NUTIDENS UNGE NR.2/2019 g - føl
k o o b ce
o
a F å sp
TEMA: FRIVILLIGHED
MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN
DANSK HANDICAP FORBUND
NUTIDENS UNGE Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år. Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48 Formand: Zakaria Naser NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen. Layout og produktion: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk Forsidefoto: Landsmødet · Foto: Kristian Kristensen Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Redaktion: Mikkel Christensen Sofie Lundsfryd Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 29. juli 2019.
NUTIDENS UNGE
TEMA: FRIVILLIGHED
5 Leder
6
Mød den nye bestyrelse
11
Frivillighed handler om at tage chancer
13
Landsmøde 2019
20
Frivillighedspolitik
21
Samarbejde? Ja tak!
23
Pas godt på frivilligheden!
25
Digt af Mikkel Christensen
27
Nyt fra DUF
29
Nyt fra SUMH
31
Skribenter søges
33
Bestyrelsen
35
Indmeldelse
Sæt kryds i kalenderen fredag den 16. august, når Ungdomskredsen i samarbejde med DHF Lillebælt holder arrangement på torvet i Middelfart fra 14-17.
TEMAWEEKEND
Sæt kryds i kalenderen den 23.-25. august, når vi holder temaweekend under overskriften ”At rejse er at leve” på Brogården i Middelfart. – Følg med på Facebook –
3
LEDER Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Zakaria Naser, formand
Frivillighed og samarbejder Det er tid til endnu en leder, det er tid til endnu en status på tingenes tilstand i UK. Min seneste leder skrev jeg til nytår, hvor jeg kiggede en lille smule frem mod 2019. Det vil jeg gøre lidt mere i denne leder. Siden sidste leder har der været landsmøde. Det var endnu en gang en god og hyggelig weekend i selskab med mange gode UK’ere – og i øvrigt i selskab med Dansk Handicap Forbunds landsformand, Susanne Olsen, og næstformand, Rikke Kastbjerg, på det skønne Brogården på Fyn. Landsmøde betyder også ny bestyrelse. Her vil jeg først og fremmest sige en stor tak til Trine og Jonas for hhv. to og tre gode år i bestyrelsen, hvor det bl.a. er blevet til deltagelse i vores UK-kalendere for begges vedkommende. Held og lykke fremover og måske på gensyn
NUTIDENS UNGE
i bestyrelsen – i hvert fald på gensyn til et UK-arrangement på et senere tidspunkt! Jeg vil også sige et stort tillykke og velkommen til Sofie i bestyrelsen – jeg ser frem til at starte et nyt, godt bestyrelsessamarbejde. En tak skal der også lyde til alle jer andre, der sidder i bestyrelsen eller på anden vis arbejder frivilligt, for at Ungdomskredsen kan eksistere og køre rundt. Frivillighed er vigtig, og derfor er dette nummer af Nutidens Unge også dedikeret til frivillighed fra flere forskellige vinkler. Uden seje og engagerede frivillige – intet UK. Seje og engagerede frivillige er der også i eksempelvis resten af Dansk Handicap Forbund, og det skal vi huske i Ungdomskredsen. Samarbejde gør os stærkere. Det var også derfor, at samarbejde var et tema på landsmødet, både
da Rikke stod for fremtidigt arbejde, og da vi havde åbent hus om søndagen. Vores åbent hus-arrangement har Rikke desuden skrevet lidt om, som kan læses på side 21. 2019 står blandt andet i samarbejdernes tegn. Som det blev nævnt på landsmødet, er vi i Ungdomskredsen ved at starte et nordisk samarbejde op med Norges og Sveriges ungdomskredse. Derudover står vi i samarbejde med DHF Lillebælt for et arrangement i Middelfart til august, som jeg håber, at I vil støtte op om. Sidst men ikke mindst har vi i fremtiden forhåbentligt samarbejde med mange flere DHF-lokalafdelinger på bedding. Zakaria Naser Formand
5
Mød den nye bestyrelse Zakaria Naser Formand Hjemmesideansvarlig / SoMe-ansvarlig
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Hvilke fritidsinteresser har du? Udover at være sammen med familie, venner og kæreste er jeg især meget sports- og filminteresseret. Jeg ser mange film (gerne i biografen), og jeg ser meget sport (gerne live, ellers på tv). En af de lidt nyere interesser er specialøl. Hvem er du? Jeg hedder Zakaria Naser og er formand i Ungdomskredsen. Hvor bor du? Odense.
6
Hvilke erfaringer og kompetencer? Det er et meget bredt og åbent spørgsmål, men af erfaringer i forhold til bestyrelsesarbejde kan
jeg da nævne, at jeg har siddet i bestyrelsen i Ungdomskredsen i tre år, hvoraf jeg i de seneste to har været først næstformand og siden formand. Jeg er uddannet i retorik, så jeg vil mene, at det kommunikative er en af mine forcer, hvorfor jeg også i mit bestyrelsesarbejde har arbejdet med både vores medlemsblad og med sociale medier. Hvilke ambitioner har du for dit (foresatte) bestyrelsesarbejde?
At være med til at skabe en bestyrelse, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden og samarbejde med hinanden, men også gode til at samarbejde udadtil. Ungdomskredsen skal gøres mere synlig, og kendskabet til UK skal udbredes. Dette kan fx ske ved hjælp fra vores allerede eksisterende samarbejder, der skal bibeholdes og styrkes samt gennem flere nye samarbejder, der med tiden skal skabes.
NUTIDENS UNGE
MØD BESTYRELSEN
"Kom lidt tættere på din bestyrelse"
Mads Knudsen Næstformand SoMe-ansvarlig / DUF- og SUMH-ansvarlig
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Hvem er du? Mads Knudsen og jeg er 28 år. Hvor bor du? Viborg. Hvad beskæftiger du dig med til dagligt? Jeg arbejder til daglig på Forsvarets Udleverede Depot Karup, som er beliggende på Flyvestation Karup. Her arbejder jeg i varemodtagelsen, hvor vi hver dag håndterer mange pakker og fordeler dem videre i systemet.
