Uk 3 2016 by Ungdomskredsen

ok o b e c a F å p s o lg ø -f

NUTIDENS UNGE N r. 3 / 2 0 1 6

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DANSK HANDICAP FORBUND

W W W. U N G D O M S K R E D S E N . D K A

NUTIDENS UNGE INDHOLD Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er fortrinsvis unge i alderen 14-35 år. Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48 Formand: Mads Knudsen NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen. Layout og produktion: Rosengrenen ApS Forsidefoto: Landsmøde 2016 - samling i salen. Foto: Kristian Kristensen . www.fotovaerk.dk Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 -hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Ansvarshavende redaktør: Lea Stigel Kristensen Mail: lea@ungdomskredsen.dk Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 28. september 2016.

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

5 Leder

7 PL XV: Rio 2016

8 Hvad med handicapidrætten?

10 Mere mediedækning er vejen frem

13 Digte fra Sofie

14 Drømmen om de 100 maratonløb

17 Invitation til temadag

18 Sommersjov i Hou 2016

20 Dressurrytter på højt niveau...

23 Stafet for livet, stafet for alle

25 Nyt fra DUF

26 Race Runner Camp & Cup 2016

29 Nyt fra SUMH

31 Verdens største og ukendte sportsstævne

33 Bestyrelsen

35 Indmeldelse

HUSK er d l o h K U

S U S R U JULEK ekend e den 1. w ber i decem rden aa på Brog

LEDER Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Mads Knudsen

De Paralympiske Lege Sommeren er igen over os, og det betyder traditionelt masser af sport i tv, og i år er der ekstra meget, da vi har ramt et olympisk år. Derfor har vi i Ungdomskredsen valgt at dedikere dette nummers blad til De Paralympiske Lege i Rio de Janeiro. Ved De Paralympiske Lege i år kommer vi til at se 4.350 atleter fra 176 lande inklusiv Danmark konkurrere i 23 forskellige sportsgrene. Fælles for alle atleterne er, at de har et fysisk handicap, som vanskeliggør konkurrence med mennesker uden handicap. I dette blad vil du bl.a. kunne stifte bekendtskab med nogle af de mange sportsgrene, som er med til De Paralympiske Lege. Bl.a. har vi fået Mads Brix Baulund, som er træner og landsholdsspiller i goalball, til at skrive lidt om hvad goalball er, og hvilke personlige oplevelser han har med sporten. Vi har også fået bestyrelsesmedlem Zakaria Naser til at forfatte en baggrundsartikel om De Paralympiske Lege. Så vi alle kan blive klædt godt på til sommerens højdepunkt indenfor handicapidrætten. Mange atleter har været utrolig meget igennem for at nå til De Paralympiske Lege. Ikke bare har de som alle andre sports-

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

udøvere skullet forsøge at ramme formkurven på de helt rigtige tidspunkter for at nå til De Paralympiske Lege, men de har også skullet kæmpe med, og for nogle, acceptere et handicap, som ikke kan undgå at volde problemer og begrænse én i forhold til atleterne fra De Olympiske Lege. Derfor er der heller ingen tvivl for mig om, at de paralympiske atleter fortjener anerkendelse og fejring på lige vilkår med de raske atleter, som deltager ved de almindelige olympiske lege. Derfor glæder det mig meget, at Danmarks Radio har meldt ud, at de vil satse endnu mere på dækningen af De Paralympiske Lege i 2016. I London i 2012 sendte Danmarks Radio 70 timers tv, hvilket er meget mere, end der nogensinde før er blevet vist fra De Paralympiske Lege på Dansk TV. Men der er stadigvæk et stykke op til briterne, som ved legene i 2012 viste ikke mindre end 400 timers tv fra de Paralympiske Lege. Så der er stadig plads til forbedring.

Jeg håber, du som læser vil nyde bladet!

BAGGRUNDSARTIKEL

PL XV: Rio 2016 Fra den 7. til den 18. september 2016 løber de 15. Paralympiske Sommerlege af stablen i Rio de Janeiro i Brasilien. Det hele startede tilbage i 1948, da Sir Ludwig Guttmann, der var neurologisk professor på sygehuset i Stoke Mandeville nordvest for London, besluttede sig for at oprette en begivenhed, der lignede de Olympiske Lege men var for mennesker med et handicap. Således blev Stoke Mandeville-legene til i 1948 i OL’s ånd – et OL der i øvrigt det år blev afholdt cirka samtidig i London. I første omgang bestod deltagerne til Stoke Mandeville-legene udelukkende af britiske veteraner, der havde pådraget sig rygmarvsskader i 2. verdenskrig. Legene blev afholdt årligt, og i 1952 (og derefter) blev de internationale, da Holland også stillede med et hold krigsveteraner. Disse lege betegnes den dag i dag som forløberen til de Paralympiske Lege (PL), der fandt sted for første gang i 1960 i Rom umiddelbart efter OL samme sted. Det første egentlige PL i Rom 1960 var kun for personer med rygmarvsskader. Siden 1960 er sommer-OL og sommer-PL blevet afholdt samme år, og siden 1988 også i samme by. Vinter-PL blev afholdt første gang i 1976 og har hele tiden været samme år som vinter-OL – siden 1992 har det også været i samme by. Navnet ”De Paralympiske Lege” blev officielt anerkendt som arrangementets titel af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, i 1984. Godt nok er PL først fra 1960, men det har ikke været helt ualmindeligt gennem årene at se deltagere med handicap stille op til OL. Den første, der gjorde det, var den tysk-amerikanske gymnast George Eyser, der med en benprotese stillede op allerede ved det 3. OL i St. Louis i 1904. Han vandt 6 medaljer, hvoraf de 3 var af guld. Den danske rytter Lis Hartel, der blev lammet

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

pga. polio, gjorde ham kunsten efter, da hun ved OL i både 1952 og 1956 vandt sølv i dressur. I nyere tid kan nævnes den sydafrikanske løber Oscar Pistorius, også kaldet ”Blade Runner”, der har benproteser på begge ben, og som i 2012 stillede op til både PL og OL. Sidenhen er det dog noget andet, han er blevet kendt for, da han er blevet dømt skyldig i at have slået sin modelkæreste, Reeva Steenkamp, ihjel.

Danmark ved PL Danmark har deltaget i PL næsten fra starten, idet vi første gang var med ved det 3. PL i 1968 i Tel Aviv og har været med lige siden. Første gang, Danmark vandt medaljer, var ved det 5. PL i 1976 i Toronto, hvor vi vandt 9 i alt (Kilde: dhif.dk). Danmarks medaljemæssige storhedstid kom i 80’erne, hvor vi toppede med 66 medaljer, heraf 25 af guld, i Seoul i 1988 (Kilde: dhif.dk). Danmark har været med ved vinter-PL siden 1980, hvor det 2. vinter-PL blev holdt i Geilo i Norge og har vundet medaljer i 1992, 1994 og 1998. Da det første PL blev afholdt i Rom i 1960, var der ca. 400 deltagere – da det blev afholdt i 2012 var der over 4.000, dvs. 10 gange så mange. Også for Danmarks vedkommende er der sket en udvikling. Da vi var med første gang i 1968, stillede de med 8 deltagere – i 2012 med 28. Der har på det seneste været en del debat omkring medaljer og medaljebonus,

