Klimamagasinet 2015 by Uponor Denmark

KLIMAmagasinet

særudgave

– Det aktuelle magasin om klima, miljø, arbejdsmiljø og CSR

Uponor kloakrørssystem Ultra Rib 2 – Danmarks stærkeste rørvalg De fleste ved ikke, hvad de rør, de graver ned, er lavet af. Men vi ved det og vil gerne fortælle dig, at med viden har du mulighed for at træffe et aktivt valg! Præcis som der er forskel på rør, er der forskel på plast. Derfor har vi hos Uponor af miljø- og kvalitetsmæssige årsager valgt at arbejde med moderne materialer og moderne teknologi, når vi udvikler vores produkter. Vores mest bæredygtige produkter er udført i PP (Polypropylen), der i Danmark er 100 % genanvendeligt, og modsat PVC, ikke indeholder klor, som er farligt for miljøet f.eks. ved afbrænding og ikke må genanvendes i Danmark.

Ultra-familien:

Ultra Rib 2

Ultra Double

Ultra Classic

- ribbet homogent rør

- korrugeret dobbeltvægsrør

- glat PP-rør

Markedets bedste afløbsGodt dobbeltvægsrør. Oprør med den længste levetid fylder kravene til Nordic Poly og det mest bæredygtige valg. Mark, yderst omkostningsbesparende. Ultra Rib 2 opfylder dobbelt op minimumskravene med Nordic Poly Mark godkendelsen for tæthed, deformation og slagholdbarhed. Den ribbede homogene konstruktion gør røret ekstra slidstærkt og giver den bedste totaløkonomi. Levetid på over 100 år. Fås i dimensioner 200 - 560 mm.

Levetid 100 år. Fås i dimensioner 200 - 684 mm.

Markedets bedste og mest miljøvenlige glatte PP-rør. Ny konstruktion med tre lag i stedet for et giver røret gode egenskaber som høj slagstyrke og muligheden for at lave et lyst inderlag i rørene. Levetid 100 år. Fås i dimensioner 110 - 400 mm.

BE DS T I TE ST

Derfor vælger du PP PP er det bedste miljøvalg, da det er et neutralt materiale og kan genanvendes og omsmeltes til produktion af nye produkter eller blive til energi gennem afbrænding. PP-materialet giver store fordele: - Fremragende styrke og slagholdbarhed - Slidstærkt materiale - Høj kemikalieresistens - God temperaturbestandighed - Giver indtægt ved bortskaffelse af affald Derfor skal du vælge Uponor Ultra Rib 2 Vælger du Ultra Rib 2 afløbsrør, så får du den bedste sikkerhedsmarginal ud fra tæthed, levetid, konstruktion og miljøpåvirkning af alle plastrør på markedet.

PVC eller PP

Hvad lægger du i jorden?

Indblik PVC eller PP?

Indhold Indblik: PVC eller PP ?....................................................................................................... 3 PVC eller PP: En cirkulær beslutning.......................................................... 4 TEPPFA dokumenterer: Blåt stempel til PP og PE.............. 5 Cirkulær økonomi: Det nye sort........................................................................... 6 PVC eller PP: Lad det komme an på en prøve......................... 8 Et spørgsmål om holdninger..................................................................................... 9 100-års hændelse i Skive........................................................................................10 PVC eller PP: Opgaven bestemmer materiale......................12 Penge og fornuft i plastaffald.............................................................................13 Styrkeforhold og styrkeprøver.............................................................................14

Der pågår en diskussion om, hvorvidt man skal vælge PVC- eller PP-rør, eller om begge dele er velkomne ved projektering af anlægsarbejder i kloakinfrastrukturen. Nogle af de forsyninger, der fravælger PVC, begrunder her deres beslutning En række forsyninger har i et rundspørge oplyst, at de fravælger PVC i deres anlægsprojekter. Vi har spurgt nogle af dem om begrundelsen og om, hvorvidt det er deres egen beslutning, eller om de har lyttet til signaler fra forvaltningen eller kommunens politikere.

Sønderborg Forsyning:

Kolofon

Klima Magasinet. www.klimamagasinet.dk. Høsterkøb Byvej 8, 2970 Hørsholm. Tlf.: 4582 7888. Mail: klimamagasinet@klimamagasinet.dk Ansv. udgiver: Jesper Winther Andersen. Mail: jesper@wintherandersen.dk. Redaktion: Mail: redaktion@klimamagasinet.dk. Bettina Rübner, stud. Polit. Tilrettelæggelse: Helle Skelbæk. Tryk: Steen Møller

Kim Krogh, afdelingsleder: - Vi har selv besluttet kun at bruge PP. Det mener vi er en god idé, når der skal tages miljøhensyn. Her er det især bortskaffelsen, vi har tænkt på. Nogle entreprenører vil gerne have os til at anvende PVC, men nu er det jo sådan, at det er os, som bestemmer. Vi vil gerne have, at det, vi vælger, er mil-

jørigtigt. Og det er ikke vores problem, hvis nogle entreprenører har et lager af PVC-rør m.v., som de gerne vil have brugt

Vordingborg Forsyning:

Lars Hagbarth, ingeniør: - Vi udbyder som PP. Det er min personlige holdning, at sådan skal det være. Der er rigeligt med problemer i forvejen. Her tænker jeg på, at bortskaffelse af PVC kan give problemer.

