Kirkeblad Vinter 2018/19 by Vejstrup Valgmenighed

Vejstrup Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed inden for Folkekirkens rammer

Vinter 2018 /19

Gotland - fĂŚ, fĂĽr og fĂŚrge

Ind imellem kommer fasten! Først kom festen, så kom forberedelsen, og til sidst indfandt ventetiden sig, hvis man ser historisk på det. Man fejrede vor Herres fødsel og opstandelse, og man fandt tidligt ud af, at festerne ligesom alle andre gode fester skulle forberedes ordentligt. Og så fik julen sin advent, og påsken fik sin faste. Nu venter vi bare uden rigtig at vide, hvad det er, vi venter på… Var der nogen, der hviskede navnet Godot? Hvad venter vi på? Set med historiske briller er festerne i sig selv et stykke kulturimperialisme uden sidestykke. Den kristne kirke lagde sine fester oven på fester, som var der i forvejen. Festen for den uovervindelige sol og vintersolhvervet blev til festen for det sande lys, der er kommet til verden, og påsken omtydede på en dramatisk måde den betydning, som påskelammet havde for menneskeslægtens befrielse. Jesus fortolkede solhvervet, og som Guds lam bar han verdens synder.

- Her så man så en konge. Og der skulle mere end en livlig fantasi til at forestille sig, at dén konge skulle have et spisetrug som vugge og et kors som tronstol.

Nu er forskellen mellem hverdag og fest udvisket. ”Vi fester for meget, faster for lidt og venter os endnu mindre”, som en af mine bekendte sagde det for ikke mange år siden. Senest har en åndløs modernitet tømt tiden for andet indhold end venten.

Den indholdsfyldte ventetid Men den drevne kirkegænger kan høre forskel. I mange kirker bortfalder eller erstattes gudstjenestens indledende led i adventstiden og til faste, så gudstjenesterne får karakter af forberedelse. I de kirker beder man i indledningen af gudstjenesten Vor Herre om at ”forbarme sig over os” - ”Kyrie eleison”. For nu skal vi bevæge os ud over forstandens grænse. Og lige nøjagtigt dér er vi på Herrens mark. Så der er virkelig al mulig god grund til at bede om barmhjertighed, når opgaven består i at forberede sig på det, der ikke kan ske. Jomfruer føder ikke, og døde forlader ikke graven. Den, der vil forberede sig ordentlig til jul og påske, skal altså forberede sig på noget, der er umuligt, men som alligevel sker. Vi får fire adventssøndage og syv fastesøn dage til lige netop dét formål. Og det er så ikke en dag for meget, hvis vi vel at mærke skal forberedes ordentligt.

Som ventetid er det selvfølgelig langt i overkanten. Det er derfor, vi juler, allerede inden advent overhovedet har indvarslet den højtid, der står for døren. Vi kan ikke vente. For vi ved ikke, hvad vi skal bruge ventetid til, hvis vi har glemt, at den skal bruges til forberedelse.

Det skete, siger evangelisten, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten. Men man ser som bekendt det, man gerne vil se. Her så man så en konge. Og der skulle mere end en livlig fantasi til at forestille sig, at dén konge skulle have et spisetrug som vugge og et kors som tronstol. Derfor blev man skuffet. Så forventningens glæde skulle vise sig at være den største. Og skuffelsen skulle så vise sig at være tilsvarende skæbnesvanger. Aldrig så snart var han født, denne konge, før han blev stræbt efter livet. Og hvad der ikke lykkedes i første omgang, ja dét skulle senere blive fuldbyrdet. Der er ikke langt fra jul til påske.

Karl Schmidt-Rottluff

Forventningens skuffelse Både julens og fastens bibelske læsninger forbereder os ved at holde forventning op imod opfyldelse. Ventetiden bliver en meditation over forventningens skuffelse. Indtoget i Jerusalem læses både til advent og i fasten. Lad den fortælling gælde som et godt eksempel. Jesus indtager det religiøse centrum ridende på et æsel, og han bliver modtaget kongeligt på trods af sin jævne, æselbårne entré.

Bedre end ventet Alt godt kommer til den, der kan vente. Sådan siger vi. Det kunne være, at vi i de ventetider, der står for døren, skulle lade tiden genvinde sin karakter af forberedelse. Sådan kunne vi lære, at opfyldelsen langt overgår selv den vildeste forventning. Så når vi ønsker hinanden glædelig højtid, er det ikke, fordi vores forventninger er blevet indfriet – det er fordi forventningerne er blevet overgået. Anders C.

