KULTURBĂ˜RNEHUS Et partnerskab mellem Roskilde Kulturskole og dagtilbud i Roskilde Kommune
INTRODUKTION > METODER > BESKRIVELSER AF TVÆRÆSTETISKE FORLØB > DISKUSSION AF METODER > FLERE FAGLIGHEDER MØDES > BØRNEHUSETS OVERVEJELSER > FORANKRING > REFLEKSION, PERSPEKTIVERING OG KONKLUSION >
Projektet er støttet af:
INTRODUKTION KULTUR I DAGTILBUD
Roskilde Kulturskole har i mange år haft en drøm om at få kunst og kreative processer ind i dagligdagen i børnehusene i Roskilde Kommune. Vi har gennem flere år gennemført pilotprojekter, som har hjulpet med at lægge grunden til det nuværende Kulturbørnehus Wiemosen og til det 2-årige projekt som denne e-bog omhandler. Kulturbørnehusprojektet er støttet af Kulturministeriets Pulje til en tidlig kulturstart - nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner.
DRØMMEN OM ET PARTNERSKAB
Vores ønske med dette projekt har fra begyndelsen været at udvikle og afprøve samarbejdsmodeller, hvor pædagoger og professionelle udøvende kunstnere sammen er ansvarlige for at tilrettelægge læringsforløb med fokus på at inddrage musik, dans, drama, billedkunst og lyrik – og hvor børnene i børnehuset møder kunst og kultur i fællesskab med henblik på at styrke trivsel, læring og leg via en kreativ og inkluderende tilgang.
HVORDAN MED ORGANISERING?
To af Roskilde Kulturskoles medarbejdere – en musiker med hovedfag i sang, musik og bevægelse og en billedkunstner/billedhugger - har været tilknyttet Børnehuset Wiemosen som faste huskunstnere. Børnehusets personale og huskunstnerne har sammen tilrettelagt eksperimenterende forløb, hvor kunst og kultur har været en del af børnenes hverdag med henblik på at skabe sammenhænge, som har givet anledning til refleksion og indsigt, og hvor børnene har mødt kunsten på lige fod uanset deres sociale baggrund eller etniske oprindelse.
PROJEKTOPLYSNINGER Projektet er forløbet over en 2 –årig periode i 16/17 og 17/18. Roskilde Kulturskole og Børnehuset Wiemosen er primære samarbejdspartnere og de sekundære samarbejdspartnere er:
• Børnehusene Hyrdehøj • Kongehøjen • Skrænten • Troldhøj • Smedegade
Øvrige samarbejdspartnere er Kulturinstitutionerne i området:
• Åben Dans • Roskilde Domkirke • Børnemuseet Muserum
AKTIVITETER • 10 forløb a 2 ugers varighed i Børnehuset Wiemosen • 8 forløb i 4 eksterne børnehuse (2 i hver) af 2 ugers varighed • 4 kurser for medvirkende pædagoger i de eksterne børnehuse • 2 kurser for hele personalet i det primære børnehus • 5 kurser for udvalgte kulturpiloter i det primære børnehus • Løbende evaluering og sparring mellem pædagoger og huskunstnere • Ekskursioner til Muserum, Åben Dans og Roskilde Domkirke • Lancering af Børnehuset Wiemosen som Kulturbørnehus
METODER IMPROVISATION OG NARRATIVITET
I forskellige forløb med børnegrupperne og med afsæt i deres kompetencer og viden har kunstnere, børn og pædagoger arbejdet med udgangspunkt i et fælles narrativ og på tværs af kunstarterne. Narrativet har dannet rammen om forløbet og indenfor den, blev børnenes umiddelbare kreativitet bragt i spil. Børn og voksne fra institutionen har desuden mødt den professionelle kunstners faglige tilgang i processen med at udvikle og bearbejde viden om et givent emne. Hensigten med denne metode er at styrke børnegruppens fællesskabsfølelse samt udvikle og styrke deres abstrakte, sproglige og motoriske færdigheder. Forløbene foregik gruppevis i deres ”normale” stuer, hvor inklusion er en del af dagligdagen. Indimellem blev der også arbejdet i større grupper samt i en periode med et særligt fokus på børnehusets samlinger, hvor alle børn var til stede. De emner, der dannede baggrund for narrativet i de forskellige læringsforløb, blev tilrettelagt sammen med børnehusets personale og ud fra husets årshjul og læreplaner. På den måde opretholdt projektet hele tiden en relevans i forhold til de andre ting, der foregik i dagligdagen i børnehuset.