NUTIDENS UNGE
Hvilke kompetencer og erfaringer har du? Jeg har siddet i Ungdomskredsens bestyrelse siden landsmødet 2014. Før det sad jeg bestyrelsen for CP Ung i tre år. Jeg har/har haft også nogle forskellige politiske tillidsposter, bl.a. i Viborg Vægterlaug, Venstres Vælger- og Kommuneforening i Viborg, DH Viborg samt kasserer for Venstres Ungdom i Viborg. Hvis jeg skal fremhæve nogle personlige kompetencer, så vil jeg beskrive mig selv som engageret, målrettet og arbejdsom. Hvad har motiveret dig til at stille op til bestyrelsen i Ungdomskredsen?
Ungdomskredsen er det eneste sted, hvor unge med forskellige fysiske handicaps kan møde ligesindede fra hele landet til faglige kurser, fede fester og sociale aktiviteter. Det er noget meget unikt, at man kan samle så mange forskellige unge med hver sin livssituation i en organisation. Alene det motiverer mig helt vildt, men bare det, at jeg kan få lov til at arrangere arrangementer og kurser, som folk virkelig får noget ud af, tænder mig også. Hvilke ambitioner har du for dit (foresatte) bestyrelsesarbejde? Jeg har tre fokusområder, som jeg vil fokusere på. 1) Fede landsdækkende kurser som landsmødet og julekurset,
da jeg mener, at det er noget af det, der virkelig skaber værdi for vores medlemmer. 2) At Ungdomskredsen får et bedre samarbejde med lokalafdelingerne, så vi sikrer en god overgang fra Ungdomskredsen til voksen DHF og samtidig hjælper lokalafdelingerne med at få aktiveret deres yngre medlemmer. Jeg oplever stor vilje i lokalafdelingerne til at lave arrangementer målrettet vores medlemmer, så nu skal vi bare gribe bolden. 3) Sikre et gnidningsfrit samarbejde i bestyrelsen.
7
MØD BESTYRELSEN
Mikkel Christensen Bestyrelsesmedlem Ansvarshavende redaktør på Nutidens Unge / fundraiser
Hvilke fritidsinteresser har du? Jeg dyrker racerunning, jeg skriver digte, læser bøger, ser film og er sammen med mine venner og min familie. Hvem er du? Jeg hedder Mikkel, og jeg er 30 år. Hvor bor du? Jeg bor i Odense.
Hvilke erfaringer og kompetencer? Jeg har været medlem af bestyrelsen i et år, og jeg har været ansvarshavende redaktør for
medlemsbladet Nutidens Unge, siden jeg blev valgt ind. Til det arbejde har jeg kunnet bruge min kommunikationsuddannelse rigtig meget. Herudover har jeg været i forskellige praktikker, hvor jeg har arbejdet med kommunikationsfeltet bredt. Hvilke ambitioner har du for dit (foresatte) bestyrelsesarbejde?
Jeg vil gerne være med til at øge medlemstallet og til at gøre UK endnu mere synlig.
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Bjørn Riber Jensen Bestyrelsesmedlem Økonomiansvarlig Hvem er du? Bjørn Riber Jensen. Hvor bor du? Odense N. Hvilke fritidsinteresser har du? Venner, familie, biler, musik, markeder plus en masse mere.
8
Hvilke erfaringer/kompetencer? Har siddet med økonomien for UK siden 2016 og gør det stadig. Jeg har erfaring med booking, forhandling af tilbud, budgettering og meget mere. Hvilke ambitioner har du for dit (foresatte) bestyrelsesarbejde?
Mit mål er gennem min rolle som økonomiansvarlig at bidrage til, at UK fortsætter den gode udvikling, vi er i, og bidrage med alt det jeg kan, så vores medlemmer får nogle gode oplevelser med UK.
NUTIDENS UNGE
MØD BESTYRELSEN
Sofie Lundsfryd Pedersen Bestyrelsesmedlem Ansvarshavende fundraiser / Redaktør på Nutidens Unge Socialt ansvarlig / Hjemmeside-hovedansvarlig
Hvor bor du? Jeg bor lige nu i Skanderborg, men påtænker at flytte til Odense.
Hvem er du? Mit navn er Sofie Lundsfryd Pedersen, jeg er 21 år, og jeg er det nyeste skud på stammen i Ungdomskredsens bestyrelse.
Hvilke fritidsinteresser har du? Mine fritidsinteresser er svømning og sejlads. Jeg går til svømning en gang om ugen i svømmeklubben ”HASI”, og i forår/sommerperioden nyder jeg livet ombord på min families sejlbåd.
Hvilke erfaringer og kompetencer? Jeg er engageret, har gåpåmod og jeg går altid helhjertet ind i ting. Hvilke ambitioner har du for dit (foresatte) bestyrelsesarbejde? Mine ambitioner for mit bestyrelsesarbejde og for UK er at udbrede kendskabet til Ung-
domskredsen, så vi kan nå ud til flere mennesker. Herudover vil jeg også gerne være med til at sikre den gode udvikling, som Ungdomskredsen oplever.
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Rie Lynge Rasmussen Bestyrelsesmedlem DUF- og SUMH-ansvarlig Socialt ansvarlig
NUTIDENS UNGE
Hvem er du? Rie. 35 år. Hvor bor du? Bellinge.
Hvilke erfaringer/kompetencer? Mange år i UK.
Hvilke fritidsinteresser har du? Træner, raceerunner, familie og venner + frivilligt arbejde.