Komponisten Oluf Ring og hans betydning for den folkelige sang Året 1922 blev et skelsættende år i nyere dansk kulturhistorie. To væsentlige begivenheder blev toneangivende for folkesangen i Danmark dette år. Den første fandt sted i februar og bestod i, at der udkom en ny og bemærkelsesværdig udgave af Højskolesangbogens Melodibog, nu forøget med 247 helt nye melodier, og hele samlingen harmoniseret af hensyn til klaverets udbredelse rundt om i hjemmene. En væsentlig nyskabelse og inspirationskilde for eftertidens folkelige og nationale fællessang. Den anden kulturhistoriske begivenhed fandt sted den 29. oktober og bestod i, at man nu i sin nyerhvervede radio kunne høre stemmer fra en sender i København, og kort tid derefter kunne man modtage daglige udsendelser ad samme vej. Fire komponister havde stået bag den førstnævnte nyskabelse, Thomas Laub, Carl Nielsen, Thorvald Aagaard og Oluf Ring. De tilstræbte en mere folkelig sangstil end det romanceideal, der havde præget højskolesangen siden slutningen af det 19. århundrede. Desuden lagde de vægt på, at der var overensstemmelse mellem tekst og melodi. I folkesangen skulle ord og toner udgøre et hele. Som den yngste i dette firkløver var Oluf Ring den eneste, der nåede at få et personligt forhold til begge de to nyskabelser, melodisamlingen og radioen som kulturspreder.

Oluf Ring var vokset op i Jelling, hvor faderen var seminarielærer i dansk og historie. Moderens slægt havde i generationer boet i Jelling, mens faderens familie stammede fra Rårup mellem Horsens og Vejle og havde i sin tid tilhørt lægmandsbevægelsen ”de stærke jyder”. Selv havde faderen som ung været elev hos Ernst Trier på Vallekilde Højskole. Og hjemmet var præget af en grundtvigsk livsanskuelse. Med en læreruddannelse fra Jelling Seminarium virkede Ring i nogle år som lærer i København, samtidig med at han videreuddannede sig på musikkens område. Og i 1911 blev han ansat ved Ribe Seminarium, hvorfra han udsendte nogle nye melodier til kendte sange, bl.a. Jakob Knudsens ”Se nu stiger solen”, og Blichers ”Kær est du fødeland, sødt er dit navn.” Sin største tid fik Ring, efter at han i 1930 var blevet ansat ved Skårup Seminarium. I disse fynske omgivelser oplevede han et levende og inspirerende musikliv. Den enstemmige folkesang blev hans hjertebarn, og fra radioen blev han i 1934 opfordret til at udsende danske sange fra Skårup Seminarium en gang om måneden. Den bærende idé bag disse udsendelser var at åbne folks øjne for fællessangen som det bedste middel for en folkeopdragelse og en erkendelse af folkets identitet. Det var forsamlingshuset, højskolen og folkeskolen, der nu flyttede ind i radiostudiet.

De enkelte sange blev ledsaget af en kort kommentar, og Ring havde en særlig evne til at åbne lytternes ører for det, der ligger gemt bag tekst og melodi. Således bragte han højskolesangbogen ind i tusinder af danske hjem. Under navnet ”Syng med os” kom disse udsendelser til at fylde danskernes stuer, lige indtil den tyske besættelsesmagt i 1943 satte en stopper for dem. Radioudsendelserne havde imidlertid gjort Ring kendt i offentligheden. Og nu fortsatte han som foredragsholder ude omkring i landet. Fra skoler og fra de forskelligste foreninger kom der bud efter ham. Og til forskel fra de ofte lidt stive radioudsendelser strøg han nu al højtidelighed af sig. Han fortalte, spillede og dirigerede, så selv de trægeste måtte synge med. I de år blev Ring betragtet som førstemanden blandt dem, der ville fremme den danske sang. Når denne kendte musiker og komponist senere blev spurgt, hvorfor han svigtede ”den store musik” til fordel for den folkelige sang, kunne han svare: ”Fordi jeg anså det andet for vigtigere.” Og han tilføjede: ”Der er jo mange komponister, der skriver store symfonier. Derimod er der ikke så mange, som forstår at stille sig til tjeneste for ordet, som er det vigtigste for den, der har med folkesang at gøre. Tonernes opgave er at bære ordene frem. Melodien er måden, man siger ordene på.”

