NUTIDENS UNGE NR.3/2017 å
p s o g l - fø
k o o b e Fac
MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN
DANSK HANDICAP FORBUND
NUTIDENS UNGE INDHOLD Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er fortrinsvis unge i alderen 14-35 år. Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48 Formand: Mads Knudsen NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen. Layout og produktion: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk
5 Leder
7 (Anti)diskriminationslov på grund af handicap på vej
9 Støttegave
10
UK-kalender 2018
11
Indbydelse til debatarrangement
14
Hva' så Roskilde!!!
18
Folkemødet 2017
23
Skribenter søges
25
Digte fra Sofie
29
Nyt fra SUMH
31
Nyt fra DUF
33
Bestyrelsen
35
Indmeldelse
Forsidefoto: Privatfoto fra Folkemødet 2017 på Bornholm Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Ansvarshavende redaktør: Zakaria Naser Mail: zakaria@ungdomskredsen.dk
AFLYSNING Vi har desværre set os nødsaget til at aflyse den temaweekend, der skulle have været holdt d. 13.-15. oktober. Men fortvivl ej, og glæd dig i stedet til julekurset, som bliver på Brogården den 1.-3. december – mere om det i næste blad!
Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 3. oktober 2017.
shhh... sover, hi hi... (side 9)
NUTIDENS UNGE
3
LEDER Foto: duf.dk
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Torsdag kl. 12.00 åbnede Folkemødet officielt med tale fra både borgmesteren på Bornholm Winni Aakermann Grosbøll og statsminister Lars Løkke Rasmussen
Mads Knudsen
Sommeren er over os. Det er den tid på året, hvor mange af vores medlemmer starter et nyt kapitel i deres liv med ny uddannelse. Det kan være, at sommeren 2017 er året, hvor du afslutter folkeskolen for at starte på STU, erhvervsuddannelse, gymnasium eller noget helt andet. Uanset hvilken uddannelse du skal i gang med efter sommeren, er der utvivlsomt en række spørgsmål, som presser sig på. Hvordan ser de andre elever på mig, kan jeg klare det faglige niveau, og er der nogen, der vil ansætte mig, når jeg er færdiguddannet? Det er helt naturligt at spekulere over disse spørgsmål. Faktisk uanset om man har et fysisk handicap eller ej. Men på et væsentligt punkt adskiller vi os fra vores jævnaldrende, og det er, når det kommer til mulighederne for job. Faktisk er beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap kun 44 %, hvorimod den for mennesker uden handicap er 78 %.
NUTIDENS UNGE
Så det er helt forståeligt, hvis du er utryg ved dine fremtidsmuligheder på jobmarkedet. Jeg selv og Ungdomskredsens næstformand Zakaria var så heldige at deltage i årets Folkemøde på Bornholm. Bl.a. var Zakaria med i en debat om, hvordan vi får mere gang i handicapbevægelsen. Det kan du læse mere om inde i bladet her. På Folkemødet var der også en række debatter om inklusion på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Og man skulle ikke tro, at det var viljen, der manglede. Faktisk kan samfundet spare 10 milliarder, hvis bare 1 % af de danskere, der har et handicap eller en længerevarende sygdom, kommer i beskæftigelse. Så hvorfor gøres der ikke mere for at inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet? Faktisk er mit indtryk fra Folkemødet, at der gøres en hel del fra offentlig side, men at
der stadigvæk mangler en del viden i jobcentrene om, hvordan man får mennesker med handicap i job. Mit indtryk er, at den største udfordring ligger hos arbejdsgiverne, der oftest har mange fordomme overfor mennesker med handicap. Det er selvfølgelig en oplagt opgave for både os og DHF at klæde arbejdsmarkedets parter bedre på, men vi kan ikke være overalt, og derfor er det vores fælles opgave at give arbejdsgiverne den viden og tryghed, det kræver for at give folk som os chancen på arbejdsmarkedet. Det er ikke nogen nem nød at knække, men ved fælles hjælp er jeg sikker på, at jer, som starter på uddannelse nu, vil have langt nemmere ved at finde beskæftigelse, end fx da jeg blev udlært.
God sommer og god læselyst.