Hvilke ambitioner har du for dit (foresatte) bestyrelsesarbejde? At hjælpe UK, så godt jeg kan.
9
FRIVILLIG ARTIKEL
Frivillighed handler om at tage chancer
Foto | Privat
Ofte tænker vi, at frivillighed først til fremmest indebærer at hjælpe andre, eksempelvis når Røde Kors søger frivillige til deres årlige indsamlinger. Men frivillighed er meget mere end det. Det handler i høj grad også om os selv.
FRIVILLIGHED Af: Tanya R. Miguel Petersen, stud.cand.comm., RUC Hvornår tog du sidst en chance? For mig var det i efteråret ’18, da jeg så, at Nutidens Unge manglede frivillige skribenter til at skrive artikler til deres blad. Jeg gik i flere dage – faktisk uger – og spekulerede på, om jeg skulle tage den chance. Lidt skræmt skrev jeg til redaktionen, og med en tommel op kunne jeg se frem til, at jeg kunne få udgivet nogle tekster; og så i et univers jeg selv var en del af. Det var perfekt.
Det at udstille sig selv Min samvittighed har dog plaget mig et stykke tid. For vi forbinder ofte ordet ”frivillighed”
NUTIDENS UNGE
med at gøre noget for andre og tilsidesætte vores egne behov. Vi er frivillige, fordi vi er godvillige og får det godt ved at motivere andre. Men egentlig handler min frivillighed i høj grad om mig selv og min egen udvikling. Min vilje til at skrive små, (u)betydelige artikler skal ses i forlængelse af, at jeg faktisk endnu ikke er ”sprunget ud” som handicappet. Faktisk ved meget få mennesker at jeg har et handicap. Ved at skrive artikler til Nutidens Unge får jeg dermed et skub i en retning, hvor min accept af mit handicap kun kan blive bedre og bedre. At jeg så samtidig som kommunikationsstuderende får udfordret min skriftlige kommunikation ved at skrive artikler i forskellige genrer og til en bestemt målgruppe er også et kæmpe plus for mig. (…) det at være frivillig må godt handle om os selv og vores personlige behov Tanya, fysisk handicappet
Grab the bull by the horns Men er det så okay, at jeg er frivillig skribent for et blad til andre mennesker, når det for mig først og fremmest handler om mig selv? Det korte svar er ja. For det at være frivillig må godt handle om os selv og vores personlige behov. Det blev jeg bevidst om i min tid på smerteklinik, hvor jeg lærte, at ord sagtens kan ændre betydning fra deres oprindelige beskrivelser. Eksempelvis fremstår ordet ”egoist” i daglig tale som et negativt ladet ord, men faktisk bør vi også tænke på det positivt. For at være ”egoist” handler i den grad også om at lytte til sig selv og vide, hvad der er bedst for én selv. Det kan eksempelvis betyde, at man ikke
– Tanya er 24 år og bor i Brøndby hos sine forældre. – Er diagnosticeret med Transversal Myelitis – en sjælden nervesygdom, som er blevet værre med årene. – Startede på RUC i 2014. – Fik først en diagnose på 5. semester. – Fik Bachelor i Kommunikation og Engelsk i 2017. – Holdt syge-sabbatår 2017-2018. – Startede på Kandidat i Kommunikation og Arbejdslivsstudier i 2018.
hjælper til med at vaske tøj eller lave mad, eller at man bliver nødt til at aflyse sociale arrangementer, udelukkende fordi flere aktiviteter trigger ens smerter, og man derfor får mere ondt. At være egoist kan dermed også betyde, at man stopper op og lytter til sin krop.
Tag chancen Så mit råd vil være: tag en chance i livet og bliv frivillig – på den ene eller den anden måde. Der er ingen skam i at gøre ting for os selv.
TEMA: FRIVILLIGHED
11
Landsmøde 2019 ne"
e l C h ri s
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
M
ik k
t en sen
Af
e l a e k k i " Vi er
Da jeg og de øvrige deltagere holdt landsmøde på Brogården ved Middelfart den 22.-24. marts var networking og samarbejde de helt store temaer, og det var alt andet end kedeligt.
NUTIDENS UNGE
13
Hvordan får vi flere medlemmer i Ungdomskredsen? Det er det første spørgsmål, som Zakaria, der er tidtager, beder os diskutere. Vi har et kvarter til at diskutere hvert af de tre spørgsmål i to grupper. Til sidst skal vi så i fællesskab opsummere, hvad vi har talt om. Vi diskuterer bl.a., at Ungdomskredsen skal blive bedre til at invitere Forældrekredsen, kontakte forskellige skoler og dyrke samarbejdet med Egmont Højskolen noget mere. Det er søndag den 24. marts, og vi holder åbent hus og netværksmøde på Brogården i Middelfart om nogle udfordringer, som Ungdomskredsen deler med hovedforbundet og lokalafdelingerne. Undervejs i diskussionen går ordene ”samarbejde” og ”netværk” igen som de helt store løsninger. Det er ikke, fordi vi er dårlige til at samarbejde eller netværke. Eksempelvis fungerer samarbejdet med hovedforbundet rigtig godt, og landsformand, Susanne Olsen, og næstformand, Rikke Kastbjerg, har været med hele weekenden. Desuden er Dansk Handicap Forbunds direktør, Jens Bouet, kommet hele vejen til Fyn i dagens anledning. I Ungdomskredsen er vi ikke alene.
