Vækst Via Design

VÆKST VIA DESIGN Sådan skaber designbranchen værdi i erhvervslivet

”Alle virksomheder bør arbejde ud fra en designtilgang” Lars Kolind side 04

Gennemtænkt app-design skaber vækst i Danske Bank MobilePay side 11

Nyt elkøretøj giver dansk virksomhed grønnere profil Tripl fra Trefor Drive side 08

REGION MIDTJYLLAND SKAL SKABE VÆKST VIA DESIGN En innovativ løftestol til hjemmeplejen, der slår alle salgsforventninger, et elkøretøj som sætter en virksomhed på landkortet for grøn transport og en støvsuger, som er så populær, at den nærmest sælger sig selv. Det er blot tre eksempler på, hvordan designere og virksomheder sammen kan skabe vækst og innovation.

”Målet med More Creative er blandt andet, at regionens erhvervsliv bliver inspireret til at arbejde tættere sammen med blandt andet designbranchen, så der opstår nye handlemåder, nye partnerskaber, nye forretningsmodeller og nye vækstbegreber,” udtaler hun.

Det er netop den slags succeshistorier, man gerne vil have flere af i Region Midtjylland­, hvor man arbejder ud fra en vækststrategi, der kan inspirere virksomheder til innovation.

Det skal blandt andet ske ved at bygge bro mellem de kreative erhverv som design­ branchen, det øvrige erhvervsliv og regionens offentlige institutioner, via initiativet More Creative, som er en del af Region Midtjyllands kreative vækststrategi.

Design denmark er værtsorganisation for erhvervsklyngen Business by Design der arbejder sammen med More Creative på at fremme fremme vækst og forretning i Region Midtjylland via design. Et initiativ som også har opbakning på det kommunale plan.

”Det er vigtigt, at designbranchen arbejder med at re-brande sig selv som en katalysator af vækst i erhvervslivet, og det er der, vi for alvor ser, branchen gør en forskel i vores lokale kontekst, fortæller Thomas Steen Hansen, der er udviklingskonsulent i ”I det midtjyske erhvervsliv bruges der i disse år mange ressourcer på at knække koden­ Ringkøbing-Skjern Kommune og tilføjer, ”vores opgave i Rinkøbing-Skjern Kommune i forhold til, hvordan innovations- og konkurrenceevnen kan sikres på lang sigt. Vi tror er at inspirere virksomheder til at udnytte deres vækstpotentiale. Det gør vi f.eks i form på, at en del af løsningen er at bruge designkompetencer. Derfor er det vigtigt, at af innovationscenteret InnoVest, hvor vi i samarbejde med initiativer som Business By designbranchen, de øvrige erhverv og det offentlige opdager, hvordan de kan bruge Design afholder inspirationsmøder og forløb for erhvervsnetværk og klynger, der kan hinanden til fælles gavn,” lyder det fra Bent Hansen, som er regionsrådsformand og demonstrere designtænkningens potentiale.” formand for Vækstforum i Region Midtjylland.

Med konferencen ”Vækst via Design” ønsker Design Denmark og Business by Design More Creative er støttet af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, der har Rethink at sætte fokus på designs evne til at skabe vækst og værdi i erhvervslivet gennem en som hovedtema. Rethink er mere end en dækkende overskrift og et smart ord. Det er række eksempler på, hvordan forretningsforståelse og designtænkning kan forenes et mindset, der bygger på lyst til at skabe forandring og innovation, fortæller Juliana­ og skabe god forretning.

Engberg, der er programdirektør i Aarhus 2017:

FAKTA

FAKTA

De kreative erhverv skaber vækst Dansk design er en del af de kreative erhverv, som i de senere år har oplevet en markant vækst. På landsplan er ca. 85.000 personer beskæftiget i de kreative erhverv, som samlet set omsætter for ca. 200 mia. kr. Ifølge en analyse* skyldes den store medvind i denne del af dansk erhvervsliv blandt andet, at de kreative virksomheder leverer innovative løsninger på tidens største udfordringer inden for f.eks. digitalisering, urbanisering, udvikling i landdistrikterne og bæredygtighed.

Designvirksomhederne og de øvrige kreative erhverv skaber vækst ved f.eks. at bidrage til produktudvikling samt understøtte­ og udvikle markedsføring, kommunikation, brugeranalyser og strategi- og organisationsudvikling.

Særligt i Region Midtjylland er det kreative vækstpotentiale stort.

Regionen tegner sig for hele 25 pct. af den samlede beskæf­ tigelse­inden for de kreative erhverv i Danmark, kun overgået af Region Hovedstaden.