5
ARTIKEL
AF MIKKEL BUNDGAARD
(Anti)diskriminationslov på grund af handicap på vej
Arkivfoto
Af Mikkel Bundgaard, sundhedspolitisk konsulent og tidl. næstformand, RYK Et enigt folketing vedtog tidligere på året, at der skal laves en lov, der sikrer imod diskrimination på grund af handicap. Man må generelt ikke diskriminere på grund af køn, religion, etnicitet eller politisk overbevisning. Som det er nu, er der kun en antidiskriminationslov på grund af handicap på arbejdsmarkedet. Det betyder f.eks., at en kørestolsbruger kan blive afvist i en biograf, eller en blind kan blive afvist fra at komme ind på en café, uden at det får yderligere konsekvenser for dem, der afviser. I mange år har man satset på at gå med de gode viljers vej. Men det har vist sig ikke at være nok. Statistikkerne viser, at mennesker med handicap gennemsnitligt har en lavere indkomst, ringere sundhedstilstand, højere arbejdsløshed og ikke har de samme sociale udfoldelsesmuligheder som den øvrige befolkning. I løbet af efteråret vil der blive udarbejdet et lovforslag. Vi ved endnu ikke præcis, hvad det kommer til at indeholde, og hvor vidtgående loven bliver. Dog har der været tale om at undlade et krav om fysisk tilgængelighed. Set fra vores gruppe af mennesker med et fysisk handicap er det en enestående mulighed for at lette vores dagligdag og deltagelse på lige fod med andre, hvis et krav om tilgængelighed bliver taget med. Derfor er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at gøre opmærksom på, hvor stor en forskel det vil gøre for os. Men også for ældre med gangbesvær eller for familier med barnevogne vil det være en fordel at medtænke god tilgængelighed. Nogle af de øvrige emner, som jeg forestiller mig vil blive taget med, er sundhed, uddannelse og økonomi. Sundhedstilstanden hos mennesker med handicap er generelt dårligere end hos den
NUTIDENS UNGE
øvrige befolkning. Det skyldes ikke kun handicappet, men også at det ofte ikke er muligt at komme ind ved speciallæger, eller at diverse screeningsapparater på hospitalerne er lavet på en måde, så de ikke kan bruges af personer med funktionsnedsættelse. Det bør sikres, at disse tilbud gøres tilgængelige for alle i samfundet. Vores gruppe har ikke samme uddannelsesniveau som den øvrige befolkning. Det vil der kunne kompenseres for ved at give flere fleksible muligheder for at skræddersy uddannelsesforløbet, end der er i dag. Mennesker med handicap har gennemsnitligt flere udgifter som følge af handicappet.
Mange af disse bliver der kompenseret for med f.eks. medicintilskud og bevilling af tilskud som følge af handicappet. Men flere af disse tilskud er blevet beskåret, og nogle bortfalder fuldstændigt ved pensionsalderen. Det betyder dårligere økonomisk råderum i forhold til andre. Danmark har godkendt Handicapkonventionen og ratificeret tillægsprotokollen. Det betyder, at staten og det offentlige har forpligtet sig til at indrette de danske love, så de underbygger Handicapkonventionens artikler. Det vil være et vedvarende arbejde i årene fremover, og det vil være os som handicaporganisationer, der skal være vagthunde og holde øje med, om det bliver gjort.
7
STØTTEGAVE
Ungdomskredsen og Dansk Handicap Forbund har brug for
e t t ø t s n i d
Har du lyst til at give din forening en gave? Hvis ja, vil den blive taget imod med kyshånd. UK er som bekendt en specialkreds i Dansk Handicap Forbund (DHF). Det indebærer f.eks., at UK ikke selv inddriver kontingent. I stedet får UK et årligt rammebeløb fra DHF. Aktuelt er Dansk Handicap Forbund i en økonomisk vanskelig situation, bl.a. som følge af svigtende indtægter fra Tips-midlerne og arv samt store udgifter til ejendomme, der har vist sig svære at sælge. UK er økonomisk afhængig af DHF, og det er derfor i allerhøjeste grad i UK's interesse, at DHF får så meget støtte som muligt, så vi også fremover er i stand til at fortsætte vores mange aktiviteter til glæde for unge med et handicap. Har du lyst til at hjælpe? Du bestemmer selv størrelsen på dit bidrag, og du kan få skattefradrag, hvis du oplyser dit CPR-nr.
scroll ned i bunden og klik
NUTIDENS UNGE
Du kan støtte Ungdomskredsen og Dansk Handicap Forbund på følgende måde: Gå ind på forsiden af www.danskhandicapforbund.dk og brug onlinebetaling som du finder i bunden af hjemmesiden. Ved at indtaste dit CPR-nr. bliver dit støttebeløb automatisk oplyst til SKAT, og du får et skattefradrag.
