NUTIDENS UNGE nr 2 - 2017 by Ungdomskredsen

NUTIDENS UNGE NR.2/2017 å

p s o g l - fø

TEMA:

k o o b e Fac

SYNLIGHED

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DANSK HANDICAP FORBUND

NUTIDENS UNGE INDHOLD Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er fortrinsvis unge i alderen 14-35 år. Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48 Formand: Mads Knudsen NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen. Layout og produktion: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk

5 Leder

Mød den nye bestyrelse

Handicappolitisk synlighed

Åbent hjerte – spasseren har talt!

Døm aldrig en bog på omslaget

Landsmøde 2017

Mit møde med medierne

Deltag i debatten!

Nyt fra SUMH

Nyt fra DUF

Bestyrelsen

Indmeldelse

Forsidefoto: Kristian Kristensen . www.fotovaerk.dk ”Dronebillede” Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Ansvarshavende redaktør: Zakaria Naser Mail: zakaria@ungdomskredsen.dk Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 25. juli 2017.

NUTIDENS UNGE

LEDER Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Husk altid på, at din egen beslutning om at lykkes er mere vigtig end noget andet. Mads Knudsen

Citat fra den amerikanske præsident Abraham Lincoln I Ungdomskredsen har det altid været en vigtig ting at lykkes med de ting, vi sætter os for. Til landsmødet 2016 tog vi en beslutning om at arbejde med 3 nøgleord: diskrimination, tilgængelighed og synlighed. I det forgangne år har vi bl.a. haft en temaweekend, hvor vi har arbejdet i dybden med emnerne. Derudover har vi sat fokus på hvert enkelt af temaerne her i bladet, hvor vi i dette blad er kommet til vejs ende med temaet synlighed. Men fortvivl ikke, jeg er sikker på, at de 3 nøgleord vil forblive en vigtig del af Ungdomskredsens identitet. Ungdomskredsen havde igen i år et succesfuldt landsmøde, hvor vi igen oplevede kampvalg til bestyrelsen. Det er fantastisk at opleve, at så mange gerne vil bidrage til Ungdomskredsens fortsatte udvikling. Heldigvis er der også rig mulighed for at bidrage til Ungdomskredsens arbejde for medlemmer udenfor bestyrelsen. Har du lyst til at lave noget frivilligt arbejde for Ungdomskredsen, så må du endelig kontakte undertegnede.

NUTIDENS UNGE

Til årets landsmøde måtte vi også sige farvel til to af de bærende kræfter i bestyrelsen igennem en årrække, nemlig tidligere formand Lea Stigel Kristensen samt Pernille Hannesbo Petersen. De skal begge have stor tak for deres indsats gennem årene for Ungdomskredsen. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at byde hjerteligt velkommen til de nyvalgte medlemmer af bestyrelsen. Bjørn, som har fungeret som økonomikonsulent det sidste år, samt Trine, som er et friskt nyt pust til Ungdomskredsen. Jeg håber at få et godt samarbejde med jer begge. Udover en masse omkring landsmødet vil du også i dette blad bl.a. komme til at stifte bekendtskab med Sif Holst, som er tidligere formand for Ungdomskredsen og nuværende næstformand for DH på landsplan. Hun vil bl.a. gøre os lidt klogere på, hvad et handicapråd er, samt fortælle hvordan hun opnår synlighed omkring handicapsagen. Vi har også en

anmeldelse af vores faste digtskribent, Sofie Møllers nyeste digtsamling.

Fremtidige arrangementer i Ungdomskredsen Når den nye bestyrelse mødes, er noget af det første, vi tager fat på, vores temaweekend i efteråret. Hvad det mere præcist kommer til at handle om, løfter vi sløret for, når vi kommer tættere på, men I kan godt glæde jer allerede nu. Derudover er Ungdomskredsen igen medarrangør for sommersjov på Egmont Højskolen i uge 28, som i år har temaet SMIL, samt vores traditionelle julekursus. Nu vil den nye bestyrelse for alvor trække i arbejdstøjet, og så glæder vi os til at præsentere jer for en masse nye, spændende ting i løbet af i år.

God læselyst!

MØD BESTYRELSEN

Mød den nye bestyrelse Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Mads Knudsen Formand

Hvor gammel er du? 25 år.

Hvor bor du? Viborg.

Hvad beskæftiger du dig med til dagligt? Jeg arbejder til daglig på Forsvarets Udleverende Depot, Karup, som er beliggende på Flyvestation Karup. Her arbejder jeg i varemodtagelsen, hvor vi hver dag håndterer mange pakker og fordeler dem videre i systemet.

Hvad har motiveret dig til at stille op som formand for Ungdomskredsen?

NUTIDENS UNGE

Ungdomskredsen er det eneste sted, hvor unge med forskellige fysiske handicaps kan møde ligesindede fra hele landet til faglige kurser, fede fester og sociale aktiviteter. Det er noget meget unikt, at man kan samle så mange forskellige unge med hver sin livssituation i én organisation. Alene det motiverer mig helt vildt, men også bare det, at jeg kan få lov til at arrangere arrangementer og kurser, som folk virkelig får noget ud af, tænder mig også.

Hvilke kompetencer og erfaringer har du? Jeg har siddet i Ungdomskredsens bestyrelse siden landsmødet 2014. Før det sad jeg i bestyrelsen for Spastikerforeningens Ungdom i 3 år. Jeg har også nogle forskellige politiske tillidsposter bl.a. i Viborg Vægterlaug, Venstres vælger- og

kommuneforening i Viborg, DH Viborg samt kasserer for Venstres Ungdom i Viborg. Hvis jeg skal fremhæve nogle personlige kompetencer, så vil jeg beskrive mig selv som engageret, målrettet og arbejdsom.

Hvilke ambitioner har du i forbindelse med bestyrelsesarbejdet? Hvad er dine mærkesager? Jeg har 3 fokusområder, som jeg vil fokusere på i mit sidste år som formand for Ungdomskredsen: 1. Fede landsdækkende kurser som landsmødet og julekurset, da jeg mener, at det er noget af det, der virkelig skaber værdi for vores medlemmer. 2. At Ungdomskredsen får et bedre samarbejde med lokalafdelingerne. Så sikrer vi en

god overgang fra Ungdomskredsen til ”voksen-DHF”, og samtidig hjælper lokalafdelingerne med at få aktiveret deres yngre medlemmer. Jeg oplever stor vilje i lokalafdelingerne for at lave arrangementer målrettet vores medlemmer, så nu skal vi bare gribe bolden. 3. Sikre et gnidningsfrit samarbejde i bestyrelsen.

Hvilke arbejdsopgaver kommer du til at udføre og stå for i UK i den kommende tid? Jeg kommer til at stå i spidsen for Ungdomskredsens arbejde. Det er mig, der kommer til at have det store overblik og skal sørge for at uddelegere opgaver både internt i bestyrelsen og til aktive medlemmer udenfor bestyrelsen.

MØD BESTYRELSEN

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Zakaria Naser Næstformand

benhavn, hvor jeg har taget en bachelor i retorik.

Hvilke kompetencer og erfaringer har du? Hvem er du? Til de af jer, der ikke kender mig, hedder jeg Zakaria Naser, og jeg er 26 år.

Hvor bor du? Jeg flyttede i sommer tilbage til Odense, hvor jeg også er fra, efter at have boet et par år i Kø-

Jeg har indtil videre siddet i bestyrelsen i et år, og jeg glæder mig meget til at komme i gang med det næste. Jeg er blevet valgt til næstformand i bestyrelsen, nu hvor den tidligere næstformand, Lea, er udtrådt efter mange års tro tjeneste i bestyrelsen på flere forskellige poster.