More Creative har samlet de hårde facts om de kreative erhvervs bidrag til at skabe vækst i Region Midtjylland: De kreative erhverv bidrager med ca. 29.000 arbejdspladser, hvilket er 7 pct. af regionens private arbejdspladser.

Der er 3.530 registrerede virksomheder inden for de kreative erhverv i regionen.

De kreative erhverv genererer en samlet værditilvækst på 12,3 mia. kr. og eksporterer for 23,5 mia. kr.

Det svarer til 8 pct. af regionens samlede værditilvækst og 13 pct. af den samlede eksport.

De kreative erhverv har haft en samlet stigning i erhvervsindkomsten på mere end 10 pct. i perioden 2010-2013. *Analysen er foretaget af fra Oxford Research

Designits grundlægger til danske designvirksomheder:

Tænk stort og gør en stor forskel!

Anders Geert Jensen var en af hovedkræfterne bag Designit, der blev solgt for svimlende 635 millioner kr. i sommer. En kunst, som mange danske designbureauer drømmer om at gøre ham efter.

Mulighederne for at gøre netop dét, har ifølge mand­en selv, aldrig været større.

I sommer blev det danske designfirma Designit solgt til den indiske IT-koncern Wipro for 635 millioner kroner. En handel som gav genlyd i den danske designbranche, hvor mange forståeligt nok drømmer om at gøre Designit kunsten efter.

Virksomheden, der blev stiftet i Aarhus i 1991, har siden grundlæggelsen modtaget mere end 100 internationale designpriser.

Anders Geert Jensen er sammen med Mikal Hallstrup en af stifterne bag Designit.

Han mener, at en del af Designits store succes kan forklares med, at virksomheden altid har haft enormt høje ambitioner for at skabe værdi og gøre en forskel.

FAKTA

Om Anders Geert Jensen Født 1961 og bosat i Aarhus.

Uddannet industriel designer fra Arkitektskolen Aarhus.

Stiftede Designit i 1991 sammen med Mikal Hallstrup.

I 1995 blev David Fellah partner og senere kom 25 andre partnere til. Virksomheden blev i sommer 2015 solgt til den indiske it-gigant Wipro. På salgstidspunktet havde Designit kontorer i 11 storbyer over hele verden og mere end 350 ansatte.

Anders Geert Jensen er i dag Angel Investor og iværksætter.

Tre vækstråd fra Anders Geert Jensen

”Man får ganske enkelt ikke den næste større opgave, hvis ikke man gør sit yderste for at levere et ordentligt produkt, der gør en forskel. Derfor gik vi altid til hver enkelt ny opgave med ambitionen om, at vores projekt skulle lave et aftryk i universet,” siger Anders Geert Jensen, der i dag er Angel Investor og iværksætter.

Når jorden brænder Det var også de store ambitioner, der lå bag etableringen af Designits første udenlandske tegnestue i 2000 – og det endda på et tidspunkt, hvor der generelt var krise i branchen.

Planen med ekspansionen var dengang at slå konkurrenterne på deres hjemmebaner, for som Anders Geert Jensen siger: ”Hvis man ikke handler, når jorden brænder, så er der en anden virksomhed, som står klar i overhalingssporet. Så vi satsede stort i stedet for at nedskære,” husker Anders Geert Jensen.

Det var en beslutning, der for alvor skulle vise sig at bære frugt. I løbet af en årrække åbnede Designit yderligere kontorer i mere end 11 storbyer spredt over hele verden.

Store muligheder Til trods for succesfulde væksthistorier, som netop Designit, oplever Anders Geert Jensen dog generelt, at det er en smule faux pas at sige, at man gerne vil vokse i den danske designbranche. Og især ønsket om at tjene penge er ofte negligeret. ”Der er noget kulturelt i branchen, som betyder, at det ikke altid falder i god jord at sige højt, at man gerne vil tjene penge. Det er ærgerligt, synes jeg. Og især fordi, at den teknologiske udvikling har gjort, at mulighederne for at vækste i mine øjne aldrig har været større, end de er lige nu – specielt hvis man har en digital dimension i sin virksomhed,” forklarer Anders Geert Jensen. Teknologien udvikler sig eksponentielt.

Behov for at danne netværk Designit-grundlæggeren tror på, at fremtidens designbranche kun vil vokse i kompleksitet, og derfor mener han, at det er nødvendigt, at designbranchen i Danmark bliver langt bedre til at sætte kompetente teams og samarbejde ved at danne professionelle partnerskaber, så den står styrket mod konkurrencen fra udlandet. ”Den danske designbranche er traditionelt præget af mange små aktører, men de ville hver især stå langt stærkere, hvis de satte høje mål og f.eks. enten fusionerede med andre bureauer eller blev bedre til at deltage i mere formaliserede branchenetværk, hvor man kan trække på hinandens kompetencer,” lyder opfordringen fra Anders Geert Jensen.

