Research in Architectural Space UNIT D 2014 AAA

Page 1

Research in architectural Research i det arkitektoniske

Unit D Efteråret 2014 Arkitektskolen Aarhus

Poul Bæk Pedersen Peter Dahl Erlend Goplen Haug Fanny Olivia Dürrfeld Mattias Huus Højlund Amalie Ruth O. Kryger Maria F. Rasmussen Mathias Rieland Kanstrup Lasse N. Rasmussen Lau Tidemann Poulsen Nicklas Meyn Sørensen Jonathan A. Moberg Julie Ærthøj Velling Chris Jongberg Johansen Christina K. Magnussen Jesper Drejer Vestergård Andrea Kahrs Breidablik Asger Lymann Jespersen Kristine Mølgaard Saxhaug

space rum

Lisa Christine Sippli Eilert Frost Støren Frederik Rohr Langhoff Jeppe Grønbæk Andersen Jesper A. Christiaansen Amalie Vinther Zahle Maya Brahms Koch Matthew Christian Fentem Max Arpe-Sørensen Marie Frida N. Petersen Marius Makos Nikolai Thyregaard Nielsen Nils Peter Naisbitt Rebecca Stræde Andersen Anne Catherine L. Langer Peter Korshøj Mette K. Kjeldgaard Giite Hansen Martin Ulrik Jørgensen Michael Nørskov

Publikation for efterår 2014: research i det arkitektoniske rum/ research I arkitektur uden program og site Denne publikation indeholder materiale fra efteråret, hvor undervisningen er organiseret som ét sammenhængende studieforløb. Semestret er opdelt i 4 faser: Fase 1.’Anchoring i arkitektonisk koncept’. Her aflæses og analyseres et arkitekturværk der efterfølgende udvikles og transformeres til en ’arkitektonisk promenade’. Fase 2. Foldning til kompakt aggregat. Den arkitektoniske promenade der er udviklet i fase 1, videreudvikles gennem en rumlig foldning til et kompakt aggregat. Fase 3. Anchoring på ’artificial sites’. De kompakte aggregater konfronteres med en række ’artificielle sites’. Agregatet skal bearbejdes og videreudvikles i dialog med den givne abstrakte kontekstuelle situation. Fase 4. Undersøgelse af arkitekturens indre rumligheder. Det princippielt stedforankrede aggregat skal undersøges og udvalgte indre sekvenser dokumenteres, som eksempelvis overgange ude/inde, specielle dagslys forhold, forskellige karakterfulde rum, rum med forskellige grader af kompleksitet, rumdannende elementer som rumligt/konstruktive elementer som skiver, søjler etc. Teoriseminar Sideløbende med disse faser er der arbejdet med teoretiske reflektioner over værker og temaer i relation til transformationerne i de fíre faser. Arbejdet med arkitekturteorim har været organiseret i grupper og fremlagt af grupperne og diskuteret på 3 teoriseminardage i løbet af perioden.

2

Introduktion

5

Fase 1

6

Fase 2

7

Fase 3

8

Fase 4

9

Villa Shodhan

11

Gruppe 1

14

Gruppe 6

34

Carpenter Center

59

Gruppe 2

62

Gruppe 5

82

Gruppe 7

102

Kunsthal

123

Gruppe 3

126

Gruppe 8

140

Educatorium

161

Gruppe 4

164

Gruppe 9

184

Teoriforløb

218

Bibliografi

219

3

UNIT D Efterår 14

Poul Bæk Pedersen

Lisa Christine Sippli

Peter Dahl

Eilert Frost Støren Frederik Rohr Langhoff

Erlend Goplen Haug

Jeppe Grønbæk Andersen

Fanny Olivia Dürrfeld

Jesper A. Christiansen

Mattias Huus Højlund

Amalie Vinther Zahle

Amalie Ruth O. Kryger

Maya Brahms Koch

Maria F. Rasmussen

Matthew Christian Fentem

Mathias Rieland Kanstrup

Max Arpe-Sørensen

Lasse N. Rasmussen

Marie Frida N. Petersen

Lau Tidemann Poulsen

Marius Makos

Nicklas Meyn Sørensen

Nikolai Thyregaard Nielsen

Jonathan A. Moberg

Nils Peter Naisbitt

Julie Ærthøj Velling

Rebecca Stræde Andersen

Chris Jongberg Johansen

Anne Catherine L. Langer

Christina K. Magnussen

Peter Korshøj

Jesper Drejer Vestergård

Mette K. Kjeldgaard

Andrea Kahrs Breidablik

Giite Hansen

Asger Lymann Jespersen

Martin Ulrik Jørgensen

Kristine Mølgaard Saxhaug

Michael Nørskov

4

A

nchoring er et fællestemaet for 2. og 3. års studierne på Arkitektskolen Aarhus i skoleåret 2014/15, og i begge semestre er relationen ’Anchoring og bygningskunst’ et gennemgående tema. På Unit D forstår vi ‘anchoring’ som en flertydig ‘forankring’. Vi undersøger og udvikler arkitektur med særlig opmærksomhed på de rumlige og arkitektoniske forankringer der er karakteristiske for bygningskunsten. På Unit D arbejder vi med bygningskunst. Vi studerer arkitekturens form og rum. Vi lærer af de store mestres anerkendte værker. Vi analyserer og udvikler plan, snit, rum og rumlige sammenhænge. Vi afdækker proportioner, ser på rums interne relationer, hvordan rum møder hinanden og hvordan overgangene konkret er udformet. Vi aktiverer dele af arkitekturhistoriens store rumlige vokabular, analyserer, decifrerer og gentegner, for så ved hjælp af en række præcise manøvrer og transformationer, at sammenstille til ny form. Efterårets arbejde er opbygget som en sammenhængende designproces, der tager afsæt i analyser af udvalgte arkitekturværker. Med afsæt i en rumlig forståelse af det aktuelle værk, guides vi igennem en række faser, hvor udvalgte dele af værket genbruges, udvikles og bearbejdes til nye formmæssige udsagn. Disse udsagn, betegner vi ’arkitektoniske aggregater’. Med aggregat mener vi komplekse rumlige kompositioner, der alene forholder sig til sig selv. Efterårssemestrets aggregater er friholdt fra funktionsprogrammer, de er ej heller bundet til en kompleks kontekst, de er bevidst søgt fastholdt på et abstrakt, men præcist rumligt, kompositorisk niveau. Som modsætning hertil er forårssemestret F15 konkret og specifikt. Aggregaterne og materialet fra efteråret skal nu konfronteres med virkelighedens krav og betingelser. Der introduceres et præcist rumprogram og en konkret kontekst. Aggregaterne skal nu udvikles fra abstrakte arkitektoniske koncepter til konkrete projektforslag.