af Zakaria Naser

fordi Team Danmark, der fastsætter og udbetaler medaljebonus, i år har fastsat, at PL-deltagerne får det halve af OL-deltagerne ved vundne medaljer. Derfor har Elsass Fonden valgt at sige, at vi vil donere differencen til DHIF, som så kan give pengene videre til Team Danmark, så både OL- og PL-deltagere nu får udbetalt samme beløb, når de vinder hhv. guld, sølv og bronze i Rio. Ved PL i Beijing i 2008 var det første gang, Team Danmark udbetalte medaljebonus til PL-deltagerne. Som det fremgår af faktaboksen, er der sket en lille udvikling i Team Danmarks PL-medaljebonus over de 3 PL, men der er stadig et stykke vej igen, hvis det skal op på niveau med OLdeltagernes bonus. Det bliver interessant at følge udviklingen til Tokyo 2020. Vil Team Danmark igen kun give det halve for en PL-medalje? Og vil Elsass Fonden i så fald igen supplere, så OL- og PL-deltagere får det samme? Det vil kun tiden vise. Det danske PL-hold består i 2016 indtil videre af 16 deltagende atleter, der skal dyste indenfor de 5 sportsgrene: atletik, bordtennis, ridning, skydning og svømning. På Facebooksiden ”Danmark til PL” eller på hjemmesiden 2016.paralympic.dk kan du se mere om de danske deltagere. Du kan følge PL og de danske deltagere, når de skal i ilden fra 7. til 18. september på DR’s kanaler i et vist omfang, og du kan derudover følge med forskellige steder på nettet.

God fornøjelse!

MEDALJEBONUS fra Team Danmark

Guld (OL/PL)

Sølv (OL/PL)

Bronze (OL/PL)

Beijing 2008: London 2012: Rio 2016:

100.000/40.000 100.000/50.000 100.000/50.000

70.000/15.000 70.000/35.000 70.000/35.000

35.000/5.000 35.000/17.500 50.000/25.000

(Kilde: dhif.dk og tv2.dk)

Hvad med HANDICAPIDRÆTTEN Dette debatindlæg indgik som en del af en af mine eksamensopgaver på tilvalgsfaget kulturformidling i juni 2015 og bringes her i en lettere redigeret/ opdateret udgave. Opgaven handlede om mediedækningen af handicapidræt og havde fokus på CP-fodboldlandsholdet. Danmarks nationalsport er ifølge de fleste fodbold, og alle danskere kender nok det danske fodboldlandshold – men hvor mange kender det danske handicapfodboldlandshold, CP-landsholdet? Hvert andet år (skiftevis sommer og vinter) bliver de Olympiske Lege dækket massivt fra morgen til aften i en måneds tid på både DR og TV2 – men hvad med de Paralympiske Lege, der altid foregår umiddelbart efter? For at svare på første spørgsmål er det bare at tage et kig på Facebook. Det danske

fodboldlandshold – hvis facebookside bare hedder ”Landsholdet” – har over 170.000 likes. Det danske handicapfodboldlandshold, CP-landsholdet, har lidt over 2.100. ”Landsholdet” har altså mere end 80 gange så mange likes som CP-landsholdet. Med hensyn til det andet spørgsmål var der ved PL i London i 2012, livedækning for første gang på dansk tv – og kun på DR. Derudover sendte de også et dagligt PLmagasin med Ulla Essendrop som vært. Vi skulle altså helt frem til 2012 før et PL fik en bare nogenlunde mediedækning. DR viste ca. 70 timer fra de 11 dage, der var PL. Til sammenligning viste britiske Channel 4 ca. 400 timer fra PL. Sammenligner man med OL samme år, viste DR ca. 700 timer – altså 10 gange så meget som til PL – fra de 16 dage, der var OL. Men hvorfor er det, det er sådan? Og hvorfor er det, det ikke burde være sådan? Et af de fem klassiske nyhedskriterier er identifikation. For at en begivenhed skal

være interessant og have nyhedsværdi, skal der altså være en modtagergruppe, der af den ene eller anden grund kan identificere sig med den. Derfor kunne den minimale mediedækning af handicapidræt hænge sammen med, at handicappede er en forholdsvis lille gruppe i samfundet, og der derfor er færre, der kan identificere sig med sport dyrket af handicappede. En anden ting, der kunne være en hæmsko for mere mediedækning af handicapidræt kunne være folks fordomme. Diverse fordomme om fx kvindefodbold er ofte hørt, og det kunne måske tænkes, at nogle af de samme fordomme knyttede sig til spørgsmålet om, hvorfor fx handicapfodbold ikke er mere mediemæssigt attraktiv. Det kunne eksempelvis være en fordom om, at handicappede er dårligere sportsudøvere end ikke-handicappede, og at det derfor er meget kedeligere at se sport dyrket

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

DEBATINDLÆG af Zakaria Naser

af handicappede. Men nu ser vi jo fx også sport af andre grunde, end at det er det bedste – fx identifikation, som jeg var inde på før. Hvorfor skulle vi ellers se Superligaen, når vi i stedet bare kan se Primera Division og Premier League? Desuden kan det godt være, at det er et faktum, at nogle mænd er bedre sportsudøvere end nogle kvinder – men det går hen og bliver fordømmende, hvis man generaliserer og siger, at det altid forholder sig sådan. Det samme er tilfældet med ikke-handicappede over for handicappede. Det kan godt være, at nogle ikkehandicappede er bedre sportsudøvere end nogle handicappede, men det betyder ikke, at der ikke er nogle handicappede, der godt kan være med blandt de bedste. Det er eksempelvis den sydafrikanske løber Oscar Pistorius, der har fået amputeret begge ben ved knæet, et bevis på. Udover at have deltaget i PL i 2004 og 2008, deltog han både i OL og PL i 2012. Han stillede

op i to discipliner ved OL. I 400-meterløbet nåede han til semifinalen, og i 4x400 stafet nåede han med sine sydafrikanske holdkammerater til finalen. Selvom man er handicappet, kan man således godt være med på højeste plan. Det er derfor vigtigt at bryde fordomme og nuancere folks holdninger. Men for at bryde fordomme kræver det oplysning og opmærksomhed. Det er derfor væsentligt med mere mediedækning af handicapidræt for at hjælpe til med at gøre op med fordomme. Så selvom handicappede er en lille gruppe i samfundet, har det væsentlighed at dække handicapidræt mere, så man kan komme fordomme til livs og sørge for, at en minoritet i samfundet ikke bliver stigmatiseret. Det er væsentligt med nuancer i debatten. Og netop væsentlighed er et af de andre af nyhedskriterierne. De tre sidste kriterier er aktualitet, konflikt og sensation. Da mediedæk-

ningen af sport for det meste enten er (live)transmission af en begivenhed eller i forbindelse med en, må det siges, at aktualitetskriteriet som oftest er opfyldt. Konfliktkriteriet er altid opfyldt, når det kommer til sport, da al sport i en eller anden forstand er en dyst mellem to eller flere parter. Sidst men ikke mindst er der sensationskriteriet. Her er det måske lidt mere et spørgsmål om øjnene, der ser – men mon ikke der er nogle stykker, der finder det bare en smule sensationelt at se en 400 meter-løber på proteser eller en bordtennisspiller, der mangler en halv arm plus et par fingre? Derfor kan det godt være, at handicapidræt ikke er noget, som der er mange, der kan finde direkte identifikation med. Men som det er demonstreret, er det altså noget, der bliver vejet op på flere andre parametre, og derfor bør handicapidrætten for fremtiden få en mere markant plads i mediebilledet.

