Velling Sogneblad - Nr. 1 - 2014

Page 1

1

Velling Sogneblad dec. ‘13 /Jan./ Feb. 2014

i dette nummer: • glædelig jul... • gravminder • Vi bygger om

• • • • • • • • •

det nytter noget! Sker der noget? Kært barn - nyt navn Skal vi lege? opslag Siden sidst På gensyn “Forkantsdanmark” Velling kalenderen gudstjenester

Naturhusets rejsegilde


Velling Sogneblad Velling Sogneblad udgives af Velling Menighedsråd. Bladet udkommer 4 gange årligt. Redaktionen modtager stof til næste blad: Vivian Linnebjerg · vrl@km.dk (kirkelige indlæg) Ingrid Jepsen · jepseningrid@gmail.com Ellen Haubjerg · el.lundsgaard@gmail.com Katja Frandsen · frandsenkatja@gmail.com Anette Kirk Jepsen · mail@anwebdesign.dk Deadline Næste blad udkommer primo marts Deadline: Den 1. februar 2014 Forside foto: Mette Aagaard Kristensen Grafisk design: Anette Kirk Jepsen

KirKelig inFo KirKelig KirKelige handlinger Døbte

07.07.2013 Julia Lundsgaard Andersen 18.08.2013 Mikkel Juul Mastrup 29.09.2013 Jazmin Almirón Plauborg 13.10.2013 Mille Bjørnsgaard Wiese 13.10.2013 Vigga Wolff

Viede/velsignede

05.10.2013 Jette og Bjarne Nielsen

Tryk www.videbaek-bogtrykkeri.dk · tlf. 97 17 11 22

rØde Kro

Oplag 725 stk. (husstandsomdelt)

Generalforsamling tirsdag den 25. feb. kl. 19.30 i Velling Forsamlingshus.

KirKelig VeJViSer Velling kirke er åben alle hverdage fra kl. 8.00-16.00. Sognepræst Vivian Linnebjerg Tlf. 97 32 16 18 · E-mail: vrl@km.dk Træffes på telefon, e-mail eller i præstegården. Mandag fri. Graver Marianne Sonne Tlf. 23 70 18 57 · E-mail: vellingkirke@mail.dk Træffetid tirsdag-fredag kl. 9.00-15.00

2

Menighedsrådet: * Formand Jens Kirk, Hebolgårde 2, Velling. Mail: brjekirk@hotmail.com * Næstformand og kontaktperson Ellen Lundsgaard Haubjerg, Velling Kirkeby 15, Velling. Mail: el.lundsgaard@gmail.com * Kirkeværge Lisbet Kirk, Velling Kirkeby 6, Velling. Mail: lisbetkirk@yahoo.dk * Kasserer Eskild Toft, Skraldhedevej 6, Velling. Mail: toft.eskild@gmail.com * Aase Nahnsen, Lille Ulfkærvej 2, Velling. Mail: aaseglerupnahnsen@mail.dk Vibeke Christensen, Vesttarpvej 30, Velling. Mail:hlc@hkcpost.dk

Museumsinspektør Torben Egebjerg fortæller om “Samfærdsel i Vestjylland i tidlige tider” Bestyrelsen for Røde Kro ønsker glædelig jul og takker for opbakning, hjælp og donationer i året der er gået. Bestyrelsen

VUiF Generalforsamling onsdag den 19. februar 2014. Tid og sted oplyses senere, da vi arbejder på “én aften - flere dagsordner”. Mvh. Bestyrelsen

“Vi Vil i Velling”


glædelig JUl... Julen står for døren, siger man. .......................................... Og det er sikkert og vist, at den kræver at blive budt indenfor – både indenfor vore døre og i vores hjerter. ........................................... For nogle går juleforberedelserne allerede i gang i slutningen af oktober, før bladene er faldet af træerne, mens sensommeren kun lige har forladt vore sind og tanker. Det gælder jo især detailhandlen. Butikshylderne fyldes med julepynt, julelys, juleslik og anden julestads, som ethvert julehjerte måtte begære. I handelsgaderne pyntes med alt fra gran til grise, som skal sætte os i den rette julestemning, og mange af os gør også, hvad vi kan for at komme i denne salige stemning af barnlig (umiddelbar) glæde, som kan være så svær at finde i en dagligdag fyldt til randen af kritiske briller og krav om videnskabelige beviser. Der er folk nok, der ved, hvad vi skal og bør, mene, tænke og tro. Da julen står for dåren, binder vi adventskranse, laver dekorationer, hænger lyskæder i træer,

