (Designer), Mikkel Jensen (Drift leder), Martin Ferro-Thomsen (Kommunikations manager), Casper Rasmussen (Udvikler). Disse fem danske iværksættere har skabt et internetunivers, hvor alle gratis kan dele deres pdf-publikationer i et lækkert magasinformat. Det hele startet for ca. et år siden, hvor holdet bag ISSUU satte sig ned for at løse problemer der er med udgivelser på nettet. ISSU er blevet inspireret af de populære websides såsom Youtube og Skype. Deres mål var at opnå samt udgive noget, enhver kunne udføre på nettet gratis. Med deres innovative design og brug af den nyeste teknologi har de opnået et fantastisk resultat, som giver enhver muligheden for at udvikle sin kreativitet.

var også ophavsmand til ideen bag projektet, og han håber en dag at sælge portalen for flere hundrede millioner dollar. Michael Hansen ser ISSUU som et modstykke til Youtube, bare med online-publikationer i stedet for video. Det er et alternativ til den typiske måde at publicere ting på nettet, hvor man lægger tekst og billeder ud på en traditionel hjemmeside eller skal downloade en pdf, siger Michael Hansen, der har flere ideer i ærmet, hvis ISSUU skulle vise sig at blive en økonomisk succes.

ISSUU PRO ISSUU pro har nogen enkelte fordele, såsom ekstra værktøjer der giver forbrugerne muligheden for nemt og med få klik at udgive store mængder af filer. Prisen ligger på 1.1 dollar for hver 1.000 gang, så udgiveren kun skal betale, når udgivelsen bliver set.

HVORFOR SKAL MAN BRUGE ISSUU? ISSUU er for godt til at være sandt. De giver den bedste løsning på online publicering med et stærkt fokus på design og anvendelighed, hvilket gør dit værk smukt og eksklusivt. Og igen er det 100% gratis.

HVORDAN FUNGERER ISUU?

ISSUU er en stor hjælp til alle, men hvert fald er det meget behjælpelig for virksomheder. ISSUU hjælper virksomheder med at tage det store skridt ud på nettet, hvori virksomhederne opnår et ”kickstart”.

ISSUU fungerer sådan, at man oploader sine dokumenter på ISSUUs hjemmeside, hvorefter ISSUU omdanner pdf-filerne, bøgerne eller evt. portfolioerne til et magasin, som kan postes til en hjemmeside, blog eller socialt netværk, deriblandt Facebook og MySpace.

IDÉEN

FREMTID OG MÅL

Michael Hansen (Idé udvikler), har arbejdet på forskellige dokument løsninger og har opdaget en masse frustrationer forbundet med det, både fra udgivere og store firmaer. Derfor valgte Michael Hansen at skabe et program med en god og nem brugervenlighed. Alle og enhver skal kunne være i stand til at dele sine værker med alle. Den administrerende direktør, Michael Hansen,

ISSUU vil fortsætte med at udvikle nye opdateringer, og vil blive ved med at forbedre ISSUU, så forbrugerne erfarer en bedre oplevelse altid. ISSUUs mål for 2008 er at opnå top 1000 over websides med flest hits. Der er blevet investeret 8,5 mio. kr. i udviklingen, men målet er at sælge portalen for et trecifret millionbeløb.


Computerens virkning på mennesket

- Af Victoria Handskemager Wagner

25. nov. 2008

Computeren er blevet menneskets ét og alt, og det er klart, den er kommet for at blive. Flere og 9lere bruger computeren i deres dagligdag og endnu 9lere på deres arbejdsplads. Især unge mennesker bruger mange timer om dagen på at sidde ved deres computer, men skader det deres fysiske form og helbred? Skader det deres sociale netværk? Bliver vi inaktive fede mennesker med dårlig ryg? Computeren tager over Den nye generation af danske unge er dovne, siger den ældre generation, og dette kan blandt andet skyldes de unges computervaner. 86% af børn fra 5‐7 år bruger computeren dagligt, og helt op til 94% af de 8‐12 årige siger Børns Vilkår. Ifølge Danmarks Statistik 2008 er hovedstaden der, hvor Llest mennesker har en computer i hjemmet. I hovedstaden har 88% af familierne adgang til pc i hjemmet. 86% har også adgang til internettet. Af de familier med børn, har 97% en computer i hjemmet og 95% har også internet. 97% af alle virksomheder har internetadgang, og 84% af virksomhederne har en hjemmeside. Sociale netværk over nettet Unge kan nemt bruge seks timer dagligt på at sidde ved deres pc. Om det skader de unge, og gør dem til skøre asociale mennesker, kan man så spørge om. Svaret er nej. En amerikansk undersøgelse viser, at tre Ljerdedele af de teenagere der spiller computer faktisk spiller med andre online eller fysisk sammen. Teenagere der dagligt spiller computer bruger lige så meget tid med deres venner, som dem der ikke spiller dagligt.

Faktisk påstås det, at computerspil kan gavne spilleren. Det giver bedre samarbejdsevner, brug af tastatur, samt reaktionsevne og evnen til at koordinere øje og hånd. Ifølge Pew Internet & American Life Project at 52% af teenagere der spiller computerspil skal tage stilling til moralske spørgsmål. 47% tager stilling til, hvordan et samfund skal fungere, og 40% lærer om sociale forhold, når de spiller. For dem der ikke er interesseret i at spille, er der en del andet at bruge computeren til. Det er sider som MySpace og Facebook, der sluger en stor del af befolkningens tid. Siderne er oprettede for at holde sociale netværker ved lige, og man kan blandt andet Linde sine gamle bekendte, klassekammerater m.m. På verdensplan har MySpace omkring 200 mio. proLiler, mens Facebook ”kun” har ca. 50 mio. Selvom MySpace har Llere proLiler end Facebook i verden, er det omvendt, hvis man ser på Danmark, hvor langt Llere har en proLil på Facebook end MySpace. Det antages, at der kommer 1600 nye proLiler på Facebook hver dag alene i Danmark. Facebooks besøg steg 1,3 mio. pr. måned i 2007, og konklusionen er, at Facebook snart overhaler MySpace.


Søvnproblemer De mange timer foran skærmen har også ulemper. Computerspil får de unge til at forsømme deres søvn, og de får en dårlig døgnrytme. Det sker for det meste for teenagedrenge, der spiller computerspil alene eller mod deres venner til sent ud på natten. Det bliver anbefalet, at man ikke sidder foran sin computer en til to timer inden man skal sove, da dette påvirker søvnen negativt. Længerevarende arbejde ved computeren gør også koncentrationsevnen dårligere, og dette kan påvirke børn og unges lektier og voksnes arbejdsopgaver. Desuden gør computerskærmen øjnene trætte og de kan svie, blive tørre og slørede. I USA er syndromet anerkendt som ”Computer Vision Syndrome” og det er fastslået, at 90% af alle computerbrugere der bruger deres pc mere end tre timer, får problemer med øjnene.

Overvægt og fedme Rygproblemer Et andet problem ved for meget tid ved computeren er, at børn og unge ikke får rørt sig nok. Dette kan give rygproblemer og udvikle fedme. En populær fritidsaktivitet blandt børn er computerspil, og de mange timer foran skærmen forøger risikoen for overvægt og fedme. Børnene får ikke rørt sig nok, og mange af dem indtager usunde mellemmåltider og sukkerfyldte drikke imens. Den bedste måde at få børnene til at blive aktive på er ved at Ljerne dem fra computer og tv. Ellers er en god idé at variere tiden ved computeren med aktiv tid, således at man også får rørt sig. Man kan også beslutte, et antal timer computeren må bruges i, eller decideret vælge nogle dage der er computerfrie.