5

Anchoring i arkitektonisk koncept— Rumlige sekvenser

Fase 1 01.09 – 12.09

På unit D arbejder vi med bygningskunst og vi vil igennem en lang række transformationer undersøge begrebet Anchoring på forskellig måde i forhold til arkitektur. Efterårets arbejde er bygget op som en sammenhængende designproces gennem alle fire faser: Fase 1.”Anchoring i et arkitektonisk koncept – rumlige sekvenser” - Værklæsning og transformation; Fase 2. Foldning til kompakt aggregat; Fase 3. Anchoring på ”artificial sites”; Fase 4. Udfoldelse af arkitekturens elementer.

der ikke foretages en egentlig fortolkning, men blot en selektiv udskæring. I denne fase er der ikke tale om et aktivt design, men om ”at se”, at analysere og ”udskære” delelementer som sammensættes til en lineær rumlig sekvens. De forskellige udvalgte værker indeholder forskellige arkitektoniske organisationsprincipper, geometrier og rumtyper. I denne første fase fremstiller I plan, snit og model, der gengiver en rumlig sekvens – en promenade – i værket. Denne promenade behøver ikke at eksistere i værket, selvom det vil være naturligt, men kan være en promenade I sammensætter i valget af de forskellige deludskæringer. Dvs. at I ved hjælp af tegningsmateriale udvælger en ”rute” (sekvenser) i værket efter eget valg, som I mener indeholder rumlige kvaliteter og spændende karakteristika fra værket og som formidler noget af den rumlige differentiering som findes på og imellem de forskellige dele og planer i værket. Variationer i skala og tredimensionel form, åbenhed og lukkethed, transparens, vertikalitet i kontrast til horisontalitet.

I Fase 1 tager vi udgangspunkt i en analyse af udvalgte arkitekturværker af Le Corbusier og OMA, som alle har det til fælles at de er udformet med særlige opmærksomhed på flow og hvorledes man ”stiger op” og indtager bygningens forskellige rumligheder. Fase 1 indeholder en værkanalyse, hvor I etablerer et overblik over værket i sin helhed og med en særlig opmærksomhed på flow og rumlig organisering. Dette arbejde suppleres med læsning af teoretiske tekster, hvor vi både har tekster der direkte relaterer sig til de enkelte værker, men også tekster der behandler teoretiske temaer mere bredt. Et væsentligt tema for analyse af værkerne vil være den arkitektoniske promenade, som er tematiseret af Le Corbusier i flere af hans værker, men som også har inspireret andre arkitekter som f.eks. OMA. Denne læsning og analyse af værket bringes videre til en aktiv cropping. Her uddrages delsekvenser og delelementer fra værket, sammensat til en lineær rumlig sekvens. Hvis vi betragter arkitektur som en organisation af rum med vekslende grader af kompakthed, åbenhed og transparens, bliver den arkitektoniske promenade en måde hvorpå man kan iscenesætte sådanne rumlige differentieringer, og herigennem opnå kvalitativ variation mellem det intime og det åbne og mere flydende. I fase 1 er det tale om cropping, hvilket betyder, at

6

Jeres ”promenade” skal indeholde mindst 4 sekvenser. Til overvejelser og til argumentation for den udvalgte sekvens: a) på hvilken måde er den valgte sekvens eller ”rute” en arkitektonisk promenade? b) Hvilke rumlige forskelligheder knyttes til den valgte sekvens? c) Hvorledes forholder den valgte sekvens sig til hovedstrukturen i bygningen? d) Og hvorledes belyser den udvalgte sekvens vores hoved tema om Anchoring? Resultatet af denne fase afleveres i tre dele som snit, plan og model: 1) som udfoldet lineært rumligt snit; 2) en udfoldet plan og 3) en model. Målestok 1:100. Modelmateriale: brunt bogbinderpap/Mdf; Tegninger: sort/ hvid/grå; Der arbejdes i 4-mandsgrupper med 2 og 3 års studerende i hver gruppe; Alle modeller fotograferes efter præsentationen.

Aggregat: af latin aggregatum ‘hvad der er blevet samlet’, perfektum participium af aggregare ‘samle sammen (i en flok) Teknisk: enhed sammensat af forskellige maskindele eller komponenter som tilsammen kan udføre én eller flere ønskede operationer Geologisk: bjergart dannet ved sammenhobning eller sammenvoksning af mineralkorn Den Danske Ordbog www.ordnet.dk

Kompakt foldning— Aggregat

Fase 2 15.09 – 06.10

Efter at have gennemført fase 1 i dette semester, har I nu alle en rumlig sekvens organiseret som en arkitektonisk promenade. I semesterets anden fase skal I gennemføre en transformation af 1. fases produkt: de arkitektoniske promenader, og herigennem undersøge og udfolde de potentialer som allerede ligger i de arkitektoniske promenader. Første fases arkitektoniske promenader sammenfoldes til en arkitektonisk kompakt struktur, og de rumlige kvaliteter og forskellige rum i den oprindelige promenade får nu en helt ny betydning igennem deres sammenstilling med de andre rumtyper i en kompakt 3-dimensionel struktur. Denne Fase 2 er delt i 3 dele: 1) I den første uge sammenfoldes de rumlige sekvenser til en kompakt model som vi kalder et aggregat. -sammenfoldning: betyder at ”folde” promenaden, sådan at nye rumlige relationer – vertikalt såvel som horisontalt - supplerer promenadens rumlige sekvens og måske frembringer helt uventede rumlige kvaliteter. I en sådan manøvre vil nogle af promenadens rum blive til en form for hængsler, der formidler retningsskift, og rum eller dele af rum må sammentrækkes og/eller strækkes. Det betyder at I allerede her er begyndt en første direkte formgivning. Ikke forstået som et nydesign, men som en slags korrektion eller tilpasning til den nye 3dimentionale virkelighed. Sammenfoldningen af den arkitektoniske promenade er en dramatisk transformation af denne, selvom det er de samme sekvenselementer som stadig eksisterer. Dette kan så suppleres med mindre transformationer af rum og sekvenser. Vi opfatter arbejdet med de rumlige differentieringer som det afgørende, hvilket betyder at aggregatets udvendige fremtræden er af mindre betydning i

denne del af transformationsprocessen, end de rumlige indre kvaliteter. 2) I den anden uge af fase 2 ”forankres” det sammenfoldede aggregat på et niveau. Det betyder, at fra at være et frit svævende objekt forankres aggregatet nu på et niveau så der skabes rumlig sammenhæng, en vis konstruktiv sammenhæng og en sandsynlig cirkulation overvejes. Forankringen er en grounding. 3) I den tredje uge arbejdes med Aptering. Selv om vi ikke har noget program for denne struktur, kan vi alligevel godt på et overordnet niveau gøre os forestillinger om rummets beboelighed, potentialer og atmosfære og kan supplere med arkitektonisk inventar (ikke møbler!), f.eks. lysindtag, tekstur, forskydninger i vægge, gulve, lofter, differentiering af etagehøjder og rumhøjder etc. I må huske at vi er meget tidlig I en designproces, som I dette semester er rettet mod research, hvilket betyder, at vi undersøger rumlige muligheder igennem transformationer i højere grad end giver færdige svar. Vi arbejder med arkitektur før det bliver arkitektur ….”architecture in a pre-existent state” Daniel Libeskind, Line of Fire Alligevel vil vi undersøge om det er muligt bl.a. igennem at arbejde med en varieret grad af intimitet i den fysiske udstrækning og rummenes placering i en større struktur som aggregatet udgør, at arbejde med rumlige karakter og atmosfære. Aflevering: model samt ”stills” i form af modelfotos eller perspektiv, der illustrerer rummenes atmosfære. Modelmaterialer: som første fase – målestok fri.