Om Oluf Ring som korleder fortæller et medlem af radiokoret ”Syng med os”, Carl Gaarde, bl.a. følgende (”Danskeren” 1946): ”…At være med i Oluf Rings kor betød for os lykkelige arbejdstimer, hvor vi stadig følte fornyelse, og følte, at vi blev opdraget efter linjer, der var bestemt af dirigentens ualmindelige indsigt og sikre smag… Det gælder bl.a. hans fine korudsættelser, som nu kendes og værdsættes ud over landet i arbejderkor og folkekor. Mange af dem har vi oplevet at synge, når de kom lige fra hans arbejdsbord, skrevet med hans kendte hurtige nodeskrift på et løst nodeblad. Så kunne han sige: ”Skal vi lige prøve denne her, som far lige har lavet? Den er næsten varm endnu…” Med et elskeligt lune, som var en medfødt egenskab hos Oluf Ring, uddelte han altid ros og dadel med en spøg og et smil. Var klangen dårlig, kunne han lade os fortsætte verset ud, og så kom det: ”Skal vi så for sjovs skyld prøve, hvordan det lyder, når vi synger den kønt!” Det plejede at have en udmærket virkning. Fortsættes i næste kirkeblad Selma Mouritsen

Die rücke KUNSTRUNDEN

”Kunstner bliver man af fortvivlelse” (E. L. Kirchner, leder af ”Die Brücke”)

En af de mest spændende kunstnergrupper siden begyndelsen af forrige århundrede er ”Die Brücke”, som er en sammenslutning af tyske ekspressionister, dannet i Dresden i 1905. De stiftende medlemmer var Fritz Bleyl, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff og Ernst Ludwig Kirchner, som var gruppens leder. Jeg vil især fortælle om de to sidstnævnte kunstnere torsdag den 17. januar 2019. Som optakt til påskeugen vil jeg fortælle om kunstneriske fremstillinger af Kristus op gennem kunsthistorien.

Malere som Rembrandt, Goya og Nolde vil blive inddraget, ligesom der i løbet af aftenen vil blive hentet inspiration fra poesiens og filosofiens verden. Desuden vil der blive vist eksempler på nutidige bud på kunst, der berører religiøse og eksistentielle emner. Denne ”påskeudgave” af Kunstrunden foregår torsdag den 11. april kl. 19.30 i Kirkehuset. Foredragene i Kunstrunden er åbne for alle.

Der vil være mulighed for køb af kaffe, te og vin. Pris for hele aftenen: 30,- kr. Foredraget begynder kl. 19.30.

Kyndelmisse slår sin knude… I lighed med tidligere år fejrer vi Kyndelmisse på Kyndelmisseaftenen lørdag den 2. februar kl. 19.00. Vi mødes i kirken og lader os indlemme i et lystog, der tager sin begyndelse i våbenhuset, hvorfra vi bærer lys op til alteret. Aftenen vil være præget af stemningsfuld musik og fortællinger om lyset, der trænger mørket til side med nyt håb. AC

Illustreret Storm P.-foredrag del 3 ved Steen P. Toft den 28. februar kl. 19.30 Selvom dette er 3. del af Storm P. -foredraget, behøver man ikke at have deltaget i de to første for at få det fulde udbytte.

Den blå time Torsdag den 14. marts kl. 19.00 drager kirkens tre musikalsk-poetiske vandringsmænd på opdagelsesrejse ned i det nordiske. Vi vil i løbet af en ”blå time” udforske de nordiske landes musik og poesi og inddrage tilhørerne i en forundringsrejse over fjeld og sø. AC

Siden sidst: Døbte: Theo Lykke Haupt Pedersen Hektor Bukhave Lund Herman Ellebæk Acker

Robert Storm P.

Afdøde: Dorrit Folkmann

Del 1 og 2 lagde vægten på tiden før 1920 og inddrog i høj grad hans socialsatiriske tegninger og ekspressive malerier. Del 3 vil samle sig om hans mere lune sider - men tag ikke fejl; bag hans humoristiske og skøre påfund gemmer der sig ofte dybere og alvorligere lag. I foredraget bliver der lejlighed til at se nærmere på hans vagabonder, opfindelser, tegneserier, fluer, kulørte sider m.m. Der vil også indgå nogle mindre temaer som fx. Storm P. og besættelsen, Storm P.s inspirationskilder, Storm P. i dag og Storm P. i børnehøjde. Der tages udgangspunkt i både tegninger og malerier. Steen Pilgaard Toft

Kulturcaféen Programmet for kulturcaféen december 2018/foråret 2019 ser således ud: 3. december Denne dag skal vi på en musikalsk rejse omhandlende: Otto Brandenburg, John Mogensen, Cornelis Wresvijk, Evert Taube, Benny Andersen og Elo Treg. Gert Ole Andersen, hvis kunsternavn er Elo Treg, står for eftermiddagen. 14. januar En eftermiddag om Martin Luthers livsforløb. Asta Fjord og Anders Carlsson fortæller 28. januar Gotland i ord og billeder. Herdis Iversen fortæller om eftersommerens tur. 11. februar Marianne Kjær, Svendborg beretter om sit liv som kulturjournalist.

