Læs artiklen på bagsiden
9/10
piger starter nu i skole på verdensplan
Kilde: Verdensbanken
2 mio.
solpaneler blev sat op hver dag i 2023
Kilde: Tænketanken Ember
87%
af danskerne vil have flere nyheder om løsninger og fremskridt
Kilde: Epinion
Læs artiklen på bagsiden
9/10
piger starter nu i skole på verdensplan
Kilde: Verdensbanken
2 mio.
solpaneler blev sat op hver dag i 2023
Kilde: Tænketanken Ember
87%
af danskerne vil have flere nyheder om løsninger og fremskridt
Kilde: Epinion
Næsten hele verdens befolkning er klimatosser. Vi ved det bare ikke. Overalt på kloden er der stor opbakning til klimahandling. Det viser ny forskning – og bliver alle klar over det, kan det fremme kampen mod krisen.
På kun et halvt århundrede blev den globale folkesundhed revolutioneret
For 50 år siden startede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, sit vaccinationsprogram, så børnene uden for de rige lande kunne blive vaccineret mod de store dræbersygdomme –og de små stik har reddet mindst 154 millioner liv.
Små solceller er en gigantisk gamechanger for millioner af afrikanere
I Afrika mangler 600 millioner mennesker adgang til elektricitet. Men små, billige og klimavenlige solceller ændrer nu livet for mange millioner på tværs af kontinentet.
Historisk afstemning i Ecuador:
Olien skal blive i jorden
Ecuadors borgere har talt. Næsten 60 procent af landets befolkning har stemt ja til at stoppe olieboringer i Yasuní Nationalpark, som er et af de mest naturrige og biodiverse steder på kloden.
Fremgang i verdens fattigste land: Burundis børn stormer i skole
I 2005 gjorde Burundi grundskolen gratis på trods af ekstrem fattigdom i landet. Det betød, at andelen af børn i skole steg fra cirka halvdelen dengang til ni ud af ti i dag. Også pigerne er kommet på skolebænken, og 93 procent kan nu læse og skrive.
Saigaantilopen er ikke længere truet
Den centralasiatiske antilope med sin store næse var tæt på at uddø. Men nu er den ikke længere truet. Et stort internationalt arbejde ligger bag succeshistorien, og det kan inspirere til at redde andre arter.
Kvindelige iværksættere i Afghanistan trodser det undertrykkende regime
Stort set intet land i verden diskriminerer kvinder, som Taliban gør det i Afghanistan. Alligevel driver kvinderne forretning - der bliver bagt brød, vævet tæpper, høstet honning og solgt safran.
Indien bryder med børneægteskaber
Indien har en kedelig rekord: Intet andet land i verden har så mange barnebrude. Men på et årti er andelen barnebrude halveret, og alt tyder på at udviklingen fortsætter.
FN har afværget enorm miljøkatastrofe i Det Røde Hav
Det var en tikkende bombe. Et nedslidt tankskib med en million tønder olie ud for Yemens kyst var i risiko for at synke eller eksplodere – men FN fik fjernet olien, og krisen blev afværget i tide.
Efter hårde coronaår går flere af verdens børn igen i skole, mange har flere penge mellem hænderne, og der er sket kæmpestore sundhedsfremskridt.
Er dit liv bedre i dag, end det var for fem år siden? Det er det for rigtig mange mennesker rundt omkring på kloden. Mængden af krige og voldelige konflikter i verden er vokset, men der er også sket mange gode fremskridt. Aldrig før har den ekstreme fattigdom været så lav, som den er i dag. Aldrig før har så mange børn gået i skole. Og så lever vi i gennemsnit længere end nogensinde før, fordi der er sket kæmpestore sejre for sundheden på verdens plan.
Verdens mange fremskridt kan nemlig måles, når FN’s Udviklingsprogram hvert år placerer de forskellige lande på det såkaldte Human Development Index. Den seneste rapport viser, at flere end nogensinde før nyder godt af mere uddannelse, sundhedsfremskridt og flere penge mellem hænderne.