Fredagshygge Det er fredag den 22. marts om aftenen. Vi er nået til punkt 4 på dagsordenen ”Bestyrelsens beretning”. Zakaria fortæller om, hvad vi har lavet i løbet af året. Sidste års landsmøde, hvor temaet var ”Bryd dine grænser”, vores temaweekend om sport i august, vores julekursus, vores UK-Kalender 2019, og hvordan den blev til, Ungdomskredsens samarbejde med Faaborgegnens Efterskole og en masse andet. Vi har skubbet nogle borde sammen, for vi er en lille sluttet flok. Jeg siger ikke ret
14
meget. Jeg er blevet valgt som referent, så dels har jeg travlt med at notere ned, hvad der bliver besluttet, og dels ligger den wienersnitsel, som vi fik til aftensmad, stadig tungt i maven. Det var den største, jeg nogensinde havde set, men jeg tog én for holdet og spiste HELT op. Helt ned til den sidste ært. Det betaler jeg så prisen for nu. Da Zakaria når til at fortælle om et fremtidigt samarbejde med Ungdomskredsens søsterorganisation i Norge og Sverige, spidser jeg ører. Det lyder spændende. Særligt da han fortæller, at vi muligvis skal til konference i Oslo til efteråret, bliver jeg tændt. Undervejs fortæller Susanne, som er valgt til landsmødets dirigent, hvordan Dansk Handicap Forbund har et godt samarbejde med de andre nordiske lande. Det tegner til at blive et år med mange samarbejder.
Fremtidigt arbejde – en tur med på arbejde på Aarhus Universitetshospital Lørdag formiddag fortsætter landsmødet. Bjørn gennemgår økonomien og fortæller, at regnskabet ligner sig selv fra sidste år, at underskuddet er faldet med 17.502 kr., fra 50.087 kr. til 32.585 kr. – at underskuddet skyldes arrangementerne, og at vi regner med et mindre underskud til næste år, fordi vi skal have søgt nogle fonde. Efter Bjørn har gennemgået et af dagsordenens faste punkter – økonomien – er det tid til at kigge lidt i krystalkuglen – det fremtidige arbejde. I år er det Dansk Handicap Forbunds nyvalgte næstformand, Rikke Kastbjerg, der står for det punkt på dagsordenen, og vi skal simpelthen med hende en tur på arbejde på Aarhus Universitetshospital. Vi starter oppe
NUTIDENS UNGE
Danmarks lækreste programserie? Diskussionslysten har været stor hele dagen, og det er den også lørdag aften, da vi tilfældigvis kommer til at diskutere programserien ”Danmarks lækreste spasser”, som har kørt på DR2 her først på året. Hvorfor skulle programserien munde ud i en skønhedskonkurrence, hvorfor var den kun for mennesker med handicap, hvorfor skiftede selve konkurrencen navn til "Danmarks lækreste med et handicap", hvorfor kørte serien på
NUTIDENS UNGE
DR2 og ikke DR3, og hvad ligger der i ordet ”spasser”? Der er rigeligt at diskutere. Mens holdningerne bølger frem og tilbage, fornemmer jeg, at der er bred enighed om, at programserien rejser en vigtig debat, men at skønhedskonkurrencen ikke lige er den mest ideelle måde at gøre det på. Så har jeg vist sagt det meget diplomatisk. Vi bliver også enige om, at Dansk Handicap Forbund og Ungdomskredsen er nødt til at have en holdning til programserien og debatten i øvrigt. De holdninger kan du læse på side 16 og 17.
Kilde: ordnet.dk
Åbent hus – netværksarrangement Søndag formiddag på Brogården er vi lige blevet færdige med at diskutere de sidste spørgsmål. Hvordan får vi Ungdomskredsens medlemmer til at engagere sig mere – både i arrangementerne og i bestyrelsesarbejdet, og hvordan kan vi styrke samarbejdet internt mellem medlemmerne og bestyrelsen og sidst men ikke mindst eksternt mellem Ungdomskredsen og resten af Dansk Handicap Forbund? Vi taler bl.a. om at lade Ungdomskredsens medlemmer involvere sig i flere små projekter, uden at de nødvendigvis behøver være medlem af bestyrelsen, og at vi med fordel kan fortælle den gode historie om vores arbejde i forskellige lokalafdelinger af Dansk Handicap Forbund. Det har været et godt arrangement og en god weekend i øvrigt, hvor vi har sat samarbejdet under lup, hvor vi desværre har måttet sige farvel og forhåbentligt på gensyn til Jonas og Trine i bestyrelsen, og hvor vi til gengæld har budt velkommen til Sofie. Kort og godt en weekend der har vist, at vi ikke er alene i Ungdomskredsen.
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
i højderne – på hospitalets helikopterlandingsplads – hvor vi skal lade os inspirere af udsigten og turde drømme stort. Her snakker vi blandt andet om, at vi gerne vil have flere aktive medlemmer, at vi gerne vil have et fuldt booket landsmøde, at vi gerne vil have flere følgere på Facebook, at vores tre nøgleord: synlighed, tilgængelighed og diskrimination skal mere i fokus igen, og at vi gerne vil lave flere lokale temadage. Undervejs på vores rundtur på AUH kommer vi også forbi kopirummet, kantinen, auditoriet og toilettet. De forskellige steder skal vi hhv. lade os inspirere af, hvad andre gør, komme med ideer til ingredienser til gode arrangementer, lytte til andres behov og skylle dårlige ideer ud i toilettet. Vi diskuterer blandt andet, at vi, som de gør i SUMH, kan tage ud at holde foredrag om forskellige emner, at det kunne være spændende at holde oplæg på et plejecenter, at vi kunne holde en minimesse med aktiviteter og hjælpemidler, og at vores arrangementer skal være sjove uden at miste seriøsitet. Selvom vi bare sidder rundt om bordet i Brohuset, kommer vi vidt omkring. Snart bliver det tid til valg til bestyrelsen…
15
Om ”Danmarks lækreste spasser” Af
– Det mener Dansk Handicap Forbund
S
us
I Dansk Handicap Forbund har vi i mange år arbejdet for at få samfundet til at se og opfatte os først og fremmest som mennesker – som mennesker med kvaliteter, egenskaber og ressourcer, som er til gavn for os alle. At vi så også har et handicap er kun et vilkår. Vel at mærke et vilkår med vidtrækkende konsekvenser for os selv og for vores familier og venner. Det er netop de konsekvenser, som vi i Dansk Handicap Forbund arbejder for at mindske, så alle med eller uden handicap kan leve et liv med lige muligheder. I de sidste måneder har Facebook og andre sociale medier på det nærmeste glødet af holdninger for og imod brugen af ordet ”spasser”.