Løsninger Der er masser af måder at forebygge computerskader på. Er du allerede ramt, bør du kontakte læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Det første man kan koncentrere sig om, er siddemåden. Sædet på stolen skal gerne kunne bevæges, og hvis der er ryglæn, bør dette støtte lænden, således at ryggen er rank. Det er en god idé at skifte sidestilling så ofte som muligt. For ikke at få øjenproblemer skal du blinke ofte, så slimhinden i øjet ikke udtørres.

En anden ulempe ved for meget tid ved computeren er, at man lettere kan få rygproblemer. En ny dansk undersøgelse viser, at børn der har et højt fysisk aktivitetsniveau har mindre risiko for at få rygsmerter. Den viser også, at inaktive børn der beklager sig over rygsmerter i en tidlig alder tre år senere havde syv gange så stor risiko for at få rygsmerter end de børn med rygsmerter, der var meget fysisk aktive. Efter den voldsomme stigning af computere i hjemmene og på arbejdspladserne er antal og graderne af computerskader også steget som følge af forkert eller for meget brug af computeren. Risikoen for computerskader er ved mere en Lire timer ved skærmen dagligt, og kvinder rammes oftere end mænd. Symptomerne kan være hovedpine, ondt i nakke, skulder, håndled eller Lingre.

Øjnene skal ikke være for tæt på skærmen, og man skal jævnligt huske at kigge væk fra skærmen i mindst et halvt minut. Massage stimulerer kredsløbet og skaber bedre balance i muskulaturen. Det er godt for musklerne at få massage en gang i mellem, enten af en ven, kollega eller et familiemedlem, eller man kan selv massere sig. Det øger både velværet og koncentrationen. En god øvelse for håndleddene er, at vende håndLladerne opad når tastaturet ikke bruges. Således bliver vægten på håndleddene fordelt.


Mange tror at IT kun er for nørder og

Anne-Sofie Nielsen, som er senior software

mænd, men Niels Brock har dannet IT-

udvikler hos Kapow Technologies, tror godt

gymnasiet hvor det ikke handler om at

på at dette IT-gymnasium kan være med til at

kigge på hvad der er inde i computeren,

afmystificere “IT”, så det holder op med at

men

i

være noget farligt og ukendt og noget for

erhverslivet. På denne måde håber man at

“nogen andre” end nørder. Hun har desværre

lokke flere kvinder til branchen, da IT er

ikke hørt så meget til IT-gymnasiet da det er

et stort område og for alle.

meget nyt, men hun tror også at det kan være

Af Camilla Larsen og Anita Mortensen

godt med specialiserede gymnasier til at

hvordan

man

bruger

den

inspirere alle gymnasier til at anvende mere IT-gymnasiet er et helt nyt projekt støttet af

IT i undervisningen. Vi har også snakket med

mange store IT virksomheder som Microsoft

Kirsten

og IT universitet. Niels Brock håber på at

uddannelseschef hos Microsoft Danmark.

bevise at alle fordomme mod

Kirsten har været med ude og præsentere IT-

IT er falske, da IT dækker et større område

gymnasiet og snakket om muligheder på en

end de fleste ved.

workshop der var i februar 2008. Hun mener

Panton,

som

er

pædagogisk


at IT-gymnasiet er en rigtig god idé. Dels

spørgsmålet, om vi skal ændre dette netop i

syntes hun det er interessant at man sætter

IT branchen, eller om vi skal bibeholde det?

mere fokus på IT i uddannelsen, og får

Hun mener det første ville betyde at kvinder

undervisningen mere up to date, så man også

typisk vil være gode i HR, PR-markedting og

lærer hvordan det er i erhvervslivet. Hun

finansafdelingerne. Men rent faktisk syntes

håber på at det vil få vakt nogle unge

hun ikke, dette er tendensen. IT branchen er

mennesker til at få interesse for IT som fag. Hun tror også på at man kan få flere piger til at kigge denne vej, da gymnasiet er et IT- og medie gymnasium, og netop denne linje vil tiltrække især kvinder. Det medfører højst sandsynligt en meget tættere kontakt med IT-branchen, hvilket er en stor fordel for hele branchen, i følge Kirsten Panton. I teorien har kvinder og mænd de samme tekniske kompetencer inden for IT. Men det er de færreste kvinder der når til tops, da de hurtig bliver sat til at arbejde med salg,

Anne-Sofie Nielsen, Kapow technologies. kendt for sin flexibilitet. Og netop det har kvinder brug for især, når de har små børn. Så hvis kvinder ønsker at bevæge sig væk fra de traditionelle kvinde jobs og istedet betragte sig som ligestillede på arbejdsmarkedet, så er netop IT branchen et nemt sted at gøre dette. Faktum er at der er flere og flere kvinder der er bedre uddannede end deres jævnaldrende

design, koordinering og kommunikation.

mænd.

Kirsten Panton mener at man skal stoppe med

Anne-Sofie udtaler at det er helt fint at

at generalisere for meget, hun har arbejdet i

arbejde sammen med så mange mænd, hun

branchen knapt 6 år, og har ikke været ude for

tænker ikke så meget over det i hendes

nogle fordomme mod hende. Men dog kan

hverdag.

hun alligevel godt se en tendens til at kvinder

studiekammerater, som senere blev kollegaer,

befinder

af

og de har tilfældigvis været mest mænd. Det

selv

er også hendes indtryk af at de mandlige

sig

jobmarkedet.

mest Kirsten

i

omsorgsdelen stillede

sig

Hun

har

haft

mange


kollegaer er glade for ikke at sidde på et

job i branchen som kvinder er egnet til, hun

“munkehold” - som de plejer at kalde det, når

syntes man mere skal tænke på ens personlige

det kun er mænd.

interesser og styrker, og skele lidt mindre til,

Anne-Sofie har dog, i forhold til Kirsten,

hvad

veninderne

gør.

nogen gange mødt folk, der er overraskede over, at hun er i IT-branchen. Men hun får da helt klart positive tilbagemeldinger på det, og folk finder jo hurtig ud af, at hun kan sit kram. IT-branchen vil have flere kvinder. Microsoft er et godt eksempel. De er lige blevet kåret som Danmark bedste IT-arbejdsplads. De håber på denne nominering vil lokke flere kvinder til netop deres virksomhed. Vi skal jo alle huske at i IT branchen bliver man typisk betragtet på baggrund af sine kompetencer, og ikke på bagrund af køn eller andet. Som sagt før. Anne-Sofie tror desværre ikke nødvendigvis, at denne branche er på vej mod en mere ligelig kønsfordeling. Datalogistudiet har f.eks. forværret sin skæve kønsfordeling over de sidste 10 år, så vidt hun husker. Til gengæld er det vist lykkes at lokke kvinder til de mere “bløde” dele af IT-området, bl.a på mange af ITUs uddannelser, der mere er i retning

af

design,

brugerforståelse

og

kommunikation. Det gode råd fra Anne-Sofie til kvinder der godt vil ind i IT-branchen er bare at springe ud i det, og ikke tage sig af hvad andre vælger og mener. Hun syntes ikke der er generrelle

Kirsten Panton, Microsoft Anne-Sofie bruger selv meget IT i hendes hverdag

da

hun

jo

sidder

som

softwareudvikler, arbejder hun med at lave programmer, som deres kunder skal bruge. Derudover er hun selvfølgelig på e-mail, facebook mv. og skriver derud over også en blog på en IT-avis. Så syntes hun også det er rart at checke netaviserne en gang imellem. Kirsten

Panton

ser

sig

selv

som

en

“information worker” dvs, at hendes PC nærmest er en forlængelse af hendes højre arm. Så alt hvor det er muligt at bruge IT, gør hun det.