1. Vær ambitiøs, skab værdi, tænk stort og sig det højt.

2. Vækst og penge er blot nødvendige værktøjer og målestik for værdiskabelsen.

3. Gør intet uden at have den digitale dimension og de bedste kompetencer med.

Alle virksomheder bør arbejde ud fra en designtilgang Lars Kolind har et budskab til danske virksomhedsejere. Han vil nemlig have dem til at løfte blikket fra regnearkene og i stedet se på virksomheden, som en designer går til en ny opgave: Ved at definere formålet. Det har han også selv gjort i Jacob Jensen design, hvor han er bestyrelsesformand og investor. ”Definer formålet først. Fortjenesten kommer bagefter.” Således lyder budskabet til danske virksomheder fra erhvervsmanden og investoren Lars Kolind, der er bestyrelsesformand og en af hovedinvestorerne i den hæderkronede designvirksomhed Jacob Jensen Design. Inspirationen til sit budskab har Lars Kolind da også fået fra netop designverdenen, hvor en designer altid starter et nyt projekt med at definere det formål, som et givent produkt skal opfylde.

Men Lars Kolind mener altså, at det langt fra kun er designere, som kan have gavn af at tænke på den måde.

Også store såvel som små virksomheder kan drage stor nytte af at indbygge en designtilgang i deres arbejde, mener han og fremlægger tre tungtvejende argumenter: ”For det første betyder designtankegangen, at man fokuserer på det, som er mest vigtigt for ens målgruppe, dernæst sælger et godt formål nærmest produktet alene. Tænk eksempelvis på forskellen mellem at sige, ’vi laver vandpumper” og ’vi leverer rent drikkevand til hele verden’. For det tredje er det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, når man har et erklæret positivt formål – tænk bare på virksomheder som Lego og Novo Nordisk.”

Unjunkning af verden Også i Jacob Jensen Design har Timothy Jacob Jensen og resten af holdet bag designvirksomheden defineret et klart formål, der skal fungere som en slags rettesnor midt i den forandringsproces, virksomheden befinder sig i, hvor ambitionen er at skabe langt flere produkter i eget navn i fremtiden. ”Med udgangspunkt i Jacob Jensen Designs tradition for at skabe produkter, der er tidssvarende selv efter 40 år, er vi kommet frem til, at virksomhedens vigtigste formål er at unjunke verden. Det skal forstås på den måde, at vi vil skabe løsninger, som ikke bliver kasseret efter kort tids brug - både når det kommer til de produkter, vi laver i eget navn, og dem vi laver for andre virksomheder. På den måde tager vi også aktivt afstand til ’brug-og smid-væk-kulturen,’ forklarer Lars Kolind.

Løft blikket fra regnearket Det kræver en stor indsats at definere en virksomheds formål, hvad enten den er stor eller lille. Det betyder, at virksomhedsejerne skal løfte blikket fra regnearkene for en stund og kigge på en lidt længere bane, end de måske er vant til, hvilket kan være en udfordring i et virksomhedsmiljø, hvor alt traditionelt handler om at maksimere overskuddet.

FAKTA

”Jeg er klar over, at det faktisk er meget radikalt at tænke sådan, og 99 procent af alle virksomhedsejere vil sikkert mene, at det til enhver tid er bundlinjen, som kommer først. Den er selvfølgelig også vigtig, men den må altså ikke løbe med opmærksomheden hele tiden. Så mister man blikket for virksomhedens egentlige formål,” lyder det fra Lars Kolind.

Som eksempel på, hvordan man kan have en designtilgang og stadig tjene misundelsesværdigt mange penge nævner Lars Kolind Skype. ”En masse telefonselskaber over hele verden har tjent mange penge på udlandstelefoni. Men dem der til slut vandt kapløbet gik ikke til opgaven for at tjene penge. De ville simpelthen forbinde mennesker gratis. Og som bekendt lever de stadig godt af deres - i udgangspunktet - gratis løsning,” siger Lars Kolind.

Om Lars Kolind Erhvervsmand, investor og forfatter.

Tidligere koncernchef i William Demant Holding/Otico.

Hovedaktionær i en lang række virksomheder, herunder Jacob Jensen Design, hvor han også er formand for bestyrelsen.

Om Jacob Jensen Design Designvirksomhed grundlagt af designeren Jacob Jensen i 1958. Siden sin grundlæggelse har Jacob ­ Jensen Design skabt et hav af ikoniske designprodukter i samarbejde med blandt andre B&O. Mange af produkterne er i dag en del af The Museum of Modern Arts permanente samling.

