9 dages jagtrejse kun for jægere 2015

Page 1

2015-001-01

9 dages jagtrejse 2015 - kun for jægere Denne grupperejse er ideel for jagtforeninger, jagtklubber og alle former for jagtselskaber. Hvis du rejser alene, er det også rejsen, hvor du kan få nye jagtkammerater og hygge dig med andre jægere. Prisen indeholder flybillet t/r og 4 jagtdage. Der er mulighed for én ekstra jagtdag. Ønsker man derimod flere ekstra jagtdage, må man booke en individuel rejse. Se alle betingelser om ekstra jagt på vores hjemmeside.

PRIS: 14.950,- kr. pr. person inkl. fly fra Billund eller København Amakulu Safari afholder hver måned infomøder rundt om i Danmark. Alle er velkommen til at melde sig til og få svar på alt vedr. rejsen. Her kan du også møde andre interesserede eller få en snak med nogen, der har været på en lignende tur med Amakulu Safari.

Programmet - kun for jægere: Tirsdag: Afrejse om morgenen fra Billund eller København. Mod beskeden merpris kan du vælge afrejse fra Ålborg. Du flyver med KLM via Amsterdam til Johannesburg – den hurtigste rejserute. Vi benytter kun rutefly, hvor der er bedre benplads end på et charterfly til Syden. Slap af med en god film, musik eller drøm om det, der venter dig i Sydafrika! Bagage og evt. våben bliver tjekket direkte igennem fra Danmark til Johannesburg. Du lander i Johannesburg ca. kl. 22 og her vil du mødes med en fra Amakulu Safari, efter kun et kvarters kørsel ankommer du til vores smukke gæstehus – med skøn afrikansk atmosfære. Onsdag: Efter en god nats søvn er det op til et solidt morgenmåltid kl. 07.00, herefter kører du i vores minibus 500 km mod sydvest til Amakulu Safari Lodge, hvor dit komfortable værelse venter dig. Undervejs vil du fornemme storheden og de åbne vidder i Sydafrika. (der vil være drikke og snacks i bussen) Efter en velkomst briefing sammen med gruppens professionelle jægere (PHér) er der afgang til vores skydebane for indskydning af våben. Torsdag, fredag, lørdag og søndag: Efter morgenmad kører vi ud til jagtområderne. Frokost og eftermiddagshvil er enten i Amakulu Safari Lodge eller ude i bushen. Derefter jagt i resten af de lyse timer. Vi slutter jagten ved solnedgang og tager hjem til Amakulu Safari Lodge, hvor Hettie sammen med sit personale servere en middag ved 19-20 tiden. Og mon ikke menuen er noget “vildt”! Aftenen kan nydes ved bålet eller i baren.

AMAKULU SAFARI · Sønderskovvej 23, Slelde · 7100 Vejle · Tlf. +45 7944 7474 · Fax:+45 7581 4474 · www.amakulusafari.com · danmark@amakulusafari.com