Drengene, Pigerne Det
er
en
kendt
sag,
at
der
er
forskel
på
piger
og
drenge
i
8lere
af
livets
aspekter.
 Et
er
det
fysiske,
men
er
der
også
forskel
på
måden
at
lære
på,
og
rollerne
 ude
på
arbejdspladserne?
 En

undersøgelse
viser,
at
drenge
 har
sværere
ved
at
koncentrere
sig
i
 længere
tid
ad
gangen,
og
oftere
har
 brug
for
at
”brænde
noget
krudt
af”.
 Mange
drenge
bliver,
især
i
 folkeskolen,
skældt
ud
af
deres
 lærer,
fordi
de
ikke
kan
sidde
stille
i
 timerne
og
hører
efter.
 Det
er
på
grund
af
drengenes
 manglende
koncentrationsevne,
at
 der
er
mange
drenge
der
falder
 bagud
i
folkeskolen.
Drengene
 bliver
misforstået
i
undervisningen,
 og
tre
ud
af
?ire
i
specialklasserne,
 er
drenge. Hormonerne
har
noget
at
skulle
 have
sagt Det
er
dog

ikke
af
uvilje,
at
 drengene
ikke
koncentrer
sig
i
 timerne,
men
snarere
 kønshormonet
testosteronet,
der
 gør
at
drengene
lettere
mister
 koncentrationen
i
timerne
end
 pigerne.
 I
stedet
for
at
skælde
drengene
ud,
 mener
Ann‐Elizabeth
Knudsen,
 forfatter
til
?lere
bøger
om
børns
 hjerner
og
udvikling,
at
man
bør
 lade
drengene
få
?lere
små
pauser
i
 løbet
af
timerne.
 Pigerne
er,
modsat
drengene,
bedre
 til
at
holde
koncentrationen
i
 længere
tid.
Det
er
også
mere
 typisk,
at
piger
leger
sproglige
lege,
 som
far
mor
og
børn,
hvor
de
 organisere
legen
i
lang
tid,
før
de
 faktisk
begynder
at
lege.
 Drenge
leger
mere
lege,
hvor
de
 identi?icerer
sig
med
en
bestemt
 ?igur
fx
fra
tv.
 Drengenes
lege
er
mere
spontane,
 hvor
pigernes
er
organiserede
og
 velovervejede.

Pigerne
er
også
mere
 opmærksomme
på
hvad
andre
 tænker
om
dem,
end
drengene
er.
 For
at
leve
op
til

lærerens
 forventninger
til
dem,
har
mange piger
allerede
notesblokken
 fremme
når
timen
starter,
 og
kunne
ikke
drømme
om
at
 møde
uforberedt
op
til
timerne.
 Piger

har
en
tendens
til
at
 undervurdere
sig
selv,

og
for
at
 leve
op
til
de
krav
der
bliver
 stillet,
vil
de
helst
være
 velforberedte.

Drengene
derimod
 har
en
tendens
til
at
 overvurdere
sig
selv, og
kombineret
med mangel
på
 koncentration,
kan
det resultere
i
at
de
falder
 bagud
i
skolen.
 Computerspil
og
notesblokke I
Victoria
Handskemagers
 klasse
på
Niels
Brocks
IT
 gymnasium,


& IT-Gymnasiet 

 














er
det
ikke
notesblokken,
men
 Hun
mener
også
at
pigerne
på
den
front
har
 
 
 




computeren
hun
har
fremme,
 mere
disciplin,
til
ikke
at
spille
i
timerne.
”Det
 er
selvfølgelig
ikke
hele
tiden
drengene
er
 
 



















ved
timens
start.
 ukoncentrerede,
og
det
er

heller
ikke
alle
der
 
 




 





Det
samme
gælder

for
 spiller
i
timerne,
men
efter
min
opfattelse
er
 
 
 




klassens
25
drenge
og
de



































 
 det
at
drengene
spiller
computer
i
timerne,
 r




























resterende
tre
piger. mere
reglen
end
undtagelsen” 
 
 Men
selvom
drengene
 ”Det
betyder
bestemt
ikke
at
drenge
falder
 
 









umiddelbart
virker
klar
til
 undervisningen,
ligger
der
en
stor
distraktion
i
 bagud
i
skolen,
men

der
er
nogen
der
godt
 kunne
være
mere
nærværende
i
timerne”
siger
 at
de
har
computeren
foran
sig.
Det
er
også
 noget
Victoria
Handskemager
har
lagt
mærke
 hun. Der
er
stadig
nogle
af
dem,
der
meget
nemt
 til
i
undervisningen.
 lader
sig
distrahere
og
opfører
sig
barnligt,
 men
der
er
også
nogen
af
dem,
der
 ”Drengene
har
nemmere
ved
at
blive
 koncentrerer
sig
om
skolen,
og
er
mere
 distraheret
af
fx
computerspil,
i
de
timer
de
 modne. ikke
synes
er
særlig
spændende”
siger
hun.

 Lederposter
og

sygeplejen Denne
tendens
kunne
tyde
på
at
det
ville
være
 kvinderne
der
sad
på
lederstillinger,
men
 sådan
fungere
det
ikke
i
virkeligheden.
 Tendenserne
fra
barndommen,
om
drengene
 som
dem
der
er
fremme
i
skoene
og
pigerne
 der
er
mere
følsomme,
spiller
også
ind
når
 børnene
er
blevet
voksne. Når
mændene
og
kvinderne
skal
ud
på
 arbejdsmarkedet,
er
det
nemlig
sådan
at
 mændene
sidder
på
de
højeste
poster,
hvor
 kvinderne
oftest
er
sekretærer
eller
besidder
 andre
lavere
stillinger.
Det
er
typisk
mændene
 der
sidder
på
lederstillingerne,
og
kvinderne
 der
sidder
i
omsorgsrelaterede
erhverv.
 20
%
af
kvinderne
der
er
ude
på
 arbejdsmarkedet,
arbejder
som
enten
 sygeplejerske,
pædagog
eller
i
folkeskolerne.
 Forskellen
på
fordeling
af
mænd
og
kvinder
i
 sygeplejen,
er
også
til
nem
at
få
øje
på.

 93
%
af
alle
der
arbejder
i
sygeplejen
er
 kvinder
og
85
%
af
alle
pædagogiske
stillinger
 er
ligeledes
besat
kvinder.