Siden 1990 har Jacob Jensens søn, Timothy Jacob Jensen, været chefdesigner og administrerende direktør i virksomheden, hvor han også er hovedaktionær. jacobjensendesign.com

”For det første betyder designtankegangen, at man fokuserer på det, som er mest vigtigt for ens målgruppe, dernæst sælger et godt formål nærmest produktet alene” Lars Kolind

STØVSUGEREN DER SÆLGER SIG SELV Et samarbejde mellem Nilfisk og designbureauet design-people har resulteret i en helt ny støvsuger, som ikke alene bliver rost til skyerne af brugerne, men også høster internationale designpriser.

Hver eneste dag anvender murere, tømrere, metalarbejdere og en lang række andre faggrupper industrielle støvsugere i deres arbejde. Det er maskiner, som skal kunne holde til lidt af hvert, og som skal være nemme at betjene for brugerne.

Siden 1906 har virksomheden Nilfisk leveret rengøringsudstyr til hele verden. I løbet af de seneste mange år har fokus dog primært været rettet mod professionelle og industrielle brugere. Et meget konkurrencepræget marked.

Blandt andet derfor præsenterede Nilfisk i 2010 en ny strategi, som gik ud på, at Nilfisk skulle være ”en mere kundefokuseret virksomhed” fremfor meget produkt­orienteret.

Man ønskede kort sagt nye, konkurrencedygtige produkter, som i langt højere grad tog udgangspunkt i brugerens reelle behov, og det blev vurderet, at det ikke var en opgave, virksomheden alene skulle løfte internt.

Virksomhedsbesøg Derfor tog Nilfisk kontakt til designbureauet design-people. ”Vi havde brug for et meget metodisk og brugerfokuseret bureau, som kunne levere en ny tilgang til vores måde at udvikle produkter på,” fortæller Thomas Elmer, som er Group Product Manager i Nilfisk. Og det leverede design-people i den grad. Eksempelvis var design-people på hele 14 kundebesøg i Danmark og Tyskland. ”Formålet med de mange kundebesøg var at observere, hvordan industrielle støvsugere bliver brugt i et virkeligt arbejdsmiljø, og det var afgørende, at vi ikke kun kiggede på Nilfisks egne produkter, men også havde for øje, hvilke løsninger konkurrenterne tilbød samt hvilke andre produkter og løsninger, der spillede ind på den samlede arbejdshverdag­, hvor støvsugerne blot er en del af dette. På den måde fik vi forståelse for essensen af de forskellige håndværkeres daglige udfordringer, før vi gik i gang med selve designarbejdet,” fortæller Henrik Mathiassen, der er kreativ direktør og partner i design-people.

I Nilfisk var man imponeret over den metodiske tilgang, design-people havde til opgaven.”De forstod virkelig at bearbejde den indsamlede viden, så den kunne bruges konkret i det videre forløb,” siger Thomas Elmer, der selv tog med ud på et par af besøgene.

Nye løsninger En af de mest interessante observationer, designholdet gjorde, gik ud på, at der faktisk ofte gik mere tid med at finde støvsugeren frem og pakke den væk igen, end der gjorde med at støvsuge. ”Maskinerne skal som regel løftes ind og ud af biler og op og ned af trapper og stilladser, men vi oplevede gang på gang, hvordan lange, uhåndterlige ledninger og støvsugerslanger gjorde det besværligt for brugerne at bære maskinen frem og tilbage.

Det er grunden til, vi besluttede, at den nye støvsuger skulle have en rem, hvor man nemt kan fastgøre ledning og slange,” forklarer Henrik Mathiassen.

Desuden har støvsugeren blandt andet fået en flad top, et langt mere kompakt design og et indvendigt håndtag, som gør det langt nemmere at tømme maskinen. Alle tiltag, der er direkte resultater af de observationer, som design-people indsamlede ude i virksomhederne.

Ny produktionslinje Nilfisk AERO, som støvsugeren er døbt, har været en succes siden lanceringen.

Faktisk er den så populær, at Nilfisk har åbnet en ekstra produktionslinje, så de kan følge med efterspørgslen. Og noget tyder på, det netop er det store målgruppefokus, som betaler sig. ”Jeg hører fra vores sælgere, at den er så indlysende i sit design ift. brug og målgruppe, at den nærmest sælger sig selv, så det overstiger alle forventninger,” siger Thomas Elmer begejstret.

Men det er ikke kun brugerne, som er begejstrede for Nilfisk AERO. I 2014 vandt holdet bag støvsugeren både en Red Dot Award og If Design Award for sin innovative tilgang til industrielt design, ergonomi og modularitet samt en PLUS X Award for sin høje kvalitet og funktionalitet. Nilfisk og design-people er langt fra færdige med samarbejdet.

