Væksttendens 2014

Page 1

VækstTendens 2014

Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

Center for

VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland


2

VækstTendens 2014

FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Region Sjælland. Mange arbejdspladser er forsvundet som følge af den økonomiske krise, men de nyeste tal viser at udviklingen nu er stabiliseret. VækstTendens 2014 viser, at der er flere positive tendenser. Der kommer flere og flere nye virksomheder, og eksporten er steget markant. Det vidner om, at det går fremad for mange sjællandske virksomheder. I 2013 er der endvidere, for første gang siden 2008, blevet flere indbyggere i Region Sjælland. Beskæftigelsen falder heller ikke så meget som tidligere, men den samlede økonomiske vækst lader fortsat vente på sig. VækstTendens 2014 beskriver og sammenligner den økonomiske udvikling på tværs af de 17 kommuner i Region Sjælland. Den beskriver, hvor væksten var størst, hvilke kommuner, der har den største eksport, og hvilke kommuner, der har størst tilflytning. VækstTendens udgør således et solidt og faktabaseret videngrundlag

Center for

VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

Marienbergvej 132, 2. 4760 Vordingborg Tlf.: 55 35 30 35 info@vhsj.dk

Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 57 87 59 52 vaekstforum@regionsjaelland.dk

for kommunale og regionale erhvervsfremmeaktører. VækstTendens bliver igen i år suppleret af 17 enkeltkommunale analyser, kaldet VækstVilkår, som sætter fokus helt lokalt på vilkårene for vækst i hver af de 17 sjællandske kommuner. VækstVilkår er således et erhvervsudviklingsredskab, der supplerer og specificerer VækstTendens på kommunalt niveau. VækstVilkår udkommer i efteråret 2014. VækstTendens 2014 er udarbejdet af Væksthus Sjælland for Vækstforum Sjælland. Rapporten bygger på de nyeste tilgængelige data over erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Data er hovedsageligt indsamlet fra Danmarks Statistik, og er behandlet igennem en række særkørsler udført af eStatistik. Herudover er der inddraget data fra en række offentlige datakilder. Vi håber, at VækstTendens 2014 vil være til inspiration og gavn.

VÆKSTTENDENS 2014

Udarbejdet af: Analysekonsulent Christian Kjær Monsson og Analysekonsulent Thomas Trøster, Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland. April/Maj 2014 Layout: Helle Hauskov

FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT: Analysekonsulent Christian Kjær Monsson, tlf. 53 72 71 87, ckm@vhsj.dk Analysekonsulent Thomas Trøster, tlf. 53 72 71 93, tht@vhsj.dk.


VækstTendens 2014

INDHOLD 4

DE VIGTIGSTE POINTER PÅ 5 MINUTTER

6

CENTER FOR VÆKSTANALYSE ANBEFALER

8

VÆKST OG ØKONOMISK UDVIKLING

12 BESKÆFTIGELSESUDVIKLING 14 TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET 18 TEMA: INDUSTRIENS UDVIKLING 22 EKSPORT I DE SJÆLLANDSKE VIRKSOMHEDER 29 IVÆRKSÆTTERI I REGION SJÆLLAND 36 BEFOLKNINGSUDVIKLING 38 PENDLING 42 UDDANNELSE

3


4

VækstTendens 2014

DE VIGTIGSTE POINTER

PÅ 5 MINUTTER

VækstTendens 2014 sætter fokus på en række temaer inden for vækst- og erhvervsudvikling i de sjællandske kommuner. Vi har samlet de vigtigste konklusioner fra rapporten her.

VÆKSTEN LADER VENTE PÅ SIG I de foreløbige prognoser for 2013 ser beskæftigelsesudviklingen langt bedre ud end udviklingen i 2012 og 2011. Krisen ser så småt ud til at være stoppet i regionen, om end væksten endnu lader vente på sig. 2012 var endnu et år med nulvækst i det meste af landet. I Region Sjælland fladede den økonomiske vækst ud ligesom den gjorde i de øvrige regioner i Danmark. Både den offentlige og den private beskæftigelse faldt i 2012. Faldet var en anelse større i den offentlige sektor end i den private, men i begge tilfælde temmelig beskedent. Samtidig oplevede flere kommuner i 2012 faktisk vækst i beskæftigelsen.

INDUSTRIEN BLIVER VIDENINTENSIV Den sjællandske industri er under forandring. Der er blevet markant færre ufaglærte industrijob i Region Sjælland. Men industrien er langt fra forsvundet og udgør stadig en meget væsentlig del af den sjællandske økonomi. I de seneste tre år har industrien oplevet økonomisk fremgang, og beskæftigelsesudviklingen har været stabil for personer med en videregående uddannelse.

Den sjællandske industri er så småt ved at omstille sig til en mere videnbaseret industri. Denne videnindustri udnytter bl.a. synergieffekter mellem forskning og udvikling i Hovedstaden og produktion i Region Sjælland, hvor der er adgang til stabil og faglært arbejdskraft, der kan omsætte viden i produktionen.

IVÆRKSÆTTERNE SKABER FLERE JOB Efter finanskrisen og den økonomiske tilbagegang er der igen ved at komme flere nye virksomheder. Etableringsraten er på vej op, og de nye virksomheder skaber igen mange nye job i kommunerne i Region Sjælland. Hvert år skaber iværksætterne omkring 3.000 nye job. Region Sjællands nye virksomheder har en lavere overlevelsesrate end de nye virksomheder i landets øvrige regioner. Dette indikerer, at det forsat kan være svært at starte en ny virksomhed i Region Sjælland.


VækstTendens 2014

EKSPORTEN ER STIGENDE Eksporten er stigende og udgør nu en større del af omsætningen i de sjællandske virksomheder. I kriseåret 2009 faldt eksporten i hele landet. Men siden da er der kommet gang i eksporten, og eksporten bliver mere og mere afgørende for de sjællandske virksomheders samlede omsætning. Region Sjælland har dog stadig den udfordring, at der er relativt få eksportvirksomheder. Samtidig eksporterer de sjællandske virksomheder mindre end virksomhederne i de øvrige danske regioner.

FLERE MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OG FÆRRE UFAGLÆRTE Der er en meget klar tendens til at de sjællandske virksomheder i højere grad ansætter personer med videregående uddannelser. For eksempel er der i dag ansat 7 procent flere personer med en lang videregående uddannelse i Region Sjælland end før 2009. Til gengæld er der færre personer uden kompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsen for denne faggruppe er faldet med 15 procent i den private sektor.

DE SJÆLLANDSKE KOMMUNER ER AFHÆNGIGE AF HINANDENS ARBEJDSKRAFT

Virksomhederne i Region Sjælland benytter i høj grad arbejdskraft, der også bor i Region Sjælland, særligt i de kommuner, der ligger omkring virksomheden. I gennemsnit kommer 37 procent af arbejdskraften i de sjællandske virksomheder fra en anden kommune end den, som virksomheden ligger i. Heraf er det 26 procent, der kommer fra andre kommuner i Region Sjælland, mens resten kommer andre steder fra - særligt fra Hovedstadsregionen. Pendlingsmulighederne til nabokommunerne og til Region Hovedstaden er samtidig afgørende for befolkningens beskæftigelsesniveau. Generelt gælder det, at jo bedre adgangen til arbejdspladser uden for kommunen er, desto højere er beskæftigelsesfrekvensen i de sjællandske kommuner.

LIDT FLERE TILFLYTTERE I 2013 Siden 2005 er antallet af tilflyttere til Region Sjælland faldet markant. Region Sjælland får færre nye indbyggere. Der er især blevet længere mellem tilflytterne fra Hovedstadsregionen. Denne udvikling ser dog ud til at have taget første skridt mod bedring i 2013, og tilflytningskurven har siden lavpunktet i 2009 bevæget sig opad, dog ikke nok til for alvor at vende udviklingen. Det er især kommunerne tæt på Hovedstaden, der har haft positiv nettotilflytning, men den positive udvikling har dog i 2013 spredt sig til flere kommuner, sådan at også Sorø og Næstved har haft positiv nettotilflytning i 2013.

5


6

VækstTendens 2014

CENTER FOR VÆKSTANALYSE ANBEFALER På baggrund af de senere års analyser og evalueringer udarbejdet af Center for VækstAnalyse og analyserne i VækstTendens 2014, har vi udarbejdet fire anbefalinger til hvordan erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland kan være med til at skabe bedre rammebetingelser for vækst og udvikling.

FOKUS PÅ VÆKSTDRIVERE Der er fælles udfordringer for de sjællandske virksomhed­er uanset branche. Det er for eksempel adgang til kvalificeret arbejdskraft, produkt­ innovation, kapitalanskaffelse og internationalisering. Projekter og programmer, der tilrettelægges efter disse vækstdrivere, vil gøre en forskel for en bred målgruppe af virksomheder og derigennem have større effekt. Der er gode ideer og potentiale mange steder, og inden for alle brancher er der eksempler på virksomheder, der gør det godt og som vokser. Derfor bør erhvervspolitikken have fokus på vækstdrivere, der kan være med til at øge væksten i hele Region Sjælland

FLERE EKSPORTVIRKSOMHEDER OG MERE EKSPORT Det er i de senere år særligt eksporten, der har været med til at trække væksten. I Region Sjælland har der været stor eksportvækst, men ­Region Sjælland er stadig den mindst eksporterende region i Danmark. Dette skyldes mange forhold, for eksempel at der er få store virksomhed­ er i Region Sjælland og at der er mindre industri og videnserivce, som traditionelt står for en stor del af eksporten. Med projekter som GlobalVækst, KinaVækst og Eksport i Sigte har Vækstforum Sjælland haft fokus på eksport. Der er behov for at fastholde dette fokus i hele erhvervsfremmesystemet, så der bliver flere eksportvirksomheder og mere eksport fra Region Sjælland.