BESKRIVELSE AF TVÆRÆSTETISKE FORLØB CASE 1 - WILLY ER SUR Forløbet “Willy er sur” er et eksempel på, hvordan vi har arbejdet med et emne, der er taget op af pædagoger i forbindelse med deres årsplanlægning. Det handler om barnets selvforståelse og erkendelse af egne og andres følelser. Pædagogerne på stuen Lærkereden (mellemgruppen) har inden forløbet arbejdet med billedbogen “Willy er Sur” .
Som kunstnere har vi, inden vi lavede dette projekt, tidligere lavet pilotprojekter, hvor vi har arbejdet med flere kunstarter sideløbende. Denne gang var vi opsatte på at bruge hinandens kunstneriske processer og oplæg til at digte videre på, så børnene kunne opleve den samme rammefortælling udsat for både krop, musik og billede. Vi ville væk fra opdelingen mellem kunstarterne og de forskellige fagligheder og have mere fokus på de æstetiske og kreative læreprocesser. Derfor besluttede vi os til at lave fælles forløb frem for at arbejde side om side. Vi rammede forløbet ind ved at begynde med en marimba-fortælling om “Engang jeg var sur”. En marimba-fortælling foregår ved, at hvert barn sidder med en pentaton marimba og improviserer musikken, mens de fortæller. Marimbaen danner et fint og næsten meditativt lyd-underlag, som gør det nemmere for barnet at fortælle og nemmere for de andre at lytte. Børnene fortæller hver om en oplevelse de har haft, hvor de blev rigtig sure eller kede af det. F.eks. når man gerne vil være med til en leg og ikke får lov at være med - eller når der er nogle, der leger med det legetøj, man selv gerne vil lege med. Efter fortællingerne fandt vi trommerne frem. Instrumenterne har en stemning og en følelse; Hvordan er trommen, når den for eksempel er sur eller trist? Når børnene danser til trommen, kan de også nemt mærke, om musikken er glad eller sur, og hvordan kroppen kan udtrykke det samme. Spørgsmålet vi har stillet os selv og børnene er, hvilken farve har vrede? Dette har vi udforsket ved at lave selvportrætter, hvor vi holdt et transparent papir op, så det fungerede som et spejl. Derefter fik børnene tegnet deres ansigt op på det transparente papir - vil man være sur eller glad på sit portræt, får man tegnet munden og øjnenes gestik derefter. Afslutningsvis brugte vi ekstra papir til farvelægning af portrætterne. Papiret blev lagt bag ansigt-aftegningen på det transparente papir, så der både var kontur og farveudtryk. Farverne blev brugt til at understrege humøret og følelsen i selvportrættet. Den følgende dag lavede vi store tegninger på gulvet med konturer af vores kroppe og med fokus på nogle af de bevægelser og følelser, vi havde sat i form i musikken. Vi sluttede forløbet af med at snakke om og vise for hinanden, hvordan man heldigvis kan blive glad igen efter at have været sur.
KUNSTNERISKE OG PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER OVER CASE 1 Med dette forløb har vi arbejdet med at konkretisere, hvad det vil sige at være ked af det, sur eller glad. Vi har kropsliggjort det, sat det i form, reflekteret over det og givet det et billedligt udtryk. Vi har også arbejdet med at afkode os selv og hinanden og øvet os i at skifte humør med musikken og farverne som hjælp. Vores mål med dette forløb er at øge børnenes bevidsthed om deres indre liv og hjælpe dem til at rumme og forstå deres egne og deres kammeraters følelser.
KAN MAN AFKODE DE ANDRES HUMØR?
Ved at arbejde med spejldans prøver børnene at afkode hinandens humør og udtryk. Følelserne er nu sat i krop og lyd.