Nilfisk AERO var nemlig blot første led i en tretrins raket af nye produkter skabt i samarbejde mellem industrivirksomheden og designbureauet.

Næste raket bliver sendt til vejrs til sommer, og med den modtagelse Nilfisk AERO har fået, er forventningerne naturligvis høje.

”Nilfisk AERO er så indlysende i sit design ift. brug og målgruppe, at den nærmest sælger sig selv” Thomas Elmer, Group Product Manager i Nilfisk

FAKTA

Om Nilfisk Nilfisk er en dansk industrivirksomhed grundlagt af Peder ­Andersen­Fisker og Hans Marius Nielsen i 1906 som Fisker & Nielsen. Virksomhedens gennembrud blev Nilfisk-støvsug­ eren, som i 1910 blev lanceret som den første elektroniske støvsuger. Nilfisk producerer stadig kvalitetsstøvsugere, men­sortimentet er også blevet udvidet med en række andre rengøringsmaskiner.

I dag er Nilfisk en af verdens største producenter af professionelle rengøringsmaskiner og beskæftiger over 5.000 ansatte på verdensplan. Nilfisk er i dag ejet NKT. nilfisk.dk

Nyt elkøretøj giver dansk virksomhed grønnere profil Med elkøretøjet Tripl fra Trefor Drive er der skabt et nyt bud på, hvordan fremtidens grønne godstransport i verdens storbyer ser ud. Siden lanceringen har Tripl væltet sig i opmærksomhed og åbnet døren til en lang række nye samarbejdspartnere og kundegrupper for virksomheden.

En gruppe mennesker står samlet omkring et parkeret køretøj, og spørgsmålene til chaufføren er mange: Hvor hurtigt og hvor langt kan den køre, hvem har lavet den, hvad skal den bruges til og må jeg få en tur? Nej, det er ikke det nyeste skud på stammen fra Maserati eller Tesla, vi har med at gøre. I stedet er det et nyt, dansk produceret elkøretøj ved navn Tripl, som Trefor Drive, et datterselskab under Energiselskabet Trefor, står bag.

Tripl blev præsenteret for offentligheden under Folkemødet på Bornholm, hvor den skabte så meget opmærksomhed, at den havnede i TV2 Vejret, fordi et par vejrværter fik øje på den derovre. Og sådan er det med Tripl.

Den starter samtaler, hvilket også er meningen.

Med Tripl ønsker Trefor nemlig at sætte fokus på, hvordan vi kan skabe en mere grøn godstransport til gavn for miljøet. Den er desuden del af en større strategi, hvor Trefor vil signalere til omverdenen, at det er en innovativ virksomhed, der har fokus på at skabe grønne fremtidsløsninger. ”I Danmark er vi gode til vindenergi og biobrændsel, men når det kommer til at se mulighederne i at udvikle en mere grøn transportsektor, halter vi bagefter, og det vil Trefor gerne lave om på,” lyder det fra Steen Meldgaard Laursen, der er salgschef i Trefor Drive.

Nye miljøkrav En række italienske storbyer som Rom og Milano har allerede indført eller er i færd med indføre skærpede miljø­krav til alle køretøjer – også scootere, og alt tyder på, at flere europæiske storbyer vil følge trop. Det betyder, at godstransport i urbane miljøer skal gentænkes. Den opgave har Trefor Drive taget på sig at løse i samarbejde med designvirksomheden Artlinco.

I første omgang tog man kontakt til Designskolen Kolding, hvor en gruppe studerende deltog i en konkurrence om at finde den bedste løsning på problemet.

Da vinderen, som var en slags to-hjulet elektrisk Long John, var fundet, overtog Artlinco stafetten. Her har man nemlig stor erfaring med at løse meget komplekse designopgaver, hvilket er nødvendigt, når man arbejder med køretøj, der skal bruges til godstransport på offentlige veje. ”Det er en meget styret og grundig proces, fordi der er så mange lovkrav og benspænd, som påvirker alt lige fra, hvor lygterne må placeres, til hvor bredt køretøjet må være. Derfor er den endelige udgave af Tripl også blevet til i krydsfeltet mellem de potentielle brugeres behov, lovgivningen og hensyn til prissætningen,” fortæller Søren Xerxes Frahm, der er kreativ direktør i Artlinco.

Desuden spillede de ergonomiske egenskaber også en stor rolle i formgivningen. ”Vi fandt f.eks ud af, at en af de mest almindelige arbejdsskader blandt cyklende postbude er slidskader i hofterne, som opstår, når de svinger benet over sadlen for at komme op på cyklen. Derfor har vi designet Tripl på en måde, der gør det muligt at stige op på den bagfra.”