9
UK-KALENDER 2018
r e d n e l a k UK 2018 UK-kalender 2018 UK-ka lender 2018
Som nogle af jer måske har læst på Ungdomskredsens Facebookside og hjemmeside, er vi i Ungdomskredsen gået i gang med at lave en væghængt årskalender for 2018. Kalenderen portrætterer nogle af UK’s kvindelige medlemmer i lingeri, og idéen bag kalenderen er gennem de forskellige kroppe dels at vise den mangfoldighed og forskellighed, der er i UK, og dels at sætte fokus på og støtte op om kropspositivismen ved at skabe opmærksomhed omkring forskellige kroppe og forskellige funktionsnedsættelser.
10
Som det ser ud nu, kommer kalenderen til at kunne købes fra omkring 1. november – i god tid til julegaveindkøbene. Hold skarpt øje med vores Facebookside: www.facebook.com/ungdomskredsen og vores hjemmeside: www.ungdomskredsen.dk for detaljer omkring hvor, hvornår og hvordan du kan få fat i kalenderen.
Glæd dig, det gør vi!
NUTIDENS UNGE
INDBYDELSE
Debatarrangement
sy
nl ig
he d
til
gæ
ng
el
ig
he
d
di sk
rim
in at io n
diskrimination, tilgængelighed og synlighed
NUTIDENS UNGE
11
INDBYDELSE
Invitation Kære ordførere og andre gæster I indbydes hermed til at deltage i et debatarrangement om vilkårene for borgere med handicap i Danmark. Arrangementet vil tage udgangspunkt i nøgleordene: diskrimination, tilgængelighed og synlighed. Debatarrangementet er en del af en konference, der er arrangeret i et samarbejde mellem Faaborgegnens Efterskole og Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund. I skal være meget velkomne til at deltage i hele konferencen d. 23. oktober 2017 fra 18.30-21.30 på Faaborgegnens Efterskole. Skolen har siden sin start i 2003 optaget elever med fysiske handicap. Debatarrangementet vil være fra 19.45-21.00. Konferencen vil indledes med et foredrag af Marie Holm Laursen, der med udgangspunkt i sit eget handicap vil fortælle om sit liv. Konferencen krydres desuden af indlæg fra flere tidligere handicappede elever fra Faaborgegnens Efterskole.
12
Ved aftenens debat vil vi drøfte, hvilke forhindringer/ udfordringer handicappede møder i deres hverdag, og hvordan samfundet og politikerne kan være med til at finde nye veje og løsninger for den enkelte i det personlige liv indenfor såvel job som uddannelse. Udover ordførerne på handicapområdet vil der på konferencen deltage oplægsholdere, som til daglig beskæftiger sig med handicapområdet, foruden repræsentanter fra Dansk Handicapforbund og Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund samt nuværende og tidligere elever og personale på Faaborgegnens Efterskole. Vi ønsker at bidrage til at skabe opmærksomhed omkring nøgleordene diskrimination, tilgængelighed og synlighed. Det er vores håb, at vi i løbet af aftenen kan have en konstruktiv og nødvendig debat om, hvorledes vi alle – skoler, virksomheder, borgere og politikere – sammen skaber de rette rammer og vilkår for et godt og aktivt liv, så alle uanset handicap kan leve et værdigt og værdifuldt hverdagsliv.
NUTIDENS UNGE
INDBYDELSE
Synlighed er eksistens Lad os skabe synlighed Aftenens program: 18.30
Kort velkomst.
18.35
Foredrag med Marie Holm Laursen – kendt fra TV2 dokumentaren: “Pigen med knogler af glas”.
19.35
Pause.
19.45
Debatpanel: Deltagere: Susanne Olsen, formand i Dansk Handicap Forbund, ordførere fra de politiske partier
21.00
Personlige fortællinger fra tidligere elever på Faaborgegnens Efterskole.
21.30
Tak for i aften.
Med håbet om et stort fremmøde!