Skive Vand:

Claus Hansen, projektleder: - Vi mener, at rør i PP og PE er et bedre materiale. Vi lægger derfor vægt på i vores udbudsmateriale at skrive så meget ind, at de 4-5 entreprenører, vi hver gang indbyder til licitation, er klar over, hvad vi ønsker. Hvis det sker, at en entreprenør kommer med andet materiale end det beskrevne i udbudsmaterialet, så tager vi en dialog med dem og finder en løsning. Det er vigtigt for at os, at kvaliteten er i orden.

Ringsted Forsyning:

Solvejg Hvidemose, Ingeniør/Projektleder: - I forbindelse med byggeri på kaserneområdet stillede kommunen nogle betingelser op – bl.a. at kommende bygherrer bør sikre sig, at der ikke i byggeriet forekommer materialer og produkter, der indeholder stoffer,

som er opført på Miljøstyrelsens ”Listen over uønskede stoffer” på tidspunktet for byggeriets start. Vi har så valgt at udbrede dette til vores betingelser generelt, og det vil sige, at vi i vores udbudsmateriale for kloakarbejder fravælger PVC.

Hillerød Forsyning:

Lars Juul Hansen, projektchef: - Vi bestræber os på at være bæredygtige. Derfor vælger vi rør, der udgør en mindre belastning. Vi har flere store anlægsprojekter i kommunen, og vi vil gerne tage højde i vores udbudsmateriale for, at vi skal tænke ud i fremtiden, når vi tager beslutninger i dag

Roskilde Forsyning:

Kirsten Toft, Plan- og projektchef: Det er en arvesag. Roskilde Forsyning er vokset i takt med kommunesammenlægninger, og det er en tidligere forvaltningsbeslutning, der har fulgt os. Vi går selvfølgelig stadig ind for at være miljøbevidste, og derfor beskriver vi i vores udbudsmateriale, at vi ønsker PP. Det giver ingen problemer med vores entreprenører. Flere andre forsyninger foretrækker PP-løsninger – blandt andre Hørsholm Vand og HOFOR. Mange forsyninger tillader både PVC og PP, men en række forsyninger overvejer, om de skal ændre deres politik på området. 3

-Som et førende varemærke i branchen har Uponor ambitioner om at bidrage til en bæredygtig fremtid. Hos os er bæredygtighed kædet sammen med vores kerneværdier og afspejles i hele vores organisation, siger Sebastian Bondestam (th) og Hans-Kristian Høen-Beck stigende interesse for PP/PE-løsninger. Det kan skyldes en voksende miljøbevidsthed og fokus på cirkulær økonomi, men det tæller selvfølgelig også, at TEPPFA har færdiggjort en undersøgelse, der viser, at PP/PE-rør har en dokumenteret levetid på minimum 100 år. Hans-Kristian Høen-Beck ser med optimisme på fremtiden for PP/PE-løsninger: -Argumenterne for at anvende PP/ PE-løsninger er på plads, og interessen er til stede. Resten er et spørgsmål om holdninger, pointerer den danske direktør.

Den stigende miljøbevidsthed

En cirkulær beslutning Der har i årevis verseret en debat om PVC versus PP/PE. Den store producent af plastløsninger Uponor har valgt at satse på PP/PE og dermed været forud i forhold til den cirkulære, aktuelle dagsorden

ponor Infra har brugt et substantielt millionbeløb på at satse på produktion af PP/ PE-løsninger. Klima Magasinet har spurgt Sebastian Bondestam, President, Uponor Infra, Infrastructure Solutions, om baggrunden: - Uponor har i en årerække indsamlet erfaringer og viden om udvikling, produktion og anvendelse af rørledningssystemer af plast. Indsigt i kundernes behov samt erfaringer og dybdegående viden inden for produktdesign, materialevalg, fremstilling samt installation, drift og vedligeholdelse giver os en stabil platform til udvikling af innovative løsninger, siger Sebastian Bondestam og fortsætter: - Vi tror på bæredygtigt byggeri, 4

som skåner ressourcerne til kommende generationer. Vort mål er at skabe innovative systemer, som blandt meget andet sænker affaldsmængderne. Vores processer er udviklet til at garantere sikkerhed, holdbarhed, lavt energiforbrug og mindst mulig belastning af miljøet. Uponor har skabt en bæredygtighedskultur, der går som en rød tråd gennem koncernen: -Bæredygtighed har været en vital del af vores bestræbelser gennem mange år. Uponor har etableret sig som en af de førende deltagere i arbejdet med at skabe et bæredygtigt bygningsmiljø. Vi stræber efter at vokse som virksomhed på en både bæredygtig og lønsom måde ved at udvikle

innovative og ansvarlige løsninger, som forbedrer vores miljø, samtidig med at vi reducerer miljøpåvirkningen, pointerer Sebastian Bondestam.