Del af grøn strategi Siden Tripl blev præsenteret i sommer, har der været en støt voksende interesse for køretøjet i takt med, at Trefor Drive bliver inviteret til at deltage på messer, konferencer og klyngemøder med fokus på grøn transport.

Særlig fart tog antallet af henvendelser efter en messe i Paris, hvor BBC fik øje på Tripl, som de omtalte i rosende vendinger.

De første Tripl-køretøjer bliver leveret i løbet af december, og herefter vil Tripl blive endnu mere synlig i gadebilledet. I første omgang er det primært kommuner og virksomheder, der er aftagere, men Steen Meldgaard Laursen kan også berette om interesse fra eksempelvis lufthavne og food- and beverage-sektoren, som kan se fordelene ved det grønne elkøretøj med de bløde former.

”Vi fandt f.eks ud af, at en af de mest almindelige arbejdsskader blandt cyklende postbude er slidskader i hofterne, som opstår, når de svinger benet over sadlen for at komme op på cyklen. Derfor har vi designet Tripl på en måde, der gør det muligt at stige op på den bagfra” Søren Xerxes Frahm, kreativ direktør i Artlinco

FAKTA

Om Tripl Tripl er et dansk designet elkøretøj udviklet af Trefor Drive, som er et datterselskab af energiselskabet Trefor, i samarbejde med designbureauet Artlinco.

Tripl er den første krydsning mellem en elektrisk scooter og en varevogn. Køretøjet har ingen CO2-udledning og kan køre 100 km på et opladt batteri. Den trehjulede varevogn er skabt til at håndtere varekørsel i byområder med trængsel og svær fremkommelighed på en nem, miljøvenlig og støjsvag måde.

Tripl kan køres af en chauffør, som minimum har kørekort til en stor EU-knallert. Det giver mulighed for at fragte op mod 200 kg gods i Tripls 750 liter store varerum. tripl.com

Innovativ løftestol sætter skub i salget En ambition om at udvide produktporteføljen og nå nye målgrupper fik virksomheden Liftup til at kontakte designbureauet 3PART med henblik på færdigudviklingen af en produktidé. Sammen udviklede de en løftestol, som med værdighed hjælper ældre og svage borgere, der er faldet. Stolen blev lanceret i starten af 2015, og salget har oversteget alle forventninger.

En ældre borger er faldet i sit hjem og kan ikke komme op igen ved egen kraft.

Hjemmehjælperen finder borgeren liggende på gulvet og kontakter en kollega, så de med fælles hjælp kan betjene liften, der kan løfte ham op igen. Det tager tid, før kollegaen dukker op, og imens må borgeren vente med tab af værdighed og fysisk ubehag til følge.

Ovenstående situation er hverdag i dagens Danmark, hvor ældre og svagelige mennesker ofte falder i eget hjem og har brug for hjælp til at komme op.

Nu har den nordjyske virksomhed Liftup i samarbejde med designvirksomheden 3PART udviklet en løftestol, som bringer mere værdighed til borgerne og samtidig kan betjenes af en enkelt person.

Tidligere har Liftup ellers primært leveret løsninger rettet mod at forbedre tilgængeligheden for kørestolsbrugere, men virksomheden ønskede at udvide porteføljen til også at omfatte andre former for velfærdsteknologi.

Det er dog et marked med meget konkurrence, så Liftup var klar over, at det var nødvendigt med kræfter udefra.

Desuden er fokus nu rettet mod et andet nyt segment, i form af ambulancetjenesten i både Danmark og England, hvilket dog kræver nogle designjusteringer. ”Hvis Raizer skal bruges af redningspersonale, skal den leve op til nogle bestemte steriliseringskrav, hvilket betyder, vi skal lave nogle tilpasninger i de seler, som holder brugeren fast, mens stolen er i bevægelse, men det skal vi nok få løst” siger Flemming Eriksen.

Efter succesen med Raizer er han da heller ikke i tvivl om, at Liftup vil benytte sig af designkompetencer i fremtiden. ”Via vores samarbejde med 3PART har vi fået en helt ny måde at arbejde på, og med de resultater, vi har opnået, hverken kan eller vil vi undvære den tilgang til produktudvikling fremadrettet.”

”Vi havde brug for designkompetencer, som havde værktøjerne til at analysere behov og brugsmønstre i vores målgruppe, hvis vi skulle lave et produkt, hvor pris, design og funktionalitet går op i en højere enhed,” siger Flemming Eriksen, der er administrerende direktør i Liftup.