De bedste hilsner MICHAEL THAGAARD Forstander
BJØRN RIBER JENSEN Projektmedarbejder
ZAKARIA NASER Næstformand i Ungdomskredsen
Mail: michael@faae.dk Mobil: 4028 2098 Faaborgegnens Efterskole Kirkevej 13, 5600 Faaborg Tlf. 6261 2662 www.FAAE.DK
NUTIDENS UNGE
13
AF LEA HEDEGAARD BOLLER
HVA’ SÅ,
ROSKILDE!!!
Jeg havde et bredt smil om læben. Var træt i hovedet. Smadret i kroppen. Havde en kørestol, der blev sjasket ind i mudder. Hvordan kunne det komme dertil?
14
Min første gang
Mere end bare musikken
Det var ikke lige til at blive klar til en festival. Hvad med telt? Mad? Penge? Indlogering? Faciliteter? Renlighed på pladsen? Kunne min el-kørestol komme rundt, og hvad gjorde jeg, hvis det begyndte at regne så meget, at terrænet blev mudret? Hvilken musik ville jeg lytte til? Hvilke arrangementer var der ellers? Hvor meget måtte mine hjælpere drikke? Måtte de gå fra mig, og hvordan fandt vi så hinanden igen på den store festivalplads? Alt det snakkede vi om i mit hjælperteam inden afrejse. Den 24. juni pakkede vi så endelig min bil og satte kursen mod Roskilde. Da vi ankom, var der allerede en milelang kø af mennesker, som var ivrige efter at komme ind på pladsen. Vi stødte på nogle af vores højskolekammerater, som blev nægtet midlertidig adgang, fordi de havde for meget alkohol med. Derfor fyldte vi hurtigt min bil med deres øl og kørte mod den parkeringsplads, som lå nærmest deres camp. Vi måtte dog hurtigt videre. Vi skulle nemlig hen til Handicamp, som var navnet på det område, hvor vi skulle bo. Det var et forholdsvist lille græsareal, hvor der var mulighed for at få elektricitet til sin el-kørestol og mobil, og hvor der var toiletvogne, der indeholdt både badebriks, bruser og loftlift med dertilhørende sejl. Her gik mit team i gang med at slå vores telte op. Der gik ikke mange sekunder, før de blev budt velkommen og tilbudt en masse hjælpende hænder fra både naboer og frivilligteamet. Folk smilede stort, og jeg følte mig godt tilpas. Himlen var fri for regn. Det tegnede til at blive en herlig festival.
De gange jeg havde hørt om Roskilde i medierne, blev der ofte talt om musik, druk og hash. Nu ved jeg, at det kun er den halve sandhed. Selvom disse elementer også var til stede, rummede Roskilde meget mere. Roskilde Festival var stor – så stor, at den var inddelt i forskellige områder. I Dream City havde folk fået lov til at bygge en by ud af træ. Art Zone var et sted afsat til kunst. Der stod boder på rad og række – fyldt med mad og merchandise. (Før festivalen havde jeg købt en masse dåsetun, nudler og knækbrød, som jeg spiste hjemme i teltet, men der var så mange boder med lækker mad, at jeg til sidst endte med at købe noget af det. Det er nogle af de bedste burgere og pizzaer, jeg har fået!) Og Handicamp lå lige bagved Street City, hvor der var nogle høje skaterramper med farverige graffitimalerier. På disse ramper lavede folk de vildeste skatertricks i takt med den musik, som buldrede ud af områdets højtalere. Samtidig var der flere arealer med hundredvis af camps, som havde hver deres temaer og fester, som man bare kunne gå til og fra, som man ville. Jeg nåede ikke at se halvdelen af alle de steder, der var. Festivalen var også lang. Den var så lang, at man delte den op i opvarmningsdagene og musikdagene. Under opvarmningsdagene var der forskellige indslag og primært upcoming bands, og under musikdagene, hvor festivalpladsen med de store scener som Orange Scene åbnede, kom der store navne som Foo Fighters, The Weekend og Justice.
NUTIDENS UNGE
Det er fint med det fulde overblik af festivalen, men hvad fik DU så ud af det, Lea? En masse. Jeg blev oplyst. Jeg blev underholdt. Jeg festede. Jeg mødte og talte med fremmede mennesker. Jeg fik god mad og prøvede en del nye ting.