16
Den ene fløj, hvor der er flest uden et handicap, roser programmet og hovedpersonen for at rejse en vigtig debat. Den anden fløj, hvor der er flest med et handicap, tager dyb afstand fra programmet. Den forskel, synes jeg, er meget sigende. Jeg kan kun gisne om, hvad den forskel kommer af, men jeg tror, den bunder i, at den første gruppe ikke har mennesker med handicap tæt inde på livet. Dansk Handicap Forbund mener også, at debatten er vigtig, men præmissen – skønhedskonkurrencen, mener vi, er forkert. At man skulle kunne tie et ord ihjel ved at bruge det, er også forkert. Særligt når man, som det gøres i programmet, bruger ordet som en massebetegnelse for en
an
ne
O ls en
hel gruppe mennesker – også mennesker, som ikke har cerebral parese – går det galt. Sådan tier man ikke et ord ihjel. Man legitimerer brugen af det i samfundet som helhed. Netop derfor har programmet været til skade for vores arbejde med at få samfundet til at se og opfatte, at vi ikke er vores handicap. Vi er mennesker, som har et handicap. Der er stor forskel. Susanne Olsen Landsformand i Dansk Handicap Forbund
NUTIDENS UNGE
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Om "Danmarks lækreste spasser" Af
– Det mener Ungdomskredsen
Z
ak
Da jeg hørte om, at der skulle laves en programserie, som mundede ud i en skønhedskonkurrence for personer med handicap, fyldtes jeg med en enorm undren. Vi kan blive enige om, at det er vigtigt at nedbryde fordomme og stereotyper, og at det er vigtigt at skabe debat om skønhedsidealer, men så stopper enigheden nok også der. Om Ungdomskredsens formål står der i vedtægterne bl.a., at det er: ”… at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap…”, og mit bud er, at flere andre i handicapverdenen – herunder de fleste – hvis ikke alle af de andre handicaporganisationer – også arbejder for
NUTIDENS UNGE
det samme. Vi vil altså inklusion, vi vil gerne ligestilles, ses som ligesindede og være med på lige fod så vidt muligt. Så hvorfor lave noget så ekskluderende som en skønhedskonkurrence kun for personer med handicap? Så sent som sidste år var der en deltager med et fysisk handicap i Miss Danmark, og det er også set før i fx Italien og Australien. Derudover er der hele debatten om seriens navn og særligt ordet ”spasser”. Vil man kaldes og kalde sig selv for ”spasser”, så fred være med det, i hvert fald så længe man selv bestemmer, hvad man vil kaldes og kalde sig. Dog vil jeg mene, at der er stor forskel på, hvem man i givet fald bliver kaldt ”spasser” af.
ar
ia N
aser
Som komikeren George Carlin engang sagde: “Why do Richard Pryor and Eddie Murphy get to say ‘nigger’ and I don’t? [pause] Because they’re niggers!” Sidst men ikke mindst er det jo ikke for sjov, at DHF i 2012 udgav et sprogmanifest, der plæderer for, at man skal bruge ”personer/mennesker med handicap” i stedet for ”de handicappede”. Et handicap er noget man har, ikke noget man er – mennesket før handicappet! Zakaria Naser Formand for Ungdomskredsen
17
TEMAWEEKEND Sæt kryds i kalenderen den 23.-25. august, når vi holder temaweekend under overskriften ”At rejse er at leve” på Brogården i Middelfart. – Følg med på Facebook – Glæd dig til en hyggelig weekend, hvor vi pakker kufferne og tager ud på rejse. Du kan bl.a. høre forskellige rejseskildringer fra mennesker med handicap og møde nogle rejseklubber og rejsebureauer med fokus på handicap. Kom frisk.
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
18
NUTIDENS UNGE
NUTIDENS UNGE
19
UDDRAG AF DANSK HANDICAP FORBUNDS FRIVILLIGHEDSPOLITIK
Frivillighedspolitik Formålsbeskrivelse Baggrund
vi mener om frivillighed, og den vil kunne anvendes til at føre politik om frivillighed.
Kongres På Dansk Handicap Forbunds kongres i 2016 fyldte frivillighed en del i debatten under fremtidigt arbejde. Det blev fremhævet, at frivillighed i mange kommuner tænkes ind som en del af løsningen på sociale udfordringer. Dette vækker stor bekymring, fordi det kan medføre, at basal hjælp nogle steder forsøges erstattet af frivillige indsatser, hvilket kan skabe vilkårlighed, afhængig af hvor man bor, og hvilke ildsjæle der er til stede i et lokalområde.
Overblik over politikken
Verden forandrer sig
Dansk Handicap Forbund henter inspiration fra Frivilligrådets officielle definition. Forbundet forstår frivillighed på følgende måde: • Frivillighed er en aktiv indsats, som er til gavn for fælleskabet. • Frivillighed er en netværksbaseret og brobyggende aktivitet, som altid er forankret i det civile samfund. • Frivillighed foregår i et meningsfyldt og ligeværdigt fælleskab. • Frivillighed er ’noget ekstra’, som skaber værdi og relationer mellem mennesker, hvor fagligheden har sine begrænsninger.
