Nutidens Unge 1-2019

Page 1

NUTIDENS UNGE NR.1/2019 g - føl

k o o b ce

a F å sp

o

U

TEMA:

LV MS I

DO G N

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DANSK HANDICAP FORBUND


NUTIDENS UNGE U

Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.

TEMA:

LI V MS

DO G N

5 Leder

6

Bestyrelsens beretning 2018

Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen

11

At stå på egne ben og rollator

14

Julekursus 2018

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48

16

Landsmøde 2019

18

En grønskollings oplevelser

21

En personlig fortælling

23

Potentiale Portalen

25

Mulighed for legat

27

Digt af Mikkel Christensen

29

Nyt fra SUMH

31

Nyt fra DUF

33

Bestyrelsen

35

Indmeldelse

Formand: Zakaria Naser NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen. Layout og produktion: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk Forsidefoto: Af Sofie Lundsfryd Pedersen Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Redaktion: Mikkel Christensen Sofie Lundsfryd Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 12. april 2019.

NUTIDENS UNGE

Landsmøde

2019

SÆT KRYDS I KALENDEREN fra den 22. marts til og med den 24. marts 2019.

3


LEDER Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Zakaria Naser, formand

Tider skal komme, tider skal henrulle... Sådan skrev B.S. Ingemann for snart 170 år siden, og det kan der jo være noget om. Jeg sidder netop nu i mine forældres køkken og skriver på denne leder. I aften er det nytårsaften, der er ikke længe til. Ikke længe til Dronningens nytårstale, rådhusklokker og kransekage. Men inden da er der lige tid til at kigge tilbage på 2018. Tilbage i marts måned blev jeg valgt som formand for Ungdomskredsen – og tak for det. Det har været et spændende og begivenhedsrigt år for Ungdomskredsen, både med egne arrangementer og med deltagelse i messer, Forældrekredsens familieweekend og Dansk Handicap Forbunds kongres. Du kan læse mere i dette blad, hvor der bl.a. er beretning fra bestyrelsen samt beretninger fra årets kongres og julekursus. Ja, det har været et 2018 med nok at give sig til, men det er jo kun godt. Det har været

NUTIDENS UNGE

dejligt at se opbakningen til Ungdomskredsen i årets løb fra både gamle og nye ansigter. Jeg glæder mig til at se jer i 2019. Når der har været travlt, kan det en gang imellem også være meget rart med en pause og et pusterum. Derfor har det også været skønt for mig med en juleferie, som jeg har tilbragt hjemme hos mine forældre, hvor jeg har kunnet lade batterierne op. Samtidig har det også været en fin mulighed for at give mine hjælpere lidt ferie. Nu er det snart nytår, og så er det også tid til at komme i gang igen. I gang med dagligdagens dont, med arbejde, møder og en masse andet. Kigger vi frem på 2019, byder det også på en masse spændende ting for Ungdomskredsen. Den første spændende ting på programmet er landsmødet, som i 2019 er på Brogården ved Middelfart på Fyn. Det er fra 22.-24. marts, og det er her, du kan høre

mere om, hvad der sker i Ungdomskredsen og være med til at præge det fremtidige arbejde. Du kan desuden gøre din indflydelse gældende, når der er valg til bestyrelsen, som du selvfølgelig også selv har mulighed for at stille op til. Sidst men ikke mindst kan du jo selvfølgelig også bare komme for at få en sjov og hyggelig weekend med andre UK’ere. Jeg håber, vi ses til marts! Jeg vil til at slutte af her fra mine forældres køkken – det er snart tid til at rykke ind i stuen til nytårstalen – og det vil jeg gøre med Grundtvig med et tak for 2018. Vi ses i 2019 

”Velkommen, nytår og velkommen her!” Zakaria Naser Formand

5


BESTYRELSENS ÅRSBERETNING – 2018 Arrangementer og projekter

Landsmødet I 2018 var landsmødet på Brogården. Temaet var ”Bryd dine grænser”. Vi startede denne gang generalforsamlingen allerede fredag aften, og vi sluttede fredag aften af med punktet fremtidigt arbejde v. Jeppe S. Kerckhoffs, afdelingschef i DHF. I temaets ånd skulle vi bryde grænser ved at være lidt kreative og lave en drink, der skulle symbolisere UK. Lørdag afsluttede vi generalforsamlingen, hvor Mads Knudsen efter to år som formand gik af og nu er menigt bestyrelsesmedlem i stedet. Lea H. Boller havde valgt ikke at genopstille, og Mikkel Christensen blev valgt. Om eftermiddagen fortsatte vi med at bryde grænser med en konkurrence, hvor vi var inddelt i tre hold og bl.a. skulle mime, lave tegn og gæt og nynne sange. Temaet blev heller ikke glemt om aftenen, hvor vi havde stripshow med først en mandlig og derefter en kvindelig stripper.

Temaweekend

6

Efter at have været til en del arrangementer i træk på Brogården, var det til temaweekenden tid til at prøve noget nyt i form af Musholm. Temaet var sport. Fredag aften blev vi introduceret for og fik prøvet kræfter med boccia. Lørdag startede i første omgang lidt mindre aktivt ud, da vi hørte oplæg fra en PL-deltager i håndcykling. Efter oplægget var der mulighed for at prøve håndcykling. Lørdag eftermiddag gik med diverse halaktiviteter både med og uden instruktør heriblandt svævebane og hockey. Lørdag aften var der underholdning i form af freestylerap v. rapperen Elbanovic, der er tidligere MC’s Fight Night-vinder. Søndag sluttede vi passende weekenden af med at høre et oplæg om restitution.

NUTIDENS UNGE


BESTYRELSENS ÅRSBERETNING – 2018

Julekursus Til julekurset rykkede vi igen til en ny lokation. Denne gang Dronningens Ferieby. Temaet var "Voksen – hva' nu?". Vi lagde fredag ud med at høre erfaringsoplæg fra nogle af deltagerne om forskellige uddannelses- og jobordninger. Lørdag hørte vi oplæg om hjælperordninger, merudgifter, boligindretning, specialindretning på arbejdspladsen, job og job(an)søgninger samt om familielivet, når man har et handicap. Om aftenen fik vi spillet pakkeleg. Søndag hørte vi oplæg om projektet ”Flere studerende med handicap i job” v. Katrine Ibsen Larsen, projektkoordinator i Dansk Handicap Forbund.