Hvordan det? Under opvarmningsdagene dukkede jeg op til mange spændende debatindlæg, som handlede om alt fra uddannelse og køn til forskelsbehandling af minoritetsgrupper og bekæmpelsen af racisme. En dag spillede jeg ”sex-jeopardy” sammen med mine naboer fra Handicamp. Det var organisationen Sex og Samfund, der stod bag projektet. Spillet gik i al sin enkelthed ud på, at man blev delt op i to grupper, og derefter så hurtigst som muligt at kunne råbe: ”Hvad er… En slikkelap…? Aseksualitet…? En regnbuefamilie…?”, som i det rigtige Jeopardy. Særdeles sjovt og lærerigt på samme tid. Jeg fik efterfølgende skrevet: LIGHED | ÆRLIGHED | KÆRLIGHED | … på mit telt. Det er en god souvenir, hvis jeg selv skal sige det. Skal vi snakke om festerne, var der rigeligt at tage af. Jeg deltog i et White Russian-party, hvor der blev uddelt omkring 400 White Russians efter først-til-mølle-princippet. En af mine hjælpere havde eskorteret mig derover. ”Lea, jeg finder lige nogle drinks til os”, jeg nikkede, og så var han væk. Jeg ventede. Der kom flere. Og flere. Og flere. Til sidst var der et
NUTIDENS UNGE
helt menneskehav, som jeg i et kort øjeblik var bange for at blive opslugt af. Men så var der heldigvis nogle ukendte piger, som dansede med hinanden, og der deltog jeg og lod mig rive med. Der var også 2 piger, der havde valgt at danse oven på campens højtaleranlæg. Det var temmelig blæret. Til koncerterne gik det også vildt for sig. Jeg dansede fuld og som besat til tonerne fra The XX og Trentemøller på handicappodierne ved Arena og Orange Scene, mens flag fra det meste af verden strakte sig op over publikummet bag mig. Jeg blev rørt, da Solange gik ned og krammede en fra publikum, og helt forelsket i Bogfinkevejs danske feel-good hiphop-musik. Derudover oplevede jeg åbenhed og mangfoldighed. Folk var virkelig gode til at flytte sig og gøre plads. Jeg blev mødt med smil og et ønske om, at jeg måtte have en god festival. Jeg faldt i snak med folk fra England og Miami. Spillede kosmos-bingo sammen med Mr. Fatman. Og endelig fik jeg prøvet nogle af alle de skøre parykker og sjove solbriller fra nogle af boderne. Det gik så vidt, at jeg begyndte at overveje, om jeg skulle farve mit hår blondt. Faktisk skete der så meget, at jeg havde brug for bare at blunde og slappe af flere omgange. En af dagene regnede det. Dagen efter måtte min hjælper og omkring 14 forbipasserende mennesker trække mig gennem et ocean af mudder for at gøre det muligt for mig at komme fra den ene ende af campingpladsen til den anden. Det resulterede i, at der var brug for en særdeles grundig rengøring
af mine dæk, da jeg kom hjem. Faktisk måtte man fjerne hjulene midlertidigt for at kunne fjerne mudderet helt. Ups… … og således gik det til, at jeg havde et bredt smil om læben. Var træt i hovedet. Smadret i kroppen. Og havde en kørestol, der blev sjasket ind i mudder. Ja, alt det og mere til har Roskilde været for mig.
"Hvad kunne Roskilde blive for dig? Tja, der er kun en måde at finde ud af det på…"
2018
På de følgende sider kan du se nogle stemningsbiller fra Roskilde Festival 2017...
15
16
NUTIDENS UNGE
NUTIDENS UNGE
17
FOLKEMØDET 2017
AF ZAKARIA NASER
Bornholm Bornholm Bornholm
Klokken er lidt i 5. Det er torsdag d. 15. juni 2017. Jeg sidder i Kastrup Lufthavn og kigger på afgangsskærmen. Bag mig er en køretur fra Odense og foran mig kun en halv times flyvetur, før jeg er på Bornholm. Nu skal flyet bare komme. Jeg har fået at vide fra Falck-personalet, der skal hjælpe mig om bord, at jeg skal være i lufthavnen halvanden time før afgang, så jeg fordriver tiden med at tænke tilbage på min dag. Jeg tog af sted fra Odense i god tid, så jeg kunne nå lidt ærinder i København, og efter en god, halv-sen frokost mødtes jeg med en af mine venner fra min studietid i København.