Samtidigt blev der på kongressen peget på, hvordan verden udvikler sig i et meget højt tempo. Der er ekstrem mange tilbud, og mange mennesker samler sig om her og nuproblemstillinger, og det er blevet sværere at fastholde frivillige i traditionelle og forpligtende foreningsstrukturer. Derfor er der behov for, at vi som frivillig organisation bliver meget tydelig med, hvordan vi forstår frivilligheden, og hvor vi mener, grænserne skal gå.
Frivillighedspolitikken
Vi har nu redegjort for baggrunden for, at Dansk Handicap Forbund har formuleret en frivillighedspolitik. Vi har i frivillighedspolitikken udarbejdet vores egen definition af frivillighed, dernæst har vi beskrevet, hvad vi mener, god frivillighed er, og hvad god frivillighed kan.
Definition af frivillighed
Politisk anvendelse Med denne frivillighedspolitik ønsker vi proaktivt at sætte en politisk dagsorden, så frivillighed bruges rigtig og med respekt for frivillighedens karakter og grænseflader til faglige og offentlige ydelser. Samtidigt ønsker vi som en 93 år gammel frivillig organisation at lægge os i front ved hele tiden at forholde os til samfundets udvikling og justere vores indsats, så den følger udviklingen. Det handler om at kombinere erfaring med nytænkning.
Politik og strategi Denne frivillighedspolitik forholder sig til, hvad
20
Dét frivillighed kan
TEMA: FRIVILLIGHED Mestring Denne unikke viden kan vi dele med andre, som kan få hjælp til at mestre deres livssituation. Frivilligheden kan supplere systemet og faglighedens formåen. Den kan tage over der, hvor systemet ikke med relevans kan gøre noget.
Sammenhængskraft På denne måde kan frivilligheden være med til at skabe sammenhæng og bygge bro mellem samfundets sektorer. Frivillighed handler om sagen og kun sagen. Dermed opnår vi en viden, som ikke er forurenet af økonomiske eller strukturelle hensyn.
Unik viden Denne viden er meget værdifuld for, at samfundet kan udvikle sig, og den gør frivillige organisationer og grupperinger til vigtige samarbejdspartnere. Frivillighed er den rene stemme.
Det hele liv Vi mener, at frivilligheden skal tage udgangspunkt i en respekt for det hele menneske og det hele liv. Som mennesker fungerer vi i mange forskellige livssituationer – spændende fra bolig, familie, uddannelse, arbejdsliv, fritidsliv, kulturliv, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske forhold etc. Frivilligheden kan have en positiv betydning for vores mulighed for at fungere i disse livssituationer.
Det ekstra Alle mennesker med eller uden funktionsnedsættelse skal have mulighed for at kunne udføre frivilligt arbejde. Netop derfor må frivilligheden aldrig sættes i stedet for personlig kompensation, men skal altid være ’noget ekstra’, der samler folk og giver mulighed for at dele de erfaringer, som man har gjort sig på egen krop eller som nærtstående. Det er erfaringer, som en fagperson aldrig kan få, fordi det handler om menneskets egen oplevelse.
”Dansk Handicap Forbunds Frivillighedspolitik” er udarbejdet af social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg og hovedbestyrelsen og godkendt på kongressen den 20. oktober 2018.
Scan evt. QR-koden her og læs hele Frivillighedspolitikken.
NUTIDENS UNGE
SAMARBEJDE
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Samarbejde?
Ja tak!
Af Rikke Kastbjerg, formand for DHF Aarhus/Randers I forbindelse med UK's landsmøde på Brogården i Middelfart d. 22.-24. marts havde bestyrelsen inviteret alle lokalafdelingernes formænd til åbent hus – en invitation jeg forventningsfuldt sagde "ja tak" til. Og mine forventninger blev indfriet. Stemningen var rigtig god i Brohuset, da vi blev delt op i grupper for at tale sammen på kryds og tværs af UK’s medlemmer og lokalafdelingsformænd. Formålet var at inspirere hinanden og komme
NUTIDENS UNGE
med input til UK og fremtidige muligheder for samarbejde. Samarbejde bliver mere og mere vigtigt i vores arbejde i DHF. Organisationen skal styrkes, og fremtiden skal sikres. Her spiller både UK og lokalafdelingerne en utrolig stor rolle. Det er vigtigt, at vi lærer af hinanden, og at der gives plads til nye tiltag samtidig med, at der også er plads til erfaringerne. Jeg håber, at vi får mulighed for at mødes igen på samme måde, og at endnu flere vil deltage, så UK’s initiativ om samarbejde kan sprede sig som ringe i vandet i DHF.
21
LEDER FRA HANDICAP NYT NR. 1/2017
Pas godt på
TEMA: FRIVILLIGHED
frivilligheden!
I min tid som landsformand har jeg tilbragt utallige timer på landevejen. Køreturene, hvor skiftende årstiders landskaber flyver forbi, er stedet, hvor jeg tænker over, hvad det er for et projekt, vi driver sammen i Dansk Handicap Forbund.
