11 minute read
Tina Søgaard
SKABERTRANGEN HAR ALTID VÆRET DER
Tina Søgaard, skaberen af hudplejemærket Ecooking og stifter af House of Cosmetics i Kolding, startede sin første virksomhed som 11-årig
Advertisement
Tekst: Lene Glassow Tingleff Foto: Bank Photografi
Jagten på at skabe noget og troen på at det skal lykkes, har hun altid haft. At sige ”det kan man ikke”, er som at holde en rød klud op foran hende. Hårdt arbejde, viljen til at gå forrest og altid hurtig i handling. Alle disse egenskaber er gældende for 53-årige Tina Søgaard, en ægte iværksætter, der hele sit liv har knoklet, været flittig, fundet på nyt og gjort sig umage med sine ting. Også når det har været svært. Hun er kvinden bag hudplejebrandet Ecooking og driver i dag virksomheden House of Cosmetics i Kolding med 74 ansatte og eksport til mere end 25 lande. Alt sammen noget, hun selv har skabt og bygget op helt fra bunden. - Jeg kommer fra en hårdtarbejdende familie, og jeg har altid været vant til, at man tager bolden, hvis man kan. Jeg fik at vide, at jeg skulle gøre mit arbejde færdigt, før jeg kunne slappe af. Jeg er vokset op i et åbent hjem med et stort engagement og med en ydmyg indstilling til tingene. Alt det har gjort noget ved mig, siger Tina Søgaard, der på ingen måde er kommet sovende til sin succes. - Da jeg var 11 år, startede jeg min egen lille forretning. Jeg foldede karklude og pakkede dem i plastikposer og kasser for et bomuldsvæveri, og jeg stod for indsamling af aviser. Min morfar hjalp mig med at få oprettet et CVR-nummer. - Som teenager havde jeg travlt, og havde altid flere fritidsjobs. Jeg gjorde busser rene både eftermiddag og aften, jeg trænede håndboldpiger, jeg stod i garderoben på diskotek og næste morgen åbnede jeg bagerbutikken. Jeg har altid haft det bedst med at være aktiv, og sådan er det vist stadigvæk, siger hun med et stort smil, der fortæller alt om, at det er sådan hun ønsker sit liv.
Et forbillede
I dag er erhvervskvinden fra Kolding et forbillede for mange på grund af dét, hun har skabt og den vækst, hun har præsteret på bare syv år, siden hun etablerede House of Cosmetics i 2014 med ganske få ansatte. I dag er der over 70 ansatte fordelt i produktion, laboratorium, marketing, salg, indkøb, bogholderi, administration, webshop og lager. - Vi har vækstet meget hurtigt, og der har været enormt run på hele tiden. Produktet gør hele forskellen, men det er selvfølgelig totalt vigtigt, at vi er gearet til at matche den store efterspørgsel, der er. - Jeg er så heldig, at jeg har meget dygtige og engagerede medarbejdere, det er et stort privilegium, siger Tina Søgaard, der understreger at succesen som Ecooking har opnået, er kommet ved hjælp af teamwork og et kæmpe engagement fra medarbejderne.
- Gennem hele mit liv har jeg haft gode mennesker omkring mig, både min familie og de mennesker, jeg har mødt på min vej samt mine medarbejdere. Den støtte og opbakning har været afgørende for, hvor jeg er nået til i dag, understreger hun.
Respekt og tillid
Virksomhedens værdier er ”ærlighed, åbenhed og ordentlighed”, og der bliver gjort meget ud af, at medarbejderne tager værdierne til sig og efterlever dem. - Når vi alle husker på at tænke de tre værdier ind i vores dagligdag og vores måde at agere på, vil det forbedre vores indbyrdes samarbejde og medvirke til, at vi kan skabe et godt arbejdsmiljø, så vores virksomhed bliver et rart sted at være. Både for os selv og vores samarbejdspartnere. Tina Søgaard vender igen tilbage til sin familie, hvor både forældre og bedsteforældre havde en ydmyg indstilling til tingene, og hvor ordentlighed var i højsædet. - Her lærte jeg noget om at vise respekt for andre, og det har jeg taget med mig. De sagde til mig, at jeg skulle huske at være ordentlig over for andre, uanset hvordan det går mig. Man møder mennesker, når det går godt, og også når det ikke går godt. Gode gamle dyder, som stadig er vigtige at huske på. Man har brug for andre mennesker i både sorg og glæde, og i opture og nedture. - Jeg vil gerne være lige med mine ansatte, men samtidig er det også vigtigt, at man tager sin lederrolle seriøst. Man kan ikke please alle, og det er nødvendigt, at der er én, der går forrest, så alle kender retningen, siger Tina Søgaard, der vægter tillid og respekt meget højt.