1


Mandag: Dagen byder på to forskellige muligheder: 1. Hvis du har valgt at slappe af på Amakulu Safari Lodge, kan du køre med ud til vores konservator for at få lavet aftaler, så dine trofæer bliver, som du gerne vil have dem. I Kimberley er der også mulighed for at kigge på udstyr i Johns jagtbutik inden afgang til The Big Hole. Det var jo her, det helt store diamanteventyr begyndte tilbage i slutningen af 1800-tallet. Efter et par timers afslapning hjemme på lodgen kører alle på fotosafari i Amakulu Safari´s reservat. Under solnedgangen kigger vi ud over det betagende landskab - skåler med hinanden i dejlig kølig champagne tager afsked med jagten - og sender ærefuldt en hilsen til Afrikas vilde dyr. Efter denne smukke traditionelle ceremoni og mørket har sænket sig, stiger vi på safaribilerne og kører hjem til Amakulu Safari Lodge. Her på denne sidste aften venter endnu en udsøgt middag og så er det tid til et godt glas vin. ……Mon ikke alle vil tage uforglemmelige jagtminder med sig hjem fra dette smukke og betagende sted. 2. Ekstra Jagt. Er du til maksimum jagt, skal du vælge mandagen som en ekstra jagtdag (tillægspris 2500 Rand). Aftal med din PH, at du skal være tilbage tidsnok til at deltage i afslutningen på Amakulu Safari Lodge. Tirsdag: Efter morgenmaden er det tid til de sidste indkøb i Hettie´s souvenirbutik, afregning for drikkevarer under opholdet på Amakulu Safari Lodge, evt. køb i souvenirbutikken, trofæafgifter, konservatorarbejde, licenser, certifikater, ammunition, leje af våben o.l. Kufferterne placeres udenfor værelset ved 11-tiden. Nyd de sidste timer med en frisk spadseretur rundt i området, få de allersidste fotos i kameraet eller slap af ved poolen. Efter endnu en dejlig frokost er der afsked med Amakulu Safari - Hettie og John - og personalet på lodgen. Derefter går turen mod Johannesburg Internationale Lufthavn, hvor der er afgang med KLM lidt før midnat. Onsdag: Mellemlanding i Amsterdam hen på formiddagen og ankomst i Danmark om eftermiddagen. Prisen inkluderer: Program ifølge ovenstående beskrivelse. Infomøde før afrejse. Flybillet tur/retur Johannesburg med KLM, inklusiv skatter og afgifter. Syv overnatninger i delt dobbeltværelse på Amakulu Safari Lodge. (Enkeltværelse, se tilvalg) Fuld pension under hele opholdet med lækker 3 retters aftenmenu. Vaskeservice under hele opholdet på Amakulu Safari Lodge. Drikkevarer under jagten, sodavand og vand. (All inclusive, se tilvalg) 4 jagtdage 2:1 med professionel jagtfører (PH) og jagtbil. Al transport under jagten i Sydafrika, inklusive t/r transport Johannesburg lufthavn/Amakulu Safari. Skinner, tracker, samt klargøring af trofæer til sydafrikansk konservator. Styring af trofæ-hjemtransport i samarbejde med anerkendte speditører.

AMAKULU SAFARI · Sønderskovvej 23, Slelde · 7100 Vejle · Tlf. +45 7944 7474 · Fax:+45 7581 4474 · www.amakulusafari.com · danmark@amakulusafari.com

2


Prisen inkluderer ikke: Rejse- og afbestillingsforsikring. Vi anbefaler, at man tegner forsikring for turen, og er gerne behjælpelig hermed. Vaccinationer. Du er i malariafrit område. Personlige indkøb og drikkevarer under opholdet. Ekstra udflugter. Trofæafgifter. Konservatorarbejde. Hjemtransport af trofæer. Trofæafgifter for anskudt og ikke fundet vildt. (fuld trofæ pris) Packing, dipping og transport af trofæer til udskibningshavn. Forsendelse af trofæer til hjemland. (Bemærk, at når trofæerne har forladt Amakulu Safari, er vi uden ansvar for dem) Export papir ca. 250 Rand for trofæer. Jagt-licenser ca. 200 Rand. Leje af våben ca. 250 Rand pr. dag. Ammunition til riffel ca. 28 Rand pr. skud, og jagtgevær ca. 110 Rand pr. box. Drikkevarer i bar på Amakulu Safari Lodge. Drikkepenge til PH, tracker og personale – Vi anbefaler ca.1800-2000 Rand pr. jæger, som betales til Amakulu Safari. Tilvalg: Afrejse fra Aalborg tilbydes mod tillæg på 650,- kr. Afregnes hjemmefra. All inclusive drikkevarer 2000 Rand (vand, lokalt øl, husets vin, men exkl. alkohol) afregnes på Amakulu Safari. Enkeltværelse for 2800,- kr. Afregnes hjemmefra. Den 5. jagtdag (mandag) for tillæg på 2500 Rand. Afregnes på Amakulu Safari. Jagt 1:1 for tillæg på 4500 Rand - uanset 4 eller 5 jagtdage. Afregnes på Amakulu Safari. Tillæg for 2 dages duejagt 4500 Rand. Afregnes på Amakulu Safari. Tillæg for 2 dages drivjagt Springbukke 3400,- kr. Afregnes hjemmefra. Egne våben kan medtages og afregnes efter gældende regler for våbentransport.