Tidlig brugerinvolvering Derfor kontaktede de designvirksomheden 3PART, der er særligt kompetente på området for velfærdsteknologi. Noget af det første, 3PART gjorde, var at involvere målgruppen i arbejdet, hvilket er en central arbejdsmetode for designvirksomheden, der ifølge administrerende direktør og partner, Simon Skafdrup, ser sig selv som brugernes advokat i designprocessen. ”Vi har beskæftiget os med denne målgruppe i 15 år, så vi ved, at det er helt essentielt at involvere både plejer og bruger tidligt i forløbet. Det skyldes først og fremmest, at de ligger inde med væsentlige krav og ønsker, som vi kan bruge i vores arbejde. F.eks blev første prototype hurtigt dømt ude, fordi den vejede 18 ½ kilo, og plejepersonalet maksimalt må løfte ni kilo fordelt på to arme,” fortæller han. Efter en stramt styret design-­ og udviklingsproces var Raizer en realitet. En løftestol der hurtigt og sikkert kan få en person op at stå, uden det er nødvendigt for plejepersonalet at tilkalde ekstra personale eller løfte, trække og skubbe.

Nye målgrupper Raizer har nu været på markedet i ca. et år, og salget går over alt forventning. ”Vi havde sat et forsigtigt mål om at sælge 100 i løbet af 2015. Det mål nåede vi allerede i marts, og vi har indtil nu solgt 300 stole,” siger en glad Flemming Eriksen.

Stolene er primært solgt i Danmark, hvor den kommunale hjemmepleje som forventet har været en stor kunde. Mange kommuner kan ifølge Flemming Eriksen nemlig se fordelen i at investere de ca. 25.000, som stolen koster, og dermed spare på udgifterne til assistance fra Falck, der typisk skal have mellem 3.500 – 5.000 kr., hver gang, de rykker ud.

Men også en lidt uventet kundegruppe har meldt sig på banen: Plejehjemmene, hvor den nærmeste kollega ellers sjældent er langt væk. ”Her lyder forklaringen, at fordi Raizer er så nem at betjene og hjælpen sker med langt mere værdighed og tryghed end med en lift, så vil personalet hellere bruge den,” siger Flemming Eriksen.

FAKTA

Om Raizer Raizer er en batteridrevet mobil løftestol udviklet af den danske velfærdsteknologiproducent Liftup i samarbejde med designvirksomheden 3PART. Stolen gør det muligt at hjælpe en ældre eller svagelig person med at komme op igen efter et fald uden, det er nødvendigt at være to hjælpere.

Produktet er velegnet til f.eks hjemmeplejen, fordi den kan skilles ad og transporteres rundt i to tilhørende tasker. Efterfølgende samles stolen nemt på et par minutter. Raizer kan uden problemer løfte op til 150 kg og koster ca. 25.000 kr. raizer.dk

”Vi ser gang på gang, at de mest populære apps i denne kategori er dem, som løser et konkret problem på simpel vis” Peter Gregersen, Senior user experience specialist i Danske Bank

Gennemtænkt app-design skaber vækst i Danske Bank Det tog bare seks måneder fra ideen til Danske Banks app MobilePay blev født, til det færdige produkt var klar. I dag er MobilePay populær blandt brugerne, og banken har næsten 100 medarbejdere, som udelukkende beskæftiger sig med at udvikle produktet.

Har du MobilePay? Det spørgsmål har de fleste sikkert fået i løbet af de seneste to år. Og faktisk er der stor sandsynlighed for, at svaret er ja. De seneste tal fra Danske Bank viser nemlig, at MobilePay nu har 2,5 millioner brugere, der gennemfører 72 millioner betalingstransaktioner om året.

MobilePay blev lanceret af Danske Bank i maj 2013. Indtil slutningen 2012 havde banken ellers deltaget i et samarbejde med andre danske banker om at udvikle en fælles løsning, men man valgte at afbryde samarbejdet og satse på selv at udvikle en løsning.

Intuitivt design Det første trin i processen var at kortlægge, hvilke customer pains, bankens kunder og bankkunder generelt har, som en app kunne løse.

FAKTA

Om MobilePay MobilePay er en applikation til betaling med betalingskort via smartphone. Applikationen er udviklet af Danske Bank, og den blev udgivet den 7. maj 2013.

MobilePay er gratis at anvende, og applikationen er kompatibel med Apples, Androids og Windows’ styresystemer.

Applikationen har op mod 2,5 mio. brugere, der årligt gennemfører i omegnen 72 mio. betalinger på telefonen. Dermed bliver der mobiloverført i omegnen af 18 mia. kr. årligt via MobilePay. mobilepay.dk

”Vi fandt hurtigt ud af, at det ofte er kilde til irritation, når der er kontanter mellem eksempelvis venner og kolleger, så vi satte os for at designe et it-produkt, som løser den opgave på en enkel facon,” fortæller Peter Gregersen, der er Senior User Experience Specialist i Danske Bank, og har arbejdet på MobilePay fra starten.