Foto | Son of Lone

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

Mere mediedækning Fotograf | Johnny Jensen

Dette interview indgik som en del af en mine eksamensopgaver på tilvalgsfaget kulturformidling i juni 2015. Opgaven handlede om mediedækningen af handicapidræt og havde fokus på CP-fodboldlandsholdet. ”Hej, det er Len!”. I røret er Len Nossell, teammanager for Danmarks CP-fodboldlandshold. Han er en mand med meget om ørerne, men han har lige tid til et interview midt i forberedelserne til en testkamp mod Tyskland. Han starter med at fortælle, at

CP-landsholdet er holdet for de bedste CPfodboldspillere i Danmark, og at CP’ere er folk med cerebral parese, altså spastikere. Efter at have fortalt kort om holdets historie og resultater, springer vi videre i vores samtale til interviewets kerne, det egentlige fokus – mediedækningen. Da jeg spørger til, hvordan medieinteressen for landsholdet er, kommer svaret: ”Næsten ikke eksisterende!” prompte, og da jeg spørger, hvad der kunne blive bedre, kommer det mindst lige så prompte: ”Alt kunne blive bedre”. Det er således hurtigt tydeligt at høre, hvad der er galt: ”Vores

store problem er rekruttering og medieomtale, fordi vi mangler at kunne få de bedste spillere med”. Han uddyber, hvad han mener med ”de bedste spillere”: ”Det er sådan, at man har et klassifikationssystem til at definere graden af CP. Det er et spørgsmål om, hvor påvirket man er. Ifølge reglerne skal man have mindst én spiller på banen ad gangen i klasse 5 eller 6, dem, der er mest påvirket, og må man kun have én spiller i klasse 8, dem der er mindst påvirket, på banen ad gangen”. Han påpeger, at det er syvmandsfodbold, så det er ekstremt vigtigt at have de bedste

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

INTERVIEW

er vejen frem spillere i hver kategori, når der er disse begrænsninger. Der bliver fortalt med en ivrighed, så man ikke er i tvivl om, at det her er noget, han brænder for. Han fortæller videre om, hvorfor det er så stort et problem: ”I DHIF har man forskellige former for status, og de hold, der har elitestatus, får en helt anden bevågenhed og også nogle midler tilført. De kan bl.a. komme med under Team Danmark-ordningen, og de bliver selvfølgelig favoriseret, fordi de er elitehold. Det er meningen, vi skal være et elitehold. Vi er ikke officielt anerkendt med elitestatus fra DHIF endnu, men vores mål er at blive det. Vi er ikke højt nok oppe på ranglisten, og vores resultater berettiger ikke til den såkaldte elitestatus endnu. Vi hører til under breddeidrætten i DHIF. Det er den store forskel. Vi har været udviklingshold i lang tid, fordi vi er et landshold, og fordi vi har ambitioner om at få elitestatus. Vi har et rigtigt godt team med en professionel tilgang til både træning og kampe. Det eneste, vi mangler, er resultaterne. Og de ville altså kunne komme, hvis vi kunne få en øget rekruttering. Og det er svært uden mediedækning”. Der er derfor heller ikke megen tøven, da jeg spørger, hvad øget mediedækning kan gøre for holdet: ”Så fik vi flere spillere. Helt klart! De bedste spillere, klasse 8-spillernes handicap er så småt, at de sagtens kan spille på et ”almindeligt, raskt” hold. Og det gør de så rundt omkring, de kalder sig nok ikke handicappede. Det er vores potentielle rekrutteringsgrundlag. Hvis jeg skulle sige, hvilket niveau de ligger på, er det nok i toppen af dansk seriefodbold og måske nogle enkelte i de lavere divisioner. Hvis vi kunne få nogle serie 1 og 2-spillere til landsholdet, ville det forstærke os. Så jeg tror helt bestemt, at øget mediedækning vil give en øget tilstrømning af spillere. Jeg kan

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

sammenligne det med et land som Skotland, som er på størrelse med Danmark befolkningsmæssigt. Da de skulle holde EM i 2010, kom der meget mediefokus, og så fik de ca. 50 henvendelser og dermed potentielt nye spillere. Det var selvfølgelig ikke alle, der var gode nok til at komme på holdet, men hvis man ser på Danmark, får vi måske højst 1-2 nye henvendelser om året. Før var vi spillemæssigt på niveau med Skotland, og nu er de blandt nogle af de bedste. Det viser altså, hvor meget det kan gøre. De fik et kæmpe boost.”. Han får også tid til at fortælle om sin rolle som teammanager: ”Jeg er mest administrativ. Jeg er også den, der har mest kontakt med medierne, udlandet og opadtil i organisationen – og også til det internationale forbund for CP-fodbold. Jeg er også den, der arrangerer ture og bestiller billetter osv.”. Han fortæller desuden, at ingen på eller omkring holdet får decideret løn for deres arbejde, og at det er småt med diverse godtgørelser, så det er vigtigt at brænde for det, når det er frivilligt. Han fortsætter: ”Vi kunne godt bruge en person, der brændte for at lave noget til os, og som kunne hjælpe os på de sociale medier. Lige nu er det vores holdleder, der står for vores facebookside, men han er jo heller ikke ligefrem ekspert. Vi har ingen penge, med mindre vi er heldige at få fra nogle fonde, så det ville også være frivilligt”, og kommer også ind på dækningen af handicapidræt generelt: ”Sidste gang der var PL, var der for første gang god dækning – i hvert fald fra DR’s side. Det var ikke helt godt nok, men det var det bedste, der har været indtil videre”. Vi slutter interviewet af med at tage et kig på fremtiden: ”Sportsligt håber jeg på, at vi kvalificerer os til Intercontinental Cup i 2017, og at vi er så stærke, at vi måske kan få en ordentlig placering til næste EM

af Zakaria Naser

i 2018. Det er, hvad jeg håber på, og det er også muligt. Men det forudsætter, at der kommer lidt mere fokus på og lidt mere støtte til vores arbejde – og ikke mindst, at vi kan blive ved med at rekruttere nye, stærke spillere. I forhold til PL er der sket det katastrofale, at CP-fodbold er blevet droppet fra 2020 i Tokyo. Og det kom som et chok, for CP-fodbold har været på PLprogrammet i 24 år. I forhold til VM tror jeg, at der er gode chancer for, at vi for første gang kommer med næste gang i 2019. Mediemæssigt er det to forskellige ting, hvad jeg håber og tror på. Jeg håber selvfølgelig, at medierne får øjnene op for, at det er nogle rigtig gode historier, de kan fortælle om nogle spillere, der måske har det lidt svært i hverdagen pga. deres handicap, men hvor spille- og livsglæden uden tvivl lyser ud af dem, så snart de er på banen. Så jeg håber på, at de vil dække os mere, især når vi skal til store turneringer. Men jeg tror, det bliver svært. Også fordi DHIF ikke har særlig gode erfaringer med at få medieomtale på de mindre sportsgrene, som CP-fodbold er. Vi er ikke et af DHIF’s satsningsområder endnu, fordi vi ikke er elite, så det er også svært at få dem til at satse på os mediemæssigt. De satser først og fremmest på PL”.

DIGTE

S fie

fra Digte WOW - HVOR ER DU SEJ, DU ER! Wow - hvor er du sej, du er! Jeg siger det lige nu ud til alle jer: Du har ingenting at frygte, ej. Vær nu dig selv og vær sej. Hey verden.

NÅR LIVET GÅR SIN GANG

Jeg ved godt jeg sagde ”Kom nu bare” Og nu ved jeg endelig at vi vil det klare. Lad nu være med at give op, For jeg ved at du når til tops. Jeg vil nu sige det igen og igen ud til alle jer: ”Wow - Hvor er du sej, du er!

Jeg tror at når livet går sin gang. Kan musikken spille en glad som trist sang. Når et nyt liv bliver født. Ser verden på det mens alt er lyst. Alt i denne verden har et hjerte. Som skal stå imod alverdens smerte. Men selv når livet er svært så forglem mig ej. For når livet går sin gang tror jeg kærligheden finder vej.

