4 minute read
RAGNAR Ure & Juveler
ROLEX - NYHEDER 2021
med RAGNAR Ure & Juveler
Advertisement
Rolex er noget helt særligt – og vi er stolte over og glade for, at vi sammen med RAGNAR Ure & Juveler kan komme helt tæt på disse fantastiske urværker og designmæssige vidundere. Det handler om drømme og milepæle. Vi vil på redaktionen gå så langt som at kalde en investering i et Rolex-ur, for en af livets milepæle.
Hos RAGNAR Ure og Juveler i Odense har disse drømme været en del af deres dagligdag siden 1956. Vi har de sidste 8 år haft et godt samarbejde med den eksklusive butik og fulgt den rivende udvikling indenfor ur-verdenen og særligt Rolex.
For at imødekomme den store efterspørgsel på Rolex, har RAGNAR Ure & Juveler efter en større ombygning af forretningen fået etableret en fantastisk Rolex-afdeling – alt udført i tråd med Rolex’ ønsker for at give kunderne den optimale oplevelse. En oplevelse værd.
Vanligt tro bringer vi hvert forår et indslag om nye spændende ure præsenteret fra Rolex. Indtil sidste år (2020) var det en tradition, at præsentationerne foregik på Baselworld messen. I 2020 og igen i år er præsentationerne grundet Covid-19 foregået online. I samarbejde med RAGNAR Ure & Juveler har vi gjort status på nyhederne fra Rolex.
NYE UDGAVER AF ROLEX EXPLORER
Meget overraskende har Rolex offentliggjort to nye Explorer-modeller.
Den første er den kendte version i rustfrit stål, nu bare i 36 millimeter.
Den anden model er også en ny udgave i 36 millimeter men i bicolor Rolesor-model (red. guld/stål-model). Der gik ingen rygter forud for lanceringen af disse to modeller, så Rolex har holdt kortene tæt ind til kroppen.
Det skyldes sikkert, at det er første gang, Rolex Explorer kommer i en bicolor-model.
I tillæg til reduktionen af urets størrelse har uret med den tekniske specifikation Oystersteel Explorer, ref. 124270, også fået en anden visuel ændring. Teksten på skiven, der indikerer urets navn, er nemlig flyttet op under 12-tallet.
Prisen på uret er reduceret, hvilket mange fans sikkert er glade for. Vi er sikre på, at modellen i stål bliver et hit, men det er indtil videre bicolor-modellen, der stjæler opmærksomheden.
Den nye Rolesor-model, ref. ref. 124273, kommer i en 36-millimeters udgave. Det ikoniske Rolex-ur er designet med bjergbestigning som tema, hvorfor uret blev udviklet efter Sir Edmund Hillary og Tenzing Norgay, som de første succesfuldt besteg Mount Everest i 1953.
Det gule Rolesor-kasse og den dertilhørende lænke er en kombination af Oystersteel og 18 karats gult guld. Skiven er også indfarvet for at sikre den røde tråd i uret. Urværket udgøres af caliber 3230 med en gangreserve på ca. 70 timer.
Lanceringen af disse to modeller er meget overraskende, eftersom Rolex stort set aldrig har lavet ændringer til Rolex Explorer. Det er i direkte modsætning til mange andre af Rolex sportsure såsom GMT-Master, Sea-Dweller, Submariner og Deep-Sea, som løbende er blevet ændret med mange forskellige farvekombinationer. Man kan sige, at Rolex Explorer havde ry for at være et ”værktøjsur”, men med introduktionen af den nye Rolesor-model appelleres der i stigende grad til det mere luksuriøse segment.
JUBILAR MED NYT MOTORRUM
Som supplement og en ekstra overraskelse til relanceringen af Explorer har Rolex også lanceret et nyt Rolex Explorer II, ref. 216570. Denne lancering kommer modsat de to andre modeller ikke uventet, idet uret har 50-års jubilæum. Urkasse og udseende er der ikke ændret så meget ved, men uret har til gengæld fået en række tekniske opgraderinger.
Uret er 42 mm, hvilket er typisk for Rolex porteføljen af ”værktøjsure”, som også tæller Sea-Dweller og Deepsea. Urværket er ændret sammenholdt med tidligere udgaver og udgøres nu af caliber 3285, som også bruges i GMT-Master II. Værket giver også her en reserve på ca. 70 timer. Urets gang er blevet mere effektivt, mere præcist og robust – og der går længere mellem optrækningerne.
Det nye Rolex Explorer II ref. 216570 er en passende hyldest til urets 50-årige historie. Der er nok nyt til at gøre os nysgerrige og nok gammelt til, at urets karakter bibeholdes.
UIMODSTÅELIG METEORITSKIVE TIL ROLEX DAYTONA
I foråret 2021 offentliggjorde Rolex også nye skiver til Rolex Daytonas tre guldudgaver. Helt specifikt er det nu muligt at få meteoritskiver på både Daytona guld ref. 116508, Everose ref. 116505 og hvidguld ref. 116519LN.
Disse meteoritskiver giver urene, der ellers ikke er ændret meget, et meget unik og iøjnefaldende udtryk og bygger videre på urenes specielle karakter. Alle urskiver har deres eget karakteristika – skal opleves!
MODERNE OG CHARMERENDE NYT UDTRYK TIL ROLEX DATEJUST
I samme ombæring er der lanceret nye skiver til Rolex Datejust 36 mm. Her er lanceret 3 nyheder til henholdsvis stål, guld/stål og Everose/stål. Urene er lanceret med fine tropiske palmer på skiverne, mens guld/stål også kan fås i en udgave, som matcher designet af kransen.