7

Artificiel kontekst

Fase 3 07.10 – 31.10

Efter at have gennemført fase 1 og 2 har I nu udviklet et rumligt sammenhængende forløb der er indskrevet i et kompakt aggregat. Vi kan finde rumlige og arkitektoniske referencer til det værk I oprindeligt har analyseret og dechifreret, men med den kompakte foldning, er aggregatet nu på vej mod sin helt egen identitet og sit eget arkitektoniske udtryk.

deres faktuelle størrelse og den sammenhæng de indgår i, skal aggregatets form nu tilpasses og optimeres. I nogle kontekster må formen blive tæt og kompakt, med en høj bebyggelsesprocent, i andre er det muligt at arbejde med en lavere og mere åben struktur, og dermed en lavere bebyggelseprocent.

Aggregatet kan endnu ikke betegnes som arkitektur, hertil er det fortsat alt for uafklaret. Med aggregatets forankring til en flade, er der foretaget en foreløbig og meget princippiel ’grounding’. Nu skal aggregatet møde 4 artificielle kontekster, forankringen nuanceres derved, og den bliver i overført betydning ’stedsspecifik’. Aggregaterne har hidtil været sammenlignelige hvad angår målestok, men ikke størrelse. For at kunne vurdere dem på et tværs af aggregat og kontekst, skal de nu udvikles til også at have samme størrelse, helt konkret 2500 kvm. Aggregatet er fortsat ikke underlagt et rum- eller funktionsprogram, men princippielt skal den ene halvdel have offentlig karakter, den anden en mere privat karakter. Overgangen mellem de offentlige og de private zoner behøver ikke at være skarp og entydig. Alle vores artificielle sites ligger i en tæt bymæssig sammenhæng. De 4 sites repræsenterer 4 forskellige geometrier og 4 forskellige grundstørrelser. De 4 steder har nedennævnte størrelser og karakteristika: 1. ’Inde i’ - et felt mellem to gader i en i øvrigt helt udbygget bystruktur, 1000 kvm. 2. ’På en skråning’ - et felt på en træbeplantet skråning mellem to tætte bydele, 1200 kvm. 3. ’På kanten af’ - et felt i overgangen mellem tæt by og åbent landskab, 1600 kvm. 4. ’Ude på’, et felt indskrevet i et åbent areal i en iøvrigt tæt bymæssig sammenhæng, 1600 kvm. I fase 3 skal vi udforske hvordan aggregatet påvirkes og udvikles ved at blive konfronteret med krav til størrelse og til mødet med vores artificielle kontekster. Afhængig af konteksternes geometri,

8

I fase 3 underdeles de nuværende grupper i 2. Med et par undtagelser sammensættes grupperne således at 2. års studerende arbejder sammen om én kontekst, og gruppernes 3. års studerende arbejder sammen om en anden, se i øvrigt vedlagte gruppeliste. Med denne organisering opnår vi at aggregater fra hvert værk blive konfronteret med alle de artificielle kontekster. Vi kan med andre ord undersøge og udforske hvordan vores aggregater agerer i forskellige kontekstuelle situationer, og dermed afdække aggregaternes svagheder og potentialer. Fase 3 har fokus på tre områder der har særlig betydning for formgivningen: 1. Aggregatet skal udvikles så det kan imødekomme kravet om et bruttoetageareal på 2500 kvm. og samtidig indskrives i den geometri konteksten definerer 2. Det skal overvejes hvordan ude- og indearealerne agerer sammen, herunder hvordan de to funktionelle zoner indarbejdes fornuftigt i helheden 3. Det skal præciseres hvilke af aggregatets arealer der er inde, og hvordan der tilvejebringes lys til de forskellige rumligheder Alle aspekter er lige betydningsfulde, men arbejdet med udfordringen ude/inde og lys, vil blive stadigt mere kvalificeret, efterhånden som aggregatets overordnede geometri falder på plads. Videreudviklingen af aggregatet gennemføres parallelt digitalt og analogt, dels i form af en Rhino 3D model og dels i form af fysiske modeller i mål 1:200, eventuelt med deludsnit i mål 1:100. Fase 3 afsluttes med aflevering af situationsplan samt planer og snit i 1:100, renderinger af vigtige elementer, samt fysisk model, ligeledes i 1:100.

Artificiel: via fransk artificiel fra latin artificialis, af ars ‘kunst’ og facere ‘gøre, lave’ Betydning: frembragt eller arrangeret af mennesker som en efterligning af noget der forekommer i naturen eller sker naturligt Synonym: kunstig Den Danske Ordbog, www.ordnet.dk

Teori + Bog + Udstilling

Rummet og arkitekturens elementer

Fase 4 01.11 – 28.11

Rummet og arkitekturens elementer— Fase 4 indeholder en undersøgelse og eventuelt udfoldelse af rumlige kvaliteter ved hjælp af arkitekturens elementer. Vi vil forfølge Le Corbusiers tese om ”det uudsigelige rums mirakel” og underkaste aggregaterne lokaliseret på artificielle sites en rumlig undersøgelse. Denne undersøgelse bliver suppleret med teoriopsamling i teorikurset, bogproduktion og udstilling.

Teori— Denne Fase 4 består også af en teoriopsamling, hvor grupperne opsamler tekstdele eller citater fra det teoretiske materiale de har arbejdet med. Citaterne knytter sig så vidt muligt til hver fase i efteråret. Kriterierne for udvælgelse af tekstdele og citater er at: de passer godt til gruppens modelprodukt; at det siger noget om rumlige sekvenser, arkitektonisk promenade, aggregat og artificial kontekst, eller rummet og de arkitektoniske elementer. De kan også have en mere generel karakter og sige noget vigtigt om arkitekturen i almindelighed og specielt om arkitektur og rum. Tekstdelene fremlægges af grupperne på teoridagen med argumentation for deres relevans.

Vi vælger at se jeres aggregater som ”spatial envelopes” der tilbyder indre rumlige oplevelser som kræver nærmere dokumentation. De indeholder indre rumlige karakterer som er meget vanskelige at beskrive – ja nærmest er uudsigelige – og som påkræver at blive undersøgt og ekspliciteret. Disse rum er alle bestemt af arkitekturens elementer som ude/inde, dagslys, rumlige og konstruktive elementer som søjler, skiver osv.. Flere af rummene har måske en karakter af uendelighed da de fysisk måske ikke er afgrænsede, og alligevel er der tale om en art definering af rummets afgrænsning. Andre rum har karakter af ”a box of shadows” (S. Holl) hvor rum som måske er mere aflukkede får deres karakter gennem skygger og lysets filtrering gennem mindre åbninger. Igen andre rum har en kompleksitet i deres afgrænsning med vægstumper, glaspartier, indre balkoner, dæk osv. der næsten optræder som forskellige membraner med vibrerende afgrænsninger til følge – ”membranes of space”(D: Liebeskind). Det er jeres opgave at dokumentere et udvalgt rums omfang og karakter ved hjælp af snitmodel plus stills, for at dokumentere rumlige karakter og atmosfære.

Bog— Tegninger, modelfotos og stills fra de 4 faser i efteråret samles i en publikation, og heri indgår citater og tekstdele. Udstilling Forløbet afsluttes med en samlet præsentation af materiale fra alle 4 faser i efteråret.

Aflevering: snitmodel og ”stills” i form af modelfotos eller perspektiv. Modelmaterialer: som første fase.

