4 minute read
FÆLLESKABER
Fællesskaber
Strikkeklubber i Agerbæk, Oksbøl, Varde og Ølgod
Advertisement
Der er hygge og klirren af strikkepinde i luften, når strikkepigerne mødes på bibliotekerne i Agerbæk, Oksbøl, Ølgod og Varde. Strikkeaftenerne kører på frivillig basis, er åbne for alle fra junior til senior, og du kan møde op de dage, du har lyst. Helligdage og ferier kan være undtaget.
AGERBÆK BIBLIOTEK
Sidste onsdag i måneden kl. 19.30–21.30
OKSBØL BIBLIOTEK
Hver mandag kl. 19–21.00
ØLGOD BIBLIOTEK
Hver tirsdag kl. 13.30–15.30
VARDE BIBLIOTEK
Torsdag i lige uger kl. 17.30–22.00
Gratis Retshjælp
Få rådgivning og svar på enkle juridiske spørgsmål i retshjælpen. Du kan komme anonymt og stille spørgsmål om eksempelvis familieret, lejeret, gældssanering og bodeling, og du bliver ikke registreret nogen steder. Det er advokater fra Advokatfirmaet "Vogel & Gammelby", Varde, som frivilligt tilbyder hjælpen. Det er ikke muligt at bestille tid – bare mød op.
TORSDAG I ULIGE UGER kl. 16–17.00
Varde Bibliotek
Jobcenter Varde: Åben rådgivning
På jobcentret arbejder vi med virksomheder, sygedagpenge, uddannelses- og kontanthjælp, hjælpemidler i forbindelse med job og meget andet. Hvis du ikke er tilknyttet Jobcenter Varde, er du velkommen til en uforpligtende samtale. Det kan være:
- at du har problemer med dit helbred og er bekymret for at blive sygemeldt - at dit helbred gør det svært at holde fysisk eller psykisk til dit job - at der er afskedigelser på vej, der hvor du er ansat
- at du er usikker på, hvad Jobcenter Varde kan hjælpe dig med i netop din situation - at du er arbejdsgiver og gerne vil høre om muligheden for at få relevant arbejdskraft via os.
Vi glæder os til at se dig.
SIDSTE TORSDAG I MÅNEDEN kl. 16–18.00 Ølgod Bibliotek, Mødelokale 2. Ingen tilmelding.
Børnebibliotekets anmelderklub
Anmelderklubben er for børn i 2.–7. klasse, der kan lide at læse, og som gerne vil snakke med andre børn om, hvad de har læst, og få tips til nye bøger. Klubben er delt i to:
ANMELDERFØL KL. 14.45–16.15 ANMELDERHESTE KL. 16.30–18.00
Vi mødes cirka en gang om måneden. Fredag den 25. februar kl. 14.45. (første gang/opstart)
Varde Bibliotek.
Kontakt børnebibliotekar Tanja Espersen på tane@vardebib.dk, hvis du vil vide mere om Anmelderklubben.
Vær obs på, at der ofte er venteliste.
Studiemiljø
Er du elev på en af ungdomsuddannelserne i Varde eller studerende på uddannelser i de store byer? Vil du gerne tæt på den viden, du skal indsamle og bruge til dine opgaver og eksamener? Så spørg en af vores bibliotekarer om hjælp til at søge præcis de artikler, bøger og forskningsresultater, du skal bruge. Spild ikke din tid på uigennemskuelige søgeresultater. Vores bibliotekarer er eksperter i informationssøgning og stiller gerne deres viden til rådighed. Du kan også sidde og arbejde på biblioteket eller mødes i din opgavegruppe i en hyggelig og rolig atmosfære væk fra skolen.
Tal Dansk Café og Lektiehjælp
Man lærer bedst et nyt sprog ved at bruge det! I Tal Dansk Café og Lektiehjælp kan du træne dit danske sprog ved at tale med en, der har dansk som modersmål.
Du kan også få hjælp til lektier, der driller, eller tage breve og tekster med, som du har svært ved at forstå. Det er frivillige fra Ølgod, som sidder i caféen og hjælper med samtale og læsning. Du behøver ikke at melde dig til – bare mød op. I samarbejde med Multietnisk Forening Ølgod.
TIRSDAGE OG TORSDAGE
kl. 15.30–17.00 Ølgod Bibliotek, Mødelokale 1.
Ingen tilmelding. Mødegange følgende dage:
ONSDAG 26/1 kl. 15.30–18.00 SØNDAG 6/2 kl. 12.30–15.30 ONSDAG 23/2 kl. 15.30–17.30 ONSDAG 16/3 kl. 15.30–17.30 ONSDAG 6/4 kl. 15.30–17.30 ONSDAG 20/4 kl. 15.30–17.30 ONSDAG 27/4 kl. 16–17.30
Varde Bibliotek Husk tilmelding!
10–14 år
Fælles om Fantasy
– en skriveklub med Mette Finderup
Elsker dit barn fantasygenren og kan lide at skrive? Så er der nu en unik mulighed for at deltage i en skriveklub med fantasyforfatter Mette Finderup (finderup.dk). I foråret får 10 heldige børn i alderen 10–14 år chancen for sammen at opdigte et fælles fantasyunivers i samspil med Mette Finderup. Børnene føres ind i universet, i takt med at tegninger og ideer bliver placeret rundt omkring på et stort, fælles stykke papir på bordet.
Alle er med i processen, som danner afsæt for det videre arbejde. Universet vil gradvist folde sig ud, efterhånden som børnene i deres egne fortællinger skriver om udvalgte personer, steder og episoder fra universet. Holdet mødes regelmæssigt, og børnene kommer til at indgå i et skrivende fællesskab med jævnaldrende. Mette Finderup vil støtte børnene i deres interaktion og ideudvikling med hinanden, ligesom hun som den gennemgående mentor vil stå til rådighed for hvert enkelt barn med opmuntring og inspiration i skriveprocessen. Forløbet tilrettelægges med 6 fastlagte mødegange. Heraf vil Mette Finderup komme til Varde og være sammen med børnene 3 gange. Hun vil desuden give skriftlig feedback på deres fortællinger imellem mødegangene. Teksterne printes ud og samles, så hvert barn kan få sin egen 'bog' med hjem. Her laver vi en fin 'indbinding' med omslag og bogskruer, og børnenes egne forsidebilleder limes på. Vi afslutter med en festlig fernisering, hvor universet præsenteres, og vi lytter til nogle af børnenes fortællinger. Tilmelding senest onsdag d. 19/1 til Hanne: hhes@vardebib.dk Det er vigtigt, at dit barn er indstillet på at følge hele forløbet! Projektet er støttet af Statens Kunstfond.