Foto: Ditte Inez Johansen Foto: Ditte Inez Johansen

Et
sted
hen
ad
vejen
må
drengene
jo
have
 ændret
adfærd
i
skolen,
ellers
ville
de
jo
ikke
 være
i
stand
til
at
få
en
lederstilling.
 Forandringen
sker,
når
drengene
begynder
at
 komme
ud
af
puberteten,
og
deres
produktion
 af
testosteron
stilner
af.
 Af:
Ditte
Inez
Johansen


Service medarbejder, flaske dreng og mange andre jobs, bliver indtaget af de unge, som nu til dages er meget flittige til at arbejde i fritiden, og me‐ get billigere i drift. Det er akkurat som når store tøjfirmaer flytter deres pro‐ duktion til østen, pga. de lave lønnin‐ ger. Af Niclas Rasmussen og Nicolas Nielsen De fleste kender til de gammeldags job, hvor man sidder i kassen i den lo‐ kale Kvickly, eller Superbrugsen, eller står ude bagved og sorterer flasker, men der også flere og flere ”voksenjob” som bliver besat af de un‐ ge mennesker. Grunden til det er at de til dels er billigere i drift, og det hjæl‐ per også de unge med mere erfaring, til når de skal ud på arbejdsmarkedet. Vi har været ude og interviewe Sasa

Dervovic som er afdelingsle‐ der i Niels Brocks IT afdeling, da vi har hørt at de an‐ sætter folk. Han fortæller at de er interes‐ serede i folk som er under uddannelse, ikke kun med it relevans. De er påpasselige med at ansætte folk fra Niels Brock, da jobbet i it afdelingen indebærer viden om administra‐ tor koder og insider viden.

”Eleverne er det vigtigste for os, det er dem vi lever af” Sasa Dervovic

Han snakkede også med os om at de vil ind‐ drage eleverne i deres arbejde, og snakke med os om hvad vi kan gøre bedre. Det så man ikke for bar 5 år siden, der styrede rek‐

Her ses Marie, der som så mange andre på hendes alder har et fritidsjob i deres lokale supermarked Foto; Niclas Rasmussen


Vidste du? At 40 procent af dimitten‐ derne med et relevant studiejob strøg i arbejde, inden de afsluttede deres uddannelse, i 2007, mens det gjaldt kun 18 procent af dimittenderne, som havde et studiejob, der ikke var relevant.

Dette kunne meget vel være en arbejds‐ plads for studerende Mick Jensen, der har det privilegium at ar‐ bejde hjemme. Foto; Niclas Rasmussen

kanon at kunne ar‐ bejde med IT både på arbejde og i sko‐ len”. Det er med til at udvikle en per‐ sonligt, men også fagligt, og hjælper en med at få et ind‐ tryk af erhvervslivet. tor med hård hånd slagets gang. Men det er ikke kun arbejdspladserne der har gavn af disse studie‐relaterede job. Mick Jensen gå til dagligt på det splinter‐ nye IT‐gymnasie. Men det er ikke kun sko‐ len hvor der står IT på skemaet. Ved siden af skolen har han også et studiejob, hvor han arbejder med hjemmesider, skriver alle koderne til de billeder, og den tekst som designerne har lavet.

”Ja jeg synes at det er kanon at kunne arbejde med IT både på arbejde og i skolen” Mick Jensen Han er glad for at have fundet et arbejde, som ikke kun interesserer ham men også, som han selv siger: ”ja jeg syntes det er

Men hvad siger læreren til det? Tager det for meget af elevernes lektie tid. Det me‐ ner lærer på Niels Brock Lise‐lotte Nørre‐ gård ikke at det gør.

”jeg tror da helt sikkert at det hjælper eleverne, og syntes da bestemt at de skal arbejde” Lise-lotte Nørregård

Hun mener at så længe eleverne kan styre det, så kan det næsten kun hjælpe elever med at udvikle sig til det bedre. ”jeg har endnu ikke oplevet at elever bruger for meget tid på deres job, men det er jo også unge mennesker der ved hvad de vil vi har med at gøre”.


It gymnasiet - Niels Brock, Hhx

Apple’s iPod touch og Nike’s løbesko kan arbejde sammen via. en lille chip i skosålen.

IT ER EN NY DEL AF SPORTENS VERDEN Computeren og pulsuret arbejder blandt andet sammen via. et USB stik. Gennem computeren kan man opdatere sine løbe data og blive coachet gennem forskellige hjemmesider. FOTO: Marcus Skov Der findes mange forskellige produkter hvor IT og

IT og sport kan arbejde sammen på mange

sport arbejder sammen. I blandt disse produkter

forskellige måder, her er et par af dem. Pulsuret kan

finder man blandt andet pulsuret, cykelcomputeren

fx både arbejde sammen med en computer,

og Nike+. Men det er kun et meget lille udpluk af

footpod og en pulssensor. Computeren og pulsuret

IT og sports baserede produkter.

arbejder sammen via USB kabel, eller trådløst via.

Inden for pulsure finder man bland andet mærkerne

infrarød som er den nyeste opfindelse fra de store

Polar og Garmin. Disse to mærker har hver deres

produktions giganter. Via. computeren kan man

måde at lave det perfekte pulsur på. Garmin lægger

dermed oploade sine løbetider, distancer, personlige

for eksempel meget vægt på at der skal være GPS i

rekorder

deres pulsure, det hænger bl.a samen med at de også

hjemmeside. Der kan man for eksempel konkurrere

laver GPS’er til biler.

mod sine venner, kollegaer og familie, og se hvor

Med hensyn til Cykelcomputere findes der også et

meget man har forbedret sig siden sidst. Med hensyn

hav af udbydere. En af dem er Polar, der som sagt

til pulsmåleren spænder man pulsmåleren rundt om

også laver pulsure. Nike+ er skabt af Apple og Nike,

brystkassen, og derefter sender den et signal til

og produktet er også kaldet for en footpod.

pulsuret, om hvor lav/høj ens puls er.

[1]

og

meget

mere

en

producenternes


“JEG ANVENDER IT, NÅR JEG DYRKER ATLETIK” Nike+ er som sagt chip. Man

grene inde for atletik,

anbringer bare chippen i sin

men jeg dyrker mellem-

venstreløbesko

og

under

sålen

langdistance

løb.

(gælder kun udvalgte løbesko fra

Pulsuret er meget

Nike). Det smarte ved chippen er

vigtigt, fordi

at man bare kan lade den ligge i

jeg

skoen selvom man vælger at

andet hele

bruge skoen til andet end løb,

tiden

dermed kan den også bruges som

brug for at

skridttæller når man er på arbejde.

se,

Derefter

hurtigt jeg løber,

monterer

man

blandt

Polar har også lavet en footpod. Den sidder derimod ude på snørrebåndene.

har hvor

FOTO: Marcus Skov

kan stort set alt, i forhold til

det

en

professionel

idrætsudøver har brug for. Men

modtageren i dock stikket, som er

hvor langt jeg løber og hvor

alle de fantastiske funktioner

lige ved siden af høretelefonerne

høj/lav min puls er. Min Nike+

hænger selvfølgelig også sammen

(gælder kun (iPod Nano og

viser er en slags backup på mit

med en høj købspris. Jeg vil sige

iTouch 2. Generation). Til sidst

pulsur, hvis der nu for eksempel

at et godt pulsur koster mellem

er det bare at komme ud og løbe

skulle opstå problemer med uret

900-1300 kr., og det vil sige at

en tur og holde tempoet via.

midt i et maraton. Derfor har jeg

pulsuret har de mest nødvendige

træningsbaseret feedback og Nike

også anskaffet mig en Nike+, som

funktioner, samt nogle funktioner

sportsmusic, som indeholder ens

blandt andet også viser hvor langt

som

yndlingslister eller sange som

jeg har løbet, min hastighed og

sædvanlige.

holder en løbende.

mit kalorie tab.