18
Han kørte mig og min hjælper til lufthavnen og kørte derefter min bil hjem til sig selv, så jeg kunne parkere gratis i stedet for at betale en bondegård for at parkere i lufthavnen. Så er det ved at være tid. Min hjælper og jeg bliver guidet mod gaten af to unge Falckkvinder. Da vi nærmer os, kan vi se, at der er gjort lidt ekstra ud af det i anledning af, at det er Folkemødets første dag. Lige før vi kommer helt til gaten, er der sat stande op, hvor alle dem, der skal til Folkemødet, frit kan forsyne sig med kaffe, kage og chokolade. På flyet er der igen god service og servering, på trods af at turen som sagt kun tager en halv time. Da
stewardessen havde været hele vejen rundt med kaffekanden, var det tid til landing. I Rønne Lufthavn blev vi hentet af selveste DHF-forkvinden Susanne Olsens hjælper, Claus. Klokken var ved at være 7, så vi var sultne og forhørte os derfor om aftensmaden. Claus fortalte, at vi skulle spise på røgeri i Allinge, hvor Folkemødet fandt sted. Jeg kan godt lide fisk, men jeg hader benene, så da jeg hørte ordet ”røgeri”, tænkte jeg straks på bornholmske røgede sild: skrækscenariet for min sult. Køreturen til Allinge tog en lille times tid, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på de røgede sild, der ventede. Troede jeg…
NUTIDENS UNGE
FOLKEMØDET 2017
Mine tanker fra tidligere, om at Bornholm på fiskefronten ikke havde andet at byde på end røgede sild, blev for alvor gjort til skamme, da vi nåede til Nordbornholms Røgeri på Kæmpestranden i Allinge. Udenfor restauranten blev vi taget imod af Kurt Holm Nielsen, der er netværkschef i Dansk Handicap Forbund, og da han havde spurgt, hvad vi ville have at drikke, var det ellers bare at gå ombord i den mest overdådige fiske- og skaldyrsbuffet, jeg nogensinde har set. Der kan man virkelig tale om et overflødighedshorn af alt godt fra havet. Selvfølgelig var der 5-10 forskellige slags sild, men der var også røget ål, fiskefilet, fiskefrikadeller,
NUTIDENS UNGE
skaldyrssalat, røget makrel og ørred, fiske- og skaldyrssuppe, varm- og koldrøget laks og rejer i en størrelse, man ellers normalt kun ser eller hører om i amerikanske film. Der var også æg, kyllingelår, kartoffelsalat og pommes frites til dem, der ikke var så meget til fisk og skaldyr. Jeg var så overvældet af udvalget, at jeg ikke fik taget nogen billeder, men I har mit ord for, at maden både var lækker at se og smage på. Udover at spise fik jeg også hilst på resten af DHF-delegationen, der udover Susanne og Kurt bestod af næstformand i DHF, John L. Sørensen, næstformand i DHF’s social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg (SAPU), Inger
Steen Møller, medlem af SAPU, Gitte R. R. Nielsen, afdelingschef i DHF, Jeppe S. Kerckhoffs, og kommunikations- og presseansvarlig i DHF, Mads Stampe. Sidst men ikke mindst var der Michael N. Larsen, der er afdelingsleder i DHF’s ulandsudvalg, og som nogle af jer måske husker fra årets landsmøde som ”ham med datteren, der ville spise tun for at tabe sig”. Han deltog kun første dag, så inden vi skulle mod Balka Strand syd for Nexø, hvor vi boede, skulle vi først køre Michael til havnen i Rønne. På vejen nåede vi at få et par glimt af Hammershus fra bilen. Da vi langt om længe nåede Hotel Balka Strand, var vi trætte, og klokken
19
FOLKEMØDET 2017
var blevet mange, så efter at have snakket lidt med Susanne og hendes hjælper, som vi boede i hytte med, var det tid til at se dyner.
Klokken er 10. Det er fredag d. 16. juni 2017. Der er en halv time til, jeg skal være med i debatarrangementet: ”Skal der mere gang i handicapbevægelsen?” i Bruger – Hjælper Formidlingens (BHF’s) telt på Folkemødet. Vi har været tidligt oppe, så jeg kunne være der i god tid, og da jeg ankommer til teltet, bliver jeg hilst velkommen af direktøren Jens Hornemann. Han fortæller, at det er ham,
20
der skal styre slagets gang, og at Kristian Hegaard fra Radikale Venstre, som nogle af jer måske husker fra UK’s temaweekend sidste år, desværre ikke kan være med i arrangementet alligevel. Han har fået kørestolsproblemer og venter på at få den repareret, så han trods alt kan være med i arrangementer senere på dagen. Jeg får hilst på de andre debatdeltagere, der så småt begynder at indfinde sig. Det er Cæcilie Nisbeth, formand i CP Ung, Ask L. Abildgaard, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund, og Sigrid S. S. Netteberg, projektmedarbejder i BHF og frivillig i SUMH.