Hvilke ambitioner har du i forbindelse med bestyrelsesarbejdet? Hvad er dine mærkesager? I det her indlæg sidste år skrev jeg, at en af de ting, jeg brændte for og ville arbejde for, var at diskriminationslovgivningen kom til at inkludere personer med handicap. Det ser ud til, at der langt om længe kommer et forbud mod diskrimination af personer pga. handicap – i præcis hvilken form vides ikke endnu, men så langt, så godt.

De to andre af vores nøgleord i Ungdomskredsen, synlighed og tilgængelighed, hører også til mine mærkesager, og også her er der nok at tage fat på.

Hvilke arbejdsopgaver kommer du til at udføre og stå for i UK i den kommende tid? Kendskabet til Ungdomskredsen skal udbredes, så vi kan få flere folk med på kryds og tværs, da det er alle jer, vore medlemmer, der gør os stærke!

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Rie Rasmussen Bestyrelsesmedlem

endnu engang får lov til at være en del af UK’s bestyrelse, selvom jeg har været med i mange år.

Hvem er du?

Hvor bor du?

Mit navn er Rie Rasmussen, og jeg er 33 år. Jeg er glad for, at jeg

Jeg bor i Bellinge i et lille rækkehus med min hund Daxel.

NUTIDENS UNGE

Hvilke kompetencer og erfaringer har du? Foruden mit frivillige arbejde elsker jeg at løbe (RaceRunne). Jeg har både levet studielivet, men også fundet mig til rette i livet som førtidspensionist.

Hvilke ambitioner har du i forbindelse med bestyrelsesarbejdet? Mit frivillige arbejde er derfor en vigtig del af mit liv – det er med til at give mig livskvalitet. Jeg er meget glad for min tid i UK.

MØD BESTYRELSEN Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Lea Hedegaard Boller Bestyrelsesmedlem

Mit navn er Lea Hedegaard Boller. Jeg er 22 år og kommer fra en lille by, der ligger syd for Århus. På nuværende tidspunkt bor jeg på Egmont Højskolen, hvor jeg er elev sammen med en masse andre herlige og festglade mennesker. Jeg har været i bestyrelsen i omkring et år nu. Det har været

inspirerende og udviklende at sidde til bords med alle de andre bestyrelsesmedlemmer, som hver især har gjort en imponerende indsats og arbejdet målrettet på at lave spændende og relevante temaweekender til netop dig og de andre medlemmer i UK. Fordi jeg har været ny, har der været mange nye ting, jeg har skullet sætte mig ind i og lære. Nu synes jeg dog, at jeg er ved at have fundet mig til rette og fundet min rolle i vores kompetente bestyrelse.

Jeg er interesseret i at høre, hvad DU gerne vil. Hvilke former for begivenheder skal vi arrangere? Er de arrangementer, vi laver nu, overhovedet relevante? Hvad kunne DU godt tænke dig at vide mere om? Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev mere synlige. At vi laver nogle sjove, skøre og måske også gakkede ting. Det må gerne være sådan, at vores moderorganisationsformand, Susanne, kan sidde og pege lidt fingre af os. Det kunne eksempelvis være, at

vi stiller os op midt på Strøget og laver vores egne UK-sange. At vi kan mødes i storbyerne til en kold øl eller forfriskende drink. Vi må gerne være lidt vovede. Måske endda provokerende? Hvis du har nogle idéer eller meninger omkring noget UK-relateret, så SKRIV til mig på lea-b@ ungdomskredsen.dk. Jeg er her for at realisere de drømme, som DU har for UK’s fællesskab. Med de ord vil jeg sige tak for nu og glæde mig til endnu et spændende år i UK’s bestyrelse.

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Jonas Grau Thomsen Bestyrelsesmedlem

Hvor gammel er du? 30 år.

ciale på min uddannelse, som skal afleveres til sommer, så det går meget af min tid med. Men der bliver også brugt tid på at hygge med Trine, blandt andet med ture i den dejlige natur, der omgiver huset.

Hvor bor du? Jeg bor sammen med Trine i en lille by, der hedder Sdr. Højrup. Den ligger midtimellem Ringe og Årslev.

Hvad beskæftiger du dig med til daglig? Jeg er i gang med at skrive spe-

Hvilke ambitioner har du i forbindelse med bestyrelsesarbejdet? Min ambition er, at UK bliver en organisation, der tør at have en holdning til de ting, der sker i samfundet, og kommer med ros og ikke mindst ris. Det bliver

bestemt ikke nemt og kommer sandsynligvis også til at tage noget tid. Men jeg tror, at vi er nødt til at komme ind i kampen. Regeringen er lige kommet med et lovforslag, der vil forringe kravene til byggereglementet, så huse ikke længere skal bygges på en måde, så alle, inklusive kørestolsbrugere, skal have lige adgang. Det gør de samtidig med, at de nødtvungen har tilsluttet sig FN’s handicapkonvention, hvilket skulle sikre os handicappede en vis form for retslig sikkerhed mod

diskrimination. Handicapkonventionen skulle blandt andet sikre lige adgang for alle. Så kort tid efter, at regeringen har tilsluttet sig konventionen, er de allerede i gang med at bryde den. Det er sådanne ting, jeg vil komme ud og sætte fokus på.

Hvad er dine mærkesager? Diskrimination – lige adgang for alle. Mere synlighed. Modarbejdelse af urimelige nedskæringer i serviceniveauet. Retfærdig og værdig behandling fra det offentlige.

NUTIDENS UNGE

MØD BESTYRELSEN Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Bjørn Riber Jensen Bestyrelsesmedlem

Hvad har motiveret dig til at stille op som bestyrelsesmedlem i Ungdomskredsen? Hvor gammel er du? 30 år.

Hvor bor du? Odense.

Hvad beskæftiger du dig med til daglig? Studerer Bachelor i International Hospitality Management på EAL.

Har i den seneste bestyrelsesperiode fungeret som økonomikonsulent for Ungdomskredsen. I den periode er det lykkedes at få godt styr på den økonomiske situation i UK, og det arbejde har motiveret mig til at stille op til bestyrelsen endnu en gang.

Hvilke kompetencer og erfaringer har du?

Er uddannet kontorassistent i september 2010 med speciale i handel og finans, læste fra 2012 til sommeren 2014 videre til serviceøkonom med speciale i turisme. Har indimellem mine to uddannelser arbejdet ved henholdsvis Glentevejs Antennelaug og Odense Kommune.

Mine mærkesager er: 1. Sørge for at den gode økonomi, UK har nu, bliver ved at være sund og god. 2. Have det store overblik over, hvordan og til hvad UK bruger deres økonomiske midler. 3. Være med til at give vores medlemmer de bedste rammer at være i, når UK holder arrangementer.

Hvilke ambitioner har du i forbindelse med bestyrelsesarbejdet? Hvad er dine mærkesager?

Hvilke arbejdsopgaver kommer du til at udføre for UK i den kommende tid? Økonomiansvarlig.

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Trine Ringhejm Jensen Bestyrelsesmedlem

Hvad beskæftiger du dig med til daglig?

Hvor gammel er du? Jeg er 25 år.

Hvor bor du? Jeg er lige flyttet til en lille by lidt uden for Årslev på Midtfyn. Her bor jeg sammen med Jonas, der også sidder i bestyrelsen. Oprindeligt kommer jeg fra Skanderborg, hvor jeg er født og opvokset.

NUTIDENS UNGE

Rent professionelt er jeg uddannet tøjkonstruktør fra Via Design i Herning, og jeg er nu efter flytningen ved at finde et job på Fyn. I min fritid bruger jeg meget tid med mine venner og familie. Jeg elsker at være udendørs, så når jeg har mulighed for det, tager jeg gerne en tur i skoven eller ind til byen.