Et spørgsmål om holdninger

-Hvor løsninger i PP/PE er slået markant igennem i flere andre lande, har vi Danmark set en vis træghed. Der er opstået en debat om, hvorvidt PP/PE er lige så holdbart som PVC, og det er ikke altid blevet tillagt relevant betydning, at rør af PVC kun kan bortskaffes ved at blive kørt til oparbejdning i udlandet. De udgifter og den CO2-belastning, der er forbundet hermed, er blevet nedtonet, selv om fakta reelt er, at plastaffald af PP/PE belønnes af danske plastproducenter, mens det koster at komme af med PVC-affald. Dertil kommer, at noget PVC-affald efter alt at dømme alligevel ender til forbrænding i Danmark, forklarer adm. dir. Hans-Kristian Høen-Beck, Uponor Infra A/S. Han tilføjer: -Men nu sker der noget. Vi har gennem den senere tid noteret os

At kommuner, forsyningsvirksomheder, rådgivere, entreprenører m.fl. har øget fokus på miljøbevidsthed ses blandt andet af, at flere melder ud, at de fravælger brug af PVC. Et eksempel er, at i Stenløse Syd i Egedal Kommune har man tinglyst servitut på grundene, som ikke tillader brugen af PVC. Det sker med begrundelsen: ”Det er enkelt at projektere og bygge uden anvendelse af PVC. Alternativer i PE, PP og andre plastmaterialer er på markedet og er ikke nødvendigvis dyrere end produkter med PVC. I enkelte tilfælde er produktet uden PVC billigere, en stor del er uden prisforskel, mens enkelte har en mindre merudgift. Produkter uden PVC har typisk tekniske egenskaber som svarer til produkter med PVC. I enkelte tilfælde har alternativet uden PVC endda egenskaber som teknisk set er bedre end produktet med PVC. PVC kan indgå i en lang række produkter til byggeri og det er derfor vigtigt at gennemgå alle materialer som anvendes i byggeriet og sikre sig at de ikke indeholder PVC eller at der findes et alternativ uden PVC indhold”. Desuden peges på, at PVC betyder affalds- og miljøproblemer. Sammenfattende skrives der i notatet på Egedal Kommunes hjemmeside, at PVC skader både sundhed og miljø og skaber store udgifter til indsamling og håndtering. Blandt de eksempler, der gives på, hvilke byggematerialer, der kan indeholde PVC, nævnes kloak- og afløbsrør samt drænrør.

Blåt stempel til PP og PE

TEPPFA dokumenterer, at rør i PP/PE har en holdbarhed på mindst 100 år

I TEPPFAs analyse indgår bl.a. tests af gamle rør fra Uponor, som blev gravet op hos Skive Vand Resultaterne af disse tests har været underkastet eksterne eksperter inden for plastic-området. De har godkendt den benyttede fremgangsmetode samt resultaterne. Denne analyse har omhandlet både mekaniske egenskaber samt stabilitetsegenskaber af både ribbede konstruktioner, dobbelt-væggede konstruktioner samt glatte rør. De analyserede rør har alle været fremstillet af råmaterialer, som lever op de mekaniske krav, som stilles til rør-typer, som er fremstillet iht. de oftest benyttede standarder, som anvendes i Danmark. Desuden har alle rør været installeret iht. krav, som forventes af rør installeret efter gældende anbefalinger i Danmark. Rør i PP/PE har således nu fået et blåt stempel for holdbarhed og den dermed forbundne kvalitet. 5

Cirkulær økonomi:

Det nye sort

“

Et nyt økonomisk begreb har sneget sig ind ad bagdøren – Cirkulær Økonomi. Det er ikke blot et smart ord, men også en smart måde at tænke fremadrettet produktion og forbrug.

Af: Jesper Winther Andersen, journalist

et er nået helt op i politiske partiprogrammer, at vi i Danmark har et kloaknet, som skal renoveres. Fagfolk har vidst det årevis, og nu er der gået politik i det. Vores infrastruktur til spildevand er nødlidende. Dels er der gamle installationer, der trænger til udskiftning. Dels sammenlægges der renseanlæg, så der skal føres nye forbindelser. Og sidst, men ikke mindst, er det nu et must i projekteringen, at vores kloaksystem skal være gearet til at håndtere de stærkt øgede regnmængder m.v. Mand og mand imellem tales der om, at der skal investeres over 30 milliarder kroner i ny infrastruktur til spildevand. Hvad har det så med cirkulær økonomi at gøre? Jo, den cirkulære måde at tænke økonomi på peger på, at produktion og forbrug skal være miljømæssigt og kommercielt bæredygtig. Inspirationen kommer fra naturens cyklus, hvor intet går til spilde, men tværtimod giver næring til hinanden. Den cirkulære økonomi er et opgør med den nuværende lineære form, hvor virksomheder producerer en vare og sælger den til forbrugeren, som smider den ud, når den er brugt. Resultatet er overforbrug af knappe ressourcer og bjerge af affald, som ikke lader sig nedbryde i naturen. Den nuværende lineære økonomi skaber hovedsagelig produkter, der lever fra vugge til grav og ender som affald. Løsningen er i stedet et system, der henter morgendagens råstoffer i nutidens produkter. Et system, hvor produkterne så at sige går fra vugge til vugge, og komponenter lever videre i nye produkter.