Kalender

Samarbejder

u o H i v o j s r e m m So

2018 blev året, hvor Ungdomskredsen gentog succesen fra 2017 med en væghængt årskalender – denne gang for 2019. Kalenderen portrætterede denne gang nogle af UK’s mandlige medlemmer letpåklædt i forskellige kostumer, og idéen bag kalenderen var gennem de forskellige kroppe dels at vise den mangfoldighed og forskellighed, der er i UK, og dels at sætte fokus på og støtte op om kropspositivismen ved at skabe opmærksomhed omkring forskellige kroppe og forskellige funktionsnedsættelser. Kalenderen blev en næsten lige så stor succes som den første, desværre førte det ikke denne gang til medieomtale og dermed udbredelse af kendskabet til Ungdomskredsen gennem andre medier end vores egne og Dansk Handicap Forbunds.

I 2018 har vi fortsat vores samarbejde med Egmont Højskolen og dens elevforening, og vi har derigennem deltaget i og været med til at arrangere Sommersjov i Hou. Temaet for 2018 var ”#Fællesskaber”.

NUTIDENS UNGE

7


BESTYRELSENS ÅRSBERETNING – 2018

e d ø m s b a k s t n a t n e s æ r p Re i SUMH

Ungdomskre dsen har de ltaget med repræse ntanter til SU MH’s repræsentan tskabsmøde i Handicaporgan isationerne s Hus i Taastrup.

Oplæg på FAAE

I 2017 opstartede vi et samarbejde med Faaborgegnens Efterskole (FAAE). Det fulgte vi op på ved i april at være dernede for at holde oplæg om Ungdomskredsen for deres elever med handicap. De lyttede nysgerrigt og interesseret og fik desuden brochurer om Ungdomskredsen.

Oplæg for Forældrekredsen I marts 2018 var vi tre fra Ungdomskredsen, der var inviteret med til Forældrekredsens familieweekend for at holde oplæg om vores oplevelser med inklusion. Det blev en god og givende dag for begge parter.

8

NUTIDENS UNGE


BESTYRELSENS ÅRSBERETNING – 2018 Deltagelse i messer og andre arrangementer

Folkemødet I 2018 var Ungdomskredsen repræsenteret på Folkemødet ved Mads Knudsen. Vi var inviteret til at deltage i et debatarrangement arrangeret af DUOS (det tidligere Bruger – Hjælper Formidlingen), der var udformet som et fremtidsværksted om fremtidens handicapboliger.

Rehab Ungdomskredsen havde i maj 2018 en stand på Rehab-messen sammen med de andre specialkredse i DHF, hvor vi fik fortalt om os selv, snakket med potentielle nye medlemmer og fik delt brochurer ud.

t” e s s a p m o k l a i c e p ”S

Ungdomskredsen havde i 2018 en stand på messen ”Specialkompasset” i Roskilde, hvor vi fik fortalt om os og fik delt brochurer ud.

NUTIDENS UNGE

9


BESTYRELSENS ÅRSBERETNING – 2018

Dansk Handicap Forbunds 20. kongres 2018 var kongres-år i Dansk Handicap Forbund, og som altid havde Ungdomskredsen delegerede med. Denne gang havde vi mulighed for at stille med hele bestyrelsen til kongressen, som bl.a. bød på næstformandsskifte i Dansk Handicap Forbund. Ny næstformand blev Rikke Kastbjerg, formand i DHF-Århus/Randers, der tog over for John L. Sørensen, der havde valgt at stoppe som næstformand i Dansk Handicap Forbund efter mange års tro tjeneste. Kongressen var og er altid en god mulighed for Ungdomskredsen til at erfaringsudveksle og netværke med de andre dele af Dansk Handicap Forbund.

Kommunikation

Det går godt i Ungdomskredsen, men dermed ikke sagt at der skal hviles på laurbærrene. Vi har i bestyrelsen et godt samarbejde, hvor alle har fået uddelt roller og arbejdsopgaver, så man hver især ved, hvad ens primære ansvarsområde er. Dette skal fortsætte mindst lige så godt, som det gør nu. I fremtiden vil vi gerne styrke og udbygge de nuværende samarbejder, vi har – både internt i DHF med både hovedforbund, specialkredse og lokalafdelinger og eksternt med fx SUMH, FAAE og Egmont Højskolen – men vi vil også gerne prøve at skabe flere

10

NR .1 /2 018

- følg os

book

på Face

N GE NUTIDENS UN R .2 /2 018

Vi er de sidste par år blevet endnu bedre til at bruge Facebook i vores kommunikation. Her poster vi nyt både fra os selv og fra andre relevante medier. Derudover opretter vi altid vores arrangementer som begivenheder på Facebook, og man kan der følge med i de seneste nye opdateringer om fx programmet. Sidst men ikke mindst bruger vi Facebooksiden til kommunikation med medlemmer og andre, der enten skriver kommentarer eller beskeder privat til siden. Vores medlemsblad, Nutidens Unge, udkommer fire gange om året og indeholder alt lige fra spændende artikler, digte og personlige fortællinger fra både medlemmer og ikkemedlemmer til invitationer til vores arrangementer, billeder og beretninger fra disse samt rene nyhedshistorier. Vi har også stadig en hjemmeside, hvor vi ligeledes opslår relevante nyheder fra både os selv og andre. Derudover kan man på hjemmesiden se kontaktoplysninger på de forskellige bestyrelsesmedlemmer samt finde de seneste numre af vores blad, Nutidens Unge, referater fra bestyrelsesmøder og andre relevante dokumenter.

Fremtid

NUTIDENS UNGE

MAGASINET FO

UNGDOMSK

REDSEN

R UNGE MED HA

NUTID

NDICAP

DANSK HAN DICAP

FORBUND

ENS U N NR.3/

GE

2 018

k

boo

lg

ace åF

p os

NUTIDE - fø

INET MAGAS N SKREDSE - følg

NS U N G

P MED HANDICA FOR UNGDEA N S K H A N D I C A P F O R B U N D k

o acebo s på F

UNGDOM

o

N R .4 /2 E 018 - følg os

MAGA

UNG

DOM

SINET

SKRE

DSEN

book

på Face

FOR U

NGE M DAN

TEMA FÆ L L E : SSKAB

ED HA

SK H AN

DICA

NDICA

P FO RB

P

UND

TEMA: S POR T MAGAS

UNGD

OMSK

INET FO

REDS

EN

R UNGE

MED HA

DANS

K HAN D

NDICAP

ICAP

FORB

UND

samarbejder til fx andre relevante handicaporganisationer og uddannelsesinstitutioner. I forlængelse heraf kan det i øvrigt nævnes, at der bl.a. allerede er en temadag under opsejling til august i et samarbejde med DHF-Lillebælt. Derudover vil vi (sikkert som alle andre) selvfølgelig gerne have flere medlemmer, og vi håber også at kunne aktivere flere af de nuværende. Derfor skal vi selvfølgelig også arbejde for at gøre Ungdomskredsen mere synlig både i den offentlige debat, men selvfølgelig også i handicapverdenen.