CASE 2 - TRÆET OG TRYLLESKOVEN I det følgende forløb har vi taget afsæt i temaet naturfænomener. Med overskriften “Træet og Trylleskoven”, har vi med afsæt i træet og dets farver arbejdet med først at undersøge træet og dets blade for derefter at skabe vores egne blade. Som altid begyndte vi i rundkredsen med en startsang. Cirklen er vores udgangspunkt og en meget virkningsfuld ramme for at udfolde sig kreativt. Vi begyndte med at synge om skoven for at rette fokus på temaet. Derefter var vi en tur på deres store naturlegeplads, hvor vi fandt og samlede mange forskellige former blade og grene, som vi tog med tilbage. Tilbage i vores cirkel undersøgte vi, hvad der var samlet ind - kiggede på former, størrelser og farver. Vi så, hvordan nogle blade var større end ens eget hoved og nogle mindre end vores hænder. Derefter lavede vi selv vores egne blade - der var jo nogle træer derude, som manglede alle de blade, vi havde samlet op… De ‘nye’ blade blev lavet af en klump ler, som hvert barn fik æltet og banket til størrelsen på deres blad og derefter tegnet op enten efter et rigtigt blad eller efter hånden. Et “hånd-blad” ligner til forveksling et kastanje blad med fem spidse blade... I den anden uge i forløbet udbyggede vi fortællingen om træet og skoven med sange om “Vejrudsigt” og “Langt ude i skoven”. Gennem musik, bevægelser og fagter reflekterede vi over oplevelserne, fra da vi gik og samlede blade og grene i skoven. Vi tegnede et stort træ, mens vi sang om træet, der bor langt ude i skoven - og undervejs kom der flere og flere elementer på træet guidet af teksten fra den gamle sang. Da vi nåede til bladene i sangen, skulle børnene male deres ler blade, som de havde lavet ugen før. Her arbejdede vi med farvelære med hjælp fra en farvesang om, hvordan man blander sine egne farver. Til slut malede vi også grenene, og trylletræet blev efterfølgende “plantet” ude på legepladsen.
KUNSTNERISKE OG PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER OVER CASE 2 Forløbet er en rammesat aktivitet, hvor vi har fokuseret på naturens fænomener igennem forskellige sansemotoriske udtryk. Vi har forholdt os både til noget meget konkret, nemlig et blad, dets form og størrelse og til en fantasifortælling om en trylleskov med trylletræer. Da vi begyndte at arbejde med farver, opstod fortællingen om trylletræet i den magiske skov - og fantasien og improvisationen blev sat i gang ved hjælp af narrativet. Den konkrete naturform blev omformet og fik et nyt udtryk, når vi med sang, spil, bevægelser og masser af farver skabte og udfoldede fantasien om trylleskoven. Den musikalske ramme i forløbet har været båret af forskellige sange, der alle handler om skov, træer, vejr, dyr i skoven etc. Brugen af rasle æg i sangen “Vejrudsigten” har skabt et fokus på det taktile og vakte børnenes forestilling om, hvordan man kan imitere vejrfænomener. Denne sang har en tydelig start og stop og samler fokus i en leg. “Langt ude i skoven” er en læring om naturfænomener fra det store bjerg til den lille kvist - og er med sine gentagelser en øvelse i at huske og repetere en komplekst sammenhæng. Børnene er medskabende i processen og forløbet udvikles i en vekslende dialog imellem os og børnene. De har igennem forløbet, der strakte sig over 2 uger, lært at arbejde i en lang proces og oplevet, hvordan delelementerne materialiseres til et ‘rigtigt’ træ ude på legepladsen. Børnenes medskaben og inddragelse af deres ideer, både musikalsk og billedkunstnerisk, har vi oplevet som en motivationsfaktor for dem. De har kunnet koncentrere sig længere tid ad gangen i denne vekslen mellem de to kunstarter, der, når det udfoldes bedst, skaber et flow i processen.