PVC og PP

Når det gælder plastløsninger til kloakrør, så er der to skoler. Nogle producenter går ind for PVC-rør, andre sværger til PP-rør. Officielle, internationale undersøgelser viser, at de to plasttyper er lige holdbare, og man kunne vel sige, at et rør er et rør så længe, det er tæt og opfylder sit 6

formål. Men til billedet hører, at fordi der tidligere har været anvendt PVC med bly, så skal alle kloakrør af PVC efter sortering i Danmark fragtes til udlandet, typisk Tyskland. I Danmark må vi ikke genanvende PVC, mens man i Tyskland kan håndtere opgaven. Rør, der er fremstillet af PP, kan derimod umiddelbart og uden problemer genanvendes herhjemme. Faktisk er det sådan, at virksomheder, som modtager plastaffald og genvinder det, så det kan bruges til nye plastprodukter, vil betale for at modtage PP-rør. Er der derimod tale om PVC-rør, skal man betale for at komme af med affaldet til tyskerne. Det er forsyningerne, der driver renseanlæg og infrastruktur til spildevand. Hvis disse forsyninger skal anvende cirkulær økonomi, så skal de tænke på, om de rør, de lægger i jorden, kan genanvendes og oparbejdes til for eksempel nye rør – vugge-til-vugge-princippet. Eller om rørene skal bortskaffes ved at blive kørt ud af landet – vugge-til-grav-princippet.

Der skal investeres over 30 milliarder kroner i ny infrastruktur til spildevand En god forretning

Der er efterhånden en lang række eksempler på cirkulær økonomi. Produktion af mobiltelefoner og bilindustrien ligger i overhalingsbanen. Der er en indlysende miljømæssig gevinst ved at genbruge og opgradere knappe ressourcer, som metaller og polymerer, eller at lade biologisk nedbrydelige materialer gå tilbage til naturen. Men derudover er den cirkulære økonomi simpelthen en god forretning. For såvel producenter som forbrugere. Den miljømæssige gevinst ved en cirkulær økonomi går

med andre ord hånd i hånd med øget profit, symbiotiske strategiske samarbejder, bedre service for forbrugerne og øget velfærd verden over og skaber en bæredygtig og fremtidssikret kreds, skriver Rethink Business på sin hjemmeside. Rethink Business er et projekt, der er sat i søen for at styrke grøn erhvervsudvikling, skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland. Miljøstyrelsen er også på banen med en anbefaling af cirkulær økonomi og siger: Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald. Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller - endnu bedre - affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes. Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering. Og nu vi er i gang: En typisk indkøber af plastaffald stiller gratis container samt gratis returordning til rådighed, og de betaler 1,5 kr./kg for PP, hvorimod det ca. koster 2 kr./kg at bortskaffe PVC. Hertil kommer øget CO2-belastning for kørsel af affaldet til Tyskland og et teoretisk tab af danske arbejdspladser, der kunne være etableret, når der er tale om genanvendelse af PP-materialer. Eksemplet med kloakrør af PVC eller PP er valgt, fordi det passer fortræffeligt til det budskab, blandt andre Miljøstyrelsen ønsker at fremme ved at efterlyse bæredygtige, grønne indkøb. Men også fordi det er lige til at gå til og har volumen. Over 30 milliarder kroner er trods alt en slags penge, og det er ikke sort snak, når cirkulær økonomi i dette indlæg fremhæves som det nye sort… 7

Lad det komme an på en prøve

Kalundborg Forsyning har fingeren på pulsen, når det gælder nye forretningsområder og muligheder

Hos Brønderslev Forsyning A/S mener man, at al den snak om PVC kontra PP/PE må komme an på en prøve. Derfor besluttede man at lægge en prøve-strækning med forskellige rørtyper for at sammenligne, hvordan produkterne er at arbejde med Brønderslev Forsyning har siden 2002 arbejdet med et miljøledelsessystem, der skal sikre, at produktionen til enhver tid foregår så optimalt som muligt og belastningen af miljøet er minimal. Alle miljømål afspejler den aktivitet og de overordnede principper, som Forsyningen arbejder med inden for vand, varme og spildevandsområdet. De væsentligste overordnede principper er energioptimering af alle forsyningsgrene samt at sikre en overordnet plan for renovering af ledningsnettene.

-Hvis det stod til mig, så lagde vi kun PP-rør, hvis valget står mellem PVC og PP. Men jeg er jo ikke alene om at bestemme, siger Peter Winther Hamborg

ad det være sagt straks: Testen er ikke afsluttet. Men det forhindrer ikke, at projektlederen fra Brønderslev Forsyning, Spildevand, Peter Winther Hamborg, har et par ramsaltede bemærkninger: - Jeg har altid været modstander af PVC. Hvordan vi end vender og drejer det, så lægger vi noget i jorden, som en dag skal graves op igen. Der vil altid være en rest, og vi skal huske på, at vi efterlader noget til dem, der kommer efter os, pointerer Peter Winther Hamborg og tilføjer: -Jeg har den holdning, at hvis der findes andre produkter end PVC, så lad os endelig bruge dem. Men Peter Winther Hamborg bestemmer ikke alene, og han erkender, at der 8

i Nordjylland har været en tendens til at foretrække PVC frem for PP. -Hvad gør man så? Lader det komme an på en prøve. Vi har et større arbejde i gang i kvarteret omkring Smalbyvej her i Brønderslev. Vi udskifter rør over en bred front, og det blev besluttet, at vi kunne bestille, at entreprenøren lægger strækninger med både rør i PVC, PP-rør og Ultra Rib rør. Arbejdet er i gang, så der er ingen konklusion endnu, men jeg synes, at i stedet for at snakke om det, så bør vi afprøve det, forklarer Peter Winther Hamborg.