Hvad motiverede dig til at stille op som bestyrelsesmedlem i Ungdomskredsen? Jeg vil med min indtrædelse i

bestyrelsen forsøge at rode op i de konventionelle forståelser af, hvad det er at være handicappet. Jeg har den filosofi, at man har et handicap, men man er ikke handicappet. Det er en lille, men væsentlig forskel. At have et handicap er én ting, men at være sit handicap er en helt anden ting. Der er efter min overbevisning alt for mange, der gemmer sig bag deres handicap af frygten for at få nederlag. Det er aldrig sjovt at få et nederlag, men hvis ikke man prøver, får man heller ikke chancen for at få en succesoplevelse. Livet er fyldt med op-

og nedture. Nogle gange bliver man nødt til at springe ud i det og håbe på det bedste. Jeg håber at få flere unge til at ”turde”. Livet er fyldt med sjov og ballade, hvis man åbner øjnene for det.

ARTIKEL

af Sif Holst

Fejringen af 10-året for FNs Handicapkonvention med Mogens Lykketoft, december 2016. Foto: Tony Bech.

Til demonstration i Bruxelles for bedre tilgængelighed, marts 2017. Foto: Morten de Castro.

Handicappolitisk synlighed Af Sif Holst, handicapaktivist og næstformand for Danske Handicaporganisationer Hvorfor overhovedet bruge tid og energi på at være handicappolitisk synlig? For mit vedkommende er det et spørgsmål om ikke at kunne lade være, og det handler om at være en del af et større fællesskab. Men det er også, fordi det er med til, at vi kan leve det liv, vi drømmer om og hjælpe andre med at få samme muligheder. At være synlig kan være med til at give modet til andre, der måske har givet op. Det kan være med til at rykke ved fordomme om, hvad mennesker med et handicap kan eller ikke kan. Det kan åbne nye døre.

Hvad? Det vigtigste er, hvad du synes er spændende. Det er ikke, fordi alle skridt på vejen vil være spændende, men det skal give mening for dig på lang sigt, når du sidder og keder dig til et møde eller lige skal have skrevet noget, selv om du hellere vil se det nyeste afsnit af din yndlingsserie. Og hvad er det så, der er spændende? For mig er det mulighederne, at vi som mennesker

ikke begrænses men støttes i at leve vores drømme ud eller for den sags skyld bare har muligheden for at gå i biografen, når vi vil, og med hvem vi vil. Men det kan sagtens være meget mere konkret. At det er irriterende, at den lokale Netto smider opfyldningsvarer i alle gangene, så det ikke er muligt at komme frem. At der mangler handicapparkeringspladser i nærheden af ens yndlings-burgersnask. At du ikke kan komme til at tage et halvt år som studerende i udlandet.

Hvordan? Der er mange veje til indflydelse – og oftest er det en god idé at følge mange af dem på samme tid. For hvis én vej blokeres, er det måske muligt at komme videre ved at fokusere lidt på de andre veje og på den måde komme rundt om det, der blokerer. I handicapbevægelsen Tillykke – du har allerede startet din karriere i den bedste ungdomsorganisation i handicapbevægelsen. Jeg er måske også lidt partisk, eftersom jeg selv startede i Ungdomskredsen for 15 år siden og i en periode har været formand. Måske er du også medlem af en

anden organisation afhængigt af dit handicap, fx Muskelsvindfondens Ungdomsgruppe eller Spastikerforeningens Ungdom. Og der er også mulighed for at være aktiv i Sammenslutningen af Unge Med Handicap – ungdomsparaplyen. Det er et rigtigt godt sted at møde andre og at være handicappolitisk aktiv. Det er også mulighed for at blive aktiv blandt ”de gamle”. I Dansk Handicap Forbund, i Muskelsvindfonden, i Spastikerforeningen og så videre. I de fleste organisationer er der to muligheder: at gå ind i det lokale arbejde eller gå ind i et udvalg eller hovedbestyrelsen. Der kan være kamp om udvalgspladserne, men nogle gange har ungdomsorganisationer en særlig plads, eller man kan aftale en observatørstatus for at komme ind i arbejdet. Da mange afdelinger har mange ældre medlemmer, der er vant til at gøre tingene på deres måde, kan det være en god idé, hvis I er flere, der sammen kan gå ind i fx en lokalafdeling og gøre tingene sammen, eller I i hvert fald kan have et fællesskab sammen ved siden af og støtte hinanden, så det ikke bliver alt for surt. For at blive aktiv i Danske Handicaporganisationer skal du indstilles af en af de 33 medlemsorganisationer, inklusive Sammen-

NUTIDENS UNGE

ARTIKEL slutningen af Unge Med Handicap, uanset om det er til arbejde lokalt eller til et arbejdsudvalg eller udpegelse til råd, nævn mv. Nogle udnævnelser, til fx lokalafdelinger, er intet problem, men andre kan der godt være lidt kamp om, men det er et plus at være ung, og relevant erfaring er også godt.

trods af et handicap? Er der idrætsanlæg, så det er muligt at spille kørestolsrugby i kommunen? Hvis der ikke er nogen unge i handicaprådene, bliver der ofte fokuseret mest på børnene og de ældre, og det begrænser unges muligheder i kommunen. Derfor er det vigtigt at engagere sig her.

På vegne af handicapbevægelsen Sammenslutningen af Unge Med Handicap og de andre 32 medlemsorganisationer kan indstille kandidater til alverdens råd, nævn, følgegrupper mv. Fx følgegruppen for Skole for Mig og Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Der er også en række internationale muligheder for at være synlig handicappolitisk. Det giver mulighed for at påvirke, hvordan arbejdet former sig på det sted og møde nye mennesker, og at nye muligheder opstår. Via de lokale afdelinger i Danske Handicaporganisationer kan du også vælges til de kommunale handicapråd, der i princippet er inde over alt med handicap, der sker i kommunen. Hvilke muligheder er der fx for en biograftur for dem, der bor på kommunens botilbud? Gøres der nok for, at alle kan få et arbejde på

Partipolitisk eller foreningsaktiv Du kan også komme i handicaprådet, hvis du er valgt til byrådet for et politisk parti. Og uanset om du er valgt eller ej, kan du i et politisk parti påvirke dem, der er valgt, til at beslutte hvad de skal gøre. Det er ikke uden grund, at man nogle gange snakker om foreningsdanmark. Vi har foreninger for hvad som helst i Danmark, så hvad du end interesserer dig for, er der med sikkerhed mulighed for at gå ind i en forening, der arbejder for eller med det – og det kan også være en god måde at blive synlig og få erfaring. De sociale medier og det gammeldags læserbrev Aktiv eller ej. Det er vigtigt at gøre opmærksom på sine holdninger og måske mane nogle fordomme i jorden om, hvad mennesker med

handicap kan eller ikke kan, vil eller ikke vil. Hvilken verden det er, vi drømmer om. Jeg er meget aktiv i forhold til at bruge Facebook, hvor det også er muligt at følge mig. Jeg bruger Twitter til de korte budskaber og har også profiler på Instagram og LinkedIn. Og så har jeg for nyligt oprettet en blog på avisen.dk, hvor jeg kan skrive om det, jeg har lyst til. Men andre sociale medier er også gode, og det er overraskende effektfuldt at skrive et gammeldags læserbrev i avisen eller at ringe ind til en radioudsendelse.

Hvornår? Nu er et godt tidspunkt at gå i gang på – men i morgen er også et godt tidspunkt. Det kan godt tage noget tid at komme derhen, hvor du gerne vil være. Opnå det du gerne vil opnå. Det vigtige er, hvad du brænder for. Hvad du vil ud med. Hvor du vil hen. Og har du svært ved at finde vejen, så find nogen, der inspirerer dig. Følg dem og kontakt dem eventuelt for gode råd og viden om, hvordan de gjorde. Og selv om vejen kan være lang, er der ingen, der siger, at det ikke kan være både sjovt og spændende at følge den. Fotograf | Sif Holst

Regnvåd indvielse af Kvæshusmolen, juni 2016.

Til konference om Lighed i Sundhed med bl.a. regionsformand Sophie Hæstorp Andersen, oktober 2016.

NUTIDENS UNGE

Stephen Hawking inspirerer, august 2016.

