Skoleåret "i skyen"

SKOLEÅRET "I SKYEN" OVER SKYEN

I SKYEN

UNDER SKYEN

Det er unægtelig mest i skyen, dette skoleår er foregået. I lange perioder har elever og lærere været henvist til kun at mødes via de platforme, den moderne teknologi stiller til rådighed for os. Det gælder den daglige undervisning, men det gælder så sandelig også de fællesarrangementer, som et normalt gymnasieliv bliver krydret med.

Når gymnasieårene er kommet lidt på afstand, er det ofte mødet med et usædvanligt menneske eller en god musikoplevelse, man tænker tilbage på. Som f.eks. da nu afdøde Johannes Møllehave gæstede gymnasiet for at fortælle om humor på sin egen humoristiske måde, eller de gange Poul Dissing og Benny Andersen er kommet. Men i år har det meste måttet foregå digitalt.

Der har dog været små lyspunkter, hvor klasserne på skift har kunnet møde op rent fysisk under skyen for at modtage undervisning under iagttagelse af alle mulige sanitære forholdsregler. VHGs ledelse er blevet ekvilibrister i at anvende ord som zoner, mundbind, kviktests, Teams, restriktioner og retningslinjer. Og hele tiden med den trussel hængende over hovedet som en sky, at hvis incidenstallene ikke holder sig under et vist niveau, kan nedlukning igen komme på tale.

Men alle - elever som lærere - har fundet sig i strabadserne med et smil og bl.a. mødt op til udendørs aktiviteter på kolde forårsmorgener. Og danset lanciers udendørs op til en noget anderledes galla. For det var trods alt bedre at mødes fysisk med kammeraterne end at sidde og kukkelure alene derhjemme foran en skærm.

Sidst på skoleåret kom vi endelig alle sammen en tur op over skyen, som netop var temaet til årets galla. Vi fik en oplevelse af, hvordan det kunne være, og forhåbentligt

snart bliver igen. Hvor man kan mødes på tværs af klasser og årgange til sportsarrangementer og mere festlige stunder, sådan som tidligere studenterårgange har gjort det. Som Jørgen Fagernæs fortæller det i dette årsskrift, hvor han bl.a. mindes en studieuge i 1983, der blev afsluttet med en fest, hvor Savage Rose spillede. Her kunne de bl.a. opleve Annisette synge. Prøv lige at forestille jer at sidde i ”badekarret” og høre hende synge ”Dear Little Mother” fra ”Dødens Triumf”. Flemming Flindts dansedrama, som Thomas Koppel skrev musik til. En forestilling, som tilfældigvis handler om en epidemi, der lægger verden øde og får de forskellige samfundsklasser til at isolere sig. Minder det om noget?

Hvornår skal vi igen sidde i ”badekarret” eller Musikhuset ALFA og nyde en teaterkoncert eller synge med i vilden sky til en forårskoncert?