229 kr., men så skal du også købe

er

lidt

udover

det

Nike+ koster kun

enten en iPod Nano eller en iPod Jeg bruger IT og sport sammen

Jeg synes, at både Nike+ og

Touch oveni, medmindre du ejer

næsten hverdag, fordi jeg dyrker

pulsuret er meget effektivt på

en i forvejen.

atletik efter jeg har været i skole.

hver sin gode måde. Hvis man

Jeg anvender både den såkaldte

skal

Nike+ og et pulsur som er

produkter,

uundværligt, når man dyrker en

pulsuret, da det har mange flere

sport som atletik. Der er jo mange

funktioner end Nike+. Pulsuret

vælge

mellem vil

jeg

de

to

anbefale

Af: Marcus Skov marsko@niels.brock.dk

[2]


Af: Janus Larsen og Nicklas Köppen A

Sportsudøvere

Antal sportsudøvere ud af 50 adspurgte

20

15

10 5 Elitesportsudøvere 0 Seriøse sportsudøvere Useriøse portsudøvere Har dyrket sport Har aldrig dyrket sport

I en undersøgelse af sportsudøvere på IT-gymnasiet viste det sig at 60% af spurgte elever dyrker motion. 43,33% af dem dyrker motion på elite eller seriøst niveau. Vi har snakket med 3 elitesportsudøvere.

Vi har spurgt de 3 eliteudøvere om 14 spørgsmål hver.

Hvofor valgte du IT-Gymnasiet? Fordi det er godt fordi It intereser mig meget, og IT er fremtiden. Arman Chester Guevarra Det lød spændende og det var nyt. - Marcus Skov Det startede med at jeg hørte om ebb inde på JTP. Så var jeg til besøgsaften, og så IBB-linien, men det kunne man kun med fransk. Så valgte jeg It fordi han syntes at det er spændende. - Niclas Rasmussen


Føler du dig som en nørd fordi du valgte IT-Gymnasiet? Nej, overhovedet ikke. - Marcus Skov Nej, det gør jeg ikke, fordi jeg syntes at jeg er sej, og har meget selvtillid. – Arman Chester Guevarra Jeg føler mig mere som en nørd, men ikke en fuldblodsnørd. - Niclas Rasmussen Nu hvor du går på IT-Gymnasiet, har du så stadgivæk tid til at dyrke sport på højt niveau? Ja, det har jeg. Jeg syntes at det er vigtigt at røre sig og han syntes det er sjovt. - Niclas Rasmussen Ja det har jeg, fordi jeg kun træner 3 gange om ugen. - Arman Chester Guevarrax Yes, det har jeg fordi at jeg priotere sport frem for skolen. - Marcus Skov Der er mange som ser IT-Gymnasiet som skole for nørder, hvad er din holdning til det? At det ikke passer, for der er mange der dyrker sport og ikke sidder ved computeren hele dagen. - Marcus Skov Jeg syntes at det er noget latterligt noget at sige. - Arman Chester Guevarra De har ikke set skolen, og er nørdfobiske. - Niclas Rasmussen Synes du at Nintendo Wii på gangen er en god måde at få motion på? Det er bare en dårlig undskyldning for små laskede småbuttede drenge til at spille på en nintendo, men det er en meget god måde at motivere folk på. - Niclas Rasmussen Jeg syntes det er en god måde at dyrke sport på. - Arman Chester Guevarra Det er en god ide, og det er en meget god ide da der mangler alternativer. - Marcus Skov Hvorfor valgte du ikke sportslinjen i stedet for IT-Gymnasiet? Fordi jeg ser IT som fremtiden og ikke sport. - Arman Chester Guevarra Jeg regnede med at det var meget med Team Danmark, og at det var mere professionelt. - Marcus Skov Jeg vidste ikke den fandtes, og det var ikke så meget mig. - Niclas Rasmussen Hvad betyder sport generelt for dig? Det betyder rigtig meget, og jeg syntes det er rigtigt sjovt at spille fodbold. - Niclas Rasmussen Alt, det er vigtigt for mig at motionere hver dag, og det er vigtigt at have tid til at gå ud og løbe en tur og spille noget bold. - Marcus Skov Det betyder meget, fordi jeg elsker basketball. - Arman Chester Guevarra Hvor meget fylder din sport for dig i hverdagen? 65 %. - Marcus Skov 50 % - Arman Chester Guevarraz Det fylder meget, jeg kunne ikke forestille mig ikke at spille fodbold, jeg bruger meget af min tid på fodbold på blandt andet på playstation og computer. - Niclas Rasmussen


Har du tid til at have et fritidsjob ved siden af din sport? Ja. Jeg arbejder i rema 1000 2 gange om ugen, for det er altid godt med nogle penge. - Niclas Rasmussen Ja, 2-3 gange om måneden. - Marcus Skov Ja det har jeg, 2 gange om ugen. - Arman Chester Guevarra Hvad betyder mest for dig, din sport eller dine lektier? Sport, fordi jeg skal tabe mig. - Arman Chester Guevarra Begge dele, de bliver prioteret ligehøjt på grund af karaktere og uddannelse. - Marcus Skov Det gør lektierne da jeg syntes skolen er vigtig.. Men skulle jeg vælge ville jeg altid vælge fodbold over lektier. - Niclas Rasmussen Hvem vil du mindst være i verdenen? Bøssen fra topmodel. - Arman Chester Guevarra En nørd der ikke gider dyrke motion. - Marcus Skov Carl-Mar Møller. - Niclas Rasmussen Drikker du i weekenderne? Sjældent, fordi jeg tænker på basket, og min kondition. - Arman Chester Guevarra Nej, højst en øl. - Marcus Skov Ja, når der er fest, så bliver det lidt vildt. - Niclas Rasmussen Har du tid til vennerne med din sport? Ja, jeg dyrker sport med de fleste af mine venner. - Niclas Rasmussen Ja. Men for det meste i weekenderne. Marcus Skov Ja, det har jeg fordi jeg kender mange. - Arman Chester Guevarra Hvem er dit idol? Thierry Henry og Francesc Fabregas og Houston Bolt. - Marcus Skov Ingen. - Niclas Rasmussen Michael Jordan og Kobe Bryant. - Arman Chester Guevarra Som man kan se på deres svar, er det ikke kun de såkaldte IT nørder der går på IT-gymnasiet Niels Brock. Som de tre drenge siger har de både tid til venner og sport, selvom de har valgt en hård uddannelse at studere på. Foto: Nicklas Köppen

Marcus Skov Niclas Rasmussen Arman Chester Guevarra


Er elever på it-skolerne virkelig nørder?

Billede af Michael Skjaldgaard, som kører på sin Aprilla rs 250.

I dag opfattes det sådan, at folk der sidder meget foran computeren er nørder. Det gælder både de voksne og unge, vi tog derfor fat i nogle unge studerende for at undersøge deres fritidsinteresser og hobbyer. En af dem er Michael Skjaldgaard, som går på It- gymnasiet, han sidder omkring 4 timer foran computeren dagligt, men hver 3 weekend dyrker han en ekstrem sportsgren som hedder Road Racing. Han har altid kørt på forskellige køretøjer og har interesseret sig for alt, der kan køre siden han var 7 år. De motorcykler han kører på i dag kan accelerere helt op til 230 km/t. Ekstrem sporten Road Racing får Michael til at slappe af i hverdagene. Selv om hans far og han selv har brugt ca. 200,000 kr på sportsgrenen, har han stadig ikke tænkt sig at stoppe. Road Racing er en sportsgren, som ikke er særlig udbredt i Danmark, men den køres dog i udlandet, Michael kører det der kaldes semi-pro, som er en blanding mellem amatør og professionel.