tage, flagstænger, vi bager småkager, pakker 24 små gaver ind og så videre i den dur. For den søde juletid bringer dejlige traditioner og gøremål med sig, som vi gerne imødekommer. Vi sigter jo alle efter at gøre juletiden sød for til sidst at kunne sige: ......................................................................... ”Glædelig Jul”. Det er vigtigt at kunne sige disse ord. .......................................................................... Vores vandring til en glædelig jul er brolagt med alle de ovennævnte forberedelser. Dertil kommer aktiviteter såsom diverse skole- og institutionsjuleafslutninger, julefrokoster, julemarkeder og julefamiliebesøg. Det er som om, vi skal nå så meget som muligt og bruge så mange penge som muligt på så kort tid som muligt, og som følge deraf rammes mange af os af den massepsykose, vi populært sagt kalder for julestress. Der er meget, vi skal nå i december, der er mange ender, der skal nå sammen, og det kan være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Der er mange forventninger at indfri – vores egne til andre og andres forventninger til os. Fortsættes næste side...

3


... med KaFFe og ægte SamVær Og netop som julen står for døren, og fænomenet julestress med stor lethed kan snige sig ind på os, er det måske tid til at overveje, hvad der skal til for, at vi oprigtigt kan sige ”Glædelig Jul”, og mene, at julen er glædelig. ........................................................................ Med andre ord: Hvad er vigtigt, i grunden og dybest set vigtigt, for, at vi får en glædelig jul? ........................................................................ Er det de otte forskellige hjemmebagte småkager? Er det jagten på det mest autentiske julemarked, fra den gang sneflokke kom vrimlende og lagde sig i bunker af mindst 10 meters højde? Er det pakkekalenderne med utydelige tatoveringer eller jordbærduftviskelæder (som man sikkert ikke kan få i dag, for hvem bruger blyant? På den anden side, så er der vel heller ikke noget barn, der hviner af fryd over en farvepatron til en laserprinter)? Er det alle de materielle goder, vi giver børnene, mens de lider under fraværet af vort nærvær? Jeg har en gang fået følgende historie fortalt: En professor stod ved sit bord foran sit filosofihold, klar til at undervise. På bordet var nogle ting, som hans elever undrede sig over. Ved timens begyndelse tog professoren uden et ord, den meget store krukke på bordet frem. Han fyldte den med golfbolde. Så spurgte han eleverne om, de mente, den var fyldt. Det mente de. Så tog professoren en masse småsten og fyldte i krukken. Småstenene rullede ind i de tomme områder mellem golfboldene. Så spurgte han igen eleverne, om krukken var fuld. Det mente de igen. Derpå tog professoren en kasse sand og hældte op i krukken. Det fyldte næsten til randen af krukken. Også tredje gang mente eleverne, at krukken var fuld. Til sidst hældte professoren to kopper kaffe i krukken,

4

og så sagde han: ”Denne krukke repræsenterer jeres liv. Golfboldene er det vigtige – det som betyder alt og det hele, som gør jeres liv fuldt og helt. Det er Gud (troen), familien, helbredet, venskaberne og lidenskaben – det I i hjertet brænder af og for. Småstenene er de ting, der betyder noget såsom et job, et hjem og en bil. Sandet er alt det andet, de små ting i tilværelsen. Hvis I først hælder sandet i krukken, er der ikke plads til golfboldene og småstenene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres tid og energi på de små ting, vil der ikke være plads til det store i livet, det der betyder alverden, som vi ikke kan leve foruden”. En af eleverne rakte hånden op og spurgte, hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede og sagde: ”Jeg er glad for, at du spørger. ......................................................................... Kaffen er med for at vise, at uanset hvor meget du har fyldt dit liv med, så er der altid plads til et par kopper kaffe – drik dem sammen med din næste”. ......................................................................... Glædelig Jul er to dejlige ord. Og det er vigtigt, at kunne sige disse ord. I lige så høj grad er det vigtigt at kunne være disse ord for et andet menneske: At være en glædelig jul for den, der har det svært i denne tid. Vi fejrer jo netop