9

VILLA SHODHAN LE CORBUSIER 1956

12

V

illa Shodhan…resembles Villa Savoye…The two villas have almost the same size and plane figures. They are regulated by a fundamental geometry and have diagonally divided planes. In both houses, a ramp leads to a raised piano nobile and the movement is controlled from bottom to top throughout the house. And in both houses there is the same precise framing of the plane’s free mobility and the outside rooms’ incision into the house’s mass….And perhaps Villa Shodhan adds a new figure: the filled-out spatial grid……It adds the façade’s permeability and an extraordinary spatial flow through the building— a house within the house. It also adds a sculptural handling of the form and material that draws parallels with Le Corbusier’s free and confident piantings from the 1950s and 1960s. In Villa Shodhan, Le Corbusier establishes a grandiose spatiality in the sensible and manageable way that characterizes all his works. Throughout, Le Corbusier prioritizes the spatial above luxury or fine detail. Space above materials, colour above matter. Luxury lies in the size of houses, and the love of materiality of the untreated concrete is founded on the beauty of simplicity rather than refinement… Jørgen Hauberg, Villa Shodhan Opening the door a dramatic transformation takes place, transferring you from the dark landing to the triple height veranda. Le Corbusier’s sense of sculpture makes this space the most vibrant of all, the drama a heady mixture of intangibles — light and shadow, the breeze blowing through the brise-soleil, the rain pouring in through the cut-outs during the monsoon, the clear night sky focused through the cut-outs, and tangibles— the hanging gardens on the periphery, and the free standing triple-height columns supporting the roof… Manisha Shodhan Basu, Nineteen steps inside

13

Gruppe 1 Fase 1

Erlend Goplen Haug Fanny Olivia Dürrfeld Mattias Huus Højlund Amalie Ruth O. Kryger

Rumkatalog

14

15

Gruppe 1 Fase 1 16

“ The movement sequence leads us through a labyrinth that extends vertically at all times, providing unusual experiential diversity.”1

1: Baker, G. H. Le Corbusier — an analysis of form, p.325 17

Gruppe 1 Fase 2

18

19

“ In this house occurs a veritable promenade architecturale, offering aspects constantly varied, unexpected and sometimes astonishing�2

Gruppe 1 Fase 2 20

2: Samuel, F. Le Corbusier and the architectural promenade, p.9 21

Gruppe 1a Fase 3

22

Erlend Goplen Haug Fanny Olivia D端rrfeld

Situasjonsplan, kontekst 3

23

Gruppe 1a Fase 3 24

“ [...] the sections and plans are always co-ordinated

so that the eye can always see beyond and around the corner.”3

3: Baker, G. H. Le Corbusier — an analysis of form, s.327 25

Gruppe 1a Fase 4

“ A ramp provides gradual ascent from the sensations than those felt when climbing one floor from another: a ramp links them

26

pilotis, creating totally different stairs. A staircase separates together.� 4 4: Sujith. G.S. Architecture Students Corner, Le Corbusier quotes <http://arkistudentscorner.blogspot.dk/2011/05/le-corbusier-quotes.html> 27

Gruppe 1b Fase 3

Mattias Huus Højlund Amalie Ruth O. Kryger

Øst – Vest

Nord – syd

28

Syd

Ă˜st

Vest

Nord

29

“ By never defining the limits of the vision the space remain dynamic and uncontained... creating an overall pattern of incredible richness."5

Gruppe 1b Fase 3 30

5: Baker, G. H. Le Corbusier – an analysis of form, s.327 31

Gruppe 1b Fase 4

“ The architectural spectacle at once offers itself to the eye. You follow an itinerary and the perspectives develop with great variety.�6

6: Samuel, F. Le Corbusier and the architectural promenade, s.10 32

Referanser: (Etternavn, Forbokstav. navn pü verk/bok/artikkel – s. ? l. ?) 33

Gruppe 6 Fase 1

Mathias R. Kanstrup Maria F. Rasmussen Nicklas Meyn Sørensen Lasse N. Rasmussen Lau Tidemann Poulsen Arkitektonisk Promenade - Villa Shodan Gr. 6

Snit

Plan

1:100

“ Le Corbusier’s handling of aesthetics and detail is a highly important component of his architecture. Like a true artist he created volumes within volumes, a house that housed houses.”7

34

Arkitektonisk promenade, model 1:100 7: Hauberg, J. Villa Shodan, s. 38 35

Gruppe 6 Fase 1 36

Katalog over crobbings, isometri

37

Gruppe 6 Fase 2

“ [...] it was a transition piece that mediated both inside and outside [...]�8

Arkitektonisk Aggregat - Villa Shodhan Gr. 6

Snit A 1.100

Snit A

Plan 1.100

38

Arkitektonisk aggregat - model 1:100

8: (Etternavn, Forbokstav. navn pü verk/bok/artikkel – s. ? l. ?) 39

Isometri, aggregat KlimaskĂŚrm BevĂŚgelsesflader, inde/ude Gruppe 6 Fase 2 40

Main split

Main fold

41

Base

Gruppe 6a Fase 3

Mathias R. Kanstrup

Original El.

Extrusion

Qualifying

“ [...] there is an interplay and complex flow of high and low rooms; the main rooms, low rooms and balconies create many different possibilities... within the coherent spacial sequence.�9 42

9: Hauberg, J. Villa Shodhan, s. 17 43

Gruppe 6a Fase 3 44

B

A

Section A

Section B

“[...] it carries intensions and reflections of higher ideals of creating ineffable space, a space that is infinite and beyond ultimate comprehension.�10 10: Ibid, s. 37 45

Gruppe 6a Fase 4

46

“ ... Purism ...”11 11: Ibid, s. 13 47

Gruppe 6b Fase 3

Maria F. Rasmussen

“Spatial sequences and planes play the lead role through their free modulation.� 48

“ You never tire of following the movement of the strong shadows cast by the brise soleil.�11

11: Waddy, P. The Room And The Building, s. 182 49

Gruppe 6b Fase 4

“ Interior volumes showing the heights of various parts are most important for the character, function and decorative aspects of rooms�12

50

12: Ibid, s. 182 51

Gruppe 6c Fase 3

Lasse N. Rasussen Lau Tidemann Poulsen

“ Since people spend more time indoor than ever before, our buildings should be oriented and composed to recieve the greatest benifit from natural light and the sun’s energy.�13 52

Struktur p책 site, model 1:100

13: Benzel, K. The Room In Context; chapter 3, The Room And The Building, s. 194 53

Situationsplan

Isometri Solens forløb Kontekstuelle forhold Gruppe 6c Fase 3 54

Isometri, struktur pĂĽ site Offentlig Privat Ankomst/tilnĂŚrmelse

55

Gruppe 6c Fase 4

56

“ The section and its building elevations synthesize diverse scales from site, building, and room to human. Interior volumes showing the height of various parts are most important for the character, function, and decorative aspect of rooms�14

14: Ibid, s. 182 57

CARPENTER CENTER LE CORBUSIER 1961 — 1963

60

A

t the Visual Arts Center, the ramp traces the mobile section drawn by the observer in motion. Its path moves the spectator through the building, opens interior up to exterior, and connects the building to the life of the campus… Instead of producing a façade that seperates itself from the surroundings, Le Corbusier brings the negative space of the context into the spatial force-field of his own building… …The ramp does not so much penetrate the building, as slip in between its parts, making visible the openness of the structure; one does not enter the Carpenter Center so much as pass through it….Inside the door the first sensation is of internal transparencies. One looks from inside through outside to inside again. Big chunks of exterior space seem to be lodged inside the building… …Transparency codes all the public spaces of the building. The building is a shelllike space, lightly protected without but radically opened within; not penetrated at its periphery, but unfolded from inside. The ramp, which at first appears to be a device limited to the entry sequence, in fact conditions the entire spatial organization… ….What is astonishing about the carpenter Center is almost total absence of fixed point of reference… If the ramp… is the most obvious measure of movement, it is equally important to note that the entire ground plane swells downward as the ramp moves up in space. As one moves towards the center of the site, the ground drops away, front and back. Just as there is no façade as a stable vertical datum against which horizontal movement is registered, there is no fixed ground plane as horizontal datum. Stan Allen, Essays: Le Corbusier and modernist movement