25. februar Inger Bergeon fra Odense Valgmenighed kommer og fortæller om, hvordan hun har oplevet at komme som præst og rigsdansker til et grænselandssogn, hvor dansk og tysk brydes og forenes. Inger Bergeon er en virkelig god fortæller, så vi har en spændende eftermiddag i vente. 11. marts André Isager underholder med viser og sange, og vi skal synge sammen – sandsynligvis såvel kendte melodier til sangene og nogle af Andrés egne melodier. Vi mødes kl 14.30 i Kirkehuset. Prisen er 50 kr. pr. gang incl. kaffe/te og kage. Tilmelding til Asta Fjord, tlf. 62 25 19 92, mail: Astafjord@mail.dk

Kridtcirklen ‑Programmet forårs-sæsonen 2019 Tirsdag 22. januar Tirsdag 19. februar Tirsdag 26. marts

Bent Hallers Octavia Paz’s Hua Yu’s

”Abelone På Bangsbo” ”Digt Om Venskab” ”Den Syvende Dag”

Vi mødes hos Asta Fjord, Gudme Søpark 27, Gudme kl. 19.30. Prisen er 25 kr. pr. sæson incl. kaffe/te og kage. Tilmelding til Asta Fjord, tlf. 62 25 19 92, mail: Astafjord@mail.dk

Tro & Livssyn Samtaleforum om liv og død og alt det indimellem… ...sættes i søen onsdag den 23. januar.

Sangen har vinger – langt den os bringer…. Sådan sang Poul Bundgaard engang i Farinelli – og sandt er det, at sangen gør os glade. Vi synger meget og gerne i menigheden – og glæden ved at synge er stor. Vi har nu haft to vellykkede arrangementer med ”3 generationer vælger sange” og en tredje er på vej, idet vi d. 12. februar får besøg af Lone Arntzen sammen med datter og barnebarn. Den 29. januar er der en aften med ”Gæt en sang” – og syng den så. Det kan være svært at gætte en titel på en sang, når man kun hører et lille brudstykke af melodien, men kom og prøv! Månedssange fortsætter selvfølgelig den første onsdag fra 17.00 til 18.00 i hver måned, dog bliver årets første flyttet til d. 9. januar. Til månedssange er det fra gang til gang forskellige personer, der vælger sange og hvis man kunne have lyst til at være en af dem, kan man henvende sig til André på tlf. 20786187. Husk alle er velkomne – så kom og syng med! Andrè Isager

Vores nye samtaleforum om tro og livssyn henvender sig til alle, der har lyst til at tale med andre om, hvad der lige nu er på tapetet af debatter om tro og livssyn i samfund og kirke. Formen er åben og fri. Det betyder, at vi aftaler emnet fra gang til gang – og så betyder det også, at der skal være rum for mangfoldige og forskellige holdninger. Jeg vil være tovholder og guide os igennem aftenerne. Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage, og man er velkommen til bare at deltage i de aftener, hvor man interesserer sig for særligt emnet. Vi mødes i Kirkehuset den sidste onsdag i måneden fra januar til april kl. 19.00 til 21.15. Nogen gange læser vi en avisartikel, andre gange skønlitteratur. Nogle gange har vi besøg af en ”gæste-ekspert”, andre gange går vi i biografen. Alt afhængigt af, hvilket aktuelt tema, vi har oppe at vende på aftenen. Temaerne for de enkelte aftener kan læses på vores hjemmeside eller på Våbenhusets opslagstavle et par uger inden ”kick off”. Der er kaffe med kage og et glas vin. Det koster 30 kr. at deltage.

Anders Carlsson

Tag til Gotland! – HISTORIE, KULTUR, NATUR

Søndag den 9. september drog 32 forventningsfulde mennesker mod Gotland på den tur, som var arrangeret af Vejstrup Valgmenighed/Lene Isager, og vi fik som overskriften siger hele pakken: historie, kultur, natur. Gotland er på størrelse med Fyn, men mere langstrakt 174 km lang og 50 km bred på det bredeste sted. Når vi kørte, oplevede vi et meget foranderligt landskab. Midt på øen var rigtig god landbrugsjord, og vi så et par store landbrug og mange mindre med flokke af malkekvæg, meget fedekvæg og mange får. Jo længere vi kom både nord og syd på, så vi meget skov – overvejende fyrreskov, og sydpå var landskabet præget af kilometervis af stengærder med mange flade sten i modsætning til de danske, som er opbygget af runde sten. Helt sydpå og nordpå dukker grundfjeldet op. Det består af kalksten, og den hårde klippe har overlevet tidens tand og står tilbage som ”rauker”- et imponerende syn. Øen har gennem tiden været præget af kirkelige retninger fra syd, øst og vest, så de kirker, vi besøgte, havde meget forskelligt præg.