Apple

iWork iLife

IT-programmer blandt studerende Af Bari Useinovski

Hvad er iLife og iWork? Hvem bruger det? Er det godt? Hvorfor lige det? iLife og iWork er to vidt forskellige programmer.

iLife er billeder, musik og sjov, mens iWork mere er til at lave aviser, fremlæggelser og grafer. Disse programmer er lavet til Mac. Mange studerende der ejer en mac, har også disse to pakker med flere programmer i. Interview Jeg har interviewet 2 piger fra Niels Brock IT/Medie Gymnasium, som går i 2.L; Zaklina og Rania. “Vi går på medie-linjen og er meget glade for det. Her på andet år fik vi et tilbud fra

iLife iLife er en pakke med 5 følgende programmer, iPhoto, iMovie, iWeb, iDVD og GarageBand. Det er et meget godt og effektivt program og alle kan bruge det. Programmet bruges meget på skoler og til hjemmet. Man kan redigere billeder og videoer. GarageBand er til at lave musik på lavt plan. Mange er til friske med iLife.

skolen om at købe en Mac, så vi har begge to købt en. Vi bruger meget iLife men ikke særlig meget iWork, da vi er en medie-linje, der laver meget med billeder, film osv. iLife er et perfekt program for studerende, og vi bruger det meget i skolen og i fag som medie-fag, dansk og tysk. Det er godt i forhold til andre programmer, fordi det er meget enkelt og let at finde rundt i. Vi er først lige gået i gang med at bruge det, så vi er ikke professionelle, men det kommer med tiden.

iWork iWork er en pakke med 3 følgende programmer, Keynote, Numbers og Pages. Dette er en arbejds pakke med breve, magasiner, powerpoint og regneark. Det bruges i store virksomheder og skoler. Det er ikke et program som windows officepakken.


APPS

iPhon e

Iph blive one App s r udbr mere og edt i m Danm ere ark

da rk. a Touch, d m o n iP a s ineri. dere dt i D e mask e r m t bruge m b d a o d s g t u sten de er der g mere er er mange o gramm e er næ o r d e p r e e ll Det ea er m v i apps m lavet. re af. D l t er ikk e b le e d b f e D å u w s f n r t p d a fo r et en Ap al former r noget et er fo d m te e r s d ig o o a d ll k n v e n , h k iPhone il fors det jret, sp Koi Po . r an på

, t, iBeer n u H i , de iTog ngerer u f n a d hvor ne e “ipho t an d l a k å s hvad k g o ” n tio n Applika m til, ka e d e g u dre man br m til an e d e g u ”? man br re “sjov a b d n e an formål hone k

al an mere om ve komme meget m med såsom: o g S e o r . et til sin e g s m u in a gøre d l fok rogr oldn e p n k a ti r m a n underh ære ne ka ere n det v vikling vil i den rug. Indtil vid a d i k u v å r er s n e g M eret ter. He forb ller o k e ik le je d o y e o k b r s d b p å m ho rcielle ikling mere p ner, so komme bil udv rug. plikatio e o b r r p m o a to f s n r e le e d er d ns sko et ud n og an fra alm. Pc net til e iPhone og fund t ig e ll h e c er desig r k s r ea har res ke så fo ogle i n ik v r der n e e b ø M nk n til, hvis g. le e l n r o a li k k s ik læ s v r is n d u a, ka de af at hv lt team ciel firm r ards, så et han/hun a e o m b r m o e m n v o ti Et e alt d t stor t k interac re, ifi send . Men laves e n l w e a udvikle n k ia s r o v o h t f d iP Ip g l o g så , , u ti g a r e J b n n er ager o der iPho tavle n vores r n a e i å e m p r å r Svaret t e s r a k d e h skriv e, proje leste ste e børn ing at esigner es de f ikke all eter, n d d it e s n ig r m e d e v n n iv ta e s a g un vis kun n give ing tudier o videre. rettet e det vil tavler h p f å e o s a v t ti skoler s e e k v tt a y ble e inter ldt udn er der købe d tage fu om kun s faktisk n a A k h S r r U e ar ke tning i verne d tion 2-3 styk a le k e li n p a studiere p k eA bruge og r Iphon r også dem. D e e tt il a b f o m o også ifi m faktisk ndre w . e a g t d n e li n g a ik e m udv llers k vet vet en dem. E , g er ble n er ble o e , n n o ckberry o h f Ip tele ver bla il b la o r e m d ( r de RIM vartal. populæ rhaler k me d ove s Derme 6,1 mill i sam l. ta r ve Job a v t k lg o ie s d om Ste hones i r s e a tr s h i e r n n e u o f iP iPh illion der k Fakta: f salg a solgte t 6,9 m USA), illioner e lancering a ar solg konkurrent i m h 0 G 1 3 e lig iPhone nok største undet d den ny hone. 200 s de nu r f 2008. Med iP e r r e e ll lg a et over e iPhone æ d a å s a s n r lt lo e e a n g d n rend pple dga rden r dow le har A e på inden u 0 steder i ve dage e Apps på nuvæ e e v h t le e 2 d 0 I ed 0 10 de håb ver 30.0 er 5,50 dtil nu sagde y er der nu o tores in og der er ov S p p u A de ri Best B i 82 lan m at de det fre e kan tilgåes m o k r to ere Yderm r Apps. App s e n o li il m


16. jan 2009

GADGETS

Min egen yndlings gadget:

Gadgets er blevet hvermands eje, men hvor stammer de fra og hvad bruger vi dem til?

Oprindelsen
af
ordret
gadget

begyndte
ordret
at
betyde
det

og
at
det
har
gjort
at
Jlere

kan
man
spore
tilbage
til
1800‐ som
vi
kender
det
for
i
dag

elever
er
interreseret
i

tallet.
Ifølge
Oxford
English

Gadgets
i
undervisningen:

undervisningen,
og
at
læren

På
de
Jleste
skoler
rundt
om
i

har
lettere
ved
at
få
alle
med
i

landet
,
er
gadgets
og

undervisningen.

For omkring et halv års Dictionary.
En
stor
udbredelse
 tid siden bestilte jeg en historien
hedder
at
ordret
 Iphone fra USA. Jeg var meget spændt på gadget
blev
opfundet,
da
 og modtage den, for Gaget,
Gauthier
&
Cie,
 havde hørt mange gode ting om den, og havde selskabet
bag
støbningen
af
 hørt det var en af de Frihedsgudinden
(1886),
 fedeste gadgets man lavede
en
mindre
version
af
 kunne få fingrene i. Da jeg endelig modtog monumentet
og
Jik
det
opkaldt
 den var det første man sådet
efter
deres
virksomhed,
 at man lage mærke til Senere
var
det
 dens rigtig flotte design, og jeg blev rent faktisk franskmændende
som
brugte
 overrasket over hvor ordret
gâchette
anvendt
til
 mange ting den kunne, forskellige
dele
af
en
mekanisk
 den overskred mine forventninger på nogle udstyr,
eller
 punkter, f.eks den ordret
gagée,
et
lille
værktøj
 kamera kvalitet, dens eller
tilbehør. måde man kan vise billederne, og så også alleMen
ordret
blev
ikke
rigtig
 de RIGTIG fede kendt
før
efter
anden
 applikationer man kan verdenskrig,
hvor
f.eks
den
 kan hente den. Der er kun et par ting første
atombombe
blev
kaldt
 som skuffer som f.eks. “the
Gadget”
I
1945,
og
her
 måden at skrive sms på.