Beslutningen om at lave det meget enkle, intuitive design, der kendetegner MobilePay, blev truffet tidligt i processen. ”For det første er brugervenlighed generelt et fokusområde for Danske Bank, og for det andet ser vi gang på gang, at de mest populære apps i denne kategori er dem, som løser et konkret problem på simpel vis. Det er også forklaringen på, at vi ikke proppede alle mulige ekstra funktioner ind i appen,” siger Peter Gregersen.

Kort process Selve udviklingsfasen var stramt styret, fordi Peter Gregersen og hans hold var klar over, at de andre banker også arbejdede på en løsning. ”Fra vi præsenterede ideen, til det færdige produkt var klar til download, gik der blot seks måneder, hvilket i sig selv er en bedrift i en organisation af Danske Banks størrelse, men vi vidste, at en del af appens succes indledningsvis ville afhænge af, hvorvidt vi var de første, som kom med et bud på en løsning, så det var et kort sprint,” siger Peter Gregersen.

Projektet havde fra starten stor opbakning fra ledelsen, som gav dem meget vide rammer, men blandt kolleger uden for projektet var der nogle barrierer, som skulle nedbrydes. De havde indledningsvis svært ved at forstå, hvorfor appen skulle være gratis for personer, som ikke var kunder i Danske Bank. ”Men da de blev bedt om at teste appen, forsvandt deres skepsis hurtigt,” husker Peter Gregersen.

Vækst i medarbejdere og indtjening MobilePay blev som bekendt hurtigt en succes, og appen blev specielt rost for sit intuitive design, som betyder, at selv personer uden de store it-færdigheder kan betjene den.

Efter nogle år med voldsom popularitet og prestigefyldte designpriser - men knapt så god indtjening - lader det nu til, at Danske Bank også begynder at tjene penge på MobilePay. Ifølge Børsen skyldes det en kraftig stigning i antallet af erhvervsvirksomheder, som eksempelvis Bilka og DSB, har tilmeldt sig MobilePay. I modsætning til privatkunder skal erhvervskunder nemlig betale et gebyr for at bruge tjenesten.

Væksten er også tydelig i antallet af medarbejdere, og de er nu næsten 100 ansatte, som udelukkende beskæftiger sig med at udvikle MobilePay. Peter Gregersen vil dog ikke løfte sløret for, hvilke konkrete tiltag, der venter forude - kun at de hele tiden arbejder på at forbedre appen, så vi må være tålmodige.

Om Business by Design Business by Design er et regionalt vækstinitiativ, der skal fremme vækst og forretning i Region Midtjylland via design.

Det er en videreudvikling af pilotprojektet Designinitiativet fra 2014.

Design denmark – Danmarks største uafhængige designorganisation – er værtsorganisation for initiativet og skaber i tæt samspil med More Creative, Aarhus 2017 og Region Midtjylland partnerskaber og samarbejde mellem designbranchen og det øvrige erhvervsliv i Region Midtjylland.

Business by Design er en af i alt otte kreative erhvervsklynger og repræsenterer den i forvejen stærke designbranche i Region Midtjylland. Potentialet for branchen er dog til meget mere, og det skal Business

by Design hjælpe med at indfri ved at vise, hvordan designmetoder og –tænkning kan bidrage til at skabe vækst i andre brancher.

Ved at bringe designaktører, industri og andre interessenter sammen, vil Business by Design hjælpe med at synliggøre, hvordan designbranchens kreative kræfter kan udvikle processer, produkter og vækst i Region Midtjylland.

Jeppe Nørager er ansat som projektleder i Business by Design, hvor han tager sig af den daglige ledelse.

Jeppe Nørager er uddannet arkitekt med en master i byggeherrerådgivning og værdidesign og kommer fra en stilling som udviklingskonsulent og bygherrerådgiver i Rambøll, hvor han fortsat er tilknyttet.

FAKTA

Business by Design vil: Udbrede viden om designtænkning via tværfaglige møder, arrangementer og events for og med designere, erhvervsliv og den offentlige sektor.

Skabe partnerskaber der bringer designkompetencer ind i erhvervsvirksomheder for at løfte deres innovationsudfordringer.

Afvikle forretningsudviklingsforløb for virksom­ heder i kreative erhverv, som ønsker at løfte deres organisations- og forretningsmodel til et nyt niveau.

Lokalisere eksisterende styrepositioner med henblik på at skabe øget anvendelse af design i Region Midtjylland. vækstviadesign.dk

”Design er en værdiskabende ingrediens, når det handler om at gøre fremtidens virksomheder mere konkurrencedygtige. Derfor skal designtænkning ind på direktionsgangene og arbejdes ind fra første led i værdikæden” Jeppe Nørager, projektleder i Business by Design