Godt fingerpeg

-Der er nok mange, der kan huske tilbage til den gang, hvor PP-rør lod

noget tilbage at ønske i kvalitet. Mange af os er jo skruet sådan sammen, at vi husker, hvordan det plejer at være, og så hænger det ved. Men der er sket meget. PP-rør har i dag en kvalitet og styrke, som fuldt ud kan konkurrere, og vi har lige set en TEPPFA-undersøgelse, som dokumenterer, at PP-rør har en levetid på mindst 100 år, forklarer Peter Winther Hamborg og tilføjer: -Men groft sagt er det jo folkene derude, som bestemmer, hvad de lægger i jorden. Derfor har vi besluttet at lægge en prøvestrækning, hvor især entreprenøren kan høste erfaring med, hvordan de forskellige materialetyper er at arbejde med. Peter Winther Hamborg har inviteret sine kolleger fra andre forsyninger til at følge projektet fra sidelinjen. -Det forslag håber jeg vil have deres interesse. Markedet er i nogen grad styret af grossister, der i sagens natur søger billige løsninger. Vi forsyningsfolk søger kvalitet. For at kunne træffe de rigtige beslutninger må vi have så mange fakta på bordet som muligt. Jeg er godt klar over, at vores forsøg med forskellige materialer her i Brønderslev ikke er videnskabeligt. Men det giver nok et godt finderpeg til os, der har fingrene i jorden, understreger Peter Winther Hamborg

Et spørgsmål om holdninger

a Kalundborg Forsyning A/S bød Hans-Martin Friis Møller velkommen den 1. november 2013 som ny direktør, bød man også fremtiden velkommen hos forsyningsvirksomheden. Hans-Martin Friis Møller kom fra en stilling som markeds- og udviklingsdirektør i rådgivningsvirksomheden Grontmij, men er oprindeligt uddannet med en hydrogeologisk baggrund. Han har mere end 20 års erfaring i ledelse og projekter inden for vand-, spildevandog fjernvarmeforsyning. -Forsyningsselskaberne udvikler sig med stormskridt i disse år og for et proaktivt selskab gælder det om at udnytte mulighederne til gavn for kunderne, siger Hans-Martin Friis Møller, der har mange bud på, hvordan forsyningsselskaberne kan forbedre deres indtjening: -Men jeg mener, det skal præciseres, at det jo ikke handler om at skabe overskud, men om at skabe et økonomisk råderum for at kunne yde en bedre service, tilbyde bedre produkter og i sidste ende levere produkterne billigst muligt.

Spildevand som ressource

Målet for forsyningen er at kunne anvende de ressourcer, der er i spildevand - og for så vidt også i vores grund- og overfladevand. Det handler i første omgang om energi, hvor der i vores spildevand er en høj temperatur, der kan udnyttes i varmepumper, som er biologisk energi, der kan udnyttes til biogasproduktion. Slammet kan hygiejniseres og anvendes som gødning, fosforen kan tages ud og sælges som gødning, der er sand, fibre osv. -Det at se spildevand som en ressource, hvor det rensede vand også er et restprodukt, gør, at de forsyninger, hvor rammerne er til stede, vil kunne blive energineutrale og faktisk også netto energiproducerende, forudser Hans-Martin Friis Møller.

CO2-regnskabet tæller også

I dag bliver spildevandet ledt til Kalundborg Forsyning A/S’s 14

Lederen af Kalundborg Forsyning A/S, Hans-Martin Friis Møller, er fagmand til fingerspidserne, når det gælder drikkevand, spildevand og fjernvarme. Men det forhindrer ikke, at han også tænker økonomisk. Og ifølge direktøren er der rigtig mange steder, forsyningsvirksomhederne kan optimere deres forretning renseanlæg via kloakledninger og pumpestationer. Her bliver det renset og ledt til havet, søer eller åer. For at fremtidssikre en miljøeffektiv og energirigtig rensning af spildevandet er der udarbejdet en plan for at nedbringe antallet af renseanlæg fra 14 til 3. Disse optimerede anlæg skal lede det rensede spildevand direkte ud i havet i stedet for at belaste søer og åer. -Det betyder, at vi skal lægge en del nye rør-forbindelser. Vi overvejer i den forbindelse at vælge PP/PE-rør og fravælge PVC-rør, der ved bortskaffelse skal transporteres til udlandet, mens PP/PE-rør kan genavendes herhjemme. Ved bortskaffelse af PVC-rør skal vi betale, mens vi ved PP/PE-rør får et

beløb af virksomheden, der genvinder det. Vi er i forhandlinger om at få opstillet containere til opsamling af plastaffaldet, og falder det på plads, ser jeg ingen hindring i, at vi også kan aftage eksternt plastaffald, forklarer Hans-Martin Friis Møller og tilføjer: - Javel, det er måske ikke de store penge, men jeg synes også det tæller, at vi på den måde bringer bedre balance i vores CO2-regnskab, når vores affald ikke skal køres til udlandet og ikke skal brændes, men bliver genanvendt. Og når det som her handler om en virksomhed, der har med vand at gøre, så glemmer man ikke det tankesæt, at mange bække små kan blive en stor å. 9