ARTIKEL

af Sofie Berner Møller

Hald

Spasseren har talt!

| Mariann Fotograf

Åbent hjerte – Vejen fra visionen som blev til virkelighed!

Fotograf | Gitti Møller

Hvordan sætter man en digtsamling op? Hvad skal den indeholde? Kun digte eller måske også lidt biografi? Hvordan udgiver man den? Ja, og nu endelig det vigtigste og det allerstørste spørgsmål: Vil mennesker, der ikke kender noget til mig og min historie, have lyst til at købe og læse digte om mit liv og mine inderste tanker og følelser og derved lære mig at kende? Disse mange spørgsmål er grunden til, at jeg i flere år havde en drøm om at udgive en digtsamling med mit navn på forsiden ude i landets boghandlere – men som alle ved, kan vejen fra vision til virkelighed ofte være temmelig lang! Da jeg for to år siden påbegyndte mit ressourceforløb på MultiKommunikationsUddannelsen i Vordingborg, tog drømmen om at blive forfatter fart. Men en ting, jeg har fundet ud af om drømme og mål, som man stiller sig selv, er at mange kærlige klap på hovedet kan give støtte og opbakning til en opgave – ja, men KUN et hårdt, kærligt spark i røven,og ikke mindst en overskuelig arbejdsplan for processen, er den eneste vej for unge menneskers succes i livet! Efter snart to år, hvor min digtsamling stadigvæk ikke var nået længere end i et ringbind i skoletasken bag på min elkørestol, rev en af mine nærmeste hjælpere, som jeg har et særligt “mor/datter-forhold” til, fat i mig og sagde: “Hva’ så, skal vi få den digtsamling på gaden, eller hva’?” Hermed påbegyndte vi

sammen “fra vision til virkelighed” og fik for alvor min digtsamling sat i værk!

Idéen: Jeg må være helt ærlig og også indrømme overfor mig selv, at jeg rent faktisk havde svært ved at gennemskue, hvordan man samler, sætter op, retter og til sidst sender værket ind til et forlag. Her kommer næste spørgsmål: Hvor finder man det rigtige forlag? Jeg vidste godt, at der fandtes et bogforlag på nettet, som hed “Books on Demand”, der gør det muligt for almindelige mennesker at udgive en bog ganske nemt og for få penge, hvis man bare selv vil stå for korrektur! Min hjælper, Mariann Hald, og jeg gik herefter i tænkeboks for at finde den helt rigtige titel til min kommende digtsamling. Titlen, som i næsten to år var min umiddelbare ide til navn på min digtsamling, var “Spasseren Har Talt!” Jeg ville have denne titel, fordi jeg ville fange mit unge publikums opmærksomhed. Jeg ønsker, at mine digte taler til dem. De er ikke fyldt med visdomme og fremmede ord, som kan gøre det svært for nutidens unge at tyde dem. Men taler til de unge læsere i form af humor, sorger, glæder, kærlighed og dagligdagsdilemmaer! Men efter nærmere overvejelser nåede vi sammen til enighed om at give digtsamlingen navnet “Spasseren har talt” som undertitel og i stedet døbe hele samlingen “Åbent hjerte”. Der er jo

NUTIDENS UNGE

ARTIKEL heller ikke grund til at skabe forargelse hos de ældre læsere og derved miste dem – for mine digte er jo til alle mennesker!

Skriveproces:

NUTIDENS UNGE

Fotograf | Gitti Møller

Til at starte med fandt vi sammen på de forskellige kapitler, som digtsamlingen nu er inddelt i, på vej hjem fra et arrangement. Kapitlerne i digtsamlingen kom til at tage udgangspunkt i digte, som beskriver det humør, som jeg var i på det tidspunkt! Kapitlerne kom således til at lyde sådan her: “Under åben himmel, med mig”, “Græd med mig”, “I familien med mig”, “Bliv ven, med mig”, “Bliv fri, med mig”, “Glæd dig med mig” og sidst men ikke mindst “Elsk med mig”! Mariann og jeg havde aftalt at påbegynde selve arbejdet med udvælgelse og retskrivning af mine digte i vinterferien 2017. Mariann havde vagt hos mig stort set alle hverdage i ugen fra kl. 8.00-23.00, og således havde vi derfor masser af arbejdstid, hvis vi udnyttede vores tid fornuftigt! Allerførst satte vi os sammen ved køkkenbordet i mine forældres køkken med mine fire store ringbind, som er fyldt op med digte og historier helt tilbage fra jeg var omkring 14-årsalderen og gik i syvende klasse på Stege skole! Vi startede sorteringen, meget gavmildt, men måtte snart se i øjnene at mængden af digte blev for meget til én digtsamling. Derfor besluttede vi os for et max antal i hvert kapitel, ca. 15 digte! Metoden bestod i at udvælge og sætte i den bestemte rækkefølge. Dette klarede vi ved at sætte en massagebriks i forlængelse af en lang bordplade på tre grønne mælkekasser. På denne måde havde jeg muligheden for selv at bestemme rækkefølge på digtene i samlingen samt sortere fra, imens Mariann indskrev dem og rettede stavefejl på sin bærbare computer. Vi besluttede fra starten af, at jeg altid havde det sidste ord i forhold til eventuelle ændringer i mine digte – digtsamlingen er jo min alene i sidste ende! Derfor var det også helt i orden, at det var Mariann, som indskrev digtene på computeren og ikke mig selv. For en ægte spasser i elkørestol kan arme og ben tit drille meget. Tidspres gør det bestemt IKKE BEDRE og samtidig vidste vi godt, at jeg helt klart kunne skrive ligeså mange digte ind selv, hvis jeg bare havde den ekstra tid mere, som jeg IKKE havde! Efter et par dages fuldt koncentreret udvælgelses- og indskrivningsarbejde begyndte

vi så småt at tænke lidt i andre baner! Nu begyndte vi at sætte fokus på illustrationer til digtsamlingen! Vi kontaktede derfor en frisk ældre kvinde, Marian Olsen, som er en slags reservebedstemor for mig, og som har en særlig evne til at tegne pæne kunstnertegninger til mig. Vi spurgte hende derfor meget pænt, om vi måtte bruge nogle af hendes tegninger, som jeg allerede havde som illustrationer i min digtsamling. Det måtte vi selvfølgelig gerne med stor glæde og stolthed fra hende! Udover Marian Olsen, har min elskede morfar, Sven Møller, som altid har troet på mig i forhold til min digtskrivning, også bidraget med nogle tegninger, som jeg havde i gemmerne på værelset! Jeg havde desværre ikke mulighed for at spørge ham, om jeg måtte bruge dem, da han har fået en blodprop, som gør, at det er svært at føre en samtale, hvis man ikke er fysisk tilstede og har god tid sammen med ham! Men denne dag ved jeg med sikkerhed, at min SEJE morfar er stolt over at bidrage til min digtsamling, og han græd, da han fik den i hånden!

Virkelighed: Efter ca. fem hele dages fuldt koncentreret arbejde var vi næsten helt færdig med vores vision for digtsamlingen. Vi manglede stadig

en af de allervigtigste ting for en bog, som skal fange køberens opmærksomhed i boghandlen – nemlig forsiden! Vi tænkte, så det knagede begge to, men uden at finde den helt rigtige løsning til at starte med! Min umiddelbare forestilling var den nemme, og nu hvor jeg tænker over det, nok den kedelige løsning, som var et pænt portræt af mig på forsiden. Men efter nærmere overvejelse blev Mariann og jeg hurtigt enige om, at det var sgu lidt for kedeligt! Vi valgte i sidste ende blot at tage digtsamlingens titel direkte på ordene: “Åbent hjerte”! Jeg havde i julegave af min elskede kæreste Rasmus Frost Grønbæk sidste år fået en flot halskæde med det flotteste åbne hjerte af sølv – det var jo oplagt at bruge dette, og ovenikøbet passede det jo perfekt til denne titel! Vi fandt på at tage billedet til forsiden ved at lægge smykket i min ene hånd. Mariann tog billedet på sin mobil. Til bagsiden af digtsamlingen fandt vi et skidegodt billede af mig med store, sorte læsebriller på. Jeps, man er jo ikke forfatter for ingenting, vel! Således var digtsamlingen: “Åbent hjerte – Spasseren har talt!” helt klar til at blive sendt afsted til “Books on Demand” – den var i kassen, på vej til virkelighed!