Vi skal debattere og diskutere tilstanden i ungdoms-handicaporganisationerne. Hvor kommer vi fra og ikke mindst, hvor er vi på vej hen? Ikke overraskende finder vi forholdsvis fælles fodslag: Det går fint i de forskellige ungdoms-handicaporganisationer, men det skal ikke være eller blive en sovepude, for det kan godt blive bedre. En af de ting, jeg tager med mig, er vores enighed om at blive bedre til at samarbejde med hinanden de forskellige organisationer imellem for på den måde at stå stærkere. I en lille times tid debatterede vi og besvarede spørgsmål fra det fremmødte publikum,
NUTIDENS UNGE
FOLKEMØDET 2017
og efter debatarrangementet havde jeg fri. Udover at køre rundt for at se de forskellige stande fik jeg hørt 2 arrangementer. Det ene handlede om at være pårørende i psykiatrien og var et interview/en samtale mellem Sigrid fra debatarrangement tidligere på dagen og Liselott Blixt, byråds- og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. Egentlig virkede hun flink og sympatisk nok, men man kunne godt høre, at det er kommunalvalgsår. Det andet var – i disse Trump-tider – blevet kaldt: ”De alternative fakta på handicapområdet” og var en debat mellem Jakob Sølvhøj, folketingsmedlem for Enhedslisten,
NUTIDENS UNGE
Anni Sørensen, formand i Landsforeningen LEV, Carsten Rasmussen, borgmester i Lejre Kommune for Socialdemokratiet og Jesper Tynell, journalist og forfatter til bogen Mørkelygten, der netop omhandler politisk faktafifleri. Spændende debat med interessante vinkler, men igen kunne man mærke, at vi nærmer os kommunalvalget. Jeg fik også hørt Susanne tale om frivillighed på Speakers’ Corner. Til de interesserede tror jeg i øvrigt, at hendes tale kan læses i sidste nummer af Handicap-Nyt. Efter en lang og begivenhedsrig dag drog DHF-delegation efter aftensmaden igen mod
vores logi på Hotel Balka Strand, hvor vi var indkvarteret i nogle ferielejligheder/-hytter. Vi samlede os i den ene af hytterne, hvor vi hyggede, snakkede og fik lidt våde varer indenbords, inden vi gik hver til sit for at sove.
Klokken er alt for tidligt. Det er lørdag d. 17. juni 2017. Der er morgenmad på hotellet, inden vi begiver os vestpå. Min hjælper og jeg kører med Susanne og hendes hjælper Claus, og første stop er Folkemødet i Allinge for at sætte Susanne af. Derefter er ruten Rønne > København > Odense. Ahh, hjemme igen.
21
SKRIBENTER SØGES
Skribenter søges til vores medlemsblad!
Vil du være skribent for landets eneste magasin for unge med et handicap?
UNGDOMSKREDSEN DANSK HANDICAP FORBUND
Bliv skribent for vores medlemsblad Går du med en lille skribent i maven? Har du lyst til at dele dine tanker og idéer med andre unge? Har du lyst til at skrive en artikel om noget, du har oplevet? Anmelde en biograffilm, en god bog, en app eller noget helt fjerde... så hold dig ikke tilbage! Du behøver ikke at være super til at stave for at blive skribent, bare du har lysten til at udtrykke dig, så
skal der nok være andre, der læser korrektur samt renskriver artiklerne. Det kan også foregå på den måde, at du får en diktafon med ud til et interview, og så er der en anden, der efterfølgende skriver artiklen ind. Synes du, dette lyder spændende, så send en mail til mads@ungdomskredsen.dk og jeg vil kontakte dig for nærmere information. God skrivelyst!