100-års hændelse i Skive Skive Vand spillede en aktiv rolle, da TEPPFA ville dokumentere, at rør i PP/PE har en holdbarhed på mindst 100 år

ennem snart flere år har branchen diskuteret forskellen på PVC og PP/PE. Mens man på den ene side har talt om, at der kan være bortskaffelsesproblemer med hensyn til PVC-materialer, så har der på den anden side verseret den teori, at rør i PP og PE ikke havde så lang holdbarhed som PVC. Selv om det længe har været en påstand, at man for Polyolefin-produkter (Polyethylen og Polypropylen) ligeledes kan forvente lang levetid, så er budskabet således ikke trængt rent igennem alle steder. Uponor henvendte sig til Skive Vand, som man vidste brugte PP/PE-rør, og spurgte, om man måtte grave en rørstrækning op med henblik på, at TEPPFA kunne undersøge rørene. Uponor ville selvfølgelig lægge nye rør. -Det sagde vi ja til. Dels fordi vi mente, projektet var relevant og interessant. Vi ville da også gerne vide, om vi havde valgt rigtigt, da vi for mange år siden besluttede fremover fortrinsvis at lægge PP/PE-rør, forklarer projektleder Claus Hansen, Planlægning og projektering, Skive Vand A/S. De opgravede rør fra Skive indgik i den store undersøgelse, som TEPPFA har foretaget, og det er nu klarlagt og endeligt valideret, at brugere af Polyolefin-produkter kan forvente en levetid på >100 år for disse produkter. Dette understøttes af en lang og grundig analyse, som blev iværksat af TEPPFA (The European Plastic Pipe and Fittings Association) i 2012 og nu er tilendebragt. Den meget grundige analyse har omfattet en stor laboratorie-analyse af opgravede rør, der har været op til ca. 40 år gamle. Resultaterne af disse tests har været underkastet eksterne eksperter inden for plastic-området. De har godkendt den benyttede fremgangsmetode samt resultaterne. Analysen har omhandlet såvel mekaniske egenskaber som stabilitetsegenskaber af både ribbede konstruktioner, dobbelt-væggede konstruktioner samt glatte rør. De analyserede rør har alle været fremstillet af råmaterialer, som lever op til de mekaniske krav, der stilles til rør-typer, som er fremstillet iht. de oftest benyttede standarder, der anvendes 10

-Vi mener, at rør i PP og PE er et godt materiale. Vi lægger derfor vægt på i vores udbudsmateriale at skrive så meget ind, at de 4-5 entreprenører, vi hver gang indbyder til licitation, er klar over, hvad vi ønsker, siger Claus Hansen (tv) og Carsten Nygaard

i Danmark. Desuden har alle rør været installeret iht. krav, som forventes af rør installeret efter gældende anbefalinger i Danmark.

Blåt stempel

Rør i PP/PE har således nu fået et blåt stempel for holdbarhed og den dermed forbundne kvalitet. -Det glæder os, for vi har i mange år valgt PP/PE-rør frem for PVC-rør. Undersøgelsen er en understregning af, at vi har truffet de rigtige dispositioner, siger Claus Hansen og tilføjer: -Vi var fortrøstningsfulde. Vi har ikke haft driftsproblemer, og vi kunne ikke få øje på grund til bekymring. Vi var sikre på, vi havde valgt rigtigt, og det har vi så nu fået TEPPFAs ord for.

Skive Vand A/S, der er ejet af Skive Kommune, lægger vægt på at værne om miljøet. Skive Vand står for cirka 75 procent af vandforsyningen i Skive Kommune og for transport og rensning af spildevandet i hele kommunen. Skive Vand driver og vedligeholder 12 vandværker, 5 renseanlæg, omkring 700 kilometer ledningsnet til vand og omkring 1.000 kilometer ledningsnet til spildevand. Skive Vand A/S har 36 medarbejdere, hvoraf 20 arbejder på hovedkontoret og 16 på selskabets renseanlæg, vandværker og ledningsnet.

Rustet til fremtiden

-Vi har mange projekter i støbeskeen. Der er mange områder, som vi har

fokus på. Der er flere steder, vi ønsker at separere kloakvand og regnvand, og det indgår også i vores planer at udskifte betonrør, forklarer afdelingsleder Carsten Nygaard, Planlægning og projektering. Han fortsætter: -Vi har et fint samarbejde med entreprenørerne. Vi bruger megen tid på at beskrive det, vi ønsker, og vi tillader os at opdrage på entreprenørerne, som ser på pris, mens vi også ser på levetid. At der nu er papir på, at PP/ PE-rør har en levetid på over 100 år, støtter vores argumentation. I 2012 fik renseanlæggene i Skive Kommune tilført 8.165.000 m3 mod 7.394.000 m3 i 2011. Det er en stigning på 10,4 procent. Den øgede vandmængde, der er tilført renseanlæggene, skyldes, at der er etableret bassiner ved de nedlagte renseanlæg, som betyder, at der er reduceret overløb af opblandet regn- og spildevand til vandløbene. Det medvirker til et bedre miljø i vandløbene, men også at der tilføres større mængder vand til renseanlæggene. Alt i alt er det dog et særdeles positivt miljøtiltag, der medvirker til Skive Vands vision om også at medvirke til at forbedre vandmiljøet. En anden væsentlig årsag til de noget højere vandmængder skyldes også, at vi i 2012 fik 988 mm nedbør mod et normalt år på ca. 765 mm. -Vi ruster os til fremtiden med et klart sideblik på miljøet. Både på den ene og den anden måde, konkluderer Carsten Nygaard og Claus Hansen.