Fed fornemmelse at trykke “afsend”!

BOGANMELDELSE

af Mikkel Christensen

Døm aldrig en bog på omslaget De store følelser er til at tage og føle på i Sofie Berner Møllers debutudspil: ”Åbent hjerte – spasseren har talt”, som netop er udkommet på forlaget Books on Demand. Den ser så uskyldig ud. Den 124 sider lange digtsamling af Sofie Berner Møller. Forsidens dominerende farve er hvid. Hvid er neutralitetens farve. Ja, vi taler om en debutdigtsamling. Ja, digtene er skrevet i slutningen af Sofies teenageår. Sofie er dog langt fra neutral, og hun står ved, at hun er, som hun selv skriver, spasser. Der er meget langt fra ungpigepoesiens: ”Roser er røde…” til Sofies digte. Døm aldrig en bog på omslaget.

Kom med ind under huden på Sofie ”Åbent hjerte”. Hvad siger titlen noget om – hvad kan vi forvente? Slå ordene sammen, og tilsæt nogle flere bogstaver, så står der: ”åbenhjertig”, og det er præcis, hvad Sofies digte er – åbenhjertige. Digtsamlingen er delt i syv afsnit, og Sofie inviterer os til at komme med ud under åben himmel med hende, græde med hende, at få et indblik i hendes familie, at blive venner med hende, at blive fri med hende, at glæde os med hende og –naturligvis igennem hendes digte – at elske med hende. Jo, der er store følelser på spil. Det ses eksempelvis i digtet: ”Vi hører sammen”: “Vi hører sammen, vi har bygget rammen! Du vil støtte mig i alt, og være der for mig, når det er svært! Du har lært mig at tro på mig, derfor elsker jeg dig!”

Kan den tale? Undertitlen: “Spasseren har talt” er ikke lige så tydelig i digtsamlingen som: ”Åbent hjerte”. Det er faktisk kun i få digte, at Sofies spasticitet er et tema. En undtagelse findes i digtet: ”Mig!”, hvor hun skriver: “Jeg har svært ved at tale, og gå! Men jeg kan alting forstå!” En anden undtagelse findes i digtet, der slet og ret hedder: ”Spasseren”: “For du min ven, vidste jo godt, at en spasser ikke kan lide høje lyde!” Her fortæller Sofie os altså, at spassere ikke kan lide høje lyde, mens hendes handicap er mere skjult imellem linjerne i digtet: ”Mig!”. Som læsere skal vi i hvert fald selv tolke os frem til, at hun hentyder til sit handicap. Hvis vi så gør det, bliver det på den anden side meget tydeligt, at hun tænker på sit handicap. Under overskriften: ”Spasserord” giver hun i forordet eksempler på de spørgsmål, hun ofte får. Et af er disse er: ”Kan den tale?” Det første uddrag kommer altså i sammenhængen til at fungere som en kommentar til eller et svar på netop det spørgsmål. Den tolkning er måske søgt. Samme sted skriver hun dog, at hun igennem sin digtsamling vil prøve at besvare nogle af de spørgsmål, hun får, og at den skal være

hendes talerør. Set i det lys bliver undertitlen: ”Spasseren har talt” faktisk meget tydelig i Sofies digte. Når det er en undertitel, giver det god mening at lade den være en slags underlægningsmusik under digtene. Sofie har måske nok talebesvær, men hun udtrykker sig krystalklart i sine digte.

Når Sofie sit mål? Alle digtene handler ikke om Sofies handicap, og netop derfor får hun vist, at et liv med handicap ikke kun handler om at være handicappet. Et liv med handicap indeholder også glæder og sorger – som alle andres liv også gør. Sofies digte opnår derfor en bred appel. Hun tegner et nuanceret billede og bruger sin taletid fuldt ud. Alle – med og uden handicap – kan have glæde af at læse digtene. Kort sagt nedbryder Sofie en masse tabuer. Hun rammer ikke overlæggeren. Hun laver et pletskud. Det kan ikke siges tit nok: Døm aldrig en bog på omslaget.

NUTIDENS UNGE

af Mikkel Christensen

UK Landsmødet 2017 Hvor ser vi UK om 3-5 år? Hvad er god planlægning, og hvad har den at gøre med en kagebog og fire dåser tun? Disse og mange andre spørgsmål blev diskuteret, da UK holdt landsmøde på Brogården d. 24.-26. marts 2017.

Jeg er mæt. Stopmæt. Mæt efter en god weekend til UK’s landsmøde, men også efter en solid frokost. Hvis nogle mennesker ta’r det tungt, tilhører jeg normalt gruppen, der ta’r det let. Mine to tarteletter til frokost ligger dog lige nu lidt tungt i maven. Rasmus og jeg sidder i Brogårdens indgangshal. Vi venter på Zakarias lift til Odense Banegård, og jeg fordriver ventetiden med at få orden på mine tanker om UK’s landsmøde 2017…

Det gode liv ”KL’s definition af det gode liv”. Sådan lyder overskriften på det tredje slide. Fra min plads ved bordene, der står i hesteskoformation, skimmer jeg teksten. Punkterne omfatter så forskellige ting som: meningsfulde personlige relationer, tryghed og ydre livsvilkår som bolig og økonomi. Vi skriver fredag d. 24. marts. Det er aften, og Gitte R. R. Nielsen, regionsrepræsentant i Region Syd i Dansk Handicap Forbund, er godt i gang med sit oplæg om det gode liv. Hun fortæller, at DHF arbejder med en lidt anden definition end KL, idet man arbejder med det hele liv. Hun tilføjer, at KL da også har erkendt, at man må have blik for, at det kun er den enkelte, som ved, hvad det gode liv er. Hun fortæller videre, at fokusset på det hele menneske betyder, at DHF konkret arbejder med 10 områder, der blandt andet omfatter: arbejde, uddannelse, bolig, mobilitet og familie. Alt sammen for at skabe et liv med lige muligheder for mennesker med handicap.

I det arbejde står de fire handicappolitiske principper – ligebehandlingsprincippet, kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet og solidaritetsprincippet – centralt. Endelig fortæller hun lidt om, hvordan kommunen bliver en god medspiller i starten af et forløb. Hun siger, at vi må være realistiske, lyttende, parate til god dialog, og at det er vigtigt at kende de fire handicappolitiske principper. De kan hjælpe os, så vi får klarlagt, at det gode/hele liv ikke kan skabes ad frivillighedens vej alene.