Wow - hvor er du sej, du er! Jeg siger det lige nu ud til alle jer: Du har ingenting at frygte, ej. Vær nu dig selv og vær sej.

Sofie B.M. 2015

Jeg ved sgu godt at du altid kæmper fedt, Men bare bliv ved med at tro at du er der li’ om lidt. Jeg ved med mig selv at du er en af de seje, Og at kun en som dig kan gå alverdens veje. Jeg vil nu sige det igen og igen ud til alle jer: Wow - Hvor er du sej, du er! Wow - hvor er du sej, du er! Jeg siger det lige nu ud til alle jer: Du har ingenting at frygte, ej. Vær nu dig selv og vær sej. Sofie B.M. 2014

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

DRØMME

Hvis du har store som små drømme, Skal du blot tro på at de vil til dig komme. Drømme kan være store som små, Men uden drømme kan du intet få. Drømme kan måske fra dig komme og gå, Men du skal altid huske på det sted hvor du kan i verden stå. Drømme vil ikke fra dig forsvinde, For du vil altid få dine drømme til at vinde.

Drømmen om de

Da jeg begyndte i RaceRunning Klub Holbæk tilbage i foråret 2009, var det ikke ligefrem maratondistancen, der stod for skud. Tanken fandtes faktisk slet ikke på dette tidspunkt. Dengang handlede det i første omgang om at få løbeteknikken i orden, men et par år efter var baneløb ikke den store udfordring. Jeg var nemlig blevet så god, at jeg løbemæssigt ikke havde nogen konkurrenter på kvindesiden, hvor jeg kunne løbe fra alle på de mellemlange distancer (200, 400, 800 og 1500 meter) på bane. På 5000 meter på bane har der været to kvinder siden RaceRunning Camp 2012, hvoraf jeg var den ene. Den anden kvinde var jævnaldrende, men vi var ikke i samme RaceRunningklasse, og derfor var det ”kun” tiden, vi løb efter. Under Campen 2015 var der fire kvinder, der skulle løbe 5000 meter på bane men dog stadig ingen i min RR-klasse.

Ny klub, nye udfordringer I foråret 2011 startede jeg i 5 Tårns Motion i Kalundborg, fordi jeg søgte nye udfordringer løbemæssigt – og det fik jeg. Jeg oplevede her, at jeg var lige med de andre i klubben og blev

100

taget med ud på løbeture i forskelligt terræn og på forskelligt underlag. Det første jeg blev udsat for var bakketræning opad, og sidst på ruten blev jeg spurgt, om jeg kunne løbe gennem skoven ned til klubhuset. Det var jeg frisk på at prøve, for jeg havde det godt med, at der var nogen med mig første gang, hvis der nu skulle ske noget undervejs. I dag skriver vi 2016, og der er sket meget løbemæssigt siden da. I maj 2011 løb jeg min første halvmaraton til TV2 Øst-løbet i Næstved. I juni 2012 løb jeg 4 halvmaraton på 4 dage og fik efterfølgende at vide af en rutineret RaceRunning-langdistanceløber, at når jeg kunne løbe de 4 halve på 4 dage, så kunne jeg uden problemer løbe en hel maraton. Det skulle naturligvis prøves af, så i august 2012 havde jeg min debut på maratondistancen og gennemførte selvfølgelig, som den RaceRunning-løber jeg er. I efteråret 2013 stoppede jeg i RaceRunning klub Holbæk og fokus var fra nu af på klubben 5 Tårns Motion og på de lange distancer.

Idéen med de 100 maratonløb Idéen med at løbe 100 maratonløb kom en lørdag eftermiddag i juni 2015 under løbet Triple weekenden i 5 Tårns Motion.

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

ARTIKEL

maratonløb

af Britt Drud Sørensen

Triple weekenden betyder, at der løbes halv- eller helmaraton i alle tre dage, men man kan også nøjes med at løbe i en eller to dage. Triple weekenden i 2015 var lidt speciel ift. de andre år, da en løber i 5 Tårns motion skulle løbe sit maraton nr. 100. Og den dag var jeg med på halvmaratondistancen for at bakke ham op. Da jeg var færdig med min halve og ventede på, at han skulle komme i mål, var det så, at idéen opstod. Hvorfor skulle jeg ikke kunne løbe 100 maraton på trods af min CP? Jeg havde jo min RaceRunner til at holde balancen på, når jeg bliver træt. Fokus skulle være at nå de 100 maraton, og tiden jeg kom i mål på skulle ikke være så afgørende, andet end at den skulle være inden for de 6 timer, som er maksimumgrænsen. Tidsrammen for de hundrede løb skulle også være realistisk, og derfor satser jeg på, at jeg skal nå dem inden RaceRunning Camp 2020.

Et liv med RaceRunning RaceRunning har betydet rigtig meget for mig og gør det stadig den dag i dag. Den største betydning træningen har haft for mig, opdagede jeg først, da jeg på et tidspunkt holdt en løbepause på 3 uger. Pausen betød, at jeg begyndte at have tendenser til at snuble og nærmest falde over mine egne ben, fordi mit højre fodled og muskler og sener i højrebenet blev mere stive, end de er, når jeg løber på RaceRunneren. Noget andet, der også har betydet rigtig meget for mig som RaceRunning langdistanceløber, er den tekniktræningen, jeg fik i starten af min løbekarriere i RaceRunning Klub Holbæk. Træningen på en lukket bane med fokus på at ”holde bane” og alle de forskellige løbetekniker, ville jeg ikke have undværet. Mange af teknikerne kan man også bruge, når man løber langt, og det med at holde bane er også vigtigt, når man skal deltage ved større motionsløb. For holder man ikke sin ”bane” ved et motionsløb, så får man kontant udmelding fra de andre løbere. Jeg er muligvis for god rent fysisk til at kunne deltage internationalt i sporten RaceRunning, fordi jeg kan gå på mine to ben og løbe 400 meter på bane i luntetempo uden RaceRunneren. Men luntetempo er også det maksimale, jeg kan løbe uden hjælp til at holde balancen. Løber jeg hurtigere uden en RaceRunner, så ryger signalet mellem hoved og ben, fordi ledningerne er sprunget. Uden RaceRunning havde jeg derfor aldrig anet muligheden for at kunne gennemføre et helt maratonløb ved egen kræft – og slet ikke fået ideen med at løbe 100 af slagsen!

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

Invitation til

TEMADAGE

10.-11. september 2016 på Brogaarden

UK inviterer dig, som noget splinternyt, til en spændende og lærerig workshop om diskrimination, tilgængelighed og synlighed - de tre nøgleord, deltagerne på landsmødet i april besluttede, der skulle sættes fokus på.

Program:

Vi sætter stor pris på dig som medlem og tænker, at du har en masse ekspertviden på disse områder. Kom og del ud af din viden og bliv endnu klogere sammen med dine ”hoes’n’ bros”.

10.00-11.00: Ankomst 11.00-12.30: Læserbrevsworkshop v. Zakaria Naser, BA i retorik 12.30-13.30: Frokost 13.45-15.00: Læserbrevsworkshop fortsat 15.30-17.30: Gruppearbejde om de tre nøgleord 18.00-19.00: Aftensmad Elbanovic Derefter hygge ad libitum

Vi har fået en retoriker til at holde et foredrag, hvor du bliver ført ind i læserbrevets verden og klædt på til selv at kunne sætte ord på dine problematikker i forhold til de ovenstående temaer. Vi har også fået vinderen af MC’s Fight Night 2015, Elbanovic, der udover at være freestylerapper også er retoriker, til at komme for at fortælle om improvisation og for at imponere os med sine freestyle-evner.