I TEPPFAs analyse indgår bl.a. tests af gamle Ø200 rør fra Uponor, som blev gravet op hos Skive Vand. Rørene graves op. Ikke fordi der er problemer, men for at konstatere og bestemme kvalitet og holdbarhed.

PVC Opgaven bestemmer eller PP: hvilket materialet at sige, at vores kloakfolk skal vælge PP frem for PVC, der er et stykke vej. Vi mener, at det er opgavens karakter, der skal afgøre materialevalget, forklarer Ninna H. Lindskov, ejer af SME. Ninna H. Lindskov er således på linje med Alonso Manuel Conde Odero, som for eksempel peger på, at i sommervarmen kan rør i PP blive ovale under belastning og dermed lidt sværere at sammenføje. - Vi har vores faglige stolthed. Vi ønsker at levere det bedste stykke arbejde, pointerer Ninna H. Lindskov.

Ingeniør Peter Petersen (tv), driftschef Claes Barlebo, entreprenør Ninna H. Lindskov og kloakmester Alonso Manuel Conde Odero er kommet med input til diskussionen om valget mellem PVC- og PP-rørløsninger til kloakarbejder

Om beslutningsgrundlag

Hos Middelfart Spildevand har man ikke en politik for, om der bruges PVC- eller PP-rør. Det er opgaven, som bestemmer, hvad der vælges

et vil være forkert at tro, at de ansvarlige hos Middelfart Spildevand ikke har tænkt nærmere over, om der kan ligge en miljøgevinst i at vælge PP-rør frem for PVC-rør i og med, PVC-rør, der skal bortskaffes, bliver kørt ud af landet, mens PP-rør kan genindvindes herhjemme. Det kommer heller ikke bag på dem, at der i princippet skal betales for bortskaffelse af PVC, mens der er penge at tjene på at sælge PP-affald til danske genvindingsvirksomheder. Men der er en forklaring på, at der ikke er en fast, intern politik på området: -Vi har ikke taget del i den diskussion. Vi har fuld tiltro til, at vores entreprenør vælger den rigtige løsning. Det gælder såvel rør-materiale som bortskaffelse, 12

Regeringens Ressourcestrategi for affaldshåndtering ”Danmark uden affald” skal få forbrugere og virksomheder til at genanvende mere affald.

siger Claes Barlebo, driftschef hos Middelfart Spildevand. Middelfart Spildevand ligger ikke på den lade side, når det gælder miljø. Virksomheden har valgt at blive certificeret efter standarderne ISO 9001 på kvalitet, ISO 14001 på miljø og OHSAS 18001 på arbejdsmiljø. Middelfart Spildevand råder over 700 kilometer kloaknet og har kapacitet på 68.440 PE fordelt på renseanlæg i Middelfart, Nørre Aaby, Gelsted, Ejby, Brenderup og Husby.

Om materialevalg

-Reparation og mindre arbejder foretager vi selv, og her vælger jeg så vidt muligt rør og fittings i PP-materiale, tilføjer Alonso Manuel Conde Odero,

teamkoordinator og kloakmester og forstætter: -Vi lader opgaven bestemme materialevalget. Der er opgaver, hvor jeg foretrækker PVC, men PP er nemmere at arbejde med. Det er for eksempel bekvemt at arbejde med en vinkelsliber ved tilpasning af materialer, men jeg går ikke ind for at skære i PVC med sådan et værktøj og få dampene op i næsen. Og det er ikke et spørgsmål om at spare penge at vælge det ene eller det andet materiale. Prisen er den samme. Strib-Middelfart Entreprenørforretning A/S (SME), der løser mange opgaver for Middelfart Spildevand, er ikke medlem af Wuppi A/S (indsamlingsordning til genanvendelse af hård PVC) og kører deres plastaffald på genbrugsstationen. I tvivlstilfælde søger de altid relevant rådgivning. -Vi har tiltro til, at tingene foregår ordentligt. Men jeg kunne da godt overveje at få opstillet containere hos os selv, så vi kan være helt sikre på, at alt bliver bortskaffet korrekt. Men derfra og så til