En kagebog, fire dåser tun og planlægning ”Det her er internt, og det her er eksternt”, siger jeg og peger på papirerne på tavlen ved siden af mig. Det er lørdag eftermiddag på Brogården. En sart martssol titter ind ad de hvidmalede panoramavinduer, og Lillebæltsbroen er synlig i det fjerne. Lige nu står jeg og fremlægger resultatet af min gruppes arbejde. Vi har fået til opgave at diskutere, hvor vi ser UK om 3-5 år. Vi har blandt andet diskuteret, at UK gerne må blive et sted, der hjælper unge mennesker med at acceptere deres handicap, vi har diskuteret muligheden for at lave arrangementer for de helt unge medlemmer, vi har diskuteret et bredere samarbejde med Egmont Højskolen, og at UK skal være lidt mere rebelsk på det politiske område. Da jeg et par minutter senere lytter til den anden gruppes arbejde, tænker jeg på, at det er forbløffende, hvor stort sammenfaldet er imellem vores resultater. Således klogere på fremtiden, afslutter vi punkt 5 på dagsordenen: ”Fremtidigt arbejde”. Et punkt, som Michael N. Larsen og Henry Lind, der til daglig arbejder med ulandsarbejde i DHF, har stået for. De ved en masse om, hvordan man starter en or-

ganisation. Det er derfor oplagt at trække på deres viden på en dag, der handler en del om planlægning af fremtiden. Nu giver de sig til at pakke sammen, og jeg tænker tilbage på, hvordan Michael indledte med at fortælle, hvad dårlig planlægning kan betyde. Han fortalte om en pige, der ville tabe sig forud for bikinisæsonen. Hun købte derfor tun nok til 14 dage, men glemte bare lige at tage højde for kage og andre fristelser. Pointen var, at planlægning altid skal være realistisk, at man altid skal kunne se sig selv i den, og at den altid skal bygge på tidligere succeshistorier. En succeshistorie, fortæller Bjørn senere under næste punkt, har UK’s regnskab været i det sidste års tid. Vi har fået vendt et underskud til et overskud, og vi har klaret os uden rammebevilling fra DHF. Det eneste, der halter, er medlemstilslutningen til UK’s arrangementer. Før vi afslutter landsmødet, vælger vi en ny bestyrelse…

Mod nye mål Jeg har lige sagt farvel til Rasmus og sidder nu i toget på vej hjem til Svendborg. Jeg erkender over for mig selv, at jeg er en smule træt. Er det så sært? Weekenden har været meget begivenhedsrig: Vi har hørt om det gode liv, holdt landsmøde, fået taget et luftfoto med drone, hørt bandet Cover Supply spille, og vi har valgt en ny bestyrelse. Tillykke til Zakaria og Rie med genvalget. Velkommen i bestyrelsen til Trine og også til Bjørn, der nu ikke længere skal være økonomikonsulent uden stemmeret. Tak til Lea og Pernille, som har valgt at træde tilbage efter mere end 7 års frivilligt arbejde i bestyrelsen. Jeg er glad for at være med. Når jeg tænker over det, er det faktisk meget mere end OK at være med i UK. Vil du være med?

STEMNINGSBILLEDER

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

MEDIER

Af Lea Hedegaard Boller

Mit møde med medierne Jeg vil i denne artikel fortælle om mit møde med medierne. Jeg har blandt andet været i Politiken to gange, og det var to vidt forskellige oplevelser. Både hvad angår kontakten til de to journalister, interviewformer og indsamling af billeder. Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Telefonsamtalen Første gang jeg blev interviewet, var det, fordi en organisation var blevet kontaktet af en journalist, som gerne ville snakke med en ung person med funktionsnedsættelse, så vedkommende kunne snakke om, hvordan det var at være en minoritet i gymnasiet. De kriterier opfyldte jeg. Med andre ord var det mine tilfældige erfaringer, som fik mig i avisen. Det havde fået organisationens formand til at kontakte mig. Efter mit samtykke blev mine oplysninger givet videre til journalisten. Nu blev tiden brugt på at finde et tidspunkt, hvor journalisten og jeg kunne tale sammen. Sagen var nemlig den, at jeg på det tidspunkt var på studietur med min højskole på Samsø.

Derfor forlod jeg troligt kagebordet, da jeg fik en opringning. Jeg var smuttet ned på et værelse, hvor vi kunne snakke uforstyrret. Imens klingede journalistens stemme højt i telefonen. Under interviewet var det tydeligt, at journalisten havde forberedt sine spørgsmål på forhånd, og at der blev søgt efter en bestemt vinkel, hvor der både blev optegnet positive og negative sider ved at være en minoritet. Jeg kan huske, at jeg gjorde et stort nummer ud af at være ærlig, og at mine svar kom meget impulsivt. Til slut bad hun mig om at skaffe et billede af mig selv og gerne sammen med nogle af de venner, jeg havde fortalt hende om. Det fik mig til at finde et billede på Facebook og spørge mine venner, om det var okay, at det kom med i artiklen. Det er nemlig altid vigtigt med andres samtykke. Efter interviewet kan jeg huske, at jeg var bange for at have været for privat. Min bekymring blev dog heldigvis gjort til skamme, da jeg læste artiklen. Journalisten havde nemlig skåret alt den private støj fra og havde i stedet beholdt essensen af min fortælling.

Mødet Anden gang jeg skulle i avisen, skulle jeg interviewes sammen med en af mine højskole venner, hvor vi skulle fortælle om vores højskole. Det var vigtigt, at vi, der medvirkede, kendte hinanden i forvejen. Her var det altså stedet, som jeg befandt mig på, og mine relationer til andre, som gav mig mulighed for at være med i en ny artikel. Journalisten mødte personligt op – med blyant og notesbog tæt

ved hånden. Her fulgte hun os en hel dag, hvor hun skiftevis agerede fluen på væggen eller stillede os nogle spontane spørgsmål omkring stedet og vores hverdag. Sidst på dagen var vi også med i et mere struktureret interview, hvor vi begge skulle svare på de samme spørgsmål. Her blev jeg meget inspireret af, hvad min kammerat sagde. Samtidig fortalte jeg til højre og venstre, alt efter hvad jeg lige kunne komme i tanke om at sige. Artiklen blev temmelig flad og kom ikke til at have det fokus, som jeg havde håbet på. I forhold til billedsiden kom der en fotograf dagen efter. ”Hvad er der af fede steder på skolen?”, spurgte han. ”Badebroen er et vældigt godt sted”, svarede jeg. Min kammerat nikkede. Få minutter senere blev vi sendt udenfor uden jakker på. Det blæste meget den dag. Vi fik besked om, at min højskoleven skulle stå bag på min stol. At vi endelig skulle ignorere kameraet. Jeg skulede til siden og så, at fotografen skjulte sig i græsset med et kæmpe smil på læben. ”Bare tænk på, at man ikke kan se på billedet, at det er hundekoldt”, sagde han. Min kammerat og jeg havde aldrig før tilbragt tid sammen på badebroen, hvor han stod bag på min stol. Det var en meget underlig oplevelse, at ens virkelighed blev iscenesat, og at vi fik instrukser i, hvad vi skulle gøre på billederne. Det virkede kunstigt. Opstillet. Som en skør mellemting imellem at fotografen ville vise en realitet, men at det vigtigste i bund og grund var, at det så godt ud – også selvom det ikke havde hold i virkeligheden.

NUTIDENS UNGE

MEDIER

Hvad så nu? Førnævnte situationer viser meget godt, hvad man skal have sig for øje, hvis man selv engang skal interviewes. Mine råd er: • Meld dig ind i foreningsarbejde. Måske får dem, du arbejder frivilligt for, måske brug for din historie. Selvom du tænker, at det, du laver, er meget naturligt og banalt, kan det lige pludselig være, at netop din erfaring og din historie kommer i mediernes søgelys. • Overvej grundigt, hvor meget du vil give af dig selv. Fortæl ikke mere, end hvad du synes er relevant, at hr. og fru Danmark skal vide om dig. • Bed altid om at se, hvad journalisterne skriver, inden det kommer i trykken. Det kan være, at du har nogle rettelser – at noget af det, du har sagt, ikke er blevet forstået i den rette kontekst, eller der er noget i interviewet/artiklen, som er forkert. At du ikke kan mærke dig selv i artiklen, eller at du ikke bryder dig om den måde, du bliver fremstillet på i artiklen. For eksempel blev min kammerat kaldt for et forkert navn i en passage af den oprindelige tekst. • Hvis du skal gennemgå et interview med en person, som er fysisk tilstede, og hvis du skal snakke om noget, som du ved meget om, så gør dig på forhånd nogle tanker om, hvordan du vil præsentere emnet. For eksempel endte sidstnævnte artikel med at have overskriften: ”De kalder sig spassere og spasserpassere”, og vores højskole er meget mere end det. De detaljer kom bare ikke med i artiklen, fordi vi aldrig fik fortalt journalisten om det.