Sydpå besøgte vi Grötlingbo kirke: en af de ældste kirker, som var præget af et triumfbuekrucifiks i korhvælvingen. Kirken havde også Gotlands ældste prædikestol, som var placeret i højre side af kirken (dansk skik), og som var flyttet hertil fra Visby domkirke samt en gammel og solid døbefond i granit, ligesom der var mange kalkmalerier. Asger Jorn har gravsted på kirkegården, da han havde tilknytning til Gotland pga. sin interesse for kristne symboler. Vi så mange af disse symboler på den udvendige kirkemur, og vi fandt gravstedet, som var præget af et af Jorns egne Kunstværker. Nordpå besøgte vi kirken på Fårø. Det var en kirke med hvide vægge – meget ren i stilen, prædikestolen i venstre side af kirken, som er svensk skik og en mindetavle om de 15 mænd, som drev til havs på en isflage under sælfiskeri. De drev helt til stokholms-skærgården og blev reddet. Som en tak til Gud blev tavlen opsat.

Historien om Gotland og især Visby går tilbage til 1200-tallet, hvor øen var centrum for østersøhandelen med kontakt til såvel Rusland, Arabien, og Europa. Visby var en af hansestæderne, og besøgene fra mange fremmede har sat sit præg på byen og øen. Der blev bygget 100 kirker – en i hvert sogn. I Visby står 13 af kirkerne i dag som ruiner, men de mange kirker og det øvrige byggeri har i datiden været et imponerende syn, for de handelsrejsende og andre, som kom sejlende til Visby.

Fårø var tidligere et militært område og der er/har været en folkehøjskole. Der er 502 fastboende og 1 forretning. De første mennesker kom til øen for 4000 år siden, og der har været fastboende i 3500 år. Der er meget forskellig natur på øen bl.a. Suder Sandviken med ”vesterhavssand”, byggeri af flere ferieboliger og ”turistparadis”. Vores guide var meget bekymret for den udvikling, der finder sted i området og sandsynligvis vil ødelægge den oprindelige natur på øen, og udviklingen vil eksplodere, hvis det lykkes at få erstattet færgerne med en bro, som nogle ønsker. Så vil Fårø blive overrendt af endnu flere turister.

Handelen gjorde, at Visby blev en rig by, og det gav skærmydsler med landbefolkningen, og dette medførte, at byen byggede en mur omkring hele byen for at holde bønderne ud. Den 3,5 km lange bymur præger stadig byen som et slags vartegn. Fra 1361, De første mennesker hvor Valdemar Atterdag gik i land på Gotkom til øen for 4000 land, kom øen til at høre under Danmark, og dette herredømme varede i 300 år. Det danår siden, og der har ske præg ses stadig i en del af kirkerne, idet været fastboende i kongens monogram ses på altertavlen i flere 3500 år. af kirkerne. At byen har været handelsby ses på mange af husene, hvor de stadig har præg af gammelt pakhus. Domkirken, som er bygget i 1200-tallet, er velbevaret og er en meget smuk og harmonisk kirke med nogle smukke glasmosaikker. Kirken er gennemrestaureret både ude og inde i de sidste år. Det var ganske specielt at besøge Fårø, som er en lille ø ved den nordlige ende af Gotland. Vi kom dertil med en lille færge og mødte her den lokale guide Kerstin Blomberg, som er født på Fårø. Færgen kan tage 50 biler, og om sommeren, hvor der i juli kommer 300 000 turister til øen, sejler der 3 færger uafbrudt.

Den svenske statsminister Oluf Palme tilbragte sine somre på Fårø, og der er rejst et mindesmærke sat af Gotlands socialdemokrater. Filmmanden Ingmar Bergmann kom til Fårø i 1960 for at filme - da det var for dyrt at tage til Orkneyøerne. Han fandt her, hvad han søgte af lokationer og forelskede sig i øen, bosatte sig og indspillede flere film der. På Bergmanncentret er udstillet billeder fra filmoptagelser, filmplakater og kostumer fra Dramaten i Stokholm, hvor Bergmann instruerede skuespil samt en mængde litteratur. Bergmann er begravet på Fårø, og vi så det smukke, enkle gravsted ved Fårø kirke. På nordkysten så vi fantastiske eksempler på raukerne. Det var lidt svært at komme helt ned til stranden for nogle af deltagerne, da det var et gevaldigt stormvejr, men det imponerende syn var også fint at betragte på afstand. Glimt af turen til Gotland. Meget mere kunne fortælles. Dette blev uddraget. Begejstret deltager Herdis Iversen