61

Gruppe 2 Fase 1

Jeppe Grønbæk Hansen Jesper A. Christiansen Maya Brahms Koch Amalie Zahle Vinther

Den udvalgte

Forslag til sammensætning af udklip

62

“ There was nothing arbitrary about the way in which the sequence unfolded.” 1

Billeder af den endelige model

1: Samuel, F. Elements of the architectural promenade, s. 9 63

Fem dele, klippet ud fra Carpenter Center

Gruppe 2 Fase 1 64

Modsat side: Promenaden illustreret

“ A series of unfolding views following a series of different axes, beginning in darkness and ending in light.�2

2: Ibid, s. 85 65

Gruppe 2 Fase 2

14 operationer forskyd hiv hæv sænk rotér transformerer promenaden til et kompakt aggregat. Højre: Foldning af promenaden, fra en lineær strækning, til en opadgående cirkulation. Modsat side: Opskrift for foldning af promenaden og det endelige resultat. 1:1000

66

Y

Z

X

1 I Y 11600mm 2 I Ø

270°

3 I X

2679,37

4 I Z 52452,99 5 II Ø

90°

6 II X 7 II Z

240 4709,87

8 III Ø

180°

9 IV Y

12000

10 IV X 57117,10 11 IV Z 25359,73 12 V Y

8000

13 V X 66645.66 14 V Z 35640,08

67

“ I think of space […] it sets the scene for what is to come, it forces the reader to engage, to focus and to participate. This would be achieved trough the homogenous use of materials in walls, ceiling and floor; through the absence of detail that gives a sense of scale”3 Gruppe 2 Fase 2 68

3: Ibid, s. 90 69

Gruppe 2a Fase 3

Jeppe Grønbæk Hansen Jesper A. Christiansen

SV — NØ SØ — NV

70

Opstalt, SV

SØ

NV

NØ

“ Man har betragtet gotiske katedraler som arkitektonisk svage bygninger, fordi de ikke opnåede en ‘organisk helhed’ mellem front og side. Men denne manglende forbindelse er faktisk bare en naturlig afspejling af den indbyggede uoverenstemmelse i en kompleks bygning, som ud mod pladsen foran katedralen er en relativt todimensional propangandaskærm, men bagtil et murverkssystem.”4 4: Venturi, R; Scott Brown, D; Izenour, S. Learning from Las Vegas, s. 105 71

“By siting their temples on vast platforms as high as the surrounding jungle, the Mayans established a radically new relationship to the world: Claustrophobia gave way to open horizons, dense foliage to clouds and sky, and the jungle-top became like an open plain or ocean.�5

Gruppe 2a Fase 3 72

5: Weston, R. Platforms and floating roofs, s. 227 73

Gruppe 2a Fase 4

“ The movement from a low, shady space into a high, more brightly-lit one was hardly new.� 6

74

6: Weston, R. Platforms and floating roofs, s. 227 75

Gruppe 2b Fase 3

Maya Brahms Koch Amalie Zahle Vinther

N

N

anden

76

N

tredje

N

N

fjerde

stue

integreret kontekst

første

N

N

N

kĂŚlder

plateau

N

plateau

“ The feeling of drama is further accentuated by the use of natural light which flows down the sides of the stair column emphasizing its independence from the building as a whole. Looking upwards the light is so intense that the stair appears to continue up into the sky.�7

7: Samuel, F. Elements of the architectural promenade - s. 95 l. 8-10 77

Gruppe 2b Fase 3 78

79

Gruppe 2b Fase 4

“ The project really came to life in section, unfolding as retained earth terraces, dramatically cantilevered planes and vast ranges of steps, surmounted by seemingly weightless roofs.�8

80

8: Weston, R. Platforms and floating roofs, s. 230 81

Gruppe 5 Fase 1

82

Kristine M. Saxhaug Lisa Christine Sippli Eilert Frost Støren Frederik Rohr Langhoff

83

SNIT A 1:100

SNIT A

PLAN 1:100

Plan, lineær sekvens Model opstalt, lineær sekvens

Gruppe 5 Fase 1 84

“ Once inside it is necessary to pass from one room to the next, then to the next, to traverse the building.�9

9: Evans, R. Figures, Doors and Passages, s. 78 85

Gruppe 5 Fase 2

Forsøg med foldning af den arkitektoniske promenade

86

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7. Den endelige foldning: fra lineĂŚr sekvens til kompakt aggregat i 7 greb.

87

1:500

1:500

“ Yet, despite this striving to create singularity of place, it is very difficult to tell from the plan which parts are enclosed, and which are open[...]�10 Gruppe 5 Fase 2 88

10: Ibid, s. 75

Referanser: 89

Gruppe 5a Fase 3

Kristine M. Saxhaug Lisa Christine Sippli

“ A sharp edge at the junction of the wall with the ground may give the impression that the building is ‘growing’ from the ground or that it is ‘sinking’ into the ground.”11 11: Von Meiss, P. Fabric and Objects, s. 88 90

N

S

Ø

V

NV

SV

Referanser: (Etternavn, Forbokstav. navn på verk/bok/artikkel – s. ? l. ?) 91 NØ

SØ

Snit - 1:500

Situationsplan 1:500

Gruppe 5a Fase 3 92

Stillbilder til illustrering af rummenes atmosfĂŚre

93

Gruppe 5a Fase 4

“ Of all the senses, sight is the most appropriate for things at the boundary of experience, and that is exactly what a room, particularly a large room, provides: an edge to perception.�12

94

12: Evans, R. Figures, Doors and Passages, s. 80 95

Gruppe 5b Fase 3

Eilert Frost Støren Frederik Rohr Langhoff

Plan 1

Plan 2

Snit A

96

Opstalt: Ă˜st facade

Opstalt: Vest facade

Opstalt: Syd og Nord facade

97

Gruppe 5b Fase 3 98

“The object is an exception, a breaking of the rule, an isolation or at least the articulation of a figure against a ground. The ground is not neutral. It will be in a state of balance and tension with the object.�13

13: Von Meiss, P. Fabric and Objects, s. 78 99

Gruppe 5b Fase 4 “ There has been an evolution away from consideration of the object toward the consideration of space.”14

“

100

14: Von Meiss, P. Fabric and Objects – s. 77 101

Gruppe 7 Fase 1

Udvalgte ‘crops’ fra Carpenter Center for the Visual Arts.

102

Matthew C. Fentem Max Arpe-Sørensen Marie Frida N. Petersen Marius Makos

“ It is appreciated while on the move, with one’s feet; it is while walking, moving from one place to another, that one sees how the arrangements of the architecture develop.�15

15: Allan, S. Le Corbusier and the modern movement: The Carpenter center for the visual arts, s. 107 103

Udfoldet snit. Et lineært forløb— en arkitektonisk promenade.