-Hvad siger I til, at der er forsyninger – blandt andre København – som tilvælger PP og fravælger PVC? - De er forandringsparate derovre. Det er vi selvfølgelig også. Men vi skal nok se nogle mere tungtvejende grunde til helt at fravælge PVC, siger Ninna H. Lindskov. - Og det gør ikke indtryk, at PVC skal fragtes ud af landet og koster penge at komme af med, mens PP kan genanvendes herhjemme og indbringe en lille fortjeneste? - Jeg savner nok et ordentligt beslutningsgrundlag. Hvad er rigtigt? Hvad er forkert? Hvilke pejlemærker har politikerne?, spørger Ninna H. Lindskov. -Nu diskuterer vi jo PVC mod PP. Men hvad med beton og glasfiber, spørger ingeniør Peter Petersen, Anlæg hos Middelfart Spildevand. Han fortsætter: -Når vi anlægger store strækninger, sker det ofte i beton. Derimod er jeg overbevist om, at der er rigtig meget PVC i de private stikledninger. Her kunne der sikkert være behov for oplysning. -Hos Middelfart Spildevand har vi et stærkt ønske om at være miljørigtige og bæredygtige. Jeg opfatter det som, at der er frit valg på alle hylder, når valget står mellem PVC og PP. Det gør måske nok indtryk på mig, at PVC-affald skal fragtes til udlandet for at blive oparbejdet, ligesom jeg bemærker mig, at man kan få et certifikat som bevis for, hvor meget CO2 man har sparet, når PP-affald genbruges til nye plastprodukter herhjemme. Men igen: Beslutningsgrundlaget skal være ordentligt belyst, konkluderer Claes Barlebo.

Miljøministeren har her i foråret søsat en kampagne med temaet

”Virksomheder kan spare millioner på at genanvende affald”

Penge og fornuft i plastaffald Aage Vestergaard Larsen A/S (AVL) i Mariager har regenerering, kværning, finformaling, ekstrudering og compoundering af plast som speciale. AVL er Danmarks største virksomhed indenfor forædling af plastaffald til nye genanvendelige råvarer og en af de mest vidende af sin art. -Vi modtager meget gerne PP- og PE-plastaffald. Det vil for eksempel sige plastrør, som forsyninger graver op, når de skal renovere eller forny deres spildevandsledninger. Og vi betaler for det. Dagsprisen er op til kr. 1,50 pr. kilo afhængig af renhedsgrad, så det kan godt blive til noget, forklarer direktøren for AVL, Franz Cuculiza.

PVC

PVC-rør, derimod, skal bortskaffes ved at blive kørt til udlandet. I stedet for at give en indtægt er denne procedure forbundet med en udgift

for forsyningerne (omkring 2,00 kr. pr. kg). Dertil kommer de sideordnede effekter, at genvinding af PP-materialer skaber danske arbejdspladser, og at transport af PVC-affald til udlandet belaster CO2-regnskabet.

Mere genbrug

Miljøministeriets nye kampagne er rettet på servicesektoren, hvor der kan være penge at spare for mange virksomheder, hvis de genanvender mere af deres affald i stedet for at sende det på forbrændingen. Men hvis man retter blikket væk fra servicesektoren, skønnes det for eksempel, at der ligger et efterslæb på 35 milliarder kroner i renovering og fornyelse af kloaknettet. Det kan bringe utrolige mængder plastaffald på banen, og de fantasifulde vil kunne se for sig kilometerlange lastvognstog på vej ud af landet med PVC-affald. 13

Styrkeforhold og styrkeprøver U

ponor Infra mærker en forøget interesse blandt forsyningerne m.fl. for at sætte sig ind i de argumenter, der er for at træffe valg mellem materialerne PVC og PP på et oplyst grundlag. Udfordringen med at bortskaffe PVC-holdige rør er velkendt. Omvendt har der været en historisk betinget opfattelse af, at rør i PVC måske holdt længere end PP-rør. Denne opfattelse bliver nu udfordret af en lang og grundig analyse, som blev iværksat af TEPPFA (The European Plastic Pipe and Fittings Association) i 2012. Undersøgelsen fastslår, at der for Polyolefin-produkter kan forventes en levetid på >100 år. Rør i PP/PE har således nu fået et blåt stempel for holdbarhed og den dermed forbundne kvalitet. For at udsprede dette budskab inviterer Uponor Infra løbende medarbejdere ved forsyningerne til virksomhedens fabrik i Fristad i Sverige, hvor man foruden produktionen kan se den række vidtgående test, produkterne udsættes for. Desuden afholder Uponor Infra en lang række seminarier, hvor interesserede kan høre nærmere om produkterne. Disse seminarer holdes enten hos Uponor i Svinninge på Sjælland eller ude hos kunderne.

Efter det er blevet kendt, at TEPPFA dokumenterer, at rør i PP/PE har en holdbarhed på mindst 100 år, har der været en stigende interesse for at få yderligere produktkendskab

Seminar i Uponors lokaler i Svinninge. Projektchef Jan Lunding holder indlæg for forsyningsfolk fra NK-Forsyning, Guldborg Forsyning, Kalundborg Forsyning, Odsherred Forsyning, Energiforsyning Køge samt entreprenør Per Aarsleff

Her foretages en styrkeprøve af et PP-rør. Til venstre i billedet ses salgschef Bo Holm Sørensen

Her er medarbejdere fra SK Forsyning, Horsens Vand, Hørsholm Vand, Aarhus Vand, Frederikshavn Vand og Fanø Vand på besøg på fabrikken i Fristad

Det er ganske store strabadser, PP-rørene udsættes for, når de styrkeog kvalitetstestes

Uponor-seminar ude hos kunden. Her er det Frederikshavn Forsyning, der har besøg af eksperter fra Uponor Infra. Salgschef Bo Holm Sørensen (stående) forklarer med salgskonsulent Søren Rasmussen ved sin side om fordele og ulemper ved de forskellige rør-typer og -materialer 14