Praktisk info: Arrangementet kommer til at foregå i Brogaardens lokaler på følgende adresse: Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart.

Lørdag den 10. september

Søndag den 11. september 08.00-09.30: 09.30-11.30: 12.00-13.00: 13.00-14.00: 14.00:

Morgenmad ***Program offentliggøres senere*** Frokost Evaluering Afrejse

Husk dit gode humør og en computer eller andre skriveredskaber. For dig, der er medlem af UK, koster deltagelsen 250 kr. inklusiv én hjælper. Hvis du ikke er medlem koster det 400 kr. inklusiv én hjælper. Som udgangspunkt deler du værelse med en af de andre deltagere, hvis du ikke har en hjælper med. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mads Knudsen på tlf.: 25 12 20 21 eller mail: mads@ungdomskredsen. dk eller Zakaria Naser på tlf.: 60 17 41 81 eller på mail: zakaria@ ungdomskredsen.dk

Pris:

250 kr for UK-medlemmer (inkl. én hjælper). 400 kr. for ikke-medlemmer (inkl. én hjælper). Reg. nr.: 4180. Kontonr.: 4777149482

Seneste tilmelding er den 22. august!

Så medbring din computer, tablet eller pen og papir og gør dig klar til et par spændende dage! Tilmeld dig her: https://da.surveymonkey.com/r/JGFBWKQ

Vi får lørdag aften besøg af rapperen Elbanovic, der sidste år vandt freestyle-konkurrencen MC’s Fight Night. Her ses han (i den røde t-shirt) lige efter, han har fået overrakt vinderbæltet og de 40.000 kr., der følger med. Bag ham (i den sorte t-shirt) ses MC Ollie, som i 2013 slog Elbanovic i finalen. (Foto: Janus Nielsen)

Der bliver lørdag afholdt læserbrevsworkshop v. retoriker Zakaria Naser. Under workshoppen kommer du til at høre mere om, hvordan man skriver et godt læserbrev. Bagefter får du selv mulighed for at udfolde dig og prøve kræfter med skrivekunsten. NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

Sommersjov i Hou 2016

Endnu en uge på Egmont er gået, og vi er nu vendt trætte hjem. Jeg har haft min 8-årige søn, Elias, og min hjælper, Louise, med hele ugen. Elias har været eneste barn på kurset, men han har haft en fantastisk uge! Ja det har vi andre bestemt også!

blive et rødt hus vs. orange hus-spil. Om eftermiddagen og om aftenen var der klima-foredrag. Jeg var dog forhindret i at deltage i disse foredrag, da jeg er besøgsven i det lukkede fængsel i Renbæk og havde en aftale der.

Mandag eftermiddag ...

Torsdag...

begyndte folk at ankomme, og værelserne blev fordelt. Vi havde fået en lækker ”lejlighed” med elektrisk dør, vinduer, gardiner, og sågar elektrisk toilet. Derudover var der hjælperværelse, køkken, lækker udsigt og meget mere plads, end vi nogensinde før har haft på Egmont. Mandag aften tullede folk stille og roligt rundt. Nogen spillede spil, andre gik til vandet, og nogle sad bare og snakkede.

havde vi liniefag helt indtil aftensmad, så vi havde god tid til at udfolde vores kreative evner. Vi fik lavet et logo fra et spil, Elias spiller på PlayStation, sandblæst en vase og lavet huse og flag til vores troldegren. Sidste år var det mig, der lavede tingene for Elias, men denne gang har han aktivt deltaget i tingene. Han har været så sød til at hjælpe dem, der fysisk har haft svært ved at klippe og skære, og det har været stort for ham at kunne hjælpe. Som mor kan man ikke andet end at være stolt!

Tirsdag morgen... gik det løs med introløb. Vi blev delt ind i 10 hold og blev sendt ud til forskellige konkurrencer. Vi skulle puste balloner op ved hjælp af natrium, eddike og en flaske, der var angry bird spil med slangebøsse og flyttekasser, vi skulle affaldssortere, lave et gruppebillede som skulle vise, hvordan vi troede mennesker ville se ud om 100 år hvis klimaforandringerne fortsætter, sandt eller falsk, huske ting fra videoklip om plastikindsamling i havet. Om aftenen havde vi mulighed for at bruge aftenen i Vandhalla, som nok er Danmarks mest handicapvenlige svømmehal!

Om onsdagen... havde vi liniefag om formiddagen. Elias ville gerne lave et kryds og bollespil, så det gik vi i gang med. Endte dog med at

Torsdag aften... stod på ”Smagens aften”. Der var det muligt at smage på ting som dræbersnegle, portvin, turkish delight, friturestegte ting, forskellige drinks, chili osv. En aften som folk syntes var rigtig sjov!

Fredagen... startede vi med klimaforedrag ved Jesper Tejlgaard. Han fortalte blandt andet, at hvis vi fortsætter som vi gør nu, vil hele verden være 6 grader varmere, og vandstanden ved kysterne vil gennemsnitligt stige med 20 cm over de næste 80 år. Skyerne er rykket mere nordpå, og er blevet tykkere,

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

ARTIKEL af Kristina Højfeldt

Tema: klimaforandringer

det vil blandt andet give flere skybrud. Det betyder også, at de tørre områder bliver mere tørre, de våde områder mere våde, blæsten bliver stærkere og uvejrene bliver kraftigere. Derudover er livet i havet under hastig forandring. Havet bliver mere syreholdigt og vandet bliver varmere, og det får den konsekvens at mange fisk vil dø. Det betyder også, at korallerne ved Great Barrier Reef er hårdt ramt. De varme temperaturer gør, at korallerne falmer eller helt dør, og man skyder på at 10-20% af koralrevene vil dø i 2016. Det er virkelig vilde tal, Jesper Tejlgaard kunne præsentere os for, og man kan næsten ikke andet end at blive bekymret! Jeg indrømmer da gerne, at det har sat en masse tanker i gang hos mig. Fredag over middag havde vi igen liniefag. Folk brugte tiden på at færdiggøre de ting, de havde gang i. Elias og jeg var færdige med vores ting, og da min mand, Torben, kom på besøg, endte det med kun at være mig, der sad inde og dimsede med mine små huse. Vi har i ugens løb arbejdet en del i genbrugsglas. Vi har blandt andet genbrugt gamle fotorammer, lavet lysestager af flasker, sandblæst gamle vaser og flasker osv. Det har været rigtig spændende at prøve at arbejde med glas på en helt ny måde. Om aftenen var der bålaften, og folk hyggede ved de to bål ved vandet, imens der flittigt blev lavet snobrød.

Lørdag... er altid en speciel dag i uge 28. Det er dagen, der bliver brugt på vandaktiviteter. Der er mulighed for en tur i speedbåd, bananbådene, gummiring efter speedbåd, en tur i kajak eller

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

bare en lille svømmetur. Nede ved vandet var det også muligt at spille petanque og kongespil. Desværre viste vejret sig ikke fra sin pæne side, og det afholdt mange fra at komme ned til vandet. Over middag kunne man gå i Vandhalla eller prøve en tur på den store klatrevæg. Vi valgte en tur i Vandhalla, og vi havde en virkelig sjov tur. Aldrig før har jeg haft det så sjovt i en svømmehal.

Lørdag aften... stod på afslutningsfest med helt fantastisk mad og derefter livemusik. Der er en helt fantastisk stemning lørdag aften! Folk er virkelig tændte på en fest, godt humør, og der bliver danset for fuld skrue. Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg sidder og kigger rundt på folk lørdag aften. Det kan slet ikke beskrives!