DISKUSSION AF METODER ALLEREDE TIDLIGT I FORLØBET KUNNE VI OBSERVERE, AT EFFEKTEN AF AT ARBEJDE MED FLERE KUNSTARTER SAMTIDIGT VAR FØLGENDE:
• der opstod et naturligt flow i undervisningen med mere fokus på fortælling og fantasi end på færdigheder
• vi kunne holde børnenes koncentration i meget lang tid, fordi vi vekslede mellem at udtrykke os kropsligt, musikalsk og billedligt.
• der kom en naturlig dynamik i undervisningen - fra indtryk til udtryk, fra at opleve til at sætte i form
DISKUSSION AF ANVENDTE METODER
Det er den tværæstetiske ramme, der ligger til grund for vores metoder og processer med børnegrupperne - herunder udvikling af sociale fællesskaber og flydende overgange mellem leg, læring og forskellige kunstarter. I forløbet er der konstant blevet vekslet mellem de kunstneriske fagligheder, således at vi har kunnet arbejde og undersøge på tværs af kunstarter. I denne vekselvirkning har vi oplevet, hvordan det ene udtryk kan oversættes umiddelbart i et andet udtryk. Det gør, at børnene arbejder i et flow, samt erfarer og sætter i form med de forskellige sanser omkring et tema.
FÆLLES NARRATIV RAMME
Hver kunstnerisk proces er begyndt med en fælles historie, der har gået igen gennem hele forløbet med børnene. Det har vi gjort for at skabe et fælles rum, vi alle kan gå ind i. Derved kan alle, både børn og voksne, byde ind i den ramme.
IMPROVISATION
Når rammen er sat, har vi undersøgt, opdaget og fundet vejen undervejs sammen med børnene. Det hele har materialiseret sig i en æstetisk form til slut.
FLERE FAGLIGHEDER MØDES NÅR FLERE FAGLIGHEDER MØDES
Når flere fagligheder - både kunstneriske og pædagogiske - mødes, er det vigtigt at være opmærksom på potentielle faldgruber og hele tiden være opsat på at få mødet til at fordre gensidig vidensdeling og læring. Det er vigtigt, at der er nogle rammer sat op for samarbejdet mellem kunstnere og pædagoger, som alle er trygge ved og kan forholde sig til.
I DET FØLGENDE OPLISTER VI NOGLE AF DE FORUDSÆTNINGER, VI FINDER VIGTIGE FOR ET GODT OG FRUGTBART SAMARBEJDE:
• alle er med på fordelene ved at arbejde tværæstetisk
• der er forventningsafstemning på alle planer ved forudgående projektmøder samt løbende evalueringer i undervisningsperioderne
• vi oparbejder et fælles sprog omkring de kunstneriske processer
• vi har en fælles forståelse af succeskriterier
• vi har forståelse for hinandens virkeligheder og kompetencer
• vi er opmærksomme på udfordringer med logistik og lokaler
• vi arbejder på at synliggøre processerne i hele børnehuset for at skabe nysgerrighed og ejerskab om projektet
• kunstnerne afholder tilbagevendende kurser på personalemøder - der er ofte udskiftning af det pædagogiske personale, og på den måde kan alle være med
BØRNEHUSETS OVERVEJELSER MIKKEL JUSTESEN, LEDER AF BØRNEHUSENE WIEMOSEN / SMEDEGADE SIGER: Kunstnerne har haft en afgørende rolle i forhold til kvalitet i de kunstneriske tilbud, vi giver vores børn. Måden at arbejde med det kunstneriske stof på, måden at forholde sig til kvalitet i materialer, kvalitet i lyd og kvalitet i stimuli i det hele taget. Når vi så har fået stimuleret kvalitativt – så har vi brug for, at pædagogerne tager tingene til sig, så vi kan tale om transfer af viden. I forhold til indlevelsesevne, sprog, motorik og fællesskaber, så er det jo pædagogiske kerneopgaver. Disse kan påvirkes enten positivt, ved kvalitative stimuli eller negativt ved dårligt arbejdsmiljø, dårligt samarbejde, dårlig økonomi og alskens andre dårligdomme. I det her tilfælde er det hævet over enhver tvivl, at børnene er blevet stimuleret positivt på alle parametre. Fordi stimuli fra kunstnerne har så høj kvalitet, er min oplevelse endvidere, at der ligeledes har været tale om en høj grad af transfer af viden og forankring af viden hos det pædagogiske personale. I forhold til Børnehusets indtænkning af musiske aktiviteter fremadrettet, så er det essentielt for os, at vi fortsat som Kulturbørnehus har Roskilde Kulturskole og kunstnerne derfra som samarbejdspartnere.