Federico Garcia Lorca DET POETISKE HJØRNE

I Andalusien har man et begreb, der hedder »Duende«. Det er en sjælden mørk kunstnerisk inspiration, der stiger op fra selve jorden, som man står på. Op igennem fødderne videre op i kroppen bemægtiger den sig hele kunstneren, der nu udtrykker sig med en så voldsom kraft, at der ikke er nogen, der bliver ladt uberørt. Det er de døde, der stiger op og taler igennem os. Federico Garcia Lorca, den store andalusiske digter, har skrevet udførligt om ”duenden”. Han siger bl.a.: »Hvert menneske og hver kunstner – klatrer trin for trin op ad trappen i sin fuldkommenheds tårn ved at kæmpe med sin duende – ikke med sin engel, som man har hævdet, eller sin muse«. Og så slutter han: »Hvor er duenden? Gennem den tomme bue kommer der en vind, en mental vind, som blæser ubarmhjertigt over de dødes hoveder på jagt efter nye landskaber og ukendte betoninger; en vind med en lugt af barnespyt, knust græs og et gobleslør, der forkynder alle nyskabte tings bestandige dåb.« I det poetiske hjørne vil jeg forsøge at komme bag om det næsten mytiske billede, eftertiden har tegnet af den store digter Lorca – som sammen med Cervantes er den mest studerede og beskrevne spanske forfatter gennem tiderne.

Lorca er blevet kaldt ”poesiens naturbarn”, og vi vil i løbet af aftenen, torsdag den 7. marts kl. 19.30, gå på opdagelse i hans enestående univers af ordbilleder og ordmusik. Jeg inviterer i øvrigt til endnu en aften i selskab med Virginia Woolfs forfatterskab. Den første aften om hendes liv og poesi affødte et ønske om at læse et par af hendes bøger, som så vil blive omdrejningspunkt for den næste aften, som vi planlagde til at være torsdag den 6. december kl. 19.30. For at få det fulde udbytte vil det være godt, om man til aftenen har læst to af hendes vigtigste bøger, ”Bølgerne” og ”Til fyret”, da vi vil gennemgå de to bøger og tale om hendes forfatterskab ud fra vores læsninger. Anders Carlsson

Formand: Lone Arntzen, Albjergvej 47, 5883 Oure. tlf. 40255382 formand@vejstrupvalgmenighed.dk

Kirkeværge og Menighedsrådsmedlem: Lene Isager, Landevejen 82, 5882 Vejstrup, tlf. 4040 2646, kirkevaerge @vejstrupvalgmenighed.dk

Menighedsrådsmedlem: Jørgen Lund Hansen, tlf. 23627955 Albjergvej 21, 5883 Oure jorgenlundhansen@hotmail.com

Næstformand: Elsemarie Hoffmann, Vængevej 21, 5771 Stenstrup, tlf. 62261843 hoffmann@postkasse.org

Menighedsrådsmedlem: Vibeke Søndergaard, Kilenvej 19, 5883 Oure, tlf. 62282318 / 21645586 vich.soendergaard@gmail.com

Menighedsrådsmedlem: Anne Tingager, Sognevej 19, 5884 Gudme, tlf. 20166570 anne@tingager.org

Menighedsrådsmedlem: Yao Bei, Vejstrupvej 1, 5882 Vejstrup, tlf. 62281616 / 21808358 yao.bei.dk@gmail.com Regnskabsfører: Lone Poulsen, Edelsmindevej 11, 5700 Svendborg, tlf. 22169861 – efter kl. 16.00! lone@rosagerregnskab.dk