Ordentlighed er det øverste af alt og et meget vigtigt ord for mig, siger Tina Søgaard.
Jeg har en særlig lugtesans, der gør at jeg kan skille duftene ad, fortæller Tina Søgaard.
Lang rejse mod succes
Selv om Tina Søgaard ”lagde hårdt ud” som selvstændig allerede som 11-årig, har hun gennem sin tilværelse også været i gode faste ansættelsesforhold på forskellige arbejdspladser. Efter 10. klasse kom hun i lære på et trykkeri på Djursland, og det førte til en fastansættelse efter endt uddannelse. Senere arbejdede hun i et reklamebureau i Horsens, og hun var også med til at starte et biludlejningsfirma op. Senere købte hun et reklamefirma i Sdr. Omme, som hun flyttede til Kolding. Efter tre et halvt år solgte hun firmaet. - Da jeg var sidst i 20’erne, var jeg udsat for et trafikuheld, som tog hårdt på mig. Jeg mistede hukommelsen, og jeg havde konstant en voldsom hovedpine og ondt i ryggen, fortæller Tina Søgaard, der fik skånejob og blev home-party-sælger. Samtidig havde hendes samlever også helbredsmæssige problemer. - Det var en svær periode, men jeg lærte at meditere og fandt frem til en metode, hvor jeg optrænede min hukommelse via billeder. - Det var på det tidspunkt, jeg blev opmærksom på, at jeg havde en særlig lugtesans og kunne skille dufte ad. Denne egenskab har medvirket til, at jeg er, hvor jeg er i dag, fortæller hun.
Savnede at have sit eget
I 2003 startede Tina Søgaard sin egen virksomhed, Cospro, hvor hun producerede private-label produkter inden for hudpleje, og hendes eks-mand kom med i firmaet, som flyttede til Sdr. Bjert. De producerede til mange af de store navne, og havde omkring 20 ansatte. - Virksomheden gik fint, men vores forhold gik ikke fint, og det førte til en skilsmisse. I 2011 blev virksomheden solgt til firmaet Allison i Esbjerg, der er producent og leverandør af skønhedspleje-produkter, fortæller Tina Søgaard, der fulgte med over til de nye ejere. - Det gik fint, jeg havde et godt job – men jeg måtte erkende, at jeg manglede noget. Jeg manglede tilværelsen som selvstændig. Det talte jeg med min arbejdsgiver om, og jeg fik opbakning. Jeg fik optimale betingelser med en fire-dages arbejdsuge, hvor jeg så kunne bruge den sidste dag til
Jeg er et kæmpe konkurrence-menneske, og når jeg har jeg sat mig noget for, bliver jeg ved at kæmpe for at nå i mål, siger Tina Søgaard.
Efter en svær periode og en personlig krise oplevede Tina Søgaard, at hendes hud kom tilbage til normalen, da hun fik udviklet de rette hudplejeprodukter til eget brug. De er i dag grundlaget for hendes virksomhed.
at udvikle min egen virksomhed. Det var helt fantastisk, og det var på den baggrund, at jeg i 2014 kunne etablere House of Cosmetics, fortæller hun.
Det startede i køkkenet
Da Tina Søgaard oprindeligt startede med at blande sin egen hudpleje, var hun ikke klar over, at det var begyndelsen til en hudplejeserie. Hun havde lige været igennem en skilsmisse, og det kunne ses på hendes hud, som fremstod både træt og trist. Med sin erfaring inden for hudpleje vidste hun, hvilke ingredienser der ville give hendes hud et nødvendigt boost. - Det var i den periode, jeg begyndte at eksperimentere i køkkenet derhjemme og lave mine egne hudplejeprodukter, ganske enkelt fordi jeg havde brug for dem. Jeg havde adgang til de gode råvarer, og jeg gik i laboratoriet og udvalgte de ingredienser, der skulle til og som kunne give min hud det boost, den havde så hårdt brug for. Så hun begyndte at blande cremer, serummer og olier i sit eget køkken. Det tog ikke lang tid, før familie og venner bemærkede, at hendes hud var blevet markant forbedret, og de ville også gerne prøve produkterne. - At hjælpe familie og venner med deres hudproblemer blev terapeutisk for mig, og selv om det ikke var intentionen at sælge produkterne, blev deres effekt snart kendt blandt kosmetologer og butikker, som gerne ville gøre hudplejen til en del af deres sortiment, fortæller Tina Søgaard. Det blev starten på serien Ecooking, som siden er blevet en kæmpe succes både i Danmark og internationalt. Produkterne kom på hylderne i 2015, og siden er det kun gået én vej. Der blev lagt ud med syv produkter, i dag er der langt over 80, og efterspørgslen er stor.