NUTIDENS UNGE
Mit ønske er, at vi tager udgangspunkt i den viden og erfaring om god frivillighed, vi har i forbundet, og sætter fokus på emnet i et bredere perspektiv. Vi skal have skabt nogle tydelige afgrænsninger, rammer og politikker på området. Mit arbejde i forbundet – uanset om der er tale om lokalafdelinger, regioner, specialkredse, bisiddere, tilgængelighedsforkæmpere osv., bekræfter mig hver dag i, at frivilligheden ikke er vores fjende, men derimod noget meget fint og skrøbeligt, som ikke må misbruges, men i stedet skal passes rigtig godt på. Formår vi som samfund at gøre dette, så kan frivilligheden til gengæld være lige præcis det kit, som får samfundet til at hænge sammen på tværs af baggrunde, forskelligheder og udfordringer. Susanne Olsen, Landsformand
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Tankerne melder sig altid, når jeg har været på besøg i vores lokalafdelinger, regioner og specialkredse og har mødt de mennesker, som er kernen i vores arbejde. Her møder jeg nemlig mennesker, som på frivillig basis knokler for at skabe rammerne for det fællesskab, som er forudsætningen for, at vi som forbund kan indsamle vigtig viden og i kraft af denne viden, at vi er mange, som kan påvirke politikerne. Mange gange har det på disse ture slået mig, at det, vi arbejder med, er et udtryk for frivillighed, når det er bedst. Det er drevet af mennesker, der brænder for en sag og selv sætter dagsordenen, og så er det et supplement der, hvor de offentlige tilbud ikke slår til – nemlig i forhold til at skabe kontakt imellem mennesker og sikre deling af vigtige personlige erfaringer i et trygt rum. På efterårets kongres var frivillighed et emne, som i debatterne blev nævnt flere gange. Der er en stigende bekymring for, at man i kommunerne prøver at få frivilligheden til at supplere – og nogle steder – til helt at tage over på en række opgaver. Men hvordan hænger det sammen, at vi på den ene side er en organisation, hvor størstedelen af arbejdet udføres af frivillige, og samtidig har vi denne frygt for frivillighed? Jo, det handler simpelthen om, at frivilligheden i disse år bliver set som den store forkromede løsning på alle samfundets udfordringer. For eksempel tror nogle kommuner, at man kan ’ansætte’ frivillige til at løse vel-
færdsopgaver. Dermed risikerer frivilligheden at blive misbrugt og forvansket. I forbundet har vi arbejdet med frivillighed i 91 år, og vi ved, hvordan frivilligheden til enhver tid er ’noget ekstra’, som kan supplere der, hvor systemet ikke slår til, eller hvor mennesker har brug for nogen at læne sig op ad eller spejle sig i. Frivillighed har altid været en del af samfundet, og det vil den fortsætte med at være, men jeg tror, der er et stort behov for at få skabt en større fælles forståelse af, hvad ’god’ og ’dårlig’ frivillighed er. For os handler det om, at det fundament, vi står på, nemlig de kompenserende ordninger – ikke kan erstattes af frivillighed, mens frivilligheden er et supplement og et kæmpe aktiv, hvis den er forankret i foreninger, hvor mennesker driver projektet af lyst.
23
DIGT
VÅ R
Nu er det vår, og frosten går af jorden. Vi hænger tøjet ud på tørresnoren. I vinter hang det inden for til tørre. Den lune forårsluft og stærke blomsterduft gør verden større. Nu flyver fugleflokke rundt foroven,
Den tænker stille: Kan det være rigtigt,
og blomsterfloret spirer nu i skoven.
at mørket nu har trukket sig tilbage,
Nu vugger mange både rundt ved molen.
at det, der venter mig,
Se, jorden springer læk.
at det, der er på vej,
Erantis, vintergæk
er lyse dage?
vil op i solen.
Nu er det vår for drenge og for piger,
Nu er det vår, og træerne har knopper,
der føler sig som blomster og som bier,
og nattens gadelygter hurtigt slukker.
der flyver rundtomkring med søde tanker:
Vi gemmer vintertøjet – tømmer lommer.
Hvis du kan elske mig,
Snart sol og så lidt regn –
så kan jeg elske dig.
de gammelkendte tegn
Mit hjerte banker.
på det, der kommer.
Mi
s
25
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
NUTIDENS UNGE
k
h ri s t e C l n e
en
k
På himlen stiger solen så forsigtigt.
NYT FRA DUF
Nyt fra Er den digitale demokratiske samtale i krise? Skrevet af Daniel Honoré Jensen Tonen på de digitale medier er blevet så hård, at op mod 60 % afholder sig fra at debattere online. Og det er vi nødt til at gøre noget ved, konkluderede en lang række eksperter, politikere, techmedarbejdere og mediefolk på en konference afholdt den 3. april på København Universitet som et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Københavns Universitet og DUF’s Demokratikommission. Konferencen nåede frem til to overordnede anbefalinger: 1) Medierne skal arbejde for en deltagende
NUTIDENS UNGE
debat, hvor mediet i høj grad faciliterer debatten, holder den på sporet, stiller spørgsmål og selv kommer med fakta til at berige og skubbe diskussioner videre. Dette er en ressourcekrævende men nødvendig opgave, som også politikerne bør være opmærksomme på, når der udarbejdes regler for mediestøtte. 2) De store tech-virksomheder som fx Facebook, Google og Twitter må også pålægges deres del af ansvaret for at sikre en saglig og lødig debat på nettet. Det indebærer en håndhævning af et sæt klare
færdselsregler på nettet – regler som dog bør udarbejdes af en tredje institution, så ikke virksomhederne skal afgøre grænsen for, hvad der er strafbare ytringer på nettet. Endelig efterlyste både oplægsholdere og deltagere initiativer til at styrke den digitale dannelse for unge såvel som gamle. Således var der klare løsningsforslag til Demokratikommissionens videre arbejde, som bl.a. beskæftiger sig med, hvordan den demokratiske samtale kan styrkes, og som vil munde ud i en rapport i slutningen af 2019.
27
NYT FRA SUMH
Nyt fra
Bliv eventfrivillig i SUMH Aktiv Savner du et fedt socialt og fagligt netværk med andre unge med en funktionsnedsættelse i din by? Og har du mod på at være med til at starte det op? Så er det nu, du skal slå til!
– Opkvalificering og redskaber til eventplanlægning og -koordinering. – Erfaring til CV’et – fx med eventplanlægning, socialt arbejde, markedsføring og samarbejde.