Og så kom søndag... og det blev afskedens time. Det blev tid til at sige på gensyn til næste år, selv om nogle nærmest ikke havde været i seng om natten. Jeg håber virkelig, at min lille beretning vil motivere nogen til at deltage i 2017, for det skylder man virkelig sig selv at opleve. Egmont Højskolen er et helt fantastisk sted, hvor det meste er muligt på trods af handicap. Jeg elsker, hvordan folk bare hjælper hinanden på kryds og tværs, og ingen ser ned på dem med handicap. Jeg er slet ikke et sekund i tvivl om, at et længere højskoleophold på Egmont er med til at udvikle folk – og ikke mindst at give dem selvtillid.

Dressurrytter på højt niveau... Hvor der er vilje, er der vej Jeg er nu 32 år og er så heldig at have min egen hest: Bailey, og vi er sammen nu godt på vej til at deltage i DM i Paradressur i 2017, og derfor blev jeg også meget glad, da Rie kontaktede mig for at spørge, om jeg ville skrive en artikel om dressur-ridning. Jeg holder meget af dyr; især hund og hest, og da jeg var 4 år gammel foreslog min mormor, at jeg begyndte at gå til ridning, fordi hun havde læst at hestens bevægelser modvirker de ufrivillige bevægelser, som Cerebral Parese (CP) giver, og sådan startede min træning på hest. Det, at arbejde med et dyr, giver så meget mere end at gå til fysioterapi 1/2 time om ugen eller sidde på en motionscykel og træne. Varmen fra hesten hjælper muskler og sener til at blive mere smidige, og som så mange andre sportsgrene træner ridning balance, kondition, koordination og giver muskelstyrke, dog har jeg som CP skadet ikke mulighed for at dyrke andre sportsgrene på så højt plan. Udover god træning og samvær med et dyr giver det at sidde på ryggen af en hest og “låne” hestens ben en enorm frihedsfølelse, og det giver mulighed for at komme steder, hvor jeg normalt ikke kan færdes i kørestol som fx en skøn ridetur på strand, mark og i mere kuperet terræn. Desuden er min fysiske funktionsnedsættelse (CP’en) ikke i fokus, når jeg rider, og det er skønt.

Sådan startede det Den første hest, jeg red på, var en lille sort Shetlandspony ved navn Bella. Jeg startede med at ride på børnehold og få undervisning 1-2 gange om ugen i en kombination af holdundervisning og ene-undervisning. Jeg tog ridemærke 1 og 2, inden jeg fyldte 6 år, og Bella blev skiftet ud med andre og større heste, efterhånden som jeg blev større og bedre til at ride. Det var faktisk først i 2003, da jeg efterhånden var blevet 19 år gammel, at jeg fandt ud af, at der var noget, der hed handicap-ridning, som man via sygesikringen kunne få tilskud til dvs. betalt 1/2 times ride-fysioterapi om ugen. Forskellen på ridefysioterapi og dressur-undervisning er stor, da man jo godt

nok i ridefysioterapien sidder på ryggen af en hest, men man rider ikke programmer og dressur som sådan, det går mere ud på at lave balanceøvelser, og det blev hurtigt alt for kedeligt for mig, så i 2003 kombinerede jeg privat ene-undervisning med ridefysioterapi, således at jeg kunne ride 3 gange om ugen. På det tidspunkt red jeg hos Henrik S. Nielsen, som ejer Skovly Ridecenter på Fyn, jeg red på en fjordhest ved navn Viva indtil sommeren 2005, hvor jeg flyttede til Greve på Sjælland.

Vejen til den rigtige hest Her læste jeg til handelsstudent, og i de første år på Sjælland havde jeg ingen bil, og studiet fyldte meget, så indtil 2012 holdt jeg pause med ridning. Og dog – jeg savnede at ride og tog derfor på rideferieophold 4 somre på Feriecenter Slettestrand. Det er et skønt sted med smuk natur beliggende i Jammerbugten i Vestjylland. Men så i 2012 fik jeg mulighed for at købe min egen hest. I starten havde jeg egentlig ikke tænkt mig at drive det til mere og andet end bare det at kunne ride næsten hver dag, men da jeg er en person, der hele tiden sætter nye mål for mig selv, gik der jo ikke ret lang tid, før jeg begyndte at træne dressurprogrammer, og da det gik rigtigt godt, fik jeg faktisk blod på tanden, og hurtigt blev det at ride en fuldtidsbeskæftigelse. Freja blev solgt, efter at hun havde lagt sig ned med mig på ryggen og rullet om på siden, hvor jeg fik mit højre knæ knust. Hun var på mange måder en god hest, bare ikke for mig, da kemien ikke var optimal, og hun var en meget viljestærk hest, som ikke havde lyst til at samarbejde og ændre den ridestil, hun var trænet til, derfor kunne jeg ikke bruge hende. Derefter købte jeg Kashmir; en skøn tysk sportspony, og træningen tog endnu mere fart, dog måtte jeg holde alt for mange pauser, da han konstant låste i ryggen og ikke måtte rides i lange perioder. Dyrlægen fandt ud af, at det var fordi han havde hypermobile led, og det kunne ikke behandles, så han blev desværre aflivet. 23. december 2014 købte jeg Bailey; en skøn palominofarvet hest, som var tilredet men stort set helt rå i forhold til det, jeg

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

ARTIKEL af Britt Drud Sørensen

fysisk handicap ingen hindring skulle bruge ham til. Så det har krævet og kræver fortsat et stort arbejde i forhold til træning af ham. Så siden jeg fik ham, har jeg og dem omkring mig lagt nøje træningsplaner for at få ham bygget korrekt op i forhold til både miljøtræning, sætte muskler/øge muskelstyrken, smidiggøre ham og lære ham, at han ikke må rykke sig en millimeter, når jeg stiger på og af.

Realisering af min drøm om at blive konkurrencerytter For at et projekt som dette her kan lade sig gøre, er det nødvendigt at have støtte og opbakning fra sin familie og sin omgangskreds – både praktisk, moralsk og økonomisk. Det er min mor, der er økonomien bag min hest og bag min sport, for det koster 5.000 til 6.000 kr. om måneden at holde hesten med opstaldning, foder, fold, smed, forsikring, vaccinationer, tandraspning m.v. Derudover kommer der også udgifter til undervisning 2 gange om ugen samt udgifter til udstyr samtdiverse dressurkurser og stævner – altsammen for at både hest og rytter kan opnå erfaring og derigennem bliver bedre i konkurrencer. Hesten er ligesom os mennesker et levende væsen, der også får ømme muskler af at træne og derfor også har brug for noget wellness i form af regelmæssig massage, afspændning, healing samt solarie. Jeg har også selv brug for massage minimum 3 gange om ugen samt kiropratisk behandling i perioder, og da min mor er uddannet indenfor det alternative, giver hun mig også healing og healingsmassage jævnligt – ligesom hun også behandler Bailey. Healing hjælper både fysisk dvs. afhjælper smerter og får hest og rytter til at slippe stress, men det hjælper også mentalt. Alt dette gør, at både hest og rytter kan præstere optimalt i en konkurrencesituation og derved opnå de bedst mulige resultater. Det er ikke nok, at økonomien er på plads, det gælder også om at vælge den helt rigtige hest; i mit tilfælde er det en hest som har noget tænding og vilje, uden at det dog bliver så meget, at hesten protesterer/modsætter sig fysisk, som det var tilfældet med min første hest, og det derved går hen og bliver farligt for mig som rytter. Hesten skal derudover være en teamplayer, som