NUTIDENS UNGE


AT FLYTTE HJEMMEFRA

At stå på egne ben og rollator

Foto | Privat

Af Sigrid Stilling Netteberg At flytte hjemmefra er skræmmende. Det er hårdt. Det er krævende. Det er lærerigt. Det er livgivende. Det er det hele værd.

NUTIDENS UNGE

Jeg flyttede hjemmefra i marts 2011. Jeg havde vidst i ret lang tid forinden, at jeg gerne ville flytte til København, dels fordi det var der mange af mine venner flyttede til, og fordi jeg efter 21 år med en tryg forstadsopvækst i Birkerød i Nordsjælland følte mig rustet og mere end klar til at stå på egne ben og lade mig forføre af storbyens puls. Helt på egne ben stod jeg, og står jeg nu ikke, for i mit tilfælde er mine ben ledsaget af en rollator. Så her hedder det altså ”stå på egne ben med egen rollator”. Derfor havde jeg gjort mig ret mange tanker og forberedelser, inden mine forældre og jeg pakkede det værelse ned, som havde været mit gennem hele min barndom og teenageår, fyldte den røde Ford Transit og kørte mod Københavns Nordvestkvarter. Jeg havde gjort mig ret mange overvejelser om, hvor og hvordan jeg gerne ville og kunne

bo. Hvor i byen ville det være godt at være placeret i forhold til, at jeg skulle i bil til Roskilde Universitet for at passe mine studier? Er der elevator i bygningen? Kan min bil blive parkeret så tæt på bygningen, at der ikke er for langt at gå? Kan min Mini Crosser blive ladt op i nærheden af lejligheden? Hvor stort er badeværelset? Kan jeg selv komme rundt i køkkenet? Min veninde, som jeg skulle flytte sammen med, var rundt og se en del lejligheder, før vi fandt den rette.

Intet kan blive helt perfekt Efter måneders søgen fandt vi den rette lejlighed. Køkkenet og badeværelset var godt. Den var god til deling – endda så stor, at vi kunne få en tredje person ind og dermed lavere husleje, hvilket var eftertragtet, da vi levede på SU-budget. Lejligheden levede op til ret mange af de kriterier, jeg havde sat,

11


U

TEMA: Min ultimative flytte-hjemmefra-liste:

LIV MS

D NG O

AT FLYTTE HJEMMEFRA

Husk at komme i gang i god til med at søge bevillinger, hvis du flytter til en ny kommune. Væbn dig med tålmodighed i forhold til at finde den rette lejlighed. Men vær også parat til at gå på kompromis med det, du kan. Lav selv research i god tid på, hvilke hjælpemiddeller du har brug for. Det gør processen lettere. Hvis du bor i en lejebolig, kan du få forhøjet boligstøtte. Søg i god tid. Husk at få forsikringer på plads. Læg et budget (det har jeg først lige fået gjort snart otte år efter).

men ikke dem alle. Der var fx to elevatorer, hvilket betød dobbelt risiko for, at en af dem ville gå i stykker. Derudover kunne jeg ikke selv åbne hoveddørene eller opgangsdøren, så jeg var afhængig af, at Københavns Kommune ville bevilge mig døråbnere. Men jeg tror, det er vigtigt ikke at forvente, at alt er perfekt fra starten, og man bliver nødt til at gå på kompromis med det, der er muligt. Det gjorde jeg. For ellers var jeg bange for, at der ville gå for lang tid, før jeg kunne flytte.

Ny hverdag, nye rutiner Den største udfordring for mig ved at flytte hjemmefra var at indrette mit liv efter nye rutiner. Jeg skulle regne ud, hvor lang tid det tog for mig at stå op. Hvor lang tid det tog at gå i bad, hvor lang tid det ville tage at tage tøj på, og hvor lang tid det tog for mig at lave mad. Jeg brugte lang tid på at regne ud, hvordan jeg kunne indrette mit værelse og vores fælleslokaler i lejligheden, så de passede til mine behov og derigennem optimere og gøre mine rutiner hurtigere og mere effektive. Jeg fandt ud af, hvor stor en frihed det gav at få lov til at indrette noget, der passede til mine behov. Hos mine forældre var jeg ofte gået på kompromis med dette, for det vigtigste dér var familiens samlede behov, der selvfølgelig vægtede højst. Jeg havde også ret hurtigt besøg af en ergoterapeut fra kommunen, som skulle se,

NUTIDENS UNGE

hvilke hjælpemidler jeg havde brug for i mit nye hjem. Jeg fik greb til forskellige steder i lejligheden, badestol, håndtag til toilettet og døråbnere til næsten alle døre i min bygning. Dog ikke til hoveddøren for jeg havde jo altid en hjælper med, når jeg skulle ud ad døren, sagde Københavns Kommune. Det viste sig ikke at være så let.

Den rette hjælp Min næste udfordring var, at jeg brugte et halvt år på at overbevise kommunen om, at jeg var berettiget til en BPA-ordning. Dette var ikke faldet på plads, da jeg flyttede. Selvom jeg startede ansøgningsprocessen i god tid inden, gik der alligevel et halvt år, før det hele faldt på plads. Det gjorde hele min første tid ekstra stresset og hård. For ikke nok med at jeg skulle forholde mig til alle de udfordringer, som alle unge, der flytter hjemmefra, skal forholde sig til, så skulle jeg gøre det samtidig med en konstant usikkerhed over, om jeg ville kunne få min hverdag til at hænge sammen på længere sigt. Det blev ikke mindre stresset af, at jeg i det halve år fik besøg af hjemmehjælpen, til det andet faldt på plads. Det var ikke særligt rart at lukke et nyt menneske ind i sin lejlighed hver dag og ikke få den rette hjælp, man har brug for, samtidig med at jeg havde et fuldtidsstudie ved siden af. Heldigvis faldt det på plads, og roen og rutinen indfandt sig.