FORANKRING I vores arbejde i løbet af de to år med børnehusene har det været vigtigt hele tiden at have øje for, hvordan vi bedst muligt får forankret den læring og viden, der kommer ud af samarbejdet mellem kunstnere og pædagoger. Her ses nogle af de tiltag, der styrker forankringen og det videre partnerskab mellem Roskilde Kulturskole og dagtilbuddene.
• Børnehuset Wiemosen ændrede 1. juni 2018 status til Kulturbørnehus
• Område Vest (5 børnehuse) afholder sin første årligt tilbagevendende Kulturfestival i Børnehuset Wiemosen 19. april, hvor alle børnehuse i
område Vest inviteres til en dag med forskellige workshops med alt fra storytelling til dans og sang, fællesspisning og leg.
• Personalet i Wiemosen er i løbet af projektperioden blevet bevidste
om arbejdet med leg og læring i de kunstneriske processer - og drager det ind i deres arbejde med børnene. Blandt andet i en månedlig samling, som de kalder “fredagskulturen”.
• Kulturskolen og område Vest har cementeret samarbejdet ved at 3 børnehuse laver forløb over 12 uger “Kultur på Tur” med 3 af de 5
børnehuse i område Vest i 2018/19.
• Kulturskolen afholder kurser for alle personaler i de 3 børnehuse, der
er med i projektet “Kultur på Tur” - en direkte udløber af det 2-årige projekt “Kulturbørnehus”.
• Kulturskolen har yderligere samarbejdet i både 17/18 og 18/19 med 6 andre børnehuse i område Øst og område Nord som udløber af “Kulturbørnehus”
REFLEKSION, PERSPEKTIVERING OG KONKLUSION DER HAR VÆRET 3 HOVEDOVERSKRIFTER PÅ PROJEKT ”KULTURBØRNEHUS”:
• Børnene møder i en tidlig alder udøvende kunstnere i deres trygge rammer i børnehuset
• Børnene arbejder med kreative, skabende processer med plads til fordybelse
• Børnene bearbejder viden og oplevelser gennem kunstneriske udtryksmuligheder
REFLEKSION OG PERSPEKTIVERING
Ud over de tilbagemeldinger og observationer som både pædagoger og kunstnere er kommet med, så ville tilknyttede forskere have bidraget yderligere til vores forståelse / udsagn om, hvordan det påvirker børnene at arbejde intensivt med kulturelle fag og æstetiske læringsprocesser over en længere periode. Det kunne for eksempel have været spændende at følge en gruppe børn over en længere periode med start fra børnehave til og med et år efter skolestart, da det er vores påstand, at kunstfag og skabende processer er særdeles velegnet som brobygning mellem dagtilbud og skolegang. Det kunne også have været interessant at inddrage forældrene yderligere udover de forskellige ferniseringer og visninger samt lanceringen af Kulturbørnehuset, der har været i løbet af perioden. Man kunne måske have lavet aktiviteter, hvor forældre deltog i workshops sammen med deres børn.
KONKLUSION
Set i lyset af, at vi ikke alene har fået forankret samarbejdet mellem børnehuse i Område Vest, men også har fået samarbejder med institutioner fra hele Område Nord og 2 børnehuse fra Område Nord Øst – i alt 10 børnehuse med ca. 500 børn, så er vi meget glade for, hvad dette projekt har bragt med sig af resultater og videreudvikling af partnerskaber mellem Kulturinstitutioner og dagtilbud i Roskilde Kommune.
Copyright Roskilde Kulturskole 2018 Deltagende kunstnere Clara Vuust CalĂŹ: musiker / sanger, Henriette Camilla Hansen: billedkunstner, Christina Bovin: musiker / pianist, Esther Ransdal Haugegaard: danser Fotografi og layout Studio Bettina Camilla Vestergaard