Corona var et hak i kurven
Pedro Conceição fortæller, at verdens udvikling – på trods af at være tårnhøj – er lavere, end hvis coronapandemien ikke havde ramt kloden.
“ Der er grund til håb. Det viser vores data og statistik.
Flere bliver vaccineret mod livstruende sygdomme som ebola, tuberkulose og mæslinger. Flere milliarder har adgang til rent vand og ordentlige toiletforhold, og rekordmange mødre føder sikkert med hjælp fra sundhedspersonale. Og aldrig før har så få børn mistet livet, inden deres femårs fødselsdag.
”Det er noget, der skal fejres, og det er en fantastisk kollektiv præstation,” siger Pedro Conceição, som er direktør for FN-kontoret, der laver årlige rapporter om verdens udvikling.
Da covid-19 blev erklæret for en global pandemi, skete der store tilbageskridt verden over. Børn missede skolegang, og de voksne mistede arbejde. Fattigdommen steg, og levealderen faldt. Verdens udvikling er altså bagud, selvom det igen går i den rigtige retning.
”Det er et tab af menneskeligt potentiale,” siger Pedro Conceição, og han peger samtidig på, at udviklingen er skæv.
Især de rigeste lande er kommet sig, men kun halvdelen af de mindst udviklede lande i verden er tilbage på det velstandsniveau, de var på, før pandemien brød ud.
Håb for planeten
Imens verdens lande har udviklet sig, er det sket på bekostning af vores klima og miljø. Verden udledte igen rekordmange drivhusgasser sidste år, og kli-
Hvorfor får du Verdens Bedste Nyheder?
Slukker du for nyhedsstrømmen, fordi du bliver overvældet af krige og kriser? Så er du ikke alene. Hver femte dansker er i dag ”nyhedstrætte”. De undgår nyhederne med vilje, fordi de bliver triste eller endda handlingslammede. Dét skal vi lave om på. Der er masser af problemer, som med rette kræver vores opmærksomhed. Konflikter og klimakrise. Kæmpe udfordringer, som vi må møde med åbne øjne.
Men ethvert problem kræver også et blik for løsningerne. Og verdens mange fremskridt fortjener mere spalteplads. Derfor handler denne avis om alt det, du måske ikke har læst om i andre medier. Historier, der både giver viden og håb. Faktabaseret håb. Dét fortjener nemlig også vores opmærksomhed.
Thomas Ravn-Pedersen
Chefredaktør
Verdens Bedste Nyheder
maforandringerne fører tørke, oversvømmelser og hedebølger med sig. Vi lever med andre ord ikke bæredygtigt. Dét måler FN’s Udviklingsprogram også i deres årlige rapporter.
Det er i de mest udviklede og rige ste lande, at vi lever, som om vi har flere jordkloder til rådighed. Men der er alligevel sket forsigtige fremskridt. I løbet af de seneste ti år har de mest udviklede lande bevæget sig endnu højere op ad udviklings -
stigen uden, at det er gået hårdere ud over vores klode. Og løsningerne findes. For eksempel er sol- og vindenergi de hurtigst voksende strømkilder i historien.
Vi presser stadig planeten alt for meget, men som Pedro Conceição siger: ”Der er grund til håb. Det viser vores data og statistik.”
Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik. Vi fortæller om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.
Redaktion
Journalist Anna Gudmann Hansen
Journalist Anders Seneca Bang
Journalist Signe Charlotte Nielsen
Journalist Karoline Rahbek
Journalist Katrine Abildgaard Kelgren
Layout og grafik Eva Søe Olsen
Redaktør Sophie Rytter Skjoldager
Chefredaktør Thomas Ravn-Pedersen
Verdens Bedste Nyheder er stiftet af FN, de danske udviklingsorganisationer og dansk erhvervsliv. Udgivet med støtte fra Danida.
Få vores gratis nyhedsbrev direkte i din indbakke hver mandag. Tilmeld dig på verdensbedstenyheder.dk/nyhedsbrev