VækstTendens 2014

FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE Iværksætterne står for en meget væsentlig del af jobskabelsen i Region Sjælland. Men de sjællandske iværksættere har det sværere end iværksættere i andre dele af landet – flere af dem lukker efter bare få år. Hvis flere af de sjællandske iværksættere kommer ind i solide vækstforløb vil dette kunne øge væksten og betyde mange nye job. Iværksætternes overlevelsesrate og jobskabelse indikerer, at der fortsat er behov for at styrke iværksætterne i Region Sjælland.

FLERE LÆNGEREVARENDE VIDEREGÅENDE TEKNISKE UDDANNELSESTILBUD Medarbejdernes uddannelses- og kompetenceniveau har stor betydning for mulighederne for at skabe vækst og velstand i R ­ egion Sjælland. Det er derfor vigtigt, at uddannelsestilbud i region­en afspejler virksomhedernes behov for arbejdskraft. Mange af de højproduktive virksomheder i Region Sjælland er virksomheder inden for bygge og anlæg, fødevarer og industriproduktion. Det er alle brancher, der har brug for a­ rbejdskraft med tekniske uddannelser. Sammenlignet med de øvrige regioner er der et mindre optag på længerevarende videregående tekniske uddannelser i Region Sjælland, og der uddannes færre ingeniører. Dette indikerer, at der er behov for et eftersyn af om uddannelsestilbuddene er de rigtige, og om der er basis for flere længerevarende videregående tekniske uddannelsestilbud.

Center for

VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

7


8

VækstTendens 2014

Vækst i bruttoværdiskabelsen for private brancher (2011-2012) (fast priser)

120

VÆKST OG ØKONOMISK UDVIKLING 115 110

De105 seneste regionaløkonomiske regnskaber viser udviklingen for 2012. I 2012 fladede vækstkurv­ en ud i hele landet. Hovedstaden var den eneste region, der i denne periode oplevede økonomisk vækst. Sjælland klarede sig ikke dårligere end de øvrige regioner, men realvæksten var relativt 100 beskeden i 2012. Det95ser dermed ud til at væksten tabte pusten i Region Sjælland, og at den vækst man har oplevet i de sjællandske virksomheder i 2010 og 2011 bremsede op i 2012. Bedre ser det dog ud, når vi kigger på væksten i 2013, hvor de foreløbige tal indikerer, at der igen har været økonomisk vækst på 90 landsplan. 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark, Nord- og Midtjylland

Vækst i bruttoværdiskabelsen for private brancher (2011-2012) (fast priser)

1,6

VÆKST I BRUTTO­ VÆRDISKABELSEN FOR 1,2 PRIVATE BRANCHER (2011-2012) 0,8 FASTE PRISER

1,5 %

0,4 0,0

0,2 %

0,2 % -0,3 %

-0,4

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

-0,2 %

-0,2 %

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

Det er forsat Region Hovedstaden, der oplever de højeste vækstrater. Blandt de øvrige danske regioner er udviklingen stabil.

Vækst i bruttoværdiskabelsen for private brancher (2011-2012) (fast priser)

UDVIKLING I BRUTTO­ VÆRDISKABELSEN FOR PRIVATE BRANCHER INDEKS 100 = 2003 (FASTE PRISER)

120 115 110 105 100 95 90

2003

2004

2005

Region Hovedstaden

2006

2007

2008

Region Sjælland

2009

2010

2011

2012

Region Syddanmark, Nord- og Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Vækst i bruttoværdiskabelsen for private brancher (2011-2012) (fast priser)

1,6 1,5 %

1,2 0,8 0,4

9


10

VækstTendens 2014

PRODUTIVITETSUDVIKLING Produktivitetsniveauet i Danmark er højest i Region Hovedstaden. Dette hænger i høj grad sammen med, at der her ligger nogle store internationale og videnintensive virksomheder, som ikke findes i resten af Danmark, for eksempel inden for IT, forskning- & udvikling og finansiering. Produktivitetsniveauet i Region Sjælland er dog ikke afgørende lavere end i de øvrige regioner. Det er også i hovedstaden at produktivitetsvæksten er stærkest, hvilket betyder, at produktiviteten stiger hurtigere end i resten af landet. Produktiviteten har i 2012 udviklet sig svagt i Region Sjælland. Produktiviteten steg 0,3 procent i de sjællandske virksomheder. Dette er markant lavere end produktivitetsvæksten i hovedstaden, men udviklingen er ligesom med den økonomiske udvikling på niveau med de øvrige danske regioner.

Produktivitetsniveau (2012) Indeks 100 = hele landet PRODUKTIVITETS­ NIVEAU (2012) INDEKS 100 = HELE LANDET

109 100 86

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

91

Region Syddanmark

88

83

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

HVAD ER PRODUKTIVITET?

Produktivitet udtrykker den værdi, der bliver skabt i virksomhederne i forhold til den beskæftigelse, og de arbejdstimer, der er præsteret. Et højt produktivitetsniveau viser således, at virksomhederne skaber meget værdi med få ressourcer. Produktivitet er her udelukkende opgjort for de private brancher.


80

2003

2004

2005

Region Hovedstaden

2006

2007

2008

Region Sjælland

2009

2010

2011

2012

Region Syddanmark, Nord- og Midtjylland

VækstTendens 2014

Realproduktivitetsudviklingen (2011-2012)

1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 -0,2

VÆKST I REALPRODUKTIVITET (2011-2012)

1,4 %

0,7 %

0,6 %

0,4%

0,3 % Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

0% Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Realproduktivitetsudviklingen (Indeks 100 = Hele landet 2003)

REALPRODUKTIVITETS­ UDVIKLING INDEKS 100 = HELE LANDET 2003

130

120

110

100

90

80

2003

2004

2005

Region Hovedstaden

2006

2007

Region Sjælland

2008

2009

2010

2011

2012

Region Syddanmark, Nord- og Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Realproduktivitetsudviklingen (2011-2012)

11


VækstTendens 2014

BESKÆFTIGELSESUDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Region Sjælland (2009-2013) De nyeste tal for den samlede beskæftigelsesudvikling i Region Sjælland beskriver perioden fra starten af 2012 til starten af 2013. I den periode tabte regionen ca. 1.400 private arbejdspladser, hvilket skyldes, at det private forbrug og de private investeringer i 2012 fortsatte på et lavt niveau. Foreløbige opgørelser viser, at beskæftigelsesudviklingen i 2013 er vendt til et lille plus i den pri214.969 vate beskæftigelse. 197.767

196.497

195.851

194.440

Antallet af arbejdspladser i den offentlige sektor er siden år 2010 faldet med knap 9.000, og i hele denne periode har faldet i beskæftigelsen været større i den offentlige sektor end i den private sektor.

127.326

129.771

127.145

124.217

121.169

Mange kommuner har i perioden fra starten af 2012 til starten af 2013 oplevet faldende beskæftigelse i både den private og den offentlige sektor. I kommunerne Holbæk, Næstved, Solrød, Lejre i Region beskæftigelsesvækst Sjælland (2009-2013) i den private sektor. ogBeskæftigelsesudviklingen Greve har man dog oplevet

2009

BESKÆFTIGELSES­ UDVIKLING I REGION SJÆLLAND (2009-2013)

2010

2011

Privat sektor

214.969

127.326

2009

2012

Offentlig sektor

2013

2014

Prognose

197.767

196.497

195.851

194.440

129.771

127.145

124.217

121.169

2010

2011

2012

Privat sektor

Offentlig sektor

2013

2014

Prognose Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Udviklingen i antallet af beskæftigede (2012-2013)

4% 2% 0% -2% Udviklingen i antallet af beskæftigede (2012-2013) -4%

Privat 2012 - 2013

org

-2% -4% -6%

Ka

0%

su

2%

nd St ev ns Sla ge ls Ri e ng s Od ted sh err ed Lo lla nd Kø ge Fa xe Ro sk Vo ilde rd ing bo rg

-8% 4%

So lun rø db org Ho lbæ k Næ stv ed So lrø d Le jre Gr ev e

-6%

ldb

UDVIKLING I ANTALLET AF BESKÆFTIGEDE (2012-2013)

Gu

12

Offentlig 2012 - 2013 Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

Sydsjælland, Vestsjælland og Lolland-Falster har været hårdt ramt af jobtab i den private sektor siden 2009. Faldet i den offentlige beskæftigelse er derimod mere spredt. På trods af den økonomiske tilbagegang er den private beskæftigelse steget i Lejre og Greve kommune, og i disse kommuner er der i dag flere beskæftigede end i 2009.

Over 0 % -5 % til 0 % -10 % til -5 % -15 % til -10 % Under -15 %

UDVIKLING I ANTALLET AF PRIVAT BESKÆFTIGEDE 2009-2013 Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Se tal for hele landet på vaekstanalyse.dk/ vaekstmonitor

Over 0 % -5 % til 0 % -10 % til -5 % -15 % til -10 % Under -15 %

UDVIKLING I ANTALLET AF OFFENTLIG BESKÆFTIGEDE (2009-2013) Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

13


14

VækstTendens 2014

TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Både beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløshedsprocenten i Region Sjælland er på niveau med landsgennemsnittet. 70 procent i den erhvervsaktive alder er i arbejde, og mindre end 5 procent er arbejdsløse. Tallene dækker dog over, at man f.eks. i Region Hovedstaden har mange, der er uden for arbejdsstyrken pga. studier, imens Region Sjælland har en højere andel af personer, der er uden for arbejdsstyrken pga. tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er især de kommuner, som er en del af et større arbejdsmarked, som har lav arbejdsløshed og høj beskæftigelsesfrekvens. Særligt i de kommuner, som ligger tæt på hovedstaden, er der mange, som har en arbejdsplads, der ligger uden for kommunegrænsen. Det gælder endvidere særligt for de arealmæssigt små kommuner som for eksempel Solrød, Lejre og Greve.

Beskæftigelsesfrekvens (2013)

BESKÆFTIGELSES­ FREKVENS (2013)

70,7 %

71,5 %

70,6 %

69,5 %

71,2 %

70,1 %

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Beskæftigelsesfrekvensen udtrykker andelen af personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år), som er i beskæftigelse.


VækstTendens 2014

Iværksætternes andel af den samlede private beskæftigelse (2013) efter virksomhedens alder 80 %

BESKÆFTIGELSES­ FREKVENS (2013)

70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 %

or Sla g ge l Vo rd se ing b Od org sh e Gu ldb rred org su nd Lo lla nd

ed

db

lun Ka

k

stv

So

lbæ

xe

Ho

d

Beskæftiget i egen kommune

Fa

ste

ge

ng

Ri

ns

ev St

ild

e

e

sk

ev Gr

Ro

jre Le

So

lrø

d

0%

Beskæftiget uden for kommunen Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Arbejdsløshed som procent af arbejdsstyrken (2013)

ANDEL SOM ER BESKÆFTIGET UDEN FOR KOMMUNEN (2013)

Over 50 % 37 % til 50 % 25 % til 37 % Under 25 %

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

15


16

VækstTendens 2014

ARBEJDSLØSHED Arbejdsløsheden i Region Sjælland er på niveau med resten af landet. Inden for regionen er der dog væsentlige forskelle blandt kommunerne. I kommunerne Roskilde, Lejre, Greve, Solrød og Holbæk er arbejdsløsheden lav. På Vestsjælland er arbejdsløsheden høj, og på Lolland er arbejdsløsheden betydelig højere end i resten af landet.

Arbejdsløshed som procent af arbejdsstyrken (2013) ARBEJDSLØSHED SOM PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN (2013)

4,7 %

Hele landet

5,1 %

Region Hovedstaden

4,8 %

5,0 %

Region Sjælland

Region Syddanmark

4,0 %

Region Midtjylland

4,7 %

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Arbejdsløshedsprocenten er beregnet ved brug af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Bemærk: Der findes forskellige metoder til opgørelse af arbejdsløshed, og derfor kan der forekomme afvigelser fra andre opgørelser.

Arbejdsløshed som procent af arbejdsstyrken (2013)

ARBEJDSLØSHED SOM PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN (2013)

9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0%

s k e e d d rg d d d d ve rø re rg xe se Lej oskild Solrø Gre olbæ Stevn So ngbo ngste Køg Fa æstve ndbo rgsun herre lagel ollan H L i s i o u S R N d d l R O Ka uldb Vor G Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

Arbejdsløshed som procent af arbejdsstyrken (2013)

ARBEJDSLØSHED SOM PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN (2013) Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Over 7 % 5 % til 7 % 4% til 5 % Under 4%

Se tal for hele landet på vaekstanalyse.dk/ vaekstmonitor

17


18

VækstTendens 2014

TEMA: INDUSTRIENS UDVIKLING Den sjællandske industri er under forandring, og ufaglærte industrijobs er blevet markant færre i Region Sjælland. Men industrien som helhed er langt fra forsvundet og udgør stadig en meget væsentlig del af den sjællandske økonomi. I dette temakapitel af VækstTendens 2014 ser vi nærmere på industriens forandring. Den sjællandske industri er så småt ved at omstille sig til en mere videnbaseret industri. Denne videnindustri udnytter bl.a. synergieffekter mellem forskning og udvikling i hovedstaden og produktion i Region Sjælland, hvor der er adgang til stabil og faglært arbejdskraft, der kan omsætte den viden til produkterne. Region Sjælland er den region, hvor industriens værdiskabelse faldt mest som følge af finanskrisen. Men efterfølgende er industrien dog kommet tilbage og har haft betydelig vækst. Industrien i Region Sjælland har således haft økonomisk vækst tre år i træk, og den sjællandske industri har oplevet højere vækstrater end industrien i Vestdanmark. Industribeskæftigelsen er dog faldet væsentligt som følge af krisen og den økonomiske tilbagegang. Siden 2007 er mere end 20 procent af alle job i industrien forsvundet. Men det er værd at bemærke, at beskæftigelsesfaldet har været mindre i Østdanmark end i Vestdanmark.


VækstTendens 2014

Vækst i bruttoværdiskabelsen for industrien Indeks 100 = 2007 (fast priser) Vækst i bruttoværdiskabelsen for industrien Indeks 100 = 2007 (fast priser) 120

UDVIKLING I BRUTTOVÆRDI­ SKABELSEN FOR INDUSTRIEN INDEKS 100 = 2007 (FASTE PRISER)

120 110 110 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Region Hovedstaden 2007 2008

Region 2009Sjælland

Midtjylland 2010 Region Syddanmark, 2011 Nord- og2012

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark, Nord- og Midtjylland

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

120

Vækst i beskæftigelsen for industrien Indeks 100 = 2007 Vækst i beskæftigelsen for industrien Indeks 100 = 2007

120 110

UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN FOR INDUSTRIEN INDEKS 100 = 2007

110 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60

2007

2008

2009

Region Hovedstaden 2007 2008

Region 2009Sjælland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

2010

2011

2012

Midtjylland 2010 Region Syddanmark, 2011 Nord- og2012 Kilde:NordDanmarks Statistik og CfVA Region Syddanmark, og Midtjylland

19


VækstTendens 2014

KOMMUNAL UDVIKLING Mange af de sjællandske kommuner har oplevet store fald i industribeskæftigelsen siden 2009. Det gælder særligt Stevns, Slagelse, Lolland og Holbæk. I en række kommuner, så som Lejre, Kalundborg, Køge og Sorø, har faldet været markant mindre. Fra 2012 til 2013 er det værd at bemærke, at flere kommuner igen oplever vækst i industribeskæftigelsen. Der er dog stadig kommuner, hvor industriarbejdspladserne forsvinder, og regionen oplever derfor også i denne periode et samlet fald i industribeskæftigelsen.

Udviklingen i antallet af beskæftigede (2012-2013)

UDVIKLING I INDUSTRI­ BESKÆFTIGELSEN (2009-2013)

0% -10 % -20 % -30 % -40Udviklingen % i antallet af beskæftigede (2012-2013)

xe

d Ro et sk ild Re Rin e gio gs n S ted jæ Vo llan rd d i Gu ngbo ldb r org g su nd Gr e Næ ve stv ed So l Od rød sh err ed Ho lbæ Sla k ge lse Lo lla nd St ev ns

Ka

He

le

lan

-10 %

Fa

So

ge Kø

Le lun jre db org

-500 % %

-20 %

xe

d Ro et sk ild Re Rin e gio gs n S ted jæ Vo llan rd d i Gu ngbo ldb r org g su nd Gr e Næ ve stv ed So l Od rød sh err ed Ho lbæ Sla k ge lse Lo lla nd St ev ns

-5 %

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

lan

He

le

Fa

rø So

ge

Ka

0%

Le lun jre db org

Udviklingen i industribeskæftigelsen (2012-2013) -30 % 10 % -40 % 5% -50 %

Udviklingen i industribeskæftigelsen (2012-2013) -10 %

jre

So lun rø db o Næ rg stv ed Gr e Ri ve ng He sted le lan de t Re gio K n S øge jæ lla nd Lo lla n Sla d ge l Ro se Gu ski ldb lde org su nd So lrø d St ev Od ns sh Vo erre rd d ing bo rg Ho lbæ k So lun rø db o Næ rg stv ed Gr e Ri ve ng He sted le lan de t Re gio K n S øge jæ lla nd Lo lla n Sla d ge l Ro se Gu ski ldb lde org su nd So lrø d St ev Od ns sh Vo erre rd d ing bo rg Ho lbæ k

Ka

Le jre

Fa

5%

xe

10 % -15 %

0% -5 % -10 %

Ka

Le

-15 %

xe

UDVIKLING I INDUSTRI­ BESKÆFTIGELSEN (2012-2013)

Fa

20

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

ÆNDRINGER I UDDANNELSESSAMMENSÆTNINGEN Der er blevet flere industrijob til personer med en lang videregående uddannelse, og generelt har beskæftigelsesudviklingen været stabil for personer med en videregående uddannelse. Det er derimod i meget høj grad ufaglærte job, der er forsvundet fra industrien. Hele 34 procent af de ufaglærte industrijob er forsvundet siden den økonomiske tilbagegang startede. Faldet har været langt imindre for personer efter meduddannelsesniveau videregående uddannelse. 5 procent af disse job er forsvund­et Udvikling industribeskæftigelsen (2009-2013) fra industrien i Region Sjælland. Dette er samtidig mindre end i Vestdanmark, hvor faldet har været på 10 procent. Udvikling i industribeskæftigelsen efter uddannelsesniveau 120 (2009-2013) 110 120

UDVIKLING I INDUSTRI­ BESKÆFTIGELSEN EFTER UDDANNELSES­ NIVEAU (2009-2013)

100 110 90 100 80 90 70 80 60 70 60

2009

2010

2011

Lang videregående uddannelse

2012

2013

Mellemlang videregående uddannelse

2011 Faglærte

Kort2009 videregående uddannelse 2010

2012

2013

Ufaglærte Lang videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Kort videregående uddannelse

Faglærte

Ufaglærte Udvikling i industribeskæftigelsen for personer med videregående uddannelser (2009-2013) Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

110 Udvikling i industribeskæftigelsen for personer med videregående uddannelser (2009-2013)

UDVIKLING I INDUSTRI­ BESKÆFTIGELSEN FOR PERSONER MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (2009-2013)

105 110 100 105 95 100 90 95 85 90

85

2009

2010

Region Hovedstaden

2009 Region Hovedstaden

2011 Region Sjælland

2010

2011 Region Sjælland

2012

2013

Region Syddanmark, Nord- og Midtjylland

2012

Kilde: Danmarks 2013 Statistik og CfVA

Region Syddanmark, Nord- og Midtjylland

21


22

VækstTendens 2014

EKSPORT I DE SJÆLLANDSKE VIRKSOMHEDER Der er vækst i eksporten fra Region Sjællands virksomheder. Region Sjællands virksomheder har øget deres eksport ganske betydelig efter kriseåret i 2009. Der er både kommet flere ordrer i ordrebøgerne hos eksportvirksomhederne, og flere nye virksomheder er begyndt at eksportere. Region Sjælland er dog stadig den mindst eksporterende region, hvor der er færre eksportvirksomheder, og hvor virksomhederne eksporterer mindre. Eksport er vigtig for de sjællandske virksomheder og den sjællandske økonomi. Det danske hjemmemarked har en begrænset størrelse, og derfor skal salg udover regionsgrænserne ofte foregå som eksport. Hvis man altså vil skabe beskæftigelse, der er drevet af mere end blot den lokale efterspørgsel, så er eksport en vigtig drivkraft for væksten i Region Sjælland.

8 % af de sjællandske virksomheder eksporterer

EKSPORTSTATISTIKKER Eksportstatistikkerne tager lang tid at udarbejde, og derfor er de seneste præcise tal fra 2011. Eksportstatistikker er endvidere forbundet med flere usikkerheder. For det første opgøres eksport­ en kun for virksomheder med hovedsæde i de respektive regioner og kommuner. Derfor bliver eksporten i statistikkerne lavere for enkelte kommuner end de burde, hvis kommunen f.eks. har en underafdeling af en større virksomhed, der eksporterer meget. Dette gælder særligt i Kalundborg og Ringsted, hvor eksporten fra flere større industrivirksomheder underestimeres. For det andet er der i 2011 opstået en større statistisk udfordring i forbindelse med Kalundborg, der har øget eksporten væsentligt. Det skyldes hovedsageligt en enkelt virksomhed, og derfor kan eksportstatistikkerne ikke vise denne øgede vækst af lovmæssige diskretionshensyn. Som et alternativ kan eksporten estimeres fra de enkelte kommuner ud fra den regionaløkonomiske analysemodel SAM-K/Line. Det overkommer nogle af de udfordringer, der findes med eksportstatistikkerne, men indeholder derimod en vis usikkerhed om resultaterne.


VækstTendens 2014

Det går fremad for eksporten i Region Sjælland. Fra 2009 til 2011 steg eksporten med 59 %, hvilket er den største stigning blandt de danske regioner. Den store vækst skyldes hovedsageligt en enkelt virksomhed i Kalundborg, og derfor skal den samlede eksportvækst tolkes forsigtigt. Hvis man ser bort fra Kalundborg har væksten i eksporten været på omkring 24 procent. Eksporten var på et historisk lavpunkt i kriseåret 2009, men i langt de fleste sjællandske kommuner er eksporten efterfølgende steget. For enkelte kommuner er væksten i eksporten først begyndt i 2011. Prognoser for 2012 og 2013 estimerer, at eksporten er steget yderligere selvom tempoet nu er aftaget noget i forhold til 2010 og 2011.

Vækst i eksporten (2009-2011) VÆKST I EKSPORTEN (2009-2011)

59 % Vækst i eksporten (2009-2011) 41 %

40 % 59 %

33%

33 %

24 % 40 %

14 %

33%

41 %

33 %

Hele landet

Region Hovedstaden

Region 24 % Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

14 % Kilde: Danmarks Statistik og CfVA Vækst i eksporten (2009-2011) figur 2 Hele 80 %landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Diskretioneret

60 %

Vækst i eksporten (2009-2011) figur 2 40 %

600 % %

0%

k

Lo

Ho

lbæ

rg So rø

bo

ge

ing

e

Vo rd

ev Gr

nd su

ild e

org

ed

Gu

ldb

sk

Ro

ns ev

sh

Od

St

err

xe Fa

So lrø Næ d stv ed Le jre

40 % -20 %

lla n Sla d ge lse Ri ng s Ka ted lun db org Diskretioneret

80 20 % %

20 %

Region Nordjylland

lla n Sla d ge lse Ri ng s Ka ted lun db org

Lo

k lbæ

Ho

So

rg bo

ge

ing

Vo rd

e ev Gr

nd su

e

ed

ild

org

Gu

ldb

sk

Ro

err

ns ev

Od

St

sh

xe Fa

jre Le

So lrø Næ d stv ed

-20 %

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

VÆKST I EKSPORTEN (2009-2011)

23


VækstTendens 2014

EKSPORTANDELE Region Sjælland har fortsat en lavere eksportandel end de øvrige regioner. 19 procent af den samlede omsætning fra virksomhederne i Region Sjælland stammer fra eksport i forhold til et landsgennemsnit på 30 procent. Den lave eksportandel skyldes blandt andet, at Region Sjælland har meget erhverv, der traditionelt er lokalt orienteret, såsom detailhandel og andre lokale servicevirksomheder. Samtidig er der færre internationale industrivirksomheder end i Jylland, og færre internationale servicevirksomheder, som primært findes i København.

eksport andel af produktionsværdi (2012) IRegionaliseret Region Sjælland er detsom særligt kommuner med større industrivirksomheder, der eksporterer ­meget.

Regionaliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) 34 % 30 % 27%

31%

27

19 % EKSPORTENS ANDEL AF DEN SAMLEDE OMSÆTNING (2011)

30 % Hele landet

Hele landet

34 % Region Hovedstaden

Region 19 % Sjælland

Region Hovedstaden

31%

27%

27

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Eksportens andel af den samlede omsætning (2011)

EKSPORTENS ANDEL AF DEN SAMLEDE OMSÆTNING (2011)

29%

Eksportens andel af den samlede omsætning (2011)

19%

6%

10% 10% 8% 9%

13% 14% 12% 13%

10% 10% 8% 9%

15% 15%

21%

k red ejre s und ted r vn6% s bæ L Ste borgs Ring Hol dshe O d l Gu

13% 14%

ø d Sor Solrø

29%

16% 19%

12% 13%

23%

15% 15%

16%

21%

23%

Diskretioneret Diskretioneret

24

e e e e e g d g d Fax ollan ngbor stve Grev agels oskild Køg ndbor l æ L rdi u S R N l Ka Vo Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

d d k red ejre r vns un ste bæ L Ste borgs Ring Hol dshe O d l Gu

ø d Sor Solrø

e Fax

e e e e g d g d lan bor tve Grev agels oskild Køg ndbor l Lol rding Næs u S R l Ka Vo


VækstTendens 2014

8 procent af de sjællandske virksomheder eksporterer, og det er en stigning siden 2007, hvor andelen var 7 procent. Det er dog stadig et mindre antal virksomheder end i de øvrige regioner. Der er forskelle på tværs af kommunerne, og særligt i de hovedstadsnære kommuner er der mange eksportvirksomheder, imens der er færre i regionens yderområder.

24 21 18 24 15 21 12 18 159 126 93 60

I områderne omkring Roskilde, Køge og Greve findes der mange mindre virksomheder, der eksporter, imens det i yderområderne ofte er få større virksomheder, der eksporterer. Således har f.eks. Kalundborg og Odsherred kommune få virksomheder, der eksporterer, men eksportværdien fra de store virksomheder er høj.

Regionaliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012)

Regionaliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) 13 %

12 %

11 % 13 %

11 %

10 %

8% 12 %

11 %

11 %

10 %

ANDEL EKSPORTE­ RENDE VIRKSOMHEDER (2011)

3 0

8% Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Andel eksporterende virksomheder (2011)

Andel eksporterende virksomheder (2011)

6% 6%

6% 6%

7% 7% 7% 7% 7% 7% 7%

7% 7% 7% 7% 7% 7% 7%

8% 8%

8% 8%

Fax

Lej

e s g d d d g d k bor herre ngbor rgsun ollan Stevn stve olbæ agels d n l æ L s H i o u S N Od Vord uldb Kal G

axe

ejre

e

9% 9% 9%

10%

10%

re Sorø sted lrød ilde g So Rosk Rin

rg rg ed æk ns ed nd nd lse dbo sherr ingbo orgsu Lolla Stev æstv Holb lage S N d d b r O Vo ld Gu

un Kal

9% 9% 9%

11%

11%

12%

12%

e e Køg Grev

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

F

L

S

orø

g Rin

s

ted

rød lde Sol Roski

e e Køg Grev

ANDEL EKSPORTE­ RENDE VIRKSOMHEDER (2011)

25


60 54 26 VækstTendens 2014 48 42 36 30 30 % 30 % 30 % 30 % 28 % 24 REGIONALISERET EKSPORT 25 % I Region Sjælland ligger en del filialer af større eksportvirksomheder, hvis eksport derfor ikke regi18 Regionaliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) i Region Sjælland. Vi har forsøgt at estimere denne eksportandel ved hjælp af den regionale 12 streres 606 analysemodel SAM-K/Line. 540 Disse estimater viser, at eksportandelen er noget større end de 19 procent, ca. 25 procent. Hele Region Region Region Region Region 48 landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 42 36 30 REGIONALISERET 30 % 30 % 30 % 30 % EKSPORT SOM ANDEL 28 % 24 25 % AF PRODUKTIONS­ 18 VÆRDI (2012) 12 6 0 Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: SAM-K/Line, Regional Udvikling, Region Sjælland

Regionaliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012)

REGIONALISERET EKSPORT SOM ANDEL AF PRODUKTIONS­ VÆRDI (2012)

48%

32 % 33 % 27% 27 % 28 %

11 % 12 %

17 % 15 % 15 % 16 % 16 %

19 % 20% 20 %

22 %

Regionaliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012)

48% rød evns lbæk Greve St Ho

Sol

ø ed borg kilde und s stv g s Næ ordin Ro dborg l V Gu

Sor

e e d d g e d ge Fax agels Kø ollan herre ngste Lejr ndbor l L s i u S d l R O Ka

32 % 33 %

Kilde: SAM-K/Line, Regional 28 %Udvikling, Region Sjælland

27% 27 %

11 % 12 %

ød

ns

17 % 15 % 15 % 16 % 16 %

k

ve

orø

ed

rg

19 % 20% 20 %

de

nd

xe

22 %

lse

øge

nd

red

ed

jre

org


VĂŚkstTendens 2014

27


28

VĂŚkstTendens 2014

5% 7% 8% 8% 8% 9% 7% 8% 7%

6%

9%

7%

8%

7%

7%

6%

7%

Etableringsrate (2011) Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

IVÆRKSÆTTERI I REGION SJÆLLAND Iværksætterne står for en stor del af nettojobskabelsen. Hvert år skaber iværksætterne i Region Sjælland omkring 3.000 nye job. Selvom den enkelte iværksætter ikke nødvendigvis bliver til en stor virksomhed, så er iværksætternes samlede effekt på beskæftigelsen ganske betydelig. Efter kriseårene 2008 og 2009 er der igen begyndt at komme flere iværksættere i Region Sjælland, og iværksætternes jobskabelse er derfor også stigende. Etableringsraten i Region Sjælland er steget til et niveau, der ligger over niveauet i Vestdanmark, men til gengæld er der fortsat mange iværksættere, der drejer nøglen om inden for en kort årrække.

3.252 56 %

nye job er skabt af iværksætterne, der startede en ny virksomhed i Region Sjælland i 2011. af de nye virksomheder overlever de første fire år.

NYE VIRKSOMHEDER OG IVÆRKSÆTTERE Med nye virksomheder er der tale om private virksomheder, der reelt er nye. De nye virksomheder er defineret som nyoprettede virksomheder, der har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk, eller opnået reel omsætning. Iværksætteren er defineret som personen bag den nye virksomhed, dvs. den primære ejer og/eller leder. Iværksættere er altså personer, der har oprettet en ny virksomhed.

29


30

VækstTendens 2014

ETABLERINGEN AF NYE VIRKSOMHEDER Efter kriseårene 2008 og 2009, hvor der var et markant fald i antallet af nye virksomheder, er etableringsraten steget i 2010 og igen i 2011. Størst er væksten i Region Hovedstaden. Region Sjælland har dog også oplevet en pæn vækst i antallet af nye virksomheder, og etableringsraten er her højere end på Fyn og i Jylland. Der er dog stadig et stykke op til niveauet fra før krisen.

Udvikling i etableringsraten på regionsniveau

UDVIKLING I ETABLERINGSRATEN PÅ REGIONSNIVEAU (2001-2011)

12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 2001

2002

2003

Region Hovedstaden

2004

2005

2006

Region Sjælland

2007

2008

2009

2010

2011

Region Syddanmark, Nord- og Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

ETABLERINGSRATE Etableringsraten udtrykker antallet af nye virksomheder i forhold til antallet af eksisterende virksomheder. Etableringsraten er således et udtryk for dynamikken i erhvervslivet.


VækstTendens 2014

På tværs af kommunerne er der relativt store forskelle i etableringsraten. Slagelse Kommune har formået at øge antallet af nye virksomheder væsentligt, således at kommunen i 2011 havde den højeste etableringsrate i Region Sjælland set i forhold til det eksisterende antal virksomheder. Derimod har kommunerne Odsherred, Lolland og Kalundborg fortsat lave etableringsrater.

Etableringsrate (2011)

Etableringsrate (2011)

9%

Gr e Hele eve lan lan de de t t Kø Kø g g Næ e Næ e stv stv ed ed So So lrø lrø d d So So r r Sla ø Sla ø ge ge lse lse

de

kil

s Ro

ev

de

kil

s Ro

9% 8% 8% 8% 8%

Gr

l nd Ka land lun db db org org Le Gu Gu L ldb jre ld ejre bo org rg Vo sund Vo sund rd rd ing ing bo bo r g Ri Ri rg ng ng ste ste d d Fa Fa xe xe St St ev e vn ns s Re Ho Re Ho gio lbæ gi l b nS k on S æk jæ jæ lla lla nd nd

lla

lun

Ka

Lo

Od

sh

err

ed

Od

Lo

sh

err

ed

5%

7% 7% 6% 7%

8% 8% 7% 7% 7% 7% 7%

9% 8% 8% 8% 8%

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

le

6%

8% 8% 7% 7% 7% 7% 7%

ETABLERINGSRATE (2011)

He

6%

5%

7% 7% 6% 7%

9%

Udviklingen i antallet af nye virksomheder (2009-2011) 66%

Udviklingen i antallet af nye virksomheder (2009-2011) 37% 41%

-3%

rre he

Vo rd

sh

err

Od s

-3%

Od

11% 12% e ild sk o R

ed Vor din d ing gb bo o Ka r K lun g alu rg nd db bo org rg Lo L oll lla an nd d

0% 6%

11% 12%

49%

56%

25% 20% 22% 22% 23% 23% 24% 24% 24%

de

kil

s Ro

37% 41%

66%

Gr Gr ev ev Næ e Næ e stv stv ed ed Kø Kø g H He g le e ele e lan lan d de t Ri et ng R Ring Re e s s gio t g ted n S ed ion Sjæ jæ Gu l G l ldb land uld land bo org rg su su nd nd Fa Fa xe xe Ho Ho lbæ lbæ k k Le L e jre jre So So rø rø St S tev ev ns ns So So lrø lrø d d Sla Sla ge ge lse lse

0% 6%

25% 20% 22% 22% 23% 23% 24% 24% 24%

49%

56%

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

UDVIKLING I ANTALLET AF NYE VIRKSOMHEDER (2009-2011)

31


32

VækstTendens 2014

OVERLEVELSESRATER FOR NYE VIRKSOMHEDER Overlevelse er en vigtig indikator for iværksætternes evner og vilkår. Både nationalt og i Region Sjælland gælder det, at kun omkring halvdelen af de nye virksomheder overlever de første 4 år. De virksomheder, der har overlevet i 4 år, kommer til gengæld relativt stabilt igennem den næste årrække.

Overlevelsesrater for nye virksomheder i Region Sjælland (til ultimo 2011)

OVERLEVELSESRATER FOR NYE VIRKSOM­ HEDER I REGION SJÆLLAND (TIL ULTIMO 2011)

100 % 84 % 73 % 64 % 56 %

0 år

1 år

2 år

3 år

4 år

53 %

5 år

50 %

6 år

48 %

7 år

44 %

42 %

40 %

8 år

9 år

10 år

Alderforpånye nyevirksomheder virksomheder Leveår Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

OVERLEVELSESRATE De nye virksomheders overlevelsesrate udtrykker antallet af stadig aktive virksomheder i forhold til det oprindelige antal opstartede virksomheder i etableringsåret. I VækstTendens 2014 er en virksomhed defineret som overlevet, hvis den stadig kan leve op til de krav, der gjorde, at den blev klassificeret som en reelt aktiv virksomhed. Det betyder, at den stadig skal have udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk, samt have et vist niveau for omsætningen. Overlevelse er ikke nødvendigvis et mål for iværksættere. Nogle virksomheder bliver solgt til andre virksomheder eller ophører ganske enkelt, når deres kontrakter udløber. Dette er kun tilfældet for et begrænset antal virksomheder, og derfor kan overlevelsesraten bruges som en indikator på iværksætternes generelle vilkår.


VækstTendens 2014

De første to år er særligt kritiske for iværksætterne. I Region Sjælland har iværksætterne den laveste overlevelsesrate. I Region Midtjylland overlever 6 procentpoint flere virksomheder de første to år sammenlignet med Region Sjælland. Der er også væsentlige forskelle på tværs af kommunerne i Region Sjælland. Den høje etableringsrate i Slagelse Kommune modsvares desværre af en lav overlevelsesrate. Også Kalundborg, Ringsted og Solrød kommune har en overlevelsesrate på under 70 procent efter to år. Derimod har Roskilde, Lejre og Stevns Kommune overlevelsesrater, der er højere end landsgennemsnittet. Det er kun Stevns Kommune, der kan matche niveauet i Region Midtjylland.

Overlevelsesrater for nye virksomheder fra 2010 til ultimo 2012

100 80

72 %

60

74 %

73 %

78 %

76 %

75 %

Overlevelsesrater for nye virksomheder fra 2010 til ultimo 2012

100 40 80 20 60 0 40

72 %

73 %

74 %

75 %

76 %

78 %

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Hele landet

Region Nordjylland

Region Midtjylland

OVERLEVELSESRATER FOR NYE VIRKSOM­ HEDER FRA 2010 TIL ULTIMO 2012

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

20 0

Overlevelsesrater for Region nye virksomheder Region Region Sjælland Syddanmark Hovedstaden

Hele landet

Region Nordjylland

Region Midtjylland

83%

Overlevelsesrater for nye virksomheder

66%

68% 68% 69%

70% 70%

71% 71% 72% 72%

73% 73%

74% 74%

76%

77%

83%

74% 74%

76%

77%

k e e ved e s ø 73% e e e d d d g d g ed 73% els dbor gste Solrø olbæ gsun Grev Køg 72% Sor ollan Fax gbor skild Lejr Stevn err st sh72% n r n o n æ 71% 71% H L i i o u R N d R d l b O 70% Ka Vor uld 70% 68% 68% 69% G

g Sla

66%

k rg ve se ed ød nd gel ndbo ingst Solr Holbæ rgsu Gre o u R l ldb Ka Gu

Sla

e d d Køg æstve herre s N d O

ø

Sor

d

lan

Lol

e s e g re Fax gbor skild Lej Stevn n o i R d Vor Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

OVERLEVELSESRATER FOR NYE VIRKSOM­ HEDER FRA 2010 TIL ULTIMO 2012

33


34

VækstTendens 2014

IVÆRKSÆTTERNES JOBSKABELSE Hvert år skaber iværksætterne i Region Sjælland omkring 3.000 nye job. Nedgangen i iværksætteriet i kriseårene 2008 og 2009 har dog reduceret antallet af nye job, som iværksætterne har skabt. Dermed kan den faldende etableringsrate aflæses direkte i beskæftigelsesstatistikkerne. Siden kriseårene er etableringsraten dog steget, og det betyder også, at der igen bliver skabt flere job i de nye virksomheder.

IVÆRKSÆTTERNES JOBSKABELSE I REGION SJÆLLAND PR. 2013 FORDELT PÅ ÅRGANGE

Iværksætternes jobskabelse i Region Sjælland fra årgangene 2003 til 2011 frem mod 2013

3.777 3.096

2.972

3.098

3.034

3.252

3.029

2.734 2.325

Iværksætternes jobskabelse i Region Sjælland fra årgangene 2003 til 2011 frem mod 2013

3.777 3.096

2.972

3.098

3.034

3.252

3.029

2.734 2.325

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Regionaliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) 2003 3.500

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

3.000 Regionaliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012)

2.500

SAMLET JOBSKABELSE FOR IVÆRKSÆTTER­ ÅRGANGENE 2003 - 2011 PR. 2013

2.000 3.500 1.500 3.000 1.000 2.500 500 2.000 0 1.500 1.000

rød tevns Lejre erred S sh Od

k e e e e e ø g d d g d d Sor ollan gste Fax gbor gsun dbor Grev olbæ Køg agels stve skild n n bor o l æ H L i u S R N l d Rin Ka Vor Guld

rød tevns Lejre erred S sh Od

k e e e e e ø g d d g d d Sor ollan gste Fax gbor gsun dbor Grev olbæ Køg agels stve skild n n r n o l æ H L i i S R N d R bo Kalu Vor Guld

Sol

500 0

Sol

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

Iværksætterne er vigtige for jobskabelsen i hele landet – og særligt vigtige i Region Sjælland. De nye virksomheder, der er etableret de sidste 2 til 10 år, står i dag for næsten 16 procent af den samlede private beskæftigelse. Det er dog ikke i alle kommuner, at iværksætterne har samme beskæftigelsesmæssige betydning. I Ringsted Kommune, hvor erhvervsstrukturen domineres af flere store virksomheder, udgør iværksætternes jobskabelse kun omkring 12 procent, mens den i Stevns og Lejre udgør mere end 20 procent. 20% 20%

15% 15%

8,2 % 8,2 %

8,2 % 8,2 %

9,2 % 9,2 %

7,9 % 7,9 %

8% 8%

8,1 % 8,1 %

5,6% 5,6%

5,4 % 5,4 %

5,0 % 5,0 %

Region Syddanmark Region Syddanmark

Region Midtjylland Region Midtjylland

Region Nordjylland Region Nordjylland

10% 10% 5% 5% 0% 0%

5,9% 5,9%

Hele landet Hele landet

6,6 % 6,6 %

6,6 % 6,6 %

Region Hovedstaden Region Hovedstaden

Region Sjælland Region Sjælland

Alder: 2 til 5 år Alder: 2 til 5 år

IVÆRKSÆTTERNES ANDEL AF DEN SAMLEDE PRIVATE BESKÆFTIGELSE (2013) EFTER VIRKSOMHEDERNES ALDER

Alder: 6 til 10 år Alder: 6 til 10 år Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Iværksætternes andel af den samlede private beskæftigelse (2013) efter virksomhedens alder Iværksætternes andel af den samlede private beskæftigelse (2013) efter virksomhedens alder IVÆRKSÆTTERNES 25% ANDEL AF DEN 25% SAMLEDE PRIVATE 20% BESKÆFTIGELSE 20% (2013) EFTER VIRKSOMHEDERNES 15% ALDER 15% 10% 10% 5% 5%

Alder: 2 til 5 år Alder: 2 til 5 år

So So lrø lrø d d Fa Fa xe xe Vo Vo Sorø Sor ø rd rd ing in bo gbo rg rg St St ev ev ns ns Le Le jre jre

Ri Ri ng ng ste st d ed Lo Lo Gu Gu lla lla ldb ld nd nd org bor su gsu nd nd K K Ka Ka øge øge lun lu db ndb o Od Od rg org sh sh err er ed re Næ Næ d stv st ed ved Gr Gr ev ev Sla Sl e e ge age lse ls e Ho Ho lbæ lb æ Ro Rok k sk sk ild ild e e

0% 0%

Alder: 6 til 10 år Alder: 6 til 10 år

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

35


36

VækstTendens 2014

BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningstilvæksten i de sjællandske kommuner afhænger af tilflytning. Det er de kommuner som har solid tilflytning, især fra hovedstaden, som vokser. 2013 var det første år siden 2007 at mere end halvdelen af de sjællandske kommuner oplevede befolkningstilvækst. Otte af kommunerne, voksede som følge af tilflytning. Dette er en positiv udvikling i forhold til 2012, hvor det blot var fire kommuner, der voksede. Vækst i bruttoværdiskabelsen for industrien Regionens sydlige egne er hårdt ramt på befolkningsudviklingen. Særligt Lolland Kommune skiller Indeks 100 = 2007 (fast priser) sig ud med et hastigt faldende indbyggertal, som følge af fraflytning. Anderledes positivt ser det ud i Køge, Solrød og Roskilde, der er vokset i 2013, i høj grad på grund af tilflytning 6.000 Vækst i bruttoværdiskabelsen for industrien Indeks 5.000 100 = 2007 (fast priser)

UDVIKLING I NETTOTILFLYTNING OG BEFOLKNINGS­ TILVÆKST (2000-2013)

4.000 6.000 3.000 5.000 2.000 4.000 1.000 3.000 0 2.000 -1.000 1.000 -2.000 0 -3.000 -1.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 -2.000

Nettotilflytning

Befolkningstilvækst

-3.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Flytning mellem Region Sjælland og Hovedstaden (2000-2013) Nettotilflytning

Befolkningstilvækst Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Flytning mellem Region Sjælland og Hovedstaden (2000-2013)

FLYTNING MELLEM REGION SJÆLLAND OG HOVEDSTADEN (2000-2013)

20.000 18.000 20.000 16.000 18.000 14.000 16.000 12.000 14.000 12.000

2000 2001

2002

2003 2004 2005 2006 2007 2008

2009 2010

2011 2012 2013

2009 2010

2011 2012 2013

Flytning fra Region Hovedstaden til Region Sjælland Region2003 Sjælland til Region 2000 Flytning 2001 fra2002 2004 2005Hovedstaden 2006 2007 2008 Flytning fra Region Hovedstaden til Region Sjælland Flytning fra Region Sjælland til Region Hovedstaden

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VĂŚkstTendens 2014

Nettotilflyttede pr. 1.000 indbyggere (2013)

NETTOTILFLYTNING PR. 1.000 INDBYGGERE (2013)

Over 5 0 til 5 -5 til 0 Under -5

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

37


38

VækstTendens 2014

PENDLING Pendlingsmuligheder ud af kommunen er vigtig for de sjællandske borgere, idet det giver muligheder for yderligere beskæftigelse. Samtidig rekrutterer de sjællandske virksomheder ofte medarbejdere uden for kommunegrænserne. I Region Sjælland er der særligt mange borgere, der pendler til Region Hovedstaden. Denne pendlingsaktivitet har dog været faldende som følge af den økonomiske tilbagegang. Pendlingsaktiviteten er dog faldet mindre end den generelle beskæftigelse i Region Sjælland, og pendling er således delvist med til at opretholde beskæftigelsen i regionen. Pendlingen fra Region Hovedstaden til Region Sjælland har været stigende i løbet af den økonomiske tilbagegang. Dette kan skyldes, at flere fra København søger mod Sjælland for at finde beskæftigelse.

Udvikling i beskæftigelsen blandt pendlingsgrupper (2009-2013) Indeks 100 = 2009

UDVIKLING I BESKÆF­ TIGELSEN BLANDT PENDLERGRUPPER (2009-2013) INDEKS 100 = 2009

110 108 106 104 102 100 98 96 94 92 90 2009

2010

2011

2012

2013

Pendlere fra Region Hovedstaden til Region Sjælland Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Region Hovedstaden Pendlere fra Region Sjælland til Region Hovedstaden Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

FOR BORGERNE I REGION SJÆLLAND GÆLDER DET, AT 199.254 BOR OG ARBEJDER I EGEN KOMMUNE 82.458 PENDLER TIL EN AF REGION SJÆLLANDS ØVRIGE KOMMUNER 88.722 PENDLER TIL REGION HOVEDSTADEN 5.498 PENDLER TIL ØVRIGE REGIONER

FOR ARBEJDSPLADSERNE I REGION SJÆLLAND GÆLDER DET, AT 199.254 PENDLER FRA SAMME KOMMUNE 82.458 PENDLER FRA EN AF REGION SJÆLLANDS ØVRIGE KOMMUNER 29.054 PENDLER FRA REGION HOVEDSTADEN 4.840 PENDLER FRA ØVRIGE REGIONER

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

39


40

VækstTendens 2014

HVORTIL PENDLER BORGERNE? Pendling er afgørende for beskæftigelsen i de sjællandske kommuner. Det gælder både pendling til Region Hovedstaden og den interne pendling blandt de sjællandske kommuner. Pendling til øvrige regioner er derimod begrænset. Særligt i kommunerne tæt på hovedstaden, er der naturligt mange pendlere ind til Region Hovedstaden. I de fleste sjællandske kommuner er der dog i næsten lige så høj grad pendling til det øvrige Region Sjælland, typisk til nabokommunerne. Kun i Greve og Roskilde kommune er der relativt få pendlere til resten af Region Sjælland. Lolland-Falster udgør et mere isoleret arbejdsmarked, hvor interaktionen med det øvrige Sjælland er begrænset.

Arbejdssted for borgere i Regions Sjællands kommuner (2013) ARBEJDSSTED FOR BORGERE I REGION SJÆLLANDS KOMMUNER (2013)

Solrød

22 %

25 %

Greve

29 %

Lejre

29 %

Stevns

51 %

11 %

59 % 32 %

38 %

40 %

35 %

Faxe

44 %

Sorø

44 %

Roskilde

44 %

Køge

45 %

Ringsted

46 %

32 %

17 %

11 %

44 %

20 %

34 % 29 %

Næstved

60 %

Vordingborg

60 %

24 %

23 %

21 %

24 %

Slagelse

66 %

Kalundborg

66 %

Egen kommune

12 %

21 %

11 %

24 %

Øvrig Region Sjælland

9%

19 %

80 %

Lolland

12 %

24 %

73 %

Guldborgsund

15 %

26 %

63 %

Odsherred

23%

37 %

55 %

Holbæk

24%

7%

15 % Region Hovedstaden

4%

Andre regioner Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

HVORFRA KOMMER DE BESKÆFTIGEDE? Hvis man ser på, hvorfra de sjællandske virksomheder og offentlige arbejdssteder får deres medarbejdere, så er det tydeligt, at der er en relativ høj selvforsyningsgrad i de sjællandske kommuner. I 10 kommuner rekrutteres mere end 60 procent af medarbejderne inden for kommunegrænsen. Herudover rekrutteres hovedparten af de øvrige medarbejdere fra de sjællandske nabo­kommuner. Rekruttering fra Region Hovedstaden finder hovedsageligt sted i Greve og Roskilde Kommune. Men også her udgør rekrutteringen fra de sjællandske nabokommuner en lige så væsentlig faktor, som rekruttering fra hovedstaden.

Arbejdssted for borgere i Regions Sjællands kommuner (2013) Lolland

82 %

Guldborgsund

82 %

BOPÆL FOR BESKÆF­ TIGEDE PÅ REGION 16 % 2% SJÆLLAND ARBEJDS­ PLADSER 18 % 5% (2013) 15 %

76 %

Odsherred

2%

Kalundborg

73 %

22 %

3%

Næstved

73 %

22 %

4%

Vordingborg

73 %

22 %

4%

Slagelse

72 %

20 %

Stevns

71 %

23 %

68 %

Holbæk

Lejre

50 %

Ringsted

49 %

Køge

49 %

Roskilde

12 %

41 %

8%

38 % 29 %

12 % 23 %

37 %

40 % Egen kommune

5%

35 %

43 %

Greve

5%

41 %

46 %

Solrød

6%

31 %

53 %

Sorø

5%

25 %

62 %

Faxe

5%

28 % Øvrig Region Sjælland

20 % 30 %

Region Hovedstaden

Andre regioner Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

41


42

VækstTendens 2014

UDDANNELSE Den økonomiske tilbagegang har haft forskellige konsekvenser for forskellige faggrupper. Både i den private og den offentlige sektor i Region Sjælland er der flere job til personer med videregående uddannelser, især dem med lange videregående uddannelser. Samtidig er efterspørgslen efter personer uden kompetencegivende uddannelse faldet. I dette afsnit sammenlignes uddannelsesniveauet på tværs af regioner og på tværs af de 17 sjællandske kommuner. Der er fokuseret på uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede med arbejdssted på regionens private og offentlige arbejdspladser. I modsætning til tidligere år opdeles de ansatte i faggrupperne ufaglært, faglært, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. Dette gøres for at give et dybere indblik i størrelsen af de forskellige faggrupper.


VækstTendens 2014

Uddannelsesniveauet i Region Sjællands private virksomheder er fortsat det laveste i de fem regioner. Denne forskel er dog blevet mindre, og uddannelsesniveauet er faktisk ganske tæt på at være på niveau med Region Syddanmark og Region Nordjylland. I den offentlige sektor er uddannelsesniveauet generelt højere. Der er særligt mange med en mellemlang videregående uddannelse. Denne gruppe omfatter blandt andet sygeplejersker, lærere og pædagoger, som er store personalegrupper i det offentlige. Forskellen i uddannelsesniveauet i den offentlige sektor på tværs af regioner er mindre end i den private sektor, men også her har Region Sjælland det laveste uddannelsesniveau. Privat beskæftigelse efter uddannelsesniveau (2013)

Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland

38 %

44 %

37 %

43 %

36 %

5% 7% 4%

43 %

35 %

6% 8% 4%

41 %

35 %

Hele landet Region Hovedstaden

5% 7% 4%

6%

38 %

32 %

6%

6 % 10 %

31 %

6%

13 %

8%

14 %

Kort videregående Uoplyst

Faglærte Lang videregående

Ufaglærte Mellemlang videregående

9%

PRIVAT BESKÆFTIG­ELSE EFTER UDDANNELSESNIVEAU (2013)

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Offentlig beskæftigelse efter uddannelsesniveau (2013) Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark

20 % 20%

30 %

4%

Hele landet

21 %

28 %

4%

32 %

14 %

21%

27 %

4%

35 %

12 %

22 %

23 %

Region Midtjylland Region Hovedstaden

21%

32 %

4%

32 %

Ufaglærte Mellemlang videregående

3%

4%

10 %

32 %

30 %

Faglærte Lang videregående

33 %

10 %

35 %

10 %

19 % Kort videregående Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE EFTER UDDANNELSESNIVEAU (2013)

43


44

VækstTendens 2014

UDDANNELSESNIVEAU I KOMMUNERNE Der er væsentlige forskelle på uddannelsesniveauet mellem de sjællandske kommuner. Særligt i kommunerne tæt på København er der flere privat beskæftigede med videregående uddannelser. For eksempel har 22 procent af de beskæftigede i virksomhederne i Roskilde Kommune en videregående uddannelse, imens det blot er 12 procent i Guldborgsund Kommune. Særligt i virksomhederne i regionens østlige egne, har en stor andel beskæftigede en videregående uddannelse. Der er dog undtagelser som for eksempel Kalundborg, der har nogle store videnintensive virksomheder og derfor også mange arbejdspladser til personer med videregående uddannelse.

PRIVAT BESKÆFTIG­ELSE EFTER UDDAN­ NELSESNIVEAU (2013)

Guldborgsund

39 %

47 %

4% 5%3%

Lolland

39 %

47 %

4% 6% 3%

Stevns

40 %

44 %

4% 5% 4%

Vordingborg

38 %

45 %

4% 6% 4%

Odsherred

38 %

45 %

4% 6% 4%

Slagelse

38 %

45 %

4% 7% 3%

Greve Ringsted

40 % 35 %

41 %

5% 6% 3%

46 %

Næstved

40 %

43 %

Holbæk

40 %

42 %

Faxe

37 %

Solrød Region Sjælland

38 %

43 %

38 %

44 %

Køge

39 %

5% 7% 3% 5% 7% 3% 4% 7% 4%

46 %

5% 7% 3% 5% 7% 4% 5% 7% 4%

43 %

6% 6% 4%

Sorø

36 %

45 %

5% 7% 5%

Lejre

35 %

45 %

5%

8% 5%

7%

7% 5%

Kalundborg Roskilde Hele landet

32 % 37 % 35 % Ufaglærte Mellemlang videregående

47 % 39 % 38 % Faglærte Lang videregående

6% 6%

9%

7%

10%

8%

Kort videregående Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

Tendensen er den samme i den offentlige sektor. Uddannelsesniveauet er som udgangspunkt lavere i yderkommunerne end i kommunerne tættere på København. Dette varierer dog således, at kommuner der har store offentlige arbejdspladser for personer med videregående uddannelse, som for eksempel sygehuse og uddannelsesinstitutioner, har en høj andel personer med videregående uddannelse. Det er for eksempel tilfældet i Slagelse og Guldborgsund Kommune.

Offentlig beskæftigelse efter uddannelsesniveau Lolland

23 %

40 %

3%

29 %

5%

Stevns

24 %

38 %

3%

30 %

4%

Odsherred

24 %

37 %

Faxe

23 %

35 %

Vordingborg

24 %

35 %

Kalundborg

25 %

33 %

3%

31 %

Slagelse

25 %

32 %

4%

31 %

8%

3%

33 %

7%

2%

36 %

Guldborgsund Lejre Region Sjælland Greve Sorø Næstved

20 %

2% 2%

33 %

21 %

32 %

24 %

29 %

6%

32 %

4%

36 %

23 %

30 %

6%

30 %

7% 6%

6%

4%

32 %

10%

2%

35 %

9%

18 %

35 %

3%

20 %

32 %

4%

30 %

13%

34 %

10%

Køge

22 %

29 %

3%

34%

11%

Solrød

21 %

30 %

2%

37 %

9%

Ringsted

21 %

30 %

Holbæk Hele landet Roskilde

7%

20 %

29 %

4%

21 %

28 %

4%

17 %

27 %

Ufaglærte Mellemlang videregående

5% Faglærte Lang videregående

34 %

8%

37 % 32 % 30 %

9% 14% 19%

Kort videregående Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE EFTER UDDAN­ NELSESNIVEAU (2013)

45


46

VækstTendens 2014

UDVIKLING I UDDANNELSESNIVEAU Både i den private og offentlige sektor er uddannelsesniveauet stigende. Der ansættes flere med en lang videregående uddannelse samtidig med at der bliver færre ufaglærte. Den samme udvikling ses over hele landet. Udviklingen skyldes både at der uddannes flere, så udbuddet øges, og at virksomhederne i højere grad efterspørger personer med videregående uddannelse. Beskæftigelsesudvikling i den private sektor i Region Sjælland efter uddannelsesniveau ndeks 100 = 2009 (fast priser) Beskæftigelsesudvikling i den private sektor i Region Sjælland efter uddannelsesniveau ndeks 100 = 2009 (fast priser) 110

BESKÆFTIGELSES­ UDVIKLING I DEN PRIVATE SEKTOR I REGION SJÆLLAND EFTER UDDANNELSES­ NIVEAU INDEKS 100 = 2009

110 105 105 100 100 95 95 90 90 85 85 80 80

2009

2010

2011

2009 2010 Ufaglærte Mellemlang videregående Ufaglærte

2011 Faglærte Lang videregående Faglærte

Mellemlang videregående

Lang videregående

2012

2013

2012 Kort videregående

2013

Kort videregående Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

BESKÆFTIGELSES­ UDVIKLING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR I REGION SJÆLLAND EFTER UDDANNELSESNIVEAU INDEKS 100 = 2009

Beskæftigelsesudvikling i den offentlige sektor i Region Sjælland efter uddannelsesniveau Indeks 100 = 2009 Beskæftigelsesudvikling i den offentlige sektor i Region Sjælland efter uddannelsesniveau Indeks 100 = 2009 120 120 115 115 110 110 105 105 100 100 95 95 90 90 85 85 80 80

2009

2010

2011

2009 2010 Ufaglærte Mellemlang videregående Ufaglærte

2011 Faglærte Lang videregående Faglærte

Mellemlang videregående

Lang videregående

2012

2013

2012 Kort videregående

2013

Kort videregående Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

Der er i Region Hovedstadens virksomheder markant flere beskæftigede med videregående uddannelse end i Region Sjællands virksomheder. Sådan har det været i mange år. Men selvom ­Region Sjælland har øget andelen af beskæftigede med videregående uddannelse i virksomhed­ erne fra 11 procent til 16 proent siden 2003, så øges andelen af højtuddannede i Region Hovedstaden markant hurtigere.

ANDEL MED VIDERE­ GÅENDE UDDANNELSER I DEN PRIVATE SEKTOR (2003-2013)

35 % 30 % 25 % 20 %

17% 13%

15 % 10 % 5% 0%

2003

2004

2005

2006

2007

Region Sjælland

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

47


VækstTendens 2014

KOMMUNAL UDVIKLING I 11 ud af 17 kommuner har virksomhederne i dag flere personer med en videregående uddannelse ansat end for blot 4 år siden. På Lolland og i Sorø, Greve og Ringsted Kommune har der været markant vækst i antallet af personer med en videregående uddannelse, blandt andet på grund af tilflytning af videnintensive virksomheder. Kun i ganske få kommuner, særligt i Slagelse, har der været et markant fald i antallet af personer med en videregående uddannelse. udviklingen i den private beskæftigelse for personer med videregående uddannelse (2009-2013)

20 UDVIKLINGEN 15 14%13 % I DEN PRIVATE 12% 10% BESKÆFTIG­ELSE 10 FOR PERSONER MED VIDEREGÅENDE 5 % 4% 5 3% 3 % 3% 2% UDDANNELSE 1% 1% 1% (2009-2013)

0

-1%-1% -2%

-5 -10

-3% -3%

R ed Gu oski ldb lde org su n Sla d ge lse

jre

stv

Le

lla

nd So rø Gr e Ri ve ng ste d Ho lbæ He le k lan de t St ev ns Fa xe Ka Køg Re lund e gio b n S org jæ Vo lland rd ing bo rg So lrø d Od sh err ed

-9% Lo

48

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA


VækstTendens 2014

Der er væsentlig forskel på, hvor mange faglærte virksomhederne har skåret fra i perioden 2009 til 2013. I Roskilde, Slagelse, Faxe og Lolland Kommune har virksomhederne skåret mere end hver tiende faglærte fra. Virksomhederne i Sorø og Greve beskæftiger derimod næsten lige så mange faglærte som før 2009, og i Lejre Kommune er der endda flere faglærte i 2013 end der var i 2009. udviklingen i den private beskæftigelse for personer med en faglig uddannelse Blandt virksomhederne i stort set samtlige sjællandske kommuner er der blevet markant færre (2009-2013) ufaglærte. Kun virksomhederne i Lejre Kommune har bibeholdt antallet af medarbejdere uden kompetencegivende uddannelse.

3%

-1%

UDVIKLINGEN I DEN PRIVATE BESKÆFTI­ GELSE FOR PERSONER MED EN FAGLIG UDDANNELSE (2009-2013)

-2% -5% -9% -9%

-10% -10% -11% -12% -13%

-14% -14%

-15%

-16%

lrø d Kø Od ge sh err ed Ho l Ka bæk lun db o Ri rg ng s He ted l e Re gio land n S et jæ lla nd Næ Gu stv ldb ed org su nd St Vo evn rd ing s bo rg Lo lla n Ro d sk ild Sla e ge lse Fa xe

rø So

-8 %

So

ev

Gr

Le

e

-7% -7% -7%

jre

4 2 0 -2 -4 -6 -8 -10 -12 -14 -16 -18

udviklingen i den private beskæftigelse for personer med uden kompetencegivende uddannelse (2009-2013) Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

0 -5

-5%

-10

-8%

-15

-10% -11%

-20

-14%

-15%-15% -16% -16% -17% -17% -18% -19%-19%

-20% -21% -21%

So

d lrø

e ev

So

Gr

Le

-12%

rø Ho lbæ Næ k stv ed Kø ge Re Ros gio kil n S de jæ l He land le lan de Lo t lla n Ri d ng ste d St e v Vo rd ns ing Ka borg lun db or Sla g ge Od lse sh err ed Gu F ldb axe org su nd

-35

jre

-25 -30

UDVIKLINGEN I DEN PRIVATE BESKÆFTI­ GELSE FOR PERSONER UDEN KOMPETENCE­ GIVENDE UDDANNELSE (2009-2013)

0%

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

49


50

VækstTendens 2014

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I REGION SJÆLLAND En af forklaringerne på at uddannelsesgabet til Region Hovedstaden øges, samt det generelt lave uddannelsesniveau i Region Sjællands virksomheder, kan være, at der optages relativt få på merkantile og tekniske videregående uddannelser i Region Sjælland. Merkantile og tekniske videregående uddannelser er i høj grad efterspurgt i private virksomheder, og mange dimittender inden for netop disse retninger får efterfølgende job i en privat virksomhed. Region Sjælland er den region, hvor der optages færrest på videregående uddannelser. Region Sjællands videregående uddannelser optager årligt 18 personer per 1.000 beskæftigede i regionen, imens landsgennemsnittet er på 24 optagne pr. 1.000 beskæftigede. Særligt markant er denne forskel inden for merkantile og tekniske videregående uddannelser. Her optages i Region Sjælland blot 11 personer per 1.000 i den private sektor. I Region Nordjylland er dette tal 20. Dette skyldes til dels, at der er en arbejdsdeling mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, når det kommer til videregående uddannelse. Den samme arbejdsdeling genfindes til dels i Vestdanmark med Region Midtjylland og Århus som den helt store uddannelsesby. Selvom der er forholdsvis store regionale forskelle i evnen til at forsyne arbejdsmarkedet med velkvalificeret arbejdskraft, så udjævnes denne forskel når man sammenligner Øst- og Vestdanmark. Arbejdsdelingen ændrer dog ikke på at det er Region Hovedstadens erhvervsliv, der bliver styrket mest af at have de videregående uddannelser placeret i deres region, imens uddannelsesgabet til Region Sjællands erhvervsliv øges.

ANTAL OPTAGNE PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER EFTER INSTITUTIONERNES PLACERING (2013)

23.707 16.186 11.244 6.992

5.697

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark


VækstTendens 2014

Antal optagne på videregående uddannelser (2013) pr. 1000 beskæftigede

30 26

24 18

26

27 24

24

24

Hele landet

Østdanmark

Vestdanmark

21 18

ANTAL OPTAGNE PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (2013) PR. 1000 BESKÆFTIGEDE (2013)

12 6 0

Region Region Region Region Region Sjælland Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Midtjylland

Antal optagne på merkantile og tekniske uddannelser 2013 pr. 1.000 beskæftiget i den private sektor (2013)

30 24 18 12

19

20

20

18

15

17

18

11

6 0

Region Region Region Region Region Sjælland Syddanmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland

Hele landet

Østdanmark

Vestdanmark

Kilde: FIVO og CfVA. Bemærk: Optagne opgøres ved hjælp af den Koordinerede Tilmelding (KOT). Det vil sige, at meritstuderende eller voksenuddannelse ikke er inkluderet i tallene. Det er således kun de studerendes første og oprindelige valg af studieretninger, der er inkluderet.

ANTAL OPTAGNE PÅ MERKANTILE OG TEKNISKE UDDAN­ NELSER 2013 PR. 1000 BESKÆFTIGET I DEN PRIVATE SEKTOR (2013)

51


Center for

VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.