Gruppe 7 Fase 1 104

105

Gruppe 7 Fase 2

Diagram, foldning.

106

“ The building is a shell-like space, lightly protected without but radically opened within; not penetrated at its periphery, but unfolded from inside... the ramp allows the observer to enter the building as the eye enters a painting, at the center of its spatial field.�16

16: Ibid, s.104 107

Gruppe 7 Fase 2 108

109

Gruppe 7a Fase 3

Matthew C. Fentem

“ It is therefore legitimate, when discussing Le Corbusier’s creative process, to speak of the ‘displacement of ‘concepts’ and by this to indicate a process of reinterpretation, rather than one of creation in a cultural void. The change in the arrangement and interpretation of existing elements...”17

110

17: Colguhoun, A. Essays in Architectural Criticism: Displacement of Architectural Concepts, s. 47 111

Gruppe 7a Fase 3 112

113

Gruppe 7a Fase 4

“...making visible the openness of the structure; one does not enter, so much as pass through...�18

18: Allan, S. Le Corbusier and the modern movement: The Carpenter center for the visual arts, s. 110 114

18: Allan, S. Le Corbusier and the modern movement: The Carpenter Centre for the visual arts, s. 34 115

Gruppe 7b Fase 3

116

Marie Frida N. Petersen Marius Makos

117

Gruppe 7b Fase 3 118

“ Inside the door the first sensation is of internal transparencies. One look from the inside through outside to inside again. Big chunks of exterior space seem to be lodged inside the building.�19

19: Ibid, s. 104 119

Gruppe 7b Fase 4

“...the ramp traces the mobile section drawn by the observer inmotion. Its path moves the spectator through the building, opens interior up to exterior... The visitor is drawn into the structure on the oblique, lifted up assertively from the ground plane, and allowed to view... before being drawn inside.�20

20: Ibid, s. 104 120

Referanser: (Etternavn, Forbokstav. navn pü verk/bok/artikkel – s. ? l. ?) 121

KUNSTHAL REM KOOLHAAS 1992

124

I

would like to compare Le Corbusier’s promenade architecturale to the role of infrastructure in Koolhaas’ architecture. While the promenade architecturale presupposes a relationship of coherence to the form it engages, the opposite is true for OMA’s buildings: form and circulation are almost disjointed… …while in Le Corbusier’s building (Congress Hall for Strasbourg) the ramp envelopes and shapes the form of the building, the Kunsthall ramp is conceived as a void that slices through the mass of the building. Whereas Le Corbusier’s building reads as a synchronous expression of circulation and form, the Kunsthal’s volume imparts a contested territory of cuts where form and movement as disjunctive elements enter into a dynamic process of negotiation… …The spiraling ramps of the Kunsthal move away from Le Corbusier’s prescriptive circulation systems as form-making to symbolize instead the movement of architecture from actual spiral to a spiraling effect. While Le Corbusier… …established a linear coherence between movement and form, which resulted in a spatial homogeneity, Koolhaas instigated an unstable relationship between the two. Where coherence is born from the contested space between the subjective experience of the user and the neutral container of the form. … juxtaposition of space and movement… multiplicetous overlaps of different speeds and spaces… This elimination of linear temporalities in favor of experiences of simultaneity and indetermination questions the modernist concept of the uniform and introduces another kind of equilibrium. By no longer accepting the existence of an objective logic, reality becomes the construction of desire…

Anna Klingmann, The Meaningless popularity of Rem Koolhaas

125

Gruppe 3 Fase 1

Jesper Drejer Vestergård Andrea Kahrs Breidablik Asger Lymann Jespersen

Plan Kunsthal 4 udvalgte sekvenser

“ ...guides the visitor through the box in a sequence of scenarios, following a narrative thread. ‘A story’, as Koolhaas put it, that ‘does not have to be told in words, but simply shown by movement, so that the path has a beginning, and leads somewhere.’ ”1 126

Top: Skitse modeller af forskellige sekvenser Bund: De 4 udvalgte sekvenser fra Kunsthal

1: Gargiani, R. Rem Kollhaas, The epoch of the merveilles, s. 150–151 127

Top: Arkitektonisk promenade af 4 udvalgte sekvenser Bund: Møde mellem to af sekvensene

Gruppe 3 Fase 1 128

SNIT - GANGLINIE IKKE MÅLSAT 11/09-14 1:100 PÅ OVERSIZE A0

PLAN - MED SKYGGE IKKE MÅLSAT 11/09-14 1:100 PÅ OVERSIZE A0

Plan og snit, arkitektonisk promenade

129

Gruppe 3 Fase 2

“ The opening of space is obtained by reduction in its definition, and by presence of elements belonging to both the interior and the exterior ...”2

130

Fra arkitektonisk promenade til foldet kompakt aggregat

B

A

A

B

B

Plan - Fase 2 Kompakt Foldning Aggregat

B

Plan og snit af kompakt aggregat Snit AA - Fase 2 Kompakt Foldning Aggregat

2: Von Meiss, P. Elements of Architecture, Chapter 5: Space, s. 137 131

1

4

1

5

2

3

2 Renderinger af rumligheder i aggregatet Top og bund t.h: Model stills fra aggregatet Bund t.v: Ramper og dĂŚk, cirkualtion

Gruppe 3 Fase 2 132

3

4

5

133

A

Gruppe 3a Fase 3

Andrea Kahrs Breidablik Asger Lymann Jespersen

B

A Situationsplan og snit fra aggregatet, placeret p책 artificielt site

B

134

Nord

Vest

Syd

Øst

“ Spatial composition is not, in the first place, a question of materials.”3

Top: Facader Bund: Niveauer og cirkulation

3: Ibid, s. 130 135

Gruppe 3a Fase 3 136

Model stills af lysindfald

137

Gruppe 3a Fase 4

“ Spatial interpenetration creates continuity from one space to another from the moment an important element of definition —wall, ceiling, floor— appears to belong to two or more spaces.”4

4: Ibid, s. 139 138

139

Gruppe 8 Fase 1

Gitte Hansen Mette K. Kjeldgaard Martin Ulrik Jørgensen Michael Nørskov

Billeder af udvalgte crops fra Kunsthal til videre bearbejdning.

140

“ You have to approach something with an indifference, as if you had no aesthetic emotion�5

Rendering af den arkitektoniske promenade

5: Klingmann, A. Inversions (citat af Marcel Duchamp), s. 85 141

Plan og snit af den arkitektoniske promenade

Gruppe 8 X Fase 1 Z 142

Referanser: 143

Gruppe 8 Fase 2

Venstre side: t.v: Illustration af foldnings metode t.h: Illustration af de skabte volumener

144

“ What those art movements of the sixties had in common is that thay found, in things that are generally considered banal, simple or simplistic, reason to assume that the sublime was there.�6

Højreside: Opstalter af endelig foldning 6: Ibid (citat av Rem Koolhaas), s. 104 145

Gruppe 8 Fase 2 146

Venstre side: t.v: Snit af foldning t.h: plan af foldning Højreside: Renderinger af rummeligheder

147

Gruppe 8a Fase 3

Venstre side: Situationsplan Højre side: ø.t.v: Opstalter ø.t.h: Snit n.m: planer

148

Gitte Hansen Mette K. Kjeldgaard

Syd

Øst

149

“ The form and enclosure of each space in a building either determines or is determined by, the form of the spaces around it.�7