AMAKULU SAFARI · Sønderskovvej 23, Slelde · 7100 Vejle · Tlf. +45 7944 7474 · Fax:+45 7581 4474 · www.amakulusafari.com · danmark@amakulusafari.com

3


Praktiske informationer: Grupperejsen er KUN for jægere, og vi tilbyder kun riffeljagt og haglbøssejagt i dette tilbud. Ønskes buejagt eller selektiv jagt, må du booke en individuel rejse. Hvis du ønsker at rejse sammen med en ledsager (ikke-jæger) må du vælge en 9, 11 eller 16 dages jagtrejse for ledsager og jæger. Rejsens basispris, forsikringer og værelses-tillæg afregnes til Amakulu Safari - Danmark. Det anbefales at udskrive og læse afsnittet “priser” på vores hjemmesiden. Her kan også læses om drikkepenge, slutafregning - og anden nyttig information. De angivne jagtdage samt evt. ekstra jagtdage kan ikke ændres, da aktiviteten skal være sammenfaldende med de øvrige jagtgæsters. “Puljeskydning” tillades ikke. Uanset antal trofæer afregner hver jæger for Veterinærcertifikat - samt for Naturstyrelsens jagt- og eksporttilladelser, idet myndighederne kræver, at den som nedlægger vildtet, skal registreres på alle eksportdokumenter. Drikkepenge til PH og tracker afregnes den sidste jagtdag i kontanter. Slutafregning den sidste dag på Amakulu Safari sker i Rand og kan kun betales med kontanter eller kreditkort. Vær opmærksom på, at Visa, MasterCard og andre internationale kreditkort af sikkerhedsmæssige årsager ofte har indlagt en limit pr. dag eller pr. uge. Derfor anbefaler vi, at du på forhånd har aftalt ekstra trækningsret på dit kreditkort. Alternativt kan du indbetale et aconto beløb inden afrejsen. Rejseprisen følger de priser, som er annonceret på vores hjemmeside. Transport af våben med fly. Hvis du tager din egen riffel med, udfærdiger vi våbenpapirerne og booker våben på flybilletten. Der kan lejes våben, men vores forslag er, at du tager dit eget med - da det giver tryghed og normal ikke er problematisk at have eget våben med. Der skal betales for våbentransport, hvis man i stedet for biltransport vælger at flyve til eller fra Kimberley. Gebyr hver vej er ca. 200 Rand. Nogle flyselskaber ønsker ikke at medtage våben. Andre vil have ekstra betaling for det. Vi anbefaler, at man køber en tillægsbillet for sportsudstyr. Så giver det normalt ikke problemer, og man kan medtage 15 kg ekstra bagage (våben og ammunition vejer jo også ekstra). Forvent en pris på ca.100 Euro hver vej. Forbehold for udsolgte afgange, reguleringer af priser, betingelser, skatter og afgifter samt løbende programtilpasninger. Se i øvrigt www.amakulusafari.com. Vi glæder os til at give dig og dine jagtkammerater en uforglemmelig jagtoplevelse med Amakulu Safari og står gerne til rådighed med yderligere informationer. Med venlig hilsen Amakulu Safari John Ekkenberg

Afgange i 2015: 12. og 26. maj. 9. og 23. juni. 7. og 21. juli. 4. og 18. august. 1. - 15. og 29. september. 13. og 27. oktober. 10. og 24. november. 8. december.

Afgange i 2016: 12. og 26. januar. 9. og 23. februar. 8. og 22. marts. 5. og 19. april. 3. - 17. og 31. maj. 14. og 28. juni. 12. og 26. juli. 9. og 23. august. 6. og 20. september. 4. og 18. oktober. 1. - 15. og 29. november. AMAKULU SAFARI · Sønderskovvej 23, Slelde · 7100 Vejle · Tlf. +45 7944 7474 · Fax:+45 7581 4474 · www.amakulusafari.com · danmark@amakulusafari.com

4


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.