DIGTE
S fie
fra
Digte
NORMAL … Hvis jeg var normal, Ville jeg så få det valg? At være ligesom dig, Men ville han så stadig elske mig? Hvis jeg var almindelig, Ville livet for mig så være rimelig? For hvis jeg var en anden, Ville vi så stadig elske hinanden? Sofie B.M. juni 2017
NUTIDENS UNGE
25
DIGTE
S fie
fra
Digte
JEG TAGER VERDEN I MIN HÅND! Jeg tager nu verden i min hånd, jeg vil nu af det fra jer skabe mit eget bånd! Jeg vil nu tage min verden med storm, og være glad for at jeg til jer her kom! Jeg vil aldrig mere se mig på det grå tilbage, for det er kun det allerbedste jeg vil med mig tage! Jeg glæder mig til at få min nye flotte glans, og sende en kærlig tanke til jer mens jeg på Egmont kysser min smukke prins! I har lært mig ting som jeg lige nu først rigtigt fatter, som jeg vil bruge når jeg bliver verdens største forfatter! Jeg tager verden i min hånd, for det er nu tid til at skabe mit eget bånd! Sofie B.M. juni 2017
NUTIDENS UNGE
27
SUMH Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Nyt fra
Projektet har to dele:
SUMH skal i sidste halvår af 2017 udføre projektet ”Sund seksualitet for unge med multiple funktionsnedsættelser”. Projektet er SUMH's fjerde projekt på seksualitetsområdet siden 2010.
Første del består af en undersøgelse på landets bosteder for unge med multiple funktionsnedsættelser. Undersøgelsen skal afdække, i hvor høj grad fagpersoner på bostederne i hele landet understøtter den seksuelle trivsel for unge med multiple funktionsnedsættelser. Undersøgelsen udkommer omkring oktober 2017. I anden del af projektet skal metoderne fra inspirationskataloget ”Multiple funkti-
Mads Knudsen
onsnedsættelser og seksualitet” udbredes til fagpersoner i hele landet. Der bliver i efteråret 2017 afholdt i alt 20 temadage for ca. 500 fagprofessionelle, der arbejder med målgruppen. For mere information kontakt specialkonsulent Kim Steimle Rasmussen, E: kim@sumh. dk eller T: 5190 7689
Ungdomskredsen på
NUTIDENS UNGE
29
DUF
DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD
Mads Knudsen
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
a r f t y N
Igen i år deltog DUF som partner for Folkemødet med en masse spændende på programmet. Se lidt af deres billeder fra Folkemødet her.
Gullashen blev skudt i gang af DUF's formand Kasper Sand Kjær, som derefter gav ordet videre ...
... til Mette Bock, som lagde vejen forbi og talte om, hvor vigtigt et mangfoldigt, dansk foreningsliv er for unge.
Fredag aften stod den på Foreningsgullash i spejderhytten. I strålende solskin samlede mere end 300 frivillige fra DUF's medlemsorganisationer sig.
I samarbejde med Verdens Bedste Nyheder afholdt DUF arrangementet ”Ung i verden”. Her blev de 17 verdensmål diskuteret af de ungdomspolitiske partier.
NUTIDENS UNGE
31
BESTYRELSEN
Bestyrelsen
Bestyrelsesmedlem Lea Hedegaard Boller lea-b@ungdomskredsen.dk
Formand Mads Knudsen Mobil: 25 12 10 21 mads@ungdomskredsen.dk
NĂŚstformand Zakaria Naser zakaria@ungdomskredsen.dk
NUTIDENS UNGE
Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjoern@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Trine Ringhejm Jensen trine@ungdomskredsen.dk
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Bestyrelsesmedlem Rie Lynge Rasmussen rie@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Jonas Grau Thomsen jonas@ungdomskredsen.dk
33
INDMELDELSE
Bliv medlem af
Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med. Benyt derfor muligheden for at indmelde dig på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk eller ring på tlf. 39 29 35 55. Her kan du også få oplysninger om aktuelle kontingentsatser. Du kan også bruge nedenstående indmeldingskort. Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt. Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Mads Knudsen på mads@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 25 12 10 21. Velkommen til Ungdomskredsen
Jeg har
et handicap
310 kr. 465 kr.
ikke et handicap
Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)
(måned)
(år)
Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap
Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede) Amputationskredsen HPV-update
(underskrift af det nye medlem)
Du kan også tilmelde dig på www.danskhandicapforbund.dk
Undertegnede ønsker at blive medlem af Dansk Handicap Forbund.
Kontingent 2017 Enlige Ægtepar/ Samboende
HUSK PORTO
Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup
✂
INDMELDINGSKORT