Visionsmødet

Den 10. oktober var en stor dag! Tak til alle jer, som mødte op til fremlæggelse af Visionsgruppens arbejde gennem næsten 2 år. Et arbejde, som tog sin begyndelse i erkendelse af, at vores kirkehus er utidssvarende og slidt, at kirken trænger til renovering og at kirkegården skal lægges om i det tempo, det er muligt, og at vi lever i et samfund i forandring, en forandring som selvfølgelig også har stor indflydelse på, hvordan vi lever vores kirkeliv. Menighedsrådet havde for 2 år siden inviteret alle medlemmer til et møde, hvor opgaven var at komme med ønsker og idéer til en langsigtet plan for vores kirkes fremtid. En plan, som skulle give de bedst tænkelige fysiske rammer for alle, og for det liv vores tro udfolder sig i. Det var et godt og visionært møde, hvor der kom ønsker og idéer til alt muligt, lige fra ombygning af kirkehuset, ny opvaskemaskine, diskussionsgrupper af forskellig slags, til ny indretning af kirken. En gruppe, Visionsgruppen, bestående af Lene Isager, Anders C., Anne Tingager og Lone Arntzen, blev bedt om at arbejde videre med alle ønsker og idéer. Det gjorde vi, idet vi bad arkitekt Steffen Søby og ingeniør Niels Hammerich blive en del af Visionsgruppen og om at tegne, regne og undersøge hos de rette myndigheder. På generalforsamlingen i 2017, fortalte gruppen om, hvordan visionerne kunne omsættes i praksis. Det blev godt modtaget, og vi fik tilsagn fra forsamlingen om at måtte arbejde videre med planerne.

På generalforsamlingen i år, 2018, kunne de første foreløbige skitser vises, og vores fundraiser Anne Mette de Visser præsenteres. Planerne blev godt modtaget, vi fik endnu engang tilsagn om at måtte arbejde videre, og resultatet af et fantastisk godt samarbejde kunne fremlægges d. 10. oktober. Det har på alle måder været en spændende, omfattende og meget positiv proces at nå til præsentationen af de fremtidsplaner, vi ser et godt og rigt menighedsliv udfolde sig i. Tak til alle, som undervejs i de 2 år, på mødet og efterfølgende er kommet med kommentarer og flere gode idéer til planerne. Det er vigtigt, at vi alle er medlevende og opmærksomme omkring vores kirke. Nu samler vi op på de kommentarer og samtaler, vi har haft, og efterfølgende afvikler vi endnu et præsentationsmøde, hvor vi håber, at endnu flere vil deltage. Vi har også fået meldinger om behovet for i god tid at kende dato for nyt møde og kan allerede nu fortælle, at mødet holdes i forlængelse af gudstjenesten søndag d. 13. januar 2019. Mødet begynder kl. 11.30. Som de fleste ved, er alle velkomne til kirkekaffe i kirkehuset efter hver kl. 10.00 gudstjeneste, hvor der, som altid, vil være lejlighed til at drøfte stort og småt, også visionerne for kirkens fremtid. Der er som regel altid mindst én fra Visionsgruppen til stede. På Visionsgruppens vegne, Lone Arntzen.

Suppleanter: Esben Jensen, esben1204@gmail.com Mette Quist mequ@aabyskovmail.dk Kirsten Abildskov kirstenabildskov@msn.com

Valgmenighedspræst: Anders Carlsson Landevejen 65, 5882 Vejstrup Tlf. 62281081 / 40475919 praest@vejstrupvalgmenighed.dk Organist: Ulrich Klostergaard, Tlf.41440145 mail@ulrichklostergaard.dk

Kirkesanger og musiker: Michael Graubæk Stjernevænget 10, 5883 Oure Mobil 30 56 08 16 graubaek@gmail.com Sangarrangør: André Isager, Landevejen 82, 5882 Vejstrup. Tlf. 20786187 andreas.isager@hotmail.com

Har du lyst til at hjælpe en gang imellem?

Graver/kirketjener: Jakob Øxenhave Landevejen 20, 5882 Vejstrup, tlf. 29459363 graver@vejstrupvalgmenighed.dk Henvisning i øvrigt til præsten

Et varmt velkommen til vores nye spillemand Michael Graubæk

Der foregår meget i og omkring vores kirke, og det er dejligt! Når der er ”mange bolde i luften”, er der også brug for mange hænder til at holde dem flyvende, derfor har vi ind imellem brug for ekstra hænder til mange forskellige opgaver. Det kan være som kage/brød bager - som praktisk hjælp i forbindelse med et arrangement – en enkelt rengøringsopgave – skiltemaler – og meget andet. Kunne du tænke dig at være én af de unge, gamle og dem derimellem, som vi må ringe til, når der er behov for et par ekstra hænder? Så må du gerne ringe eller maile til Lone Arntzen på 40255382 eller formand@vejstrupvalgmenighed.dk. På forhånd tak, Lone A

Adventsmøde med historien om spillemanden Michael Graubæk Den 2. december, som også er 1. søndag i advent, holder vi adventsmøde efter gudstjenesten, som begynder kl. 14.00. Siden gudstjenesten d. 7. oktober har vi haft fornøjelsen af at høre violin og orgel flette musikalske fingre. Violinens sprøde toner fremtrylles af vores meget alsidige spillemand og nye kirkemusiker Michael Graubæk, som vil præsentere sig selv og sin musik på adventsmødet. Velkommen til adventsmøde med musik og sang.