… og sidst men ikke mindst: • Skriv debatindlæg og send dem ind til enten lokale eller større medier som eksempelvis Politiken eller Information. Medierne er altid på jagt efter den gode historie, så hvis du kan finde den rigtige vinkel på en sag, kan dit indlæg med lidt held blive trykt i avisen eller lagt ud på mediernes hjemmesider. Det kan være med til at skabe opmærksomhed på nogle af de ting, som du synes, er vigtige.

NUTIDENS UNGE

INTERVIEW

af Zakaria Naser

Deltag i debatten! Illustrationer | Niels Poulsen

Da jeg en tirsdag eftermiddag ringer til Mads for at interviewe ham, er det med mediedækningen af personer med handicap i tankerne som mit fokus. Hurtigt falder snakken på politikeren og aktivisten Sarah Glerup. I 2012 skrev hun specialet: ”Dansk film på krykker: Om fremstillingen af fysisk handikap i danske spillefilm 1931-2011”. Hun inddeler de 80 år i fire perioder, redegør for forskellige stereotype fremstillinger af personer med handicap, handicaparketyper, som hun kalder det i sit speciale, og analyserer hvor, hvornår

NUTIDENS UNGE

og hvordan de kommer til udtryk i dansk film i løbet af den 80-årige periode. Mange af de handicaparketyper, hun benytter på sit materiale, har den amerikanske filmhistoriker Martin F. Norden defineret i sin bog Cinema of Isolation fra 1994. To af dem er Tragic Victim, som man på dansk kunne oversætte til Staklen, og Sweet Innocent, som kunne oversættes til Den søde og uskyldige. De har det tilfælles, at de er ynkværdige, og at det er synd for dem. De skal hjælpes, pusles om og passes på. De

vækker en medlidenhedsfølelse i folk, der – nærmest som en slags heltemodigt, godgørende arbejde – derfor netop får trang til at gøre de her ting for dem. Amit Kama, en anden teoretiker der bliver brugt i specialet, kalder med en samlebetegnelse de to for The pitiful handicapped i sin artikel Supercrips versus the pitiful handicapped: Reception of disabling images by disabled audience members fra 2004. Som titlen antyder, bliver der her nævnt en tredje stereotyp fremstilling eller handica-

INTERVIEW parketype, nemlig Supercrip eller på dansk Superkrøblingen. Som med de andre er navnet måske selvforklarende, men der er her tale om én, der på trods af sit handicap udretter noget sejt og imponerende, én folk kan se op til og beundre. I sin analyse kommer Sarah Glerup frem til, at der i løbet af de sidste 20 år ses en ny arketype, som hun kalder Uværdigt trængende. Samfundsbyrde, klods om benet, snylter, belastning for sine omgivelser er alle beskrivelser, der kunne passe på denne arketype. Det er de fire stereotyper eller arketyper, som Mads og jeg snakker om, og hans holdning til dem er klar: ”Det bliver lidt småkedeligt i længden kun at se personer med handicap fremstillet på samme måde altid. Det er der, problemet ligger.” Men hvordan skulle det så se ud, hvis det stod til Mads Stampe? ”Jeg kunne godt drømme om, at personer med handicap oftere var i medierne for noget andet end det at have et handicap, altså at man kom ud over stereotyperne og handicappet og så personen i stedet. Men det er der jo desværre ikke så meget af endnu”, konstaterer han tørt.

Bliv set og hørt for noget andet end dit handicap Hvis det bliver, som Mads drømmer om, tror han, at det vil have betydning for fremstil-

lingen af personer med handicap i medierne. Vi vender tilbage til Sarah Glerup, der stillede op i X Factor, og som han nævner som eksempel. ”Det var jo ikke sådan, at der ikke var fokus på, at hun sad i kørestol, men der var også fokus på, at hun sang, og nu er hun jo i virkeligheden mere kendt for at være ”hende Sarah Glerup, som var med i X Factor”, end hun er kendt for at være ”hende Sarah Glerup, der sidder i kørestol”. Det er jo ikke sådan, så kørestolen lige pludselig ikke eksisterer mere, men den træder i baggrunden til fordel for personen.” Han påpeger, at man på den måde kan komme til at se ud over handicappet og se personen frem for handicappet. Videre præciserer han yderligere: ”Man kan jo ikke tale om de handicappede som en gruppe – alligevel er det det, der tit sker. Men hvis man kender en person med et handicap, så træder den person lige pludselig ud af gruppen og bliver set som et enkelt individ. Jo mere vi kan skabe af den slags, jo mindre tror jeg, at de her stereotyper får lov at leve.” Han giver også et råd med på vejen til personer med handicap: ”Lad være med at lade dig selv tro på eller påvirke af de her stereotyper og fordomme, der findes” og uddyber: ”Man skal tro på, at man er den, man er, og man skal blive ved med at insistere på at gøre det, man har lyst til og mulighed for. Hvis man bare gør det, så tror jeg på, at folk, uanset hvor

mange fordomme de måtte have, på et eller andet tidspunkt ser, at man er mere og andet end sit handicap. For der findes fordomme, og det er nu engang bare sådan, det er, og man render jo også selv rundt med nogle.” Efterhånden som Mads og jeg får snakket os varme, bevæger vi samtalen fra det lidt mere generelle plan omkring fordomme og stereotyper og til, hvad man helt konkret selv kan gøre: ”Jeg tror, at det er vigtigt, at vi deltager i den daglige debat, der foregår, for ikke at lukke os inde og ende i en form for parallelsamfund. For det ville jo kunne være med til at forstærke opfattelsen af, at personer med handicap er en anderledes gruppe. Det er vi jo ikke interesserede i. Jeg tror, det er vigtigt, at vi kommer ud og er med i debatten for noget andet end bare det faktum, at vi har et handicap. Når man er landsformand i Dansk Handicap Forbund, er det selvfølgelig det udgangspunkt, man har, fordi det er det politiske mandat, man har. Men man kan jo fx også bare være studerende og være med i UK, og så kan man deltage i en debat, uden at det nødvendigvis handler om handicap.” Sarah Glerup bliver igen draget frem som eksempel, og derudover bliver også Kristian Hegaard, der ligeledes er politiker og aktivist, nævnt. Han holdt i øvrigt oplæg om at være politisk aktiv, da Ungdomskredsen havde temaweekend i september 2016. Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Kristian Hegaard fortæller om sit liv som byrådspolitiker med et handicap ved et weekendarrangement afholdt af Ungdomskredsen.

NUTIDENS UNGE

INTERVIEW

Man skal tro på, at man er den, man er, og man skal blive ved med at insistere på at gøre det, man har lyst til og mulighed for. Tag skeen i egen hånd

NUTIDENS UNGE

fortsætter lidt i PL-sporet: ”Hvis man skal kigge på, hvordan DR dækkede det, sidst der var PL, og hvis det er, fordi de mener, at det er vigtigt at dække PL mere, som man dækker OL, så tror jeg da, at mediedækningen vil blive mere og andet, end den har været tidligere. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der kan gøres meget mere, men jeg synes, at det peger i den rigtige retning”, siger han og vender tilbage til, at man også selv kan gøre noget: ”Der ligger en opgave fra vores side i at insistere på at tale om noget andet end det at have et handicap. En opgave der går ud på at insistere på, at man har noget interessant at byde ind med, og det er ikke bare, fordi man har et handicap. Jo flere der kommer på banen i den offentlige debat om noget andet end deres handicap, og jo flere personer med handicap vi ser varetage funktioner i samfundet, som ikke har noget med deres handicap at gøre, jo mere ser man personerne i stedet for deres handicap. Der er et ansvar hos den enkelte – forstået på den måde, at personer med handicap, lige så vel som personer uden handicap, både tror, mener og kan noget, der ikke har noget med deres handicap at gøre. Og hvis man har noget interessant at byde ind med, så skal man gøre det, og hvis det er interessant nok for medierne, så bliver det jo forhåbentligt bragt – uagtet om man har et handicap eller ej.” Inden vi runder interviewet af, slår Mads fast, at han ser lyst på fremtiden, og han slutter med opfordringen om at tage skeen i egen hånd: ”Jeg synes ikke, at vi bare skal sætte os ned og være kede af, at vi har et handicap, eller at vi bare skal være sure over, at vi bliver repræsenteret mere eller mindre i