Jeg er ikke besværlig Det var ikke kun på det praktiske plan, at jeg lærte en masse af at flytte hjemmefra. Det var i høj grad også på det menneskelige. Jeg flyttede som sagt sammen med to. Vi havde gået på efterskole sammen og kendte hinanden godt, de to har ikke et handicap. Jeg husker, at jeg gjorde mig ret mange tanker omkring, at jeg for alt i verden ikke skulle fremstå besværlig at bo sammen med. Jeg var vildt bange for, at de skulle fortryde, at de var flyttet sammen med mig, fordi min CP ville vise sig fra en ny og mere besværlig side. Jeg fandt ud af, at når man flytter sammen med nogen, kan man ikke skjule noget for hinanden. Det var grænseoverskridende for mig, at de skulle se alt det, jeg ikke kunne og måske finde det besværligt og træls. Heldigvis lærte de mig, at jeg ikke er besværlig. De lærte mig, at det er OK at bede om hjælp. For alle mennesker har jo brug for hjælp, og vi har som regel lyst til at hjælpe dem, der står os nærmest. Jeg lærte også, at det at bede om hjælp ikke nødvendigvis signalerer, at man er krævende, men at det i højere grad signalerer, at man har tillid til de mennesker, som man har rundt om sig. Det var en vigtig livslektie for mig at lære, som jeg er helt overbevidst om, at jeg ikke ville have fået, hvis jeg var blevet hjemme hos mine forældre. Det skulle jeg ud at stå på egne ben og rollator for at opdage.

13


Det var overskriften og temaet, da UK holdt julekursus i Dronningens Ferieby ved Grenaa d. 30. november – 2. december 2018, og diskussionslysten var stor, da vi diskuterede alt fra merudgifter og arbejdsliv til boligindretning og familieliv.

Mikkel, Mads og Zakaria, som hver især delte ud af deres erfaringer inden for arbejdslivet. Ovenpå en lang køretur – og en forsmag på weekendens program – blev fredagen afsluttet med chips og cola/øl inden lørdagens program.

Lørdag: oplæg og julehygge Af: Sofie Lundsfryd Pedersen Kursen er sat. Bilen sat i gear. Næste stop er årets julekursus i Dronningens Ferieby i Grenaa. Spændingen stiger i takt med, at kilometerantallet bliver mindre og mindre, og målet kommer nærmere og nærmere…

Fredag aften: personlige historier Vi nåede frem til et hyggeligt ferieområde, hvor indkvarteringen foregik i takt med, at folk ankom. En spændende weekend med snak og oplæg omkring overgangen fra ung til voksen ventende forude. Efter at alle havde meldt deres ankomst, og et tiltrængt aftenmåltid var slugt, kunne weekendens program begynde. Bjørn åbnede ballet med at fortælle om sin vej op gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Han blev efterfulgt af

Lørdag bød på både oplæg og debatter aom alt lige fra det juridiske omkring hjælpeordninger og boligindretning til snak om jobansøgninger og familielivet, når man har en BPA-ordning. Formiddagen startede ud med oplæg fra socialrådgiver Dorthe Stief Christensen fra Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam. Hun fortalte blandt andet om kompensationsprincippet, som sikrer, at personer med funktionsnedsættelser kompenseres, så der gælder lige muligheder for alle. Undervejs i oplægget berørte hun også emner som serviceloven, hjælpeordninger og merudgifter, hvor hun fortalte om borgernes rettigheder og om kommunerne, der sommetider omgår reglerne lidt letsindigt. Herefter blev ordet givet videre til ergokonsulent Maria Vogt, som fortalte om, hvordan man kan få hjælp til boligindretning og

U

TEMA:

14

LV MS I

DO NG

NUTIDENS UNGE


specialindretning på arbejdspladsen, samt hvordan kommunen tager hjem til borgeren for at lave en vurdering af, hvad der skal til, for at det konkrete hjem bliver funktionelt for den enkelte borger. Ligeså fortalte Maria om, hvordan kommunen så vidt muligt prøver at kompensere på arbejdspladsen, så borgeren kan arbejde på lige vilkår med de øvrige medarbejdere. Efter en eftermiddag med diverse oplæg om jura, lovgivning og borgernes rettigheder bevægede vi os over i de mere personlige oplæg, hvor Gitte R. R. Nielsen indtog scenen og fortalte om familielivet, når man har en BPA-ordning. Gitte fortalte sin rørende, personlige historie om sit sygdomsforløb ind og ud af hospitaler og om, hvordan hun med 24-timers hjælp får det hele til at fungere med både børn, mand, hjælpere og et godt sexliv. Kort sagt fortalte hun om sit familieliv, men hvad med det gode arbejdsliv? Netop det gode arbejdsliv kom tidligere UK-formand Rikke Kastbjerg og talte om. Hun fortalte om sin personlige rejse ud på arbejdsmarkedet og op ad karrietrappen. Snart bevægede oplægget sig over til at blive en debat om, hvad

NUTIDENS UNGE

den gode ansøgning indeholder, og hvorledes den skal bygges op, når man måske ikke har alverdens arbejdsmæssig erfaring. Lørdag aften bød på pakkeleg og hygge på kryds og tværs, hvor der blev udskænket farverige drinks til dem, der havde en tør plet. Diverse bræt- og kortspil blev også smidt på bordet til dem, der var i deres konkurrencelystne hjørne.

Søndag: oplæg, evaluering og god jul Søndagen bød på brunch og oplæg ved projektkoordinator i Dansk Handicap Forbund Katrine Ibsen Larsen, som præsenterede et nyopstartet projekt i Dansk Handicap Forbund ”Flere studerende med handicap i job”. Hun fortalte om, hvor langt de var nået, og hvilke personer de havde kontaktet indtil videre. Til sidst lagde hun desuden op til en debat om, hvem vi fra UK syntes, at de med fordel kunne kontakte. Kursen er sat hjemad. Bilen sat i gear igen. Dronningens Ferieby kan knapt anes i bakspejlet, mens jeg tænker på den korte mundtlige evaluering, og at vi sluttede af med at ønske hinanden god jul og godt nytår.

15


Landsmøde Fredag den 22. til søndag den 24. marts Det kommer til at foregå på: Brogaarden Abelonelundvej 40 5500 Middelfart. Medlemspris: 500 kr. (450 kr.*) 700 kr. (630 kr.*) for enkeltværelse Pris for ikke-medlemmer: 600 kr. (540 kr.*) 800 kr. (720 kr.*) for enkeltværelse *10 % rabat (priserne i parentes) ved tilmelding og betaling SENEST den 30. januar. Tilmeldingsfristen er 1. marts (fuld pris fra 31. januar til 1. marts). Alle priser er inkl. én hjælper. Pengene skal overføres hertil: Reg.: 4180 Konto.nr.: 4777149482 Tilmelding og betaling er bindende ved hver af de to deadlines. Dvs. at hvis man tilmelder sig til rabatpris, er betalingen bindende ved rabatperiodens udløb, og hvis man tilmelder sig til normalpris, er betalingen bindende, når sidste tilmeldingsfrist er overskredet.