1

Af Nikolaj Ditlevsen

elektronik
blevet
en
stor
del
af
 En
af
de
nye
metoder
som
folk
 den
daglige
undervisningen.

bruger
i
skolen,
og
som
er

En
af
de
nye
ting
som
skolerne
 rigtig
udbredt
i
sær
på
IT‐ er
begyndt
at
bruge
i

gymnasiet,
er
at

tage
bærbare

undervisningen
er

med
i
klassen,
og
bruge
dem
til

whiteboards.

opgaver
og
til
noteskrivning,

Et
interaktivt
whiteboard

og
så
er
det
også
meget

består
af
en
projektor,
en
tavle
 hurtigere,
at
skulle
lave
en
 og
en
computer.
Ved
hjælp
af

fremlæggelse
eller
skulle
Jinde

forskellige
teknikker

oplysninger,
og
det
er
også
en

registrerer
computeren
de

rigtig
god
måde
at
få
unge

manøvrer,
som
brugeren

interreseret
i
undervisningen,

udfører
på
tavlen,
og
sender

fordi
det
er
noget
de
sidder
og

via
projektoren
de
ønskede

arbejder
med
i
fritiden,
og
det

skærmbilleder.

gør
det
en
del
sjovere
at
gå
i

Man
kan
læse
på

skole.

Folkeskolen.dk
at
et

Men
det
er
ikke
kun
i
IT

whiteboard,
har
været
med
til

klasser
man
har
bærbare
med

at
gøre
undervisningen
mere

det
er
også
blevet
meget

spændende
for
mange
elever,

udbredt
på
mange
gymnasier.


Af Malik Sigrist & Jacob Ranch______________ Det nystartede IT-gymnasium på Kultorvet, der er åbnet af Niels Brock, er lige startet i år, og er det eneste gymnasium indenfor dets genre. Med IT som hovedemne har mange unge valgt denne skolens HHX vej. Selvom det er IT, der bliver satset på, har man også normale fag såsom matematik, dansk, engelsk, fransk osv., men der bliver indblandet IT i næsten alle lektioner. Alle i klassen får lov til at bruge computer, mobiler eller andet nødvendigt elektronik for at udføre et arbejde. Udover det har man timer, der er virtuelle. Dvs. at man får lov til at arbejde med opgaven hjemme over nettet, selvom det

er

en

normal

skolelektion.

Stile,

blækregning og andre afleveringsopgave bliver også lagt ud på nettet, hvorfra lærer og elever derefter kan dele deres arbejde. Man skal altså aflevere sine opgave elektronisk i stedet for at skulle printe det ud og give den i hånden til underviseren. Man sparer derfor tid, og det gør det samtidig lettere for eleven at aflevere ting til læreren. Oftest når man bliver givet en opgave eller tests, skal man gå ind på internettet, hvor man derefter skal downloade eller lave den over nettet. Det gør denne studievej til noget helt specielt.

Efter et år kan man så vælge, hvilket område man gerne vil specialisere sig med. F. eks programmering, video, billede redigering eller lignende. På den måde kan alle få det de ønsker at bygge videre på. Udover det har man mange projekter. Disse projekter kan ofte laves ved kommunikation med andre lande. Da gymnasiet er sponseret af Microsoft, Apple

og

IBM,

skaber

dette

meget

opmærksomhed for IT-virksomhedderne og der vil blive mange veje og muligheder for alle personer på skolen efter de 3 år. Dvs., at Microsoft

f.

eks

vil

prøve

at

finde

medarbejdere iblandt eleverne efter de er blevet studenter.


Vi har spurgt en elev, Nicolas Brøkner Nielsen, om hvad han synes om skolen i

Er lærerne gode? ‐

det hel taget. Hvad synes du om selve gymnasiet? ‐

Det er et godt gymnasium, men jeg havde forventet lidt mere IT. Jeg synes at vi skal have mere IT.

Ja, de er gode og godt forberedte. De har virkelig respekt for os.

Hvad synes du om, at man må bruge computer i timerne? - Det forventede jeg og jeg synes, at det er hurtigere og nemmere at tage notater med en PC i forhold til i hånden. Synes du eleverne på gymnasiet er flinke? - Ja, der er et godt socialt sammenværd mellem

alle

klasserne

inklusiv

lærerne.


FACEIT 2009

Under visn i n ge n blive r digit ali s e re t Overalt
er
gadgets
på
vej
ind
i
nutidens
 undervisning.
I
kapløbet
om

 digitaliseringen,
af
skolerne
ligger
 ;irmaer
som
SMART
Technologies,

NEC,
 Apple,
og
Microsoft.

I
 dagens
 Danmark,
 kan
 man
 næsten
 ikke
 foretage
sig
noget,
uden
at
det
har
noget
med
IT
at
 gøre.
IT
er
nemlig
blevet
en
stor
del
af
danskernes
 dagligdag,
 og
 alle
 uddannelser
 i
 dag
 har
 IT
 indblandet,
 på
 en
eller
anden
 måde,
 om
så
 det
er
 computere
 eller
små
 gadgets.
 
De
>leste
 skoler
har
 valgt
 at
 udskifte
 deres
 tavler
 med
 de
 såkaldte
 Smartboards.
 Skolerne
 begrunder
 det
 med
 at
 det
 giver
undervisningen
 en
 ny
energi,
 og
 så
 er
de
 jo
 smarte.
 
 Smarttech
 er
 nogle
 af
 de
 virksomheder
 der
 er
 længst
 fremme
 i
 udviklingen,
 af
 disse
 Smartboards.
 Deres
 nyeste
 model,
 SMART
 Bord
 600i
 (som
 kan
 ses
 til
 højre
 ),
 har
 en
 skjuler
 
 til
 projekteren,
 hvilket
 gør
 designet
 helt
 unikt.
 
 Det
 gode
 ved
 alle
 Smarttechs
 Smartboards
 er
 
at,
 alle
 farverne
aktiveres
med
en
censor,
 hvilket
 betyder
 at
hver
gang
du
løfter
en
”tusch”
fra
smartboarded
 aktiveres
den
farve.
Der
spares
herved
tid,
da
man
 ikke
 skal
 ind
 og
 ændre
 farve,
 som
 på
 andre
 producenters
Smartboards.

SKREVET AF NICOLAI NILSSON, 1.P, NIELS BROCK

nicnil@niels.brock.dk


FACEIT 2009

Analog eller Digital ?

SMART Technologies: SMART Technologies INC. er de førende i verden, indenfor tavler og Award vindene produkter hvilket inkluderer SMART Btoards. Deres danske distributør er “Dansk Data Display”.

Apple: Apple Computer, INC., er et amerikansk firma, med focus på design og software.

NEC: Leverandør af IT og netværksintegreret løsninger.

Microsoft: er et af verdens største IT-firmaer med base i Redmond ved Seattle i delstaten Washington i det nordvestlige USA.