Mini-bio: Mads Stampe Mads Stampe er 31 år og bor på Amager med sin kone og søn. Han er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har derudover læst medievidenskab og globalisering samt læst i udlandet. Som kommunikations- og presseansvarlig har han bl.a. ansvaret for Dansk Handicap Forbunds hjemmeside og for indholdet derpå. Desuden har han pressetelefonen, dvs. at han tager telefonen, når journalister ringer og hjælper dem med at finde cases til historier, de er ved at lave, eller hjælper dem med at komme i kontakt med fx landsformanden eller andre relevante personer.

mediebilledet. Jeg synes, at vi skal gøre noget ved det og tro på, at vi ligesom alle andre har muligheden for at gøre, hvad vi vil. Men det er da klart, at der skal arbejdes for det.”

Mads Stampe | Foto: Dansk Handicap Forbund

Vi er ved at være igennem de spørgsmål, jeg på forhånd havde forberedt – nogle af dem fik jeg endda svar på, før jeg overhovedet havde fået spurgt – men jeg mangler stadig at høre, hvad der ifølge Mads har ændret sig i den tid, han har været i kommunikations- og mediebranchen: ”Jeg tror stadig, stereotyperne findes, men dermed ikke sagt, at der ikke er sket noget.”, siger han og nævner dækningen af De Paralympiske Lege som eksempel. ”Da de løb af stablen sidste sommer, kunne man se, at DR havde satset langt mere på dem, end de tidligere havde gjort. Og det, tror jeg da, er et udtryk for, at i hvert fald nogle medier synes, at det er vigtigt at vise noget andet, end det man normalt ser, og opfatte parasport mere som al anden sport. Det er jo ikke, fordi medierne vægter OL og PL lige højt, men jeg synes, at der er fremgang at spore, og jeg håber, at den fremgang fortsætter.” Han ser endda også en sammenkobling mellem dækningen af De Paralympiske Lege og Dansk Handicap Forbunds arbejde: ”De projekter, vi laver, og det, vi i det hele taget arbejder på i Dansk Handicap Forbund, handler lige netop om de her møder mellem mennesker med og uden handicap. Vi forsøger jo selvfølgelig at skabe en stemme, som er noget andet og mere end de her stereotyper, for vores medlemmer. På samme måde kan man sige, at dækningen af PL – de havde bl.a. en vært i kørestol, så vidt jeg husker – kan være med til at nedbryde stereotyperne og også arbejde for mødet mellem mennesker med og uden handicap.” Vi skal til at slutte, men til sidst skal jeg lige høre, hvordan Mads ser på fremtiden, og vi

SUMH

Mads Knudsen

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Nyt fra

Cæcilie og Alexander fra SUMH og Emma fra Danske Skoleelever har holdt workshop om accept af hinanden, fællesskab og inklusion på Frederiksborg Byskole i Hillerød. ”Klassen var ikke på forhånd blevet informeret om workshoppen, men de tog alligevel rigtig godt imod dem og var klar på at deltage aktivt i workshoppen. Der var en skov fuld af hænder hver gang de blev stillet et spørgsmål, og de var meget nysgerrige på alting.” #ALLEMED

Ungdomskredsen på

NUTIDENS UNGE

DUF Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

a r f t y N DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

Mads Knudsen

26 aktive unge fra en række danske ungdomsorganisationer giver i ny antologi deres bud på, hvad der skal til for at engagere flere unge i samfundet og demokratiet. 24. februar 2017 |RSS| Cecilie Meldgaard Goth

”De Engagerede” er titlen på en ny antologi fra Ungdomsbureauet, hvor aktive unge fra blandt andet en række af DUF’s medlemsorganisationer og DUF’s formand har fået ordet. Bogen stiller skarpt på spørgsmål som, hvorfor unge kan og bør engagere sig i det samfund, som de lever i, og hvorfor det til tider kan være udfordrende – og lader de unge selv komme med svarene. Ungdomsbureauet, der står bag udgivelsen, kalder selv antologien for en form for undersøgelse af samfundsengagement. ”De Engagerede er et vigtigt vidnesbyrd fra nogle af de unge, som bærer fremtidens demokrati på deres skuldre. Bogens forskellige stemmer illustrerer, hvordan demokratiet kan genaktualisere sig i en tid, der viser, at vi ikke skal tage demokratiet for givet”, udtaler stifteren af Ungdomsbureauet, Olav Hesseldahl, om baggrunden for udgivelsen i en pressemeddelelse.

”Foreningslivet er et godt sted at få tændt den ild, der driver til deltagelse i samfundet. Og det behøver ikke at være i mødet med politik i fx de politiske ungdomsorganisationer eller elev- og studenterorganisationer. Det kan være i mødet med andre, der kommer med et andet livssyn eller andre livsvilkår end én selv, eller når holdninger brydes over bålet til spejder, i filmklubben, i søndagsskolen eller til rollespil, hvor vi indgår i et fællesskab og derfor naturligt må være nysgerrige over for hinanden, for at fællesskabet fungerer”, skriver Kasper Sand Kjær.

FAKTA: ”De Engagerede” Bogen er udgivet af Ungdomsbureauet med støtte fra Tuborgfondet. Af DUF’s medlemsorganisationer medvirker Netværket af Ungdomsråd, Ungdommens Røde Kors, SF Ungdom, Liberal Alliances Ungdom, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Europæisk Ungdom, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Konservativ Ungdom, Det Danske Spejderkorps, LandboUngdom og Bifrost. Bogen udkom den 23. februar og lanceres officielt ved et åbent arrangement hos Ungdomsbureauet den 24. marts kl. 17.

Engager de unge gennem foreningslivet Sådan lyder titlen på bidraget til bogen fra DUF’s formand, Kasper Sand Kjær, der blandt andet beskriver foreningslivets fællesskaber som arnested for unges samfundsengagement:

NUTIDENS UNGE

BESTYRELSEN

Bestyrelsen

Bestyrelsesmedlem Lea Hedegaard Boller lea-b@ungdomskredsen.dk

Formand Mads Knudsen Mobil: 25 12 10 21 mads@ungdomskredsen.dk

NĂŚstformand Zakaria Naser zakaria@ungdomskredsen.dk

NUTIDENS UNGE

Bestyrelsesmedlem BjĂ¸rn Riber Jensen bjoern@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Trine Ringhejm Jensen trine@ungdomskredsen.dk

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Bestyrelsesmedlem Rie Lynge Rasmussen rie@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Jonas Grau Thomsen jonas@ungdomskredsen.dk

INDMELDELSE

Bliv medlem af

Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med. Benyt derfor muligheden for at indmelde dig på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk eller ring på tlf. 39 29 35 55. Her kan du også få oplysninger om aktuelle kontingentsatser. Du kan også bruge nedenstående indmeldingskort. Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt. Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Mads Knudsen på mads@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 25 12 10 21. Velkommen til Ungdomskredsen

Jeg har

et handicap

310 kr. 465 kr.

ikke et handicap

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)

(måned)

(år)

Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede) Amputationskredsen HPV-update

(underskrift af det nye medlem)

Du kan også tilmelde dig på www.danskhandicapforbund.dk

Undertegnede ønsker at blive medlem af Dansk Handicap Forbund.

Kontingent 2017 Enlige Ægtepar/ Samboende

HUSK PORTO

Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

✂

INDMELDINGSKORT