16

FORELØBIGT PROGRAM Fredag d. 22. marts 15.00-17.00: Velkomst og indkvartering 18.00-19.30: Aftensmad 20.00-21.30: Landsmødet starter Derefter hygge ad libitum

Lørdag d. 23. marts 08.00-09.00: Morgenmad 09.30-12.00: Landsmødet fortsætter 12.00-13.00: Frokost 13.15-15.00: Landsmødet afsluttes 15.15-17.00: *Program følger hurtigst muligt* 18.00-19.30: Aftensmad 20.00-: Program følger hurtigst muligt Derefter fest og hygge ad libitum

Søndag d. 24. marts 08.00-09.30: Brunch 10.00-12.00: Åbent hus-arrangement: Networking med de andre dele af DHF 12.00-13.00: Frokost 13.00-14.00: Evaluering

Du kan tilmelde dig lige her: https://da.surveymonkey.com/r/9VRBNRY

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

NUTIDENS UNGE


2019 Vil du være en del af Ungdomskredsens bestyrelse? Til vores landsmøde i marts er der flere måder, hvor du kan få indflydelse på Ungdomskredsens arbejde fremover. Dels kan du selvfølgelig være med til at stemme og dermed vælge bestyrelsesmedlemmer, men du har faktisk også muligheden for selv at stille op til bestyrelsen. Stiller du op til bestyrelsen, kan du få en enestående mulighed for at prøve kræfter med bestyrelsesarbejdet – alt lige fra at være med til selve møderne og tage beslutninger om stort og småt og

Generalforsamling v/ landsmøde i Ungdomskredsen DAGSORDEN

1. Valg af dirigent 2. Valg af referent

til planlægning af fx arrangementer og af Ungdomskredsens blad, Nutidens Unge. Du vil få fantastisk erfaring med frivilligt arbejde, der desuden vil pynte på CV’et. Vi har ca. en håndfuld bestyrelsesmøder om året, og hvert 2. år er der kongres i Dansk Handicap Forbund, hvor vi sender et antal medlemmer – for det meste fra bestyrelsen – af sted som repræsentanter for Ungdomskredsen. Sidste kongres var i 2018, så den næste er i 2020. Man kan vælge at stille op til Ungdomskredsens bestyrelse for 1 eller 2 år. 1. marts er deadline, hvis du overvejer at stille op til bestyrelsen og gerne vil have et indlæg i vores valgavis. Du kan stadig stille op efter 1. marts men kan derefter ikke nå at få et indlæg i valgavisen. Hvis du har lyst til at stille op til bestyrelsen, kan du sende dit indlæg til vores valgavis til Mikkel fra bestyrelsen inden 1. marts på: mikkel@ungdomskredsen.dk

Stil op, kom med helt ind i maskinrummet og vær med til at bestemme, hvilken retning Ungdomskredsen skal bevæge sig i!

3. Valg af stemmetællere 4. Årsberetning fra bestyrelsen 5. Årsregnskab 6. Indkomne forslag 7. Fremtidigt arbejde 8. Valg af bestyrelse 9. Eventuelt

NUTIDENS UNGE

17


DANSK HANDICAP FORBUNDS 20. KONGRES

En

grønskollings oplevelser på

Dansk Handicap Forbunds 20. kongres Sidste weekend i efterårsferien – 19. til 21. oktober 2018 – afholdt Dansk Handicap Forbund kongres på Egmont Højskolen. De ikke færre end 125 delegerede og andre diskuterede, stemte for og imod forskellige forslag og uddelte hele to priser. Jeg var med for første gang, og det var alt andet end kedeligt. Af Mikkel Christensen Foto: Claus Haagensen Jeg var helt grøn, da jeg var med som delegeret nummer 114 og den ene af syv repræsentanter fra UK på Dansk Handicap Forbunds 20. kongres tilbage i oktober. Dansk Handicap For-

bunds logo er også grønt, så det lyder som om, at jeg havde rigtig meget erfaring. Det havde jeg ikke. Jeg havde aldrig prøvet at være med til kongres før. Til gengæld havde jeg prøvet at være til landsmøde i UK mange gange før, så jeg troede, at jeg havde godt styr på, hvad der skulle ske. Det havde jeg ikke. Jeg var slet ikke forberedt på antallet af mennesker, slet ikke forberedt på at mærke historiens vingesus, slet ikke forberedt på de lange diskussioner. Siden er jeg blevet klogere. Vi skriver januar 2019, og lige nu skal jeg skrive en beretning om kongressen til Nutidens Unge. Det store spørgsmål er bare: Hvad skal jeg tage med? Der skete så meget.

Heldigvis har jeg kunnet alliere mig med landsformand Susanne Olsen, som må siges at være erfaren, når det gælder kongressen. Ifølge den mundtlige beretning deltog hun for 19. gang ved en kongres og aflagde beretning for 7. gang som landsformand. Før jeg rigtig sætter mig til tasterne, skimmer jeg Susannes svar på de spørgsmål, som jeg har sendt hende om kongressen. Mens mine øjne langsomt bevæger sig fra venstre mod højre linje for linje, bliver jeg enig med mig selv om, at det ikke kan gå helt galt, hvis jeg starter fra en ende af…

Hvad synes du, at vi fra UK kan tage med hjem? …så det vil jeg gøre – helt bogstaveligt fra slutningen faktisk. De tre sidste spørgsmål handler nemlig om, hvad hun synes, at vi fra UK kan tage med hjem fra kongressen. Her skriver Susanne blandt andet: ”Jeg synes, det kunne være rigtigt spændende at høre jeres bud på, hvad god frivillighed er, og hvordan man kan udvikle den i takt med tiden. Herudover vil jeg rigtig gerne høre, hvordan I tænker socialpolitikken i Danmark skal udvikle sig.” Det er ikke så mærkeligt, at hun griber fat i socialpolitikken og frivilligheden, for begge dele var store temaer på kongressen og fyldte også en del i hendes mundtlige beretning. Derfor har jeg spurgt Susanne, hvorfor det var nødvendigt at sætte spot på netop de temaer. Om det første – socialpolitikken – skriver hun, at vi står i en brydningstid, at vi har været igennem finanskrisen, at der derfor er kommet stort fokus på økonomi frem for mennesket, og at denne udvikling har bevirket, at mange oplever, at de falder igennem systemet og bliver glemt. Som hun siger: ”Idéen med en stærk socialpolitik er jo netop at hjælpe dem, der har det sværest. Det gavner samfundet som helhed, når alle er med, det sikrer ro og sammenhæng.”