Fremtid med udvikling
Tina Søgaard har altid sat udvikling og nytænkning højt, og hendes virksomhed er ikke færdig med at udvikle sig og vokse. - Vi har femdoblet vores omsætning fra 2018 til 2020, og nu er USA og Asien det næste step. Vi er kommet dertil, hvor vi skal have nogen med, så vi kan sikre den fremtidige udvikling. - På den baggrund har jeg her i begyndelsen af 2021 solgt 70 procent af virksomheden til en engelsk kapitalfond, hvilket skaber mulighed for, at vi kan intensivere vores brand. Det vil få enorm betydning og skabe nye spændende vækstmuligheder for House of Cosmetics og Ecooking, lyder det fra Tina Søgaard, der ser store perspektiver i at få en stærk investor ind, så hendes livsprojekt kan stå endnu stærkere i markedet.
Fakta – Ecooking
Tina Søgaard har selv udviklet og skabt hudplejeserien Ecooking til både kvinder og mænd. Serien omsætter for mange millioner kroner i både ind- og udland. Ecooking kom på hylderne i danske butikker i 2015, og omsætningen er steget voldsomt, især i de seneste år. Produkterne er rige på aktive ingredienser, dermatologisk testede og stort set alle produkterne er veganske. De fleste produkter fås både med og uden duft, så de er tilgængelige for flest muligt, og produktionen sker med omtanke for miljøet. Da Tina Søgaard startede med at blande sine egne hudpleje-produkter, udviklede det sig til at blive starten på en hudplejeserie. Hun blandede cremer, serummer og olier hjemme i sit eget køkken, og resultatet blev godt. Hun havde været i branchen i en årrække, og hun vidste, hvad der skulle til. Projektet voksede og udviklede sig, og kosmetologer og butikker blev interesserede i at gøre hudplejen til en del af deres sortiment. Derfra gik det stærkt, og således kom Ecooking til. Et dansk hudplejebrand, der ført og fremmest har fokus på virkning og dernæst på så meget naturlighed og økologi som muligt. Omfatter over 80 forskellige hudplejeprodukter.
Fakta - Tina Søgaard House of Cosmetics
53 år. Født og opvokset på Djursland. Bor i Kolding. Har to døtre på 28 og 21 år. Uddannet typograf. Har været selvstændig med forskellige firmaer, siden hun var 30 år. Har været i kosmetikbranchen siden 2001. Stiftede i 2014 House of Cosmetics, der producerer produkter til personlig pleje for andre. Dufte, makeup og hudpleje. En dansk, private-label kosmetikvirksomhed, der leverer en bred vifte af skønhedsprodukter til ansigt, hår og krop for kendte nordiske mærker. Hjælper med udvikling af recepterne, valg af emballage, produktion og fyldning samt marketingmateriale. Virksomhederne har i dag 74 ansatte. Har hjemsted i Bjert ved Kolding. Tina Søgaard står bag det danske hudplejebrand, Ecooking. Serien omfatter effektive hudplejeprodukter. Med til virksomheden hører også ”Barberians” med hudplejeprodukter til mænd og senest serien ”Lille Kanin” med hudplejeprodukter til børn. Produkterne har siden 2017 fået tildelt omkring 40 priser og udnævnelser for sine produkter og den virksomhed, hun har skabt med så stor succes. Bl.a. Årets Iværksætter i Kolding og EY -Entrepreneur of The Year.
FULDENDT
SPORTSLIG ELEGANCE
I den nye BMW 4-serie Gran Coupé går du ikke på kompromis med hverken praktik, køredynamik eller design. Modellen er garant for ren køreglæde med sin begejstrende køredynamik, sit knivskarpe design og sin store rummelighed. Kig forbi os på Storstrømvej, oplev den helt nye Gran Coupépå tæt hold, fra midt november, og hør mere om både ekstraudstyr og vores fordelagtige servicekontrakter.
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!
BMW 4-SERIE GRAN COUPÉ PRIS FRA 598.851,-
BMW 4-serie Gran Coupé. 375-184 hk Forbrug 8,5-4,8 km/l CO2 166-194 g/km Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for afgiftsændringer og trykfejl. Esbjerg Storstrømsvej 4 6715 Esbjerg N T 70 30 05 20 W bag.dk
Tradition, eksklusivitet og godt håndværk
Den 110 år lange funklende rejse fortsætter. Med respekt for det ældgamle fags traditioner, men plads til fornyelse og nytænkning.
GULD- & SØLV SMEDIE
VESTERGADE 36 ∙ 5000 ODENSE C ∙ TLF. 66 12 08 91 ∙ GULDSMED-ANTONSEN.DK