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

har lyst til at please sin rytter og lyst til at samarbejde. Desuden skal den finde det spændende at indlære nye ting, være nysgerrig, tålmodig og ikke mindst nervefast. Det er også absolut nødvendigt at have et godt samarbejde med andre opstaldere samt at have andre til at hjælpe med at ride/træne ham både fra ryg og fra jorden, så han får trænet alle gangarter. I slutningen af 2013 læste jeg et nyhedsbrev fra DHIF, hvor der stod at næste klassifikation for at blive para-rytter ville finde sted i februar 2014. Jeg så her en mulighed for at komme til at ride konkurrencer. En klassifikation er en fysisk test, hvor man kommer igennem en række øvelser, får testet muskelstyrke, balance- og koordinationsevne og udfra den samlede score indplaceres ind i en af de fem mulige grader indenfor paradressur, såfremt det vurderes, at man opfylder gældende krav for at blive godkendt pararytter. Jeg blev testet i februar 2014 og er nu klassificeret som Grad 1 A rytter – den laveste af de fem grader dvs. at jeg grundet mit handicap er udfordret så meget fysisk i forhold til det at kunne ride, at det kun er muligt for mig at ride dressurprogrammer i skridt. Jeg er især udfordret på min balanceevne. Jeg kan godt ride trav i den daglige træning, men den er ikke præcis nok til, at jeg kan ride programmer i konkurrencer, der indeholder trav. Jeg deltog i mit første stævne med Bailey ca. 5 måneder efter, at jeg havde fået ham. Det var Pinsestævnet på Rideklub Strålen, hvor vi rider et dressur-program, der svarer til LC -niveau. Vi opnår 68, 21 point, og vi vinder klassen! I 2015 kvalificerede jeg mig til at deltage i DM, og havde planlagt at deltage i dette DM i 2016, men da jeg desværre gled af Bailey og brækkede mit venstre ben 2 steder (knæ og skinneben), krævede det lige en operation og en pause på 12 uger, derfor må drømmen om at ride DM vente til 2017, desværre. Så fra nu af og frem til juni 2017 står den på skarp træning for at blive klar til DM. DM 2017 afholdes på Godset Broholm på Fyn i Svendborg, mesterskabet kan desuden ses på Zibrasport under menupunktet ridesport. Jeg glæder mig til i min næste artikel at fortælle om mine oplevelser ved DM.

ARTIKEL af Manja Lundgaard Hansen

Stafet for livet Stafet for alle Døgnet den 28.-29. maj 2016 bliver et døgn jeg meget sent vil glemme. Jeg var med ELSASS OG VENNER til stafet for livet i Roskilde. Vi var et hold bestående af ca. 50 personer med CP inde på livet. Formålet var klart: gå, rul, kør, løb, dans, eller hop. Når du har klaret en runde (300 m) giver det 5 kr. til kampen imod kræft. Det er en gulerod, som kan motivere til at kæmpe for hvert skridt. Pludselig bliver der en fælles kamp, kampen imod kræft. Om du løber hurtigt, knap kan gå, bruger el-stol, er ung eller gammel, det er fuldstændigt ligemeget. Det er en sejr hver gang, der er en som klarer en runde.

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

Der var flere fra vores team, som overgik deres egne forventninger og mål. Flere nåede en halvmarton, og jeg selv nåede 50 km fantastiske men hårde kilometer, på det døgn stafetten varede! Virkelig en dejlig følelse. Aldrig har jeg set så mange glade mennesker og så meget energi udfolde sig på en lille plet i Danmark. Folk blev ved med at gå, selv om natten hvor alt var stille og mørkt. Der var sat mindeposer op med lys, så vi kunne finde vej i mørket, og så vi ikke et sekund var i tvivl om, at kampen imod kræft er alles kamp. Vores team klarede 1855 runder og samlede i alt 13.575 kr. ind til kampen imod kræft!

DUF

DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

Siden 2014 har DUF i samarbejde med en række organisationer arbejdet for at skabe ﬂere alliancer mellem foreningsliv og mennesker med handicap. Tankerne er nu samlet i ”Strategi for Nye Alliancer”. DUF, Frivilligrådet, Danske Handicaporganisationer og en række frivillige foreninger har siden 2014 været del af et strategiarbejde for at få flere mennesker med handicap ind i foreningslivet. Det skal ske ved at facilitere flere alliancer mellem foreningslivet og handicaporganisationer – og en bærende målsætning om at styrke medborgerskab og inklusion af mennesker med handicap. Nu er parterne i alliancen på banen med en strategi for arbejdet – og konkrete forslag til, hvordan man som forening kan blive bedre til at inkludere mennesker med handicap og gøre brug af deres ressourcer.

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

Mads Knudsen

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

a r f t y N

Stort potentiale Når handicaporganisationer og frivillige foreninger er i kontakt, kan mennesker med og uden handicap lettere mødes, arbejde sammen og lære hinanden at kende. Det er et vigtigt skridt på vejen til at få gensidig glæde og gavn af hinanden, og Tænketanken opfordrer derfor til, at der skabes endnu flere nye alliancer. DUFs formand, Kasper Sand Kjær, ser stort potentiale i strategien: ”Tænketanken Nye Alliancer” er et stærkt initiativ, der forhåbentlig vil få flere foreninger til at rekruttere mennesker med handicap. Det har været vigtigt for DUF at være en del af processen, fordi mange af vores foreninger kan være en ressource, men bestemt også fordi foreningslivet sagtens kan blive bedre til at inddrage unge mennesker med handicap.” Se mere på www.duf.dk

R E N N U

R E C Camp & Cup 2016 A R

Henover sommeren blev den 20. RaceRunner Camp & Cup 2016 og 3. CPISRA Åbne europæriske mesterskaber afholdt på Frederiksberg Stadion. Det har været den mest successfulde begivenhed i idrætsklubbens historie. Igen år var vi flere af UK’s medlemmer med som deltagere. Og igen i år var det en stor oplevelse. Der blev slået 6 nye verdensrekorder i Junior Cup og 7 for seniorer, heriblandt slog UK’s egen Rie Rasmussen verdensrekorden på 1500 meter med en super tid på 8.14 minutter. Under campen var det tydeligt, at den Internationale Paralympiske Komite (IPC) var interesseret i at få RaceRunning som en atletisk sportsgren i de Paralympiske Lege. Vi havde besøg af et hold forskere fra Edinburgh University og Queen Margaret University, det i samarbejde med CPISRA (det internationale idrætsforbund for spastiker), brugte ugen på at samle tekniske beviser og lave fysiske tests til brug for IPC kvalifikationsregler.

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

ARTIKEL af Lea Stigel Kristensen

RaceRunning er stadig en hurtig voksende Para-sportidræt internationalt. I år havde vi repræsentanter fra 11 forskellige lande, inklusiv førstegangsdeltagerne fra Polen. I alt deltog 83 atleter. Det store antal nytilkomne klassificerede RaceRunnere fra de forskellige deltagerlande betyder, at RaceRunning nu er kommet endnu tættere på målet om at få sporten med til de Paralympiske Lege i fremtiden. Nogle stykker af os lavede vores egen bootcamp ved siden af dagens obligatoriske træningsprogram, hvor der dagligt var hårde mavebøjninger og benøvelser. Udover den store interesse for sporten og den hårde konkurrence blandt alle deltagerne var der stor gensynsglæde hos os, der deltager år efter år. Og for de nye er jeg sikker på, at der også blev skabt nye bekendtskaber på tværs af landene. En anden, men bestemt ikke mindre del af sådan en sportsuge, er det sociale sammenhold på tværs af nationaliteterne.