18

NUTIDENS UNGE


DANSK HANDICAP FORBUNDS 20. KONGRES

Om det andet – frivilligheden – skriver hun, at en frivillighedspolitik er vigtig, fordi Dansk Handicap Forbund pr. definition er en frivillig organisation. Samme sted slår hun fast, at frivillighedspolitikken, som vi vedtog på kongressen, ikke er en facitliste men en proces, der berører hele forbundet. Samtidig slår hun fast: ”Når man laver en politik, giver det anledning til, at vi får nogle værdifulde drøftelser, som vi ellers ikke ville have fået – det flytter os som organisation, fordi diskussionerne får emnerne sået i enkeltpersoner, som herefter kan arbejde for at omsætte dem.”

Dansk Handicap Forbund – en levende organisme Dansk Handicap Forbund er efterhånden en ældre dame – i 2019 fylder hun faktisk 94 år. Susanne var i sin mundtlige beretning meget bevidst om, at hun – den 94-årige dame – skal danse i takt med tiden. Når jeg spørger til, hvorfor det er vigtigt, at forbundet finder sig selv i en ny tid, svarer Susanne, at forbundet er en levende organisme, og at det gælder om hele tiden at tiltrække medlemmer og lytte til deres ønsker, så organisationen fortsat er så stærk, at politikere og andre interessenter vil høre på os og arbejde sammen med os. Det der med at se forbundet som en levende organisme giver god mening på mange måder. Under drøftelserne om det fremtidige arbejde, som i sagens natur pegede fremad, talte vi om organisationen, tilgængelighed og transport samt social- og arbejdsmarkeds-

NUTIDENS UNGE

politik, fordi de forskellige udvalg i Dansk Handicap Forbund: bygge- og trafikpolitisk udvalg (BTPU), social- og arbejdsmarkedspolisk udvalg (SAPU) og ulandsudvalget (UU) hver især bruger medlemmernes input til at udvikle politikker på disse områder. Som Susanne forklarer: ”De drøfter de aktuelle udfordringer og lægger et spor for vores politiske arbejde.” At Dansk Handicap Forbund er en levende organisme betyder også, at der indimellem sker udskiftninger på forskellige poster. Rikke Kastbjerg blev eksempelvis valgt som ny næstformand, efter at John L. Sørensen havde valgt at trække sig fra posten efter lang og tro tjeneste. Han fik en fortjent afskedssalut lørdag aften, hvor anekdoterne stod i kø. Det var sjovt at være med til, for her mærkede jeg historiens vingesus – de fleste af anekdoterne stammede nemlig fra før, jeg blev født eller var barn. Historiens vingesus mærkede jeg også, da vi ved kongressens start tændte et lys for dem, som vi havde mistet siden sidste kongres. Det var en tradition. Jeg forstod dog hurtigt, at ikke alt var, som det plejede at være. Ole Lauth, som i 27 år var forstander på Egmont Højskolen og forkæmper for handicapbevægelsen, tabte kampen imod kræften i marts 2018. Jeg gik selv på Egmont Højskolen i foråret 2011, så jeg kendte Ole, men jeg vidste ikke, at Dansk Handicap Forbund i 2008 indstiftede Lauth-prisen for at hædre Oles og hans far Olufs mangeårige engagement på det handicappolitiske område.

En overskrift på kongressen 2018 I mine spørgsmål til Susanne beder jeg hende sætte en overskrift på kongressen 2018. Hun svarer uden tøven: ”Min overskrift skulle være ’fællesskab’. Det siger jeg, fordi kongressen handlede om, hvordan vi sammen løser fælles udfordringer, mens der slet ikke var tale om interne uenigheder om, hvor vi skal hen, og hvordan vi vil gøre det.” Jeg forstår hende godt, og jeg er enig, fordi jeg som grønskolling lærte noget vigtigt om fællesskabet i forbundet på kongressen. Det fællesskab omfatter også andre uden for Dansk Handicap Forbund. Den tanke ramte mig, fordi jeg altid har tænkt, at der var vandtætte skodder imellem de forskellige handicaporganisationer. Jeg blev klogere, for Dansk Handicap Forbunds priser, Lauthprisen og Arbejdsmarkedsprisen, gik begge til folk uden for forbundet. Førstnævnte gik til Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen, og sidstnævnte gik til Randers FC Jobakademi. Således klogere og mindre grøn sidder jeg nu og skriver beretningen om kongressen 2018 færdig. Imens tænker jeg på UK’s pendant til kongressen – landsmødet – som i år finder sted 22.-24. marts på Brogården i Middelfart. Samtidig kan jeg ikke helt slippe Susannes sidste kommentar og opfordring i sine svar på mine spørgsmål: ”I gør det allerede rigtig godt, men prøv at tænke vildt og stort. I er fremtiden.”

19


DO NG

U

LIV MS

EN PERSONLIG FORTÆLLING

TEMA:

Mit liv som studerende på Roskilde Universitet

Foto | Privat

Man skulle ikke tro, at studie og sygdom kunne gå hånd i hånd, men i mit tilfælde er det lykkedes. Men det var aldrig lykkedes uden tætte studieveninder, der forstår min situation og professorer, der tager hensyn til min situation.

EN PERSONLIG FORTÆLLING Af: Tanya R. Miguel Petersen, stud.cand.comm., RUC Mit studieliv har været hektisk, og det har været præget af meget usikkerhed og studiestress. Så på den måde ligner mit studieliv alle andres. Men med et fysisk handicap og daglige smerter skiller jeg mig alligevel lidt ud fra mængden. Her er min fortælling som studerende.

Hvordan studiet og sygdommen har ændret mig som person Før jeg startede på universitetet – og før jeg blev syg – var jeg en del af det såkaldte ”karakterræs”. Jeg var en yderst, ambitiøs 12-talspige, der aldrig lyttede til min trætte krop, og så var jeg overbevist om, at livet skulle måles med et tal på en skala. Sådan er det heldigvis ikke længere. Gennem min tid på

NUTIDENS UNGE

studiet har jeg lært, hvad det vil sige at lytte til mig selv og min krop og tage mig tid til, hvad jeg synes, skal tillægges energi og værdi. Men det har været en hård proces. Jeg kan huske, jeg ikke turde fortælle folk, hvad min situation gik ud på, og hvorfor jeg havde ondt i ryg og ben. Jeg delte det kun med personer, som jeg skulle arbejde med til semesterprojekter, fordi vi skulle bruge så meget tid med hinanden. Jeg følte mig forkert og utilpas, og jeg gjorde alt for ikke at skille mig ud. Jeg tog til fester, høj på medicin; jeg påtog mig mange arbejdsopgaver; og jeg tog sågar et arbejde i en H&M, hvor jeg løb rundt med 120 km/t – ikke så smart, når jeg tænker tilbage den dag i dag. På mit 5. semester ændrede min situation sig markant, da jeg fik min diagnose. For da fik jeg endelig forståelse for, hvad mit handicap betød, og hvordan min fremtid ville udarte sig. Endelig var der noget, der slog klik. Jeg begyndte at gå med krykker og satte bogstavelig talt farten ned. Jeg besluttede mig også for, at det ville være bedst at dele viden om min situation med SPS-hjælp, studieveninder og mine professorer. På den måde skulle jeg ikke tænke over, hvad de måske tænkte om mig. Og det gav pote. Alle var yderst hjælpsomme. Jeg fik besked på, at jeg bare skulle spørge efter hjælp, og jeg fik det ene skulderklap efter det andet, fordi jeg studerede på trods af min situation. Den ene af mine kursusholdere tilbød at hente en sofa ind i kursuslokalet, så jeg kunne lægge mig, når jeg blev træt; den anden løb bygningen rundt for at finde en bedre stol til mig. Studieveninder tog hensyn til mig, og vi lavede arrangementer, hvor jeg kunne deltage og ikke føle mig udenfor.