Det
 der
 specielt
 er
 en
 af
 fordelene
 ved
 Smartboards,
 er
 at
 du
 bare
 kan
 oprette
 en
 ny
 tavle
 når
du
 har
skrevet
nok
på
 den
 anden.
 Desuden
 kan
 man
 skifte
 mellem
 ens
 i
 gang
 værende
 tavler,
 hvilket
 gør
 at
 man
 aldrig
 behøves
 at
 viske
 noget
ud.
 Det
er
også
 muligt
at
 konvertere
 den
 skrevne
 og
 lidt
 ulæselige
 tavle
 tekst,
 til
 en
 læsbar
 skrifttype
 f.eks.
 en
 “Times
 New
 Roman”
 
 Dette
 giver
også
mulighed
for,
specielt
 lærerne,
 at
 uploade
 det
 der
 er
 skrevet
 på
 tavlen,
 til
 en
 fælles
 server,
 som
 et
 Word
 dokument
 eleverne
 kan
 hente,
 og
 bruge
 som
 de
 har
 lyst
 til.
 ”SMART
 Technologies
 INC.
 i
 Canada
 har
 mere
 end
430
 personer
ansat
til
 konstant
 at
 udvikle,
 både
 på
 Software
 og
 på
 hardware
 produkter.
 SMART
 Technologies
 lancerer
 ca.
 4
 gange
 årligt
 en
 helt
ny
 eller
 kraftigere
 software
 opdatering.
 Ydermere
 lancere
 S M A R T
 m i n i m u m
 4 ­ 5
 n y e
 produkter
 om
 året
 der
 passer
 ind
 i
 resten
 af
 deres
 produkt
 portefølje. Hos
 Dansk
 Data
 Display
 A/S

dem
 på.”
 
 Sådan
 lyder
 det
 fra

udvikler
vi
os
både
i
takt
med
de

IT
mere
og
mere

i
dagligdagen.

Peter
 Bræmer,
 der
 arbejder
på
 Dansk
Data
Display
A/S,
som
er
 SMART
 Technologies
 danske
 distributør.
 Her
 arbejder
 han
 som
 Produktchef/Product
 Manager.
 
 ”Vi
begyndte
at
sælge
 til
de
danske
 skoler
 i
2000­2001
 og
 har
 siden
 hen
 installeret
 et
 SMART
Board
i
mere
end
20%
af
 alle
 danske
 klasseværelser.
 Vi
 oplever
 at
 både
 lærer,
elever
 og
 forældre
 har
 taget
 rigtigt
 godt
 imod
 den
 interaktive
 verden
 i
 f o r m
 a f
 S M A R T
 B o a r d s
 i
 skolerne.
Udviklingen
fortsætter,
 og
 vi
 monterer
 Vlere
 og
 Vlere
 SMART
 Boards
 hver
 dag,
 i
 både
 s k o l e r
 o g
 i
 d e t
 d a n s k e
 erhvervsliv”.
 SMART
 
 Tech
 er
 dog
ikke
det
eneste
>irma
der
er
 i
 gang
 med
 at
 optimere
 deres
 produkter,
 så
 de
 bliver
 mere
 egnet
 til
 
 undervisning.
 Også
 >irmaer
 NEC
 er
 nu
 også
 i
 gang
 med
 at
 gå
 udviklingen
 i
 møde.
 Dette
 forekommer
 efter
 at
 skolerne
 er
 begyndt,
 
 at
 bruge

produkter
 vores
 forskellige
 leverandører
 levere,
 men
 også
 på
egen
 hånd
 i
 forhold
 til
 vores
 unikke
 måde
 at
 sammen
 sætte
 SKREVET AF NICOLAI NILSSON, 1.P, NIELS BROCK

nicnil@niels.brock.dk


FACEIT 2009

NEC,
 som
 er
 det
 >irma
 der

Microsoft
 og
 samtidig
 få
 nogle

leverer
 >lest
 projektorer
 til

u v u r d e r l i g e
 f æ r d i g h e d e r.

skoler,
 er
 i
 fuld
 gang
 med
 at

Desuden
 udnævner
 Microsoft

optimere
 deres
 projektorer,
 så

også
de

de
 bliver
 endnu
 nemmere
 at

mest
 dedikerede
 studerende,

bruge.
 Det
 nyeste
 er
 deres

som
 har
 gjort
 uimodståelige

knapper,
 som
 sidder
 nede
 ved

i n d s a t s e r,
 i n d e n f o r
 d e t

computeren,
så
man
er
fri
for
at

studerende
 tekniske
 miljø,
 og

rejse
 sig
 hvis
 man
 vil
 tænde

som
 virkelig
 brænder
 for
 at

projektoren.
 Nogle
 >irmaer

udvide
 deres
 færdigheder.

vælger
 at
 tilbyde
 studerende

Apple
 derimod
 vælger
 at
 satse

muligheden
 for
 at
 komme
 til

p å
 d e r e s
 e g n e
 s o f t w a r e

udlandet,
 og
 studere
 IT
 mens

programmer
 og
 reklamerer

de
 studere,
 udover
 at
 de

med,
at
med
deres
programmer

s t u d e re n d e
 f o r
 i n d b l i k
 i

er
det
nemmere
at
lære,
og
man

virksomheden.
 Her
 er
 det

må
 sige,
 at
 de
 lever
 op
 til
 det.

DESIGN Overvej hvilket design den skal have inden du går ud og ofre penge, da de mange andre designs kan give mange indtryk, som kun forvirer.

Microsoft,
 der
 med
 deres

For
 Apple
 har,
 med
 deres

Student
 Partner
 Program,
 gør

software,
 
 gjort
 det
 nemmere

det
 muligt
 for
 studerende
 at

med
 at
 modtage
 læring.
 F.eks.

repræsentere
 Microsoft
 ved

k a n

forskellige
 lejligheder.
 Desuden

undervisningen
og,
ved
hjælp
af

TJEK SELV FUNKTIONERNE: Tjek selv funktionerne hjemme fra og undgå at spørge ekspedienterne, da de i de fleste tilfælde ved lige så meget som dig (gælder specielt i supermarkedet).

er
 man,
 hvis
 man
 er
 med
 i

Itunes,
 lægge
 det
 ind
 på
 din

programmet,
 sikret
 et
 job
 hos

Ipod,
 bagefter
 kan
 du
 dele

Microsoft,
 når
 man
 er
 færdig

podcasten
 med
 dine
 venner

med
at
studere.
Student
Partner

over
 Ipod’en.
 
 Desuden
 kan

programmet,
eller
MSP
som
det

studerende,
 
 se
 podcast
 over

også
 kaldes,
 går
 ud
 på
 at

Itunes
 fra
 skoler
 i
 England,
 så

M i c r o s o f t

man
 får
 mulighed
 for
 at
 lærer

5 HURTIGE TIPS TIL ET GODT IT KØB. BEHOV Tænk over om den opfylder alle de behov i har, og at der ikke er en masse ekstra i. I kommer nemlig kun til at betale mere, selvom i måske aldrig kommer til at bruge de ekstra features. KVALITET/KVANTITET Overvej om produktet er holdbart, og om det ikke kan betale sig at bruge nogle extra penge, og dermed få et produkt som holder flere år.

PRIS: Overvej hjemmefra hvad du vil give, og tjek forskellige butikker, evt. nettet, om der er billigere løsninger, i stedet for at vælge det første og bedste produkt.

g i v e r

f å

velkvali>iceret
 studerende,

m a n

o p t a g e

på
tværs
af
landene.

muligheden
 for
 at
 opleve
 IT
 v e r d e n e n ,
 r e p r æ s e n t e r e
 Nicolai Nilsson 1.P, Niels Brock kultorvet 2 IT-gymnasiet Journalist (FaceIT)

SKREVET AF NICOLAI NILSSON, 1.P, NIELS BROCK

nicnil@niels.brock.dk




Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.