SUMH Aktiv er et socialt og fagligt netværk for unge med handicap. I dag findes SUMH Aktiv i Århus og København – og måske også snart i din by? Så har du drive og gåpåmod og lysten til at stable det op, så kontakt SUMH med det samme! Vi søger frivillige til både lokale netværk og til en national tovholderrolle.
Som national tovholder får du alt ovenstående og: – Støtte og opbakning fra SUMH i forhold til frivilligledelse. – Opkvalificering i forhold til ledelse, projektstyring og facilitering. – Erfaring til CV’et med bl.a. ledelse af frivillige.
Som lokal frivillig får du: – Et stærkt fællesskab med andre frivillige. – Støtte og opbakning fra SUMH i forhold til planlægning og koordinering.
SUMH Aktiv er for alle unge, som har lyst til at lære nye mennesker at kende og indgå i et fedt fællesskab med mulighed for med-
bestemmelse. Det er jer, der bestemmer, hvad I vil lave – hvad end det er en månedlig spilaften, faglige foredrag om job og uddannelse, eller fælles koncertture til det lokale spillested. Det, som er vigtigt, er, at netværket er drevet af unge for unge – og at alle unge med handicap er velkomne. SUMH Aktiv drives af frivillige kræfter med støtte fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap sekretariat og bestyrelse.
Der er midler til at afholde fede arrangementer – vi mangler bare dig!
Kontakt SUMH's frivilligkoordinator, Karen, på tlf. 92 15 26 17 eller mail karen@sumh.dk
Bliv frivillig rådgiver i Os Online På sociale medier er der mulighed for at indgå i mange gode fællesskaber og få spændende oplevelser. Men brug af sociale medier rummer også en række risici, som gør det nødvendigt, at unge lærer at bruge medierne på en måde, som hverken skader dem selv eller andre. For unge med kognitive vanskeligheder, som fx ADHD, autisme og udviklingshæmning, er det sværere at begå sig hensigtsmæssigt på sociale medier end for andre unge, og de oplever oftere end andre unge at komme galt afsted, hvilket kan have meget store konsekvenser for den enkelte unge. Derfor åbner Ungdommens Røde Kors i samarbejde med SUMH et nyt digitalt rådgivningstilbud, hvor unge med kognitive vanskeligheder kan kontakte og sparre med andre unge om deres udfordringer på SoMe.
NUTIDENS UNGE
Har du en kognitiv udfordring, erfaring med at færdes på sociale medier og lyst til at hjælpe andre unge med kognitive udfordringer med at blive trygge på sociale medier og undgå økonomiske og seksuelle overgreb? Så har du nu chancen for at blive frivillig SoMerådgiver i Os Online! Som frivillig SoMe-rådgiver får du først og fremmest mulighed for at gøre en forskel for andre unge med kognitive udfordringer. Samtidig får du også: – En uddannelse som SoMe-rådgiver. – Et nyt netværk af andre frivillige unge med og uden funktionsnedsættelser. – Løbende sparring og supervision. – Mulighed for at styrke dit CV og dine kompetencer. – Erfaring med projektudvikling.
Du behøver derfor ikke at have erfaring som frivillig rådgiver, men det er vigtigt, at du har lyst til at indgå i et fællesskab af andre frivillige, som brænder for at gøre en forskel for målgruppen.
Vi glæder os meget til at arbejde sammen med dig! Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende en ansøgning, hvor du kort skriver lidt om, hvorfor du har lyst til at blive frivillig SoMe-rådgiver. Kontakt projektleder Chriostopher Hjorth på tlf. 92 82 00 17 eller mail christopher@sumh.dk
29
SKRIBENTER SØGES
TEMA: FRIVILLIGHED
Skribenter søges til vores medlemsblad!
Vil du være skribent for landets eneste magasin for unge med et handicap?
UNGDOMSKREDSEN DANSK HANDICAP FORBUND
Bliv skribent for vores medlemsblad Går du med en lille skribent i maven? Har du lyst til at dele dine tanker og idéer med andre unge? Har du lyst til at skrive en artikel om noget, du har oplevet? Anmelde en biograffilm, en god bog, en app eller noget helt fjerde... så hold dig ikke tilbage! Du behøver ikke at være super til at stave for at blive skribent, bare du har lysten til at udtrykke dig, så
NUTIDENS UNGE
skal der nok være andre, der læser korrektur samt renskriver artiklerne. Det kan også foregå på den måde, at du får en diktafon med ud til et interview, og så er der en anden, der efterfølgende skriver artiklen ind. Synes du, dette lyder spændende, så send en mail til zakaria@ungdomskredsen.dk og jeg vil kontakte dig for nærmere information. God skrivelyst!
31
BESTYRELSEN
Bestyrelsen Bestyrelsesmedlem Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk
NĂŚstformand Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Sofie Lundsfryd Pedersen sofie@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Rie Lynge Rasmussen rie@ungdomskredsen.dk
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
NUTIDENS UNGE
Formand Zakaria Naser Mobil 60 17 41 81 zakaria@ungdomskredsen.dk
33
INDMELDELSE
Bliv medlem af
Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med. Benyt derfor muligheden for at indmelde dig på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk eller ring på tlf. 39 29 35 55. Her kan du også få oplysninger om aktuelle kontingentsatser. Du kan også bruge nedenstående indmeldingskort. Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt. Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81. Velkommen til Ungdomskredsen
Jeg har
et handicap
314 kr. 471 kr.
ikke et handicap
Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)
(måned)
(år)
Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap
Forældrekredsen (forældre til børn med handicap 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede) Amputationskredsen HPV-update
(underskrift af det nye medlem)
Du kan også tilmelde dig på www.danskhandicapforbund.dk
Undertegnede ønsker at blive medlem af Dansk Handicap Forbund.
Kontingent 2019 Enlige Ægtepar/ Samboende
HUSK PORTO
Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup
✂
INDMELDINGSKORT