Et andet livssyn Jeg havde aldrig troet, at jeg ved at tale højt om min situation kunne ændre så meget i

–  Tanya er 24 år og bor i Brøndby hos sine forældre –  Er diagnosticeret med Transversal Myelitis, en sjælden nervesygdom, som er blevet værre med årene –  Startede på RUC i 2014 –  Fik først en diagnose på 5. semester –  Fik Bachelor i Kommunikation og Engelsk i 2017 –  Holdt syge-sabbatår 2017-2018 –  Startede på Kandidat i Kommunikation og Arbejdslivsstudier i 2018

mit liv. Og jeg ville ønske, at jeg havde gjort det noget før. Ikke lang tid efter fik jeg et 4-tal i en opgave, og jeg husker, at det slet ikke gik mig på. Jeg husker, at jeg tænkte, at et tal ikke ville kunne ændre på min situation og mit handicap, så hvorfor tillægge det så meget energi? Jeg er et eksempel på, at et studieliv kan forenes med et bevægelseshandicap. Citat: Tanya, fysisk handicappet Jeg er et eksempel på, at et studieliv kan forenes med et bevægelseshandicap. Det kræver bare lidt planlægning. Mit råd til personer med et handicap, der vil studere, er: TAL HØJT. Mit studieliv blev først meget bedre, da folk forstod mig. Vi bliver nødt til at tale højt om vores behov til SPS-hjælp, kursusholdere, professorer, vejledere og studiekammerater m.fl., for vi kan ikke klare alt selv – og det gælder både personer med og uden et handicap.

21


NYT INITIATIV TIL UNGE JOBSØGENDE

– et nyt initiativ til unge ledige med funktionsnedsættelse Er du mellem 16 og 18 år, og vil du gerne kickstarte din jobsøgning med et nyt og anderledes initiativ, så er Potentiale Portalen måske noget for dig.

Hvad er Potentiale Portalen? I projektet skal unge ledige med handicap deltage i en kursusdag, hvor der bliver sat fokus på deres kompetencer og kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet. Kursusdagen ender med en 2-3 minutters video, hvor den unge fortæller om sig selv og sine faglige og personlige kvalifikationer. Der er altså ikke fokus på den unges handicap, men derimod på hans eller hendes potentiale og kompetencer. Videoen er tænkt som et supplement til den skriftlige jobansøgning, anbefalinger og tidligere erfaringer eller som et digitalt værktøj, der kan blive en integreret del af den unges LinkedIn-profil.

Hvorfor Potentiale Portalen?

Hvem står bag Potentiale Portalen? Potentiale Portalen er udviklet og bliver gennemført i et tæt samarbejde mellem Dansk Handicap Forbund og Signe, som er TV- og medietilrettelægger og tidligere frivillig i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH). Projektet løber i en periode på seks måneder og finansieres af Lauritzen Fonden, Bevica Legatfond og Danske Banks Fond.

Vær med i Potentiale Portalen Er projektet noget for dig, og vil du gerne deltage eller høre mere om det, så send en mail til tilmelding@danskhandicapforbund. dk med emneordet "Potentiale Portalen". Ved tilmelding vil du få mere at vide om kursusdagen – hvad den indeholder, og hvor den afholdes. Signe og jeg glæder os til at samarbejde med dig, og vi håber, at vi kan være med til at løfte din jobsøgning.

Signe Hartvig Daugaard har en bred erfaring indenfor TV og handicap. Hun har været foran kameraet som deltager i BS og Outsiderne og arbejder i dag bag kameraet i sin egen virksomhed Great Minority. Signes uddannelsesbaggrund er TV- og medietilrettelægger. Signe er i projektet ansvarlig for CV-videoernes opbygning, optagelser og udtryk. Katrine Ibsen Larsen er projektkoordinator i Dansk Handicap Forbund. Hun har tidligere erfaringer med gennemførsel af et projekt på beskæftigelsesområdet. Katrines uddannelsesbaggrund er en bachelorgrad i socialvidenskab og psykologi og en kandidatgrad i socialt arbejde. Katrine er i projektet ansvarlig for evalueringen af projektet.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at mennesker med handicap har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end mennesker uden handicap. Dette på trods af, at der fra blandt andet politisk side er gennemført en række initiativer, der skulle øge inklusionen af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Med Potentiale Portalen tror vi på, at når unge med handicap får plads til at fortælle om deres kompetencer og erfaringer på video, har de bedre muligheder for at vise deres person og være ærlige om deres styrker såvel som barrierer. På den måde vil de unge være på forkant med et helhedsindtryk frem for en skriftlig ansøgning.

NUTIDENS UNGE

23


LEGAT

MULIGHED FOR

LEGAT Skovtaksator Jørgen Aarestrups Fond

Har du et HANDICAP og er STUDERENDE på en videregående uddannelse og gerne vil på FERIE? > > >  SÅ L Æ S V I D E R E – D E R E R V I RK E LI G GO DE M ULI GHE DE R  < < < Legatet fra Skovtaksator Jørgen Aarestrups Fond gives til: ”legatets formål er at yde hjælp til dygtige, mindrebemidlede studenter eller studiner, der er ramt af en alvorlig sygdom, således at beløbet fortrinsvis anvendes til rekreationsforhold eller -rejse. Ansøgere til legatet skal vedlægge lægeattest. Studerende, der underholdes af meget velhavende forældre eller andre pårørende, kan ikke komme i betragtning.”

Hvis du vil søge, bedes du indsende: –  en kort redegørelse for rejsens formål med begrundelse for, hvorfor rejsen/opholdet vil være en hjælp/støtte til dig –  et budget over dine rejseudgifter –  dokumentation for din sygdom/dit handicap i form af original lægeattest –  seneste årsopgørelse fra SKAT som dokumentation for din indkomst samt din husstandsindkomst siden da.