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

SUMH

I maj havde SUMH besøg af Betty fra NUDIPUYouth, som er SUMHs partner i Uganda. Betty er den lokale medarbejder på Ugandaprojektet, der overordnet handler om at styrke inklusionen af unge med handicap både i handicapbevægelsen og i det omkringliggende samfund i Uganda. Udover møder med Maria, Signe, Michala og Claudia fra SUMHs Ulandsudvalg samt Sarah,

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Nyt fra

Mads Knudsen

som er projektleder på SUMHs Ugandaprojekt, bød dagen blandt andet på et besøg på Christiansborg, hvor Sarah Glerup og Rune Lund fra Enhedslisten viste rundt. Ugandaprojektet startede op i februar, og i næste uge rejser Signe og Sarah til Uganda for at deltage i et træningsseminar med 60 unge frivillige på projektet.

ARTIKEL af Mads Brix Baulund

Verdens største og

UKENDTE sportsstævne

Store danske traditioner De danske forventninger er store, og der er da også god mulighed for at høre den danske nationalmelodi ved en af de mange medaljeceremonier. Danmark har stolte traditioner inden for handicapidrætten, hvor atleter i de rød-hvide trøjer flere gange tidligere har hjembragt metal til den danske samling. Blandt

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

Ophavsmand | Annie

Vi nærmer os med hastige skridt august, og denne måned indvarsler to af verdens allerstørste sportsbegivenheder. Mens de fleste af os kender til De Olympiske Lege, er det kun ganske få, der har hørt om De Paralympiske Lege. De Paralympiske Lege (PL) svarer til De Olympiske Lege (OL), men forskellen er, at alle atleter ved de paralympiske lege har et handicap. OL løber henover august måned, men så snart OL-atleterne har forladt OL-byen, skal Rio de Janeiro gøre klar til en omgang mere, for d. 7. september begynder PL. Fælles for de to enorme sportsstævner er dog den prestige, der er forbundet med at vinde en medalje for sit land og de utallige timer hver eneste atlet har brugt på at træne. Hvad de færreste ved er, at begge events bliver afholdt i de samme arenaer, og at alle atleter, handicap eller ej, bor i OL-byen. Intet mindre end 56 nationer forventes at deltage med over 4000 atleter, der alle skal dyste om den symbolske laurbærkrone, der definerer det ypperste inden for sporten.

Ophavsmand | Heath Companaro

Ophavsmand | Ilgar Jafarov

Over 4000 atleter er ved at lægge sidste hånd på de forberedelser, der skal bringe dem til tops ved en af sommerens største sportsstævner. De færreste ved dog at det findes – her er en brush up på De Paralympiske Lege.

andet inden for atletik og svømning har vi tidligere haft stor succes, og det er da også her, at vi finder et af de store danske medaljehåb. Daniel Wagner Jørgensen, der stiller op i 100-meter løb og længdespring, har ved dette sommers EM sat en ny verdensrekord i længdespring og har også markeret sig positivt inden for løbedisciplinerne. Derfor er han blot én af de mange danske atleter, som man bør holde et vågent øje med. Udover de traditionelle sportsgrene som atletik, cykling, roning og svømning, er der i år også to nye sportsgrene med. Den ene er kanorace, mens den anden er triatlon. Danmark har dog ingen atleter opstillet i de to kategorier.

Brasilien i vanskeligheder De brasilianske værter har gjort sig store forhåbninger for både OL og PL, som ikke kun fungerer som sportsstævner men også som udstillingsvinduer for Rio de Janeiro. Forskellige menneskerettighedsorganisationer, herunder Amnesty International, har flere gange rettet skarp kritik imod forberedelserne til det store prestigeprojekt. Det brasilianske militær og politi har med hård hånd ryddet Rio de Janeiros slumkvarterer, de såkaldte favelaer, ad flere omgange. Man har også valgt at opføre mure rundt om slumkvartererne. De brasilianske myndigheder forklarer, at man har forsøgt at slå ned på kriminalitet for at sikre tilskuernes sikkerhed, og at murene skal beskytte beboerne i favelaerne mod støj. Amnesty International peger dog på, at flere end 1500 mennesker i 2015 blev dræbt under rydningen af favelaer, og at der i processen er blevet begået en række mord af politiet. Det store, og skærpede, opbud af politi og militær vil være til stede under både de Olympiske og Paralympiske Lege.

BESTYRELSEN

Bestyrelsen Bestyrelsesmedlem Zakaria Naser Mail: zakaria@ungdomskredsen.dk

NĂŚstformand Lea Stigel Kristensen Mobil: 26 39 51 15 Mail: lea@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Lea Hedegaard Boller Mail: lea-b@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Rie Lynge Rasmussen Mail: rie@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Jonas Grau Thomsen Mail: jonas@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Pernille Hannesbo Pedersen Mail: pernille@ungdomskredsen.dk

NUTIDENS UNGE Landsforeningen Rett Syndrom

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Formand Mads Knudsen Mobil: 25 12 10 21 Mail: mads@ungdomskredsen.dk

INDMELDELSE

BRUG VISO

D E N U V I L D I G E K O N S U L E N TO R D N I N G PÅ HANDICAPOMRÅDET (DUKH)

Har du brug for rådgivning om handicap, sociale problemer eller specialundervisning, kan du henvende dig til VISO – Videns- og specialrådgivningsorganisationen, som rådgiver borgere, kommuner, og institutioner - når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. VISO skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor.

Bliv medlem af

Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2. 6000 Kolding Tlf.: 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 E-mail: mail@dukh.dk Hjemmeside: www.dukh.dk

ungdomskredsen

Læs mere på www.servicestyrelsen.dk. Kontakt VISO på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: viso@servicestyrelsen.dk.

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndigheder. DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende og handicaporganisationer.

VIDENSCENTER FOR BEVÆGELSESHANDICAP

Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og projektarbejder udarbejder bøger, videoer og andet inforUngdomskredsenssamt formål er at arbejde for inklusion, integramationsmateriale.

tion og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Kontakt: SkalVidenscenter Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye for Bevægelseshandicap MarselisborgCentret, Bygning 2. sal.at arbejde sammen med. medlemmer, ny inspiration og3,flere P.P. Ørumsgade 11 Benyt derfor muligheden for at indmelde dig på Dansk Han8000 Århus C hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk dicap Forbunds Telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76 eller ring på tlf. 39 29 35 55. Her kan du også få oplysninger E-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk om aktuelle kontingentsatser. Du kan også bruge nedenstå-

Jeg er:

handicappet

310 kr. 465 kr.

ikke-handicappet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)

(måned)

(år)

Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede) Amputationskredsen HPV-update

(underskrift af det nye medlem)

Du kan også tilmelde dig på www.danskhandicapforbund.dk

Undertegnede ønsker at blive medlem af Dansk Handicap Forbund.

Kontingent 2016 Enlige Ægtepar/ Samboende

5000 Odense Tlf. 66 19 34 55 – fax 66 13 19 61 Velkommen til Ungdomskredsen E-mail: dhf-region-fyn@mail.tele.dk

HUSK PORTO

Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

✂

INDMELDINGSKORT

ende indmeldingskort. Som medlem af Ungdomskredsen R E G I O N S K O N TO R modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet Forbunds regionskontor for ungeDansk med Handicap handicap” fire gange årligt. tilbyder information og vejledning. Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt 5 gange årligt. Regionskontor Fyn Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Mads Knudsen på Østre Stationsvej 27, 2. mads@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 25 12 10 21.