Gruppe 8a Fase 3 150

7: Ching, F. Architecture, Form space and order, Form and space, s. 34 151

Gruppe 8a Fase 4

“We discover about this time a meshing together of two systems of coordinate. On the one hand, an arrangement of oblique ... lines suggests a certain diagonal spatial recession. On the other, a series of horizontal and vertical lines implies a contradictory statement of frontality.�8

8: Rowe, C; Slutzky, R. Transparency: Literal and Phenomenal, s. 27 152

Referanser: (Etternavn, Forbokstav. navn pü verk/bok/artikkel – s. ? l. ?) 153

Gruppe 8b Fase 3

154

Martin Ulrik Jørgensen Michael Nørskov

“ At an urban scale, we should carefully consider whether the role of a building is to continue the existing fabric of a place, form a backdrop for other buildings, or define a positive urban space, or whether it might be appropriate for it to stand free as a significant object in space.�9

9: Ching, F. Form and space, The unity of opposites, s. 98 155

Gruppe 8b Fase 3 156

157

Gruppe 8b Fase 4

“Whereas the act of stepping up to an elevated space might express the extroverted nature or significance of the space, the lowering of a space below its sourroundings might allude to its introverted nature or to its sheltering and protective qualities.�10

10: Ibid, Depressed base plane, s. 112 158

Referanser: (Etternavn, Forbokstav. navn pü verk/bok/artikkel – s. ? l. ?) 159

EDUCATORIUM REM KOOLHAAS 1997

162

O

f particular interest is the radical transformation of the idea of free-plan and the frame structure system notable in (educatorium), aspects of which were already examined in the Kunsthal. Here too, the main semi-rectangular floor plan of the educatorium is divided into four parts: two for the auditorie and the other two, located above the main entry, for what are called examination rooms. A Kahnian distinction between served and service space, instead, structures the placement of corridors and the main stairs located at the edges of the volume. Entering the complex, a ramp leads the visitor to the cafeteria, which, as with the Kunsthal, occupies the entire floor level… …Koolhaas’s innovative departure from modernism relates to the general tendency for stacking various floors on top of each other, a by-product of the frame-structure system. Lifting up the horizontal plane,….Koolhaas makes an effort to get away from the piloti effect where the floors are detached from the ground. Thus, the surface ‘becomes part of the vertical continuum’… …this project of OMA initiates a shift from the strategy of hybridity… consequently the rigidity of the Dom-ino frame is sublimated, and the ground implied in the open-plan is transformed into ramp either as a vehicle of circulation or as slightly tilted floors… Gevork Hartoonian. Architecture and Spectacle: A Critique

163

Gruppe 4 Fase 1

Jonathan A. Moberg Julie Ærthøj Velling Chris Jongberg Johansen Christina K. Magnussen

“ Connecting spaces of very specific character while still aiming for a relatively simple, global volumetric result implies a stragedy of both addition and division something akin to solving a japanese puzzle cube.”1 164

1: von Meiss, P. Elements of architecture: from form to Place + Tectonics: The Raumplan, s. 158 165

Gruppe 4 Fase 1 166

“ Spaces are clearly defined, but instead of being juxtaposed, they are disposed in a sequence. Each space faces the ones following it and not just horizontally, but also obliquely thanks to differences of level and height.�2

2: Ibid, s. 158 167

Gruppe 4 Fase 2

Princip 1

Aggregat

168

Princip 2

169

Tværsnit

Længdesnit

Plan N. 0 Gruppe 4 Fase 2 170

Plan N. 1

Plan N. 2

“ The inside takes command and pushed out to form diverse projections.�3

3: von Meiss, P. Elements of architecture: from form to Place + Tectonics: Composing: Le Corbusier and the 4 compositions, s. 149 171

Gruppe 4a Fase 3

Jonathan A. Moberg Julie Ærthøj Velling

Principper: Foren de to buer

Bevar de tre volumener

172

Bevar cirkulationen

173

Gruppe 4a Fase 3 174

“ … en struktur som en organisme, en plante, der gror efter egen love, for sin egen, individuelle eksistens’ skyld, med sin egen særlige orden, i harmoni med sine egne funktioner og eget miljø.”4

4: Hauxner, M. Bygninger og Landskab: Lodret og vandret (citat Bruno Zevi), s. 58 175

Gruppe 4a Fase 4

Jonathan A. Moberg Julie Ærthøj Velling

“ The tower would seem to develop from its base like a vegetal organism. This effect was enhanced by structure of deck-stories anchored to the central shaft symbolizing the trunk of the building.”5

5: Von Meiss, P. Elements of Architecture: From Form to Place + Tectonics, s. 152 176

177

Gruppe 4b Fase 3

Chris Jongberg Johansen Christina K. Magnussen

180o

N

178

“ Den retvinklede geometri, asymmetrien, det vandrette og det lodrette plan, forløbet af rum, der umærket glider ind i hinanden... grænsen mellem ude og inde, der er ubestemmelig fordi husets hoveddør, ligger skjult og ikke frontalt fremme i facaden.”6

6: Hauxner, M. Bygning og landskab— Med himlen som loft, s. 56 179

Gruppe 4b Fase 3 180

Opstalter

181

Gruppe 4b Fase 4

“ Sections reveal the strategy to create places that give onto others and link together in overlapping sequences...” “ When all goes well, the structure and elements of spatial definition “speak“ to each other through opposition or contrast.”7

7: Elements of architecture: from form to Place + Tectonics: Raumplan: Mansion Chic & the ‘free plan’, s. 160–161 182

183

Gruppe 9 Fase 1

Nikolai T. Nielsen Nils Peter Naisbitt Rebecca S. Andersen Peter Korshøj Anne Catherine L. Langer

Euducatoriums planer, med de udcroppede rumligheder.

184

“ They seek to nullify the formal implications of the Dom-ino frame; to recode the notion of the open plan, intensifying the scope of circulation and subdivision of the internal volume”8

De udvalgte crops, der indgår i promenaden

8: Hartoonian, S. Architecture and spectacle: A Critique, s. 119 185

Forskellige forsøg på sammensætninger af en promenade

Gruppe 9 Fase 1 186

Promenaden tæt på Promenaden er sammenstillet med fokus på flowet, der stiger og falder i niveau, samt et fokus på overgangene der skal lede fra det ene crop til det andet.