En forudsætning for, at du kan søge, er, –  at du er studieaktiv –  at du har en alvorlig sygdom eller handicap –  at rejsen har et rekreationsmæssigt formål, eksempelvis en behandlingsrejse, der giver et pusterum i en hård hverdag eller mulighed for at komme dig efter et sygdomsforløb –  at du er mindrebemidlet, hvilket vil sige, at du ikke har væsentlige indtægter udover, hvad almindelige studerende har af indtægter i form af fx SU, studiejobs, handicaptillæg el.lign.

NUTIDENS UNGE

Ansøgning med bilag bedes sendt til: BJØRNSHOLM Bredgade 25 F, 1260 København K Mærk konvolutten: "Skovtaksator Jørgen Aarestrups Fond"

Frist for ansøgning er den 1. maj 2019

25


DIGT

VINTER

Nu er det vinter. Der er frost på ruden, og kulden kan vi sagtens leve uden. Vi samles, og vi hygger i en stue og byder kulden trods, for vi kan varme os ved pejsens lue. I år da ligger sneen højt i driver.

Hans kappe den er hvid som sne, der daler.

Vi bygger snemænd med den største iver,

Han spreder sne på stier og på veje.

for år tilbage var den puddersukker.

Hans krone er af is.

Nu har vi ofte set,

Han skaber paradis,

for det er ofte sket,

hvor børn kan lege.

at veje lukker.

Nu er det vinter, og vi går og fryser.

Nu er det vinter. Træerne er bare.

Det fører til, at alle går og nyser.

Hvad året bringer, vil vi nu erfare,

men dag for dag når solen nye højder

for sneen falder ned fra alle tage.

på himlen grå og blå.

Vi venter alle nu –

Nu har vi vanter på

mens isen går itu –

og står på skøjter.

på lyse dage.

Mi

s en

NUTIDENS UNGE

k

h riste C l n e

27

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

k

Kong Vinter går i verden og befaler.


NYT FRA SUMH

Nyt fra

SUMH's Projekt Team Uganda var i forrige uge i Kampala, hvor Danske Handicaporganisationer afholdt workshop i Outcome Harvesting. Tre deltagere fra SUMH deltog sammen med fem andre organisationer og deres partnere i Uganda. Således var der fokus på partnerskabet, og hvilke outcome de mange års partnerskab har ført med sig. Det hele endte med reception fredag eftermiddag.

Ungdomskredsen på

NUTIDENS UNGE

29


NYT FRA DUF

Skanderborg Kommune vinder fornem pris som Årets Ungdomskommune 2019 Skanderborg Kommune blev torsdag kåret som Årets Ungdomskommune 2019 af DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.

DUF kårer hvert år landets bedste ungdomskommune på vegne af i alt 600.000 børn og unge fra det frivillige foreningsliv.

”Mange unge føler desværre ikke, at deres holdninger er værd at lytte til og føler sig ikke hjemme i demokratiet. Her gør Skanderborg Kommune et godt og vigtigt stykke arbejde med at inddrage og lytte til unge. Vi håber, at andre kommuner også bliver inspireret til at inddrage unge mere,” uddyber Kasper Sand Kjær, formand i DUF og medlem af dommerpanelet.

Inddrager unge i beslutninger Det er især kommunens arbejde med at lytte til og inddrage unge, der imponerer dommerpanelet. For eksempel da kommunen i 2017 lavede ny ungdomspolitik, eller da der samme år skulle indrettes et nyt bibliotek. ”Skanderborg Kommune udmærker sig ved, at unge bliver hørt og inddraget i det lokale demokrati. Gennem ungdomsrådet har unge en reel stemme i byrådet og har indflydelse på det miljø, de vokser op i. Desuden har kommunen fokus på at nå endnu flere unge gennem konferencer, hvor lokale unge kan fortælle deres ønsker direkte til politikerne fra byrådet,” udtaler dommerpanelet, der enstemmigt udpegede Skanderborg som vinder.

NUTIDENS UNGE

Et godt sted at vokse op Dommerpanelet lægger desuden vægt på, at Skanderborg Kommune generelt har gode vilkår for unge: ”Skanderborg er en rigtig god kommune at vokse op i som barn og ung. Med fritidspasordningen har alle unge mulighed for at deltage i fællesskaberne omkring fritidsaktiviteter. Og med udgangspunkt i et fælles campusområde skaber kommunen fællesskab for unge på tværs af ungdomsuddannelserne,” lyder det fra dommerpanelet.

Om prisen "Årets Ungdomskommune" blev stiftet i 2006

af DUF og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår – gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt foreningsarbejde med børn og unge. DUF kårer desuden en 2. og 3. plads. I 2019 går andenpladsen til Horsens Kommune og 3. pladsen går til Brønderslev Kommune. Dommerpanelet har i år bestået af: Kasper Sand Kjær, formand i DUF, Maria BruseliusJensen, lektor på Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning, Anni Matthiesen (V), MF og børneordfører og Ole Bondo Christensen (S), borgmester i Furesø Kommune.

Kontakt: Kasper Sand Kjær formand i DUF tlf.: 29 87 08 01, e-mail: kasper@duf.dk Mathias Ottesen Leinum kommunikationskonsulent tlf.: 60 20 14 13, mail: mot@duf.dk

31


BESTYRELSEN

Bestyrelsen Formand Zakaria Naser Mobil 60 17 41 81 zakaria@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Jonas Grau Thomsen jonas@ungdomskredsen.dk

NĂŚstformand Trine Ringhejm Jensen trine@ungdomskredsen.dk

NUTIDENS UNGE

Bestyrelsesmedlem Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Rie Lynge Rasmussen rie@ungdomskredsen.dk

33


INDMELDELSE

Bliv medlem af

Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med. Benyt derfor muligheden for at indmelde dig på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk eller ring på tlf. 39 29 35 55. Her kan du også få oplysninger om aktuelle kontingentsatser. Du kan også bruge nedenstående indmeldingskort. Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt. Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81. Velkommen til Ungdomskredsen

Jeg har

et handicap

314 kr. 471 kr.

ikke et handicap

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)

(måned)

(år)

Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap

Forældrekredsen (forældre til børn med handicap 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede) Amputationskredsen HPV-update

(underskrift af det nye medlem)

Du kan også tilmelde dig på www.danskhandicapforbund.dk

Undertegnede ønsker at blive medlem af Dansk Handicap Forbund.

Kontingent 2019 Enlige Ægtepar/ Samboende

HUSK PORTO

Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

INDMELDINGSKORT


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.