Gudstjenester og arrangementer December

Februar

Gudstjeneste søndag den 2. december kl. 14.00 1. søndag i advent med Adventsmøde (Michael Graubæk) Kulturcafé mandag den 3. december kl. 14.30 Gert Ole Andersen Decembersang onsdag den 5. december kl. 17.00 Det poetiske hjørne torsdag den 6. december kl. 19.30 Virginia Woolf Gudstjeneste søndag den 9. december kl. 17.30 Lucia Fællessang torsdag den 13. december kl. 19.30 OPSANG Gudstjeneste søndag den 16. december kl. 10.00 3. søndag i advent Efterskolejul onsdag den 19. december kl. 19.00 Friskolejul fredag den 21. december kl. 9.00 Julesange søndag den 23. december kl. 14.00 Gudstjeneste mandag den 24. december kl. 15.00 Juleaften Gudstjeneste tirsdag den 25. december kl. 11.00 1. juledag Gudstjeneste onsdag den 26. december kl. 11.00 2. juledag Gudstjeneste søndag den 31. december kl. 16.00 Nytårsaften

Kyndelmisse Februarsang Gudstjeneste Kulturcafé Sangaften Gudstjeneste Kridtcirklen Samtaleforum Gudstjeneste Kulturcafé Kunstrunden

2019 kl. 10.00 kl. 17.00 kl. 19.00 kl. 10.00 kl. 14.30 kl. 19.30 Ingen kl. 10.00 kl. 19.30 kl. 19.00 kl. 19.30

kl. 14.30 kl. 19.30 kl. 19.30 kl. 19.30 kl. 19.00 kl. 10.00 kl. 14.30 kl. 19.30

Marts Gudstjeneste søndag den 3. marts kl. 10.00 Fastelavnssøndag Martssang onsdag den 6. marts kl. 17.00 Det poetiske hjørne torsdag den 7. marts kl. 19.30 Federico Garcia Lorca Gudstjeneste søndag den 10. marts kl. 10.00 1. søndag i fasten Kulturcafé mandag den 11. marts kl. 14.30 André Isager Den blå time torsdag den 14. marts kl. 19.30 Berlintur lørdag den 16. marts til fredag den 22. marts Gudstjeneste søndag den 24. marts kl. 10.00 4. søndag i fasten Kridtcirklen tirsdag den 26. marts kl. 19.30 Hua Yu ”Den syvende dag” Samtaleforum onsdag den 27. marts kl. 19.00 Tro & Livssyn Deadline: Der er deadline for indlæg til det næste kirkeblad mandag den 4. februar Evt. indlæg bedes stilet til: praest@vejstrupvalgmenighed.dk – eller sendes til præstens adresse.

kl. 14.30

Redaktion: Lone Arntzen, Anders Carlsson (ansv.h.) Kirkens gavekonto: 0815-3531266578 • Mobilpay: 74225

kl. 19.30

www.vejstrupvalgmenighed.dk

Vi vil gerne i kontakt med dig. Husk derfor at meddele os når du ændrer: adresse, telefonnummer eller mailadresse.

MARK & STORM GRAFISK

Gudstjeneste søndag den 6. januar Helligtrekongers søndag Januarsang onsdag den 9. januar Fællessangaften torsdag den 10. januar Gudstjeneste søndag den 13. januar 1. søndag efter Helligtrekonger Kulturcafé mandag den 14. januar Asta Fjord fortæller Kunstrunden torsdag den 17. januar Malergruppen ”Die Brücke” Gudstjeneste søndag den 20. januar Kerteminde Valgmenighed inviterer til jubilæumsgudstjeneste Kridtcirklen tirsdag den 22. januar Bent Hallers ”Abelone på Bangsbo” Samtaleforum onsdag den 23. januar Tro & Livssyn Gudstjeneste søndag den 27. januar 3. søndag efter Helligtrekonger Kulturcafé mandag den 28. januar Gotland Sangaften tirsdag den 29. januar ”Gæt en sang”

kl. 19.30 kl. 17.00 kl. 10.00

✁

Januar

lørdag den 2. februar onsdag den 6. februar søndag den 10. februar Sidste søndag efter Helligtrekonger mandag den 11. februar Marianne Kjær tirsdag den 12. februar ”tre generationer” søndag den 17. februar Søndag septuagesima tirsdag den 19. februar Octavia Paz ”Digt om venskab” onssdag den 20. februar Tro & Livssyn søndag den 24. februar Søndag seksagesima mandag den 25. februar Inger Bergeon torsdag den 28. februar Robert Storm Petersen