187

Gruppe 9 Fase 2

188

“ On the one hand, an arrangement of oblique and curved lines suggest a certain diagonal spatial recession. On the other hand, a series of horizontal and vertical lines implies a contradictory statement of frontality.�9

9: Rowe, C; Slutzky, R. Transparency: Phenomenal and Literal, s. 25 189

Gruppe 9 Fase 2 190

191

Gruppe 9a Fase 3

Nikolai T. Nielsen Nils Peter Naisbitt Jesper Drejer Vestergård

Opstalter 1:500

Nord

Øst

Syd

Vest

“ Med utgangspunkt i begrebet landskabelig signifikans opstår der en landskabsrelationens typologi, dvs. ønsket om at opfatte enhver bygning placeret i en entydig relation til landskabet... ved kanten af.”10 192

Snit 1:500 Snit A–A

Snit B–B

Situationsplan 1:500

B

B

A

A

10: Andersen, I. S. Bygninger og Landskab, s. 13 193

Rampeeffekt

Spiralflow

Rumlighed skabt af spiralleringen

Gruppe 9a Fase 3 194

195

Gruppe 9a Fase 4

“ Ramps direct the view skywards, leaving unknown what is at the end of the road”11

11: Koolhas, R. RAMP, Books 2014 Venice architectural Biennale, s. 1503 196

Referanser: (Etternavn, Forbokstav. navn pü verk/bok/artikkel – s. ? l. ?) 197

Gruppe 9b Fase 3

Processmodel, der forholder sig til en artificial kontekst

198

Rebecca S. Andersen

“ Living as a permanent process of dealing with gravity – the stress of going up, the relief of going down”12

Snit af den videreudviklede model 12: Ibid, s. 1503 199

Gruppe 9b Fase 3 200

“ ...the attention on the ramps is slowly but surely overshadowed by the awe-inspiring space it created: the atrium.�13 13: Ibid, s. 1522 201

Gruppe 9b Fase 4

“...the attention on the ramps is slowly but surely overshadowed by the aweinspiring space it created: the atrium.�14

202

14: Ibid, s. 1864 203

Gruppe 9c Fase 3

Peter Korshøj

“ Living as a permanent process of dealing with gravity— the stress of going up, the relief of going down.”15

204

15: Ibid, s. 3 205

�On the one hand, an arrangement of oblique and curved lines suggest a certain diagonal spatial recession. On the other hand, a series of horizontal and vertical lines implies a contradictory statement of frontality.�16

Gruppe 9c Fase 3 206

16: Rowe, I; Slutzky, T. Transparency: Literal and phenomenal, s. 25 207

Gruppe 9c Fase 4

208

“ The spiral is so natural and organic a form for whatever would ascend that I did not see why it should not be played upon and made equally available for descent at one and the same time�17

17: Koolhas, R. RAMP, Books 2014 Venice architectural Biennale, s. 20 209

Gruppe 9d Fase 3

Anne Catherine L. Langer

“ The ramp is an instant creator of scenography”

210

“ It directs the view skywards, leaving unknown what is at the end of the road�18

18: Koolhas, R. RAMP, Books 2014 Venice architectural Biennale, s. 1503 211

Gruppe 9d Fase 3 212

213

Gruppe 9d Fase 4

214

“ (...) as they enter the door, exactly the climate of excitement and exhiliration (...)”19

19: Ibid, s. 1522 215

Teoriforløb

Arkitekturteori 1 Arkitekturtema og Værkanalyse ”Anchoring” og arkitektonisk promenade og rumlig organisering

Arkitekturteori 2 Arkitekturtema ”Anchoring”, Site og rumlig organisering

Vores tema Anchoring har vi valgt at belyse gennem en diskussion af hvordan en bygning modtager dig og udfolder sit indre for dig. Det drejer sig om hvordan man ankommer til og stiger op i et bygningsværk igennem forskellige rum med forskellig karakter. En sådan oplevelse af bygningen igennem forskellige sekvenser af rum er diskuteret i arkitekturteorien som et tema om ”den arkitektoniske promenade”. I nedenstående finder I litteratur der behandler generelle arkitektoniske temaer, der kan relateres til problemstillingen om arkitektonisk promenade og arkitektonisk forståelse af rum og sekvenser, og forhåbentligt vil de tilsammen give indsigt i helt grundlæggende arkitektoniske tematikker. Desuden er der litteratur der mere specifikt knyttes til enkelte arkitekturværker. Litteraturen fremlægges gruppevis.

Vores tema ”Anchoring” har vi valgt at belyse i arkitekturteori 2 gennem en diskussion af hvordan en bygning forholder sig til et site. Det drejer sig både om hvordan man ankommer til og stiger op i et bygningsværk igennem forskellige rum med forskellig karakter, samtidig med at det også drejer sig om hvorledes bygningsstrukturen producerer sites karakter, og altså ikke bare er en passiv medspiller, men derimod en aktiv medproducent af kontekstens karakter. I nedenstående findes litteratur, der behandler generelle arkitektoniske temaer der kan relateres til problemstillingen om arkitektur, site og en arkitektonisk forståelse af rum. Litteraturen fremlægges i grupper.

218

Bibliografi ARKITEKTURTEMA Arkitektonisk promenade

Samuel, F. (2010). Le Corbusier and The architectural Promenade. Basel, Birkhäuser.

Grundlæggende teori om space

von Meiss, P. (2011). Elements of Architecture. 2nd edition. London, Routledge.

Rumlig organisering

Evans, R. (1997). ‘Figures, doors and passages’. Translaions from Drawings to Buildings and other essays. London, Architectural Association Publications.

Displacement of concepts

Colquhoun, A. (1985). ‘Concepts’. Essays in architectural criticism: Modern architecture and historical change. Cambridge, Opposition Books.

Rampen som en særlig formidler mellem site og bygning

Koolhaas, R. (2014) ‘Ramp’. Elements of architecture. Venezia, Marsilio Rizzoli.

Platforms

Utzon, J. (2002). ‘Platforms and Plateaues: Ideas of an Danish architect’; Weston, R. ‘Platforms and floating roofs’. Utzon: Inspiration, Vision, Architecture. København, Edition Blondal.

Landskab

Andersson, S. I. (1988) Bygninger og landskab. København, Kunstakademiets Arkitektskole. Hauxner, M. (1993). ‘Bygning og landskab’. Med himlen som loft. København, Arkitektens forlag.

Teori om forholdet mellem arkitekturobjekt og byrum

von Meiss, P. (2011). ‘Fabric and object’. Elements of Architecture. 2nd edition. London, Routledge.

Rum og bygning

Benzel, K. (1997). ‘The room and the Building’. The room in context. Boston, Mc Graw-Hill. Krustrup, M. (1993). ‘Det uudsigelige Rum’. Tidskrift B, Rummet I Kunstens værk. Nr 50. Ching, F. (2012) ‘Form and space’. Architecture, Form, space and order. New York, John Wiley & Sons.

Transparens

Rowe, C; Slutzky, R. (1963). ‘Transparency: literal and phenomenal’. Perspecta. Basel, Birkhäuser.

VÆRKLITTERATUR Villa Shodhan Le Corbusier

Baker, G. H. (1996). Le Corbusier— an analysis of form. New York, Van Nostrand Reinhold. Hauberg, J. ‘Villa Shodhan’; Basu Shodhan, M. (2008). Le Corbusier’s Villa Shodhan. København, Kunstakademiets Arkitektskole.

Carpenter Center Le Corbusier

Frampton, Kenneth: Le Corbusier and the Dialectical Imagination, i In the footsteps of Le Corbusier ed Palazzolo,C. og Vio, R. Rizzoli New York 1991, s.243-251; (ed) Eduard Sekler and William Curtis, Le Corbusier at Work: The Genesis of the Carpenter Center for the Visual Arts, Harvard university Press, 1978 s.9-34 Description of the Building; Allan, Stan: Le Corbusier and the modern movement: The Carpenter center for the visual arts; I Stan Allan, essays; G+G Arts International, s.103-123

Kunsthal OMA

Anna, K. (2005). ‘The Meaningless Popularity of Rem Koolhaas’. Thresholds Journal 29. Boston, MIT Press.

Educatorium OMA

Gargiani, R. (2008). Rem Kollhaas/OMA. London, Epel Press. Hartoonian, G. (2012). Architecture and Spectacle: A Critique. London, Ashgate.

219

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.