MAKING MODERN LIVING POSSIBLE
Den nemme vej til grøn økonomi Få mest mulig strøm ud af dit solcelleanlæg med en TLX 6 kW inverter
SPAR på din elregning
Prisen for strøm går kun én vej – op. Med solenergi bliver du uafhængig, og jo mere prisen stiger, desto hurtigere tjener dit anlæg sig selv hjem.
www.danfoss.com/solar
Enkel installation og effektiv håndtering af konverteringen fra jævnstrøm til vekselstrøm Balance i budgettet Et solcelleanlæg til private husholdninger er en stor investering, hvor balancen mellem udgiften til anlægget og dens effekt på din økonomi skal hænge sammen. Derfor er det vigtigt at vælge en løsning, der hurtigst muligt kan bidrage positivt til privatøkonomien, og her er der flere faktorer, der spiller ind, både i forhold til solpanelerne og den måde energien fra dem behandles på. Konvertering til vekselstrøm Inden elektriciteten kan anvendes, skal den konverteres fra den jævnstrøm, der dannes i solpanelerne, til den vekselstrøm, der er i husets installationer – og elnettet. Dette arbejde bliver varetaget af en såkaldt inverter, også kaldet vekselretter, som er en kompakt enhed, der sættes op i kælderen, garagen, bryggerset eller ude på husmuren. Du skal kun bruge én Danfoss TLX inverter, som har den fordel at den kan installeres og indstilles af en professionel installatør på så lidt som et kvarter. Fuld udnyttelse, også når der er skygger Det er ikke ligegyldigt hvor selve solpanelerne er placeret. Husets orientering på grunden, tagvinkler, skorstene og skiftende skygger kan påvirke energiproduktionen og systemets effektivitet, især hvis du vil udnytte din tagplads fuldt ud. Her har TLX invertere den store fordel, at dens avancerede teknologi løbende tilpasser systemets ydelse, sådan at du opnår maksimal energiproduktion, selv hvis nogle af panelerne dækkes af skygger fra eksempelvis træer eller når indstrålingsforholdene ændres af forbigående skyer. Hold øje med din produktion Opsætning og overvågning af anlægget foregår på det brugervenlige display på inverterens frontpanel, hvor du også selv kan opsætte og løbende kontrollere systemets indstillinger.
TLX 6 kW inverteren forbinder husets solceller med de eksisterende elinstallationer. Overskydende strøm ledes ud i elnettet. Hvis du vil have ekstra fleksibilitet med adgang til data og indstillinger fra din PC, har Danfoss TLX 6kW Pro inverteren en indbygget webserver, der gør det muligt for dig at overvåge din produktion fra en almindelig webbrowser. Dermed sparer du udgiften til en ekstern datalogger. Tjen penge på din solenergi Muligheden for at kunne følge med i sin energiproduktion er oplagt, når man vælger solenergi. Ikke nok med at man er sin egen energileverandør, når vejret er til det, så er man også leverandør til det kollektive elnet, når produktionen overstiger forbruget i ejendommen. Dette vil typisk kunne ske om sommeren, når solen står højt på himlen. Med andre ord ledes overskydende støm ud i elnettet, og når du selv skal bruge mere end anlægget kan levere, henter du så at sige den
overskydende strøm tilbage. På den måde går eventuel overproduktion ikke til spilde, og samtidig reducerer du udgiften til den strøm, du bliver nødt til at købe i de mørke måneder. Én gang om året opgør elsselskabet forskellen mellem den strøm du køber og den, du selv producerer. Bemærk, at nettomålerordningen ikke tillader, at man på årsbasis leverer mere strøm, end man bruger. Sikker energi Danske netforskrifter kræver, at elproducerende anlæg til beboelse eller erhverv ikke skaber ubalance på det kollektive elforsyningsnet. Den trefasede tilslutning i TLX inverteren sikrer at sådanne ubalancer ikke opstår. Du kan få flere oplysninger om de dynamiske funktioner i TLX 6 kW og TLX 6 kW Pro hos din lokale installatør eller repræsentant. Du er også velkommen til at besøge os på www.danfoss.com/solar
Danfoss Solar Inverters A/S Ulsnaes 1 DK-6300 Graasten Denmark Tel: +45 7488 1300 Fax: +45 7488 1301 E-mail: solar-inverters@danfoss.com www.danfoss.com/solar
DKSI.PK.01.G1.01
Januar 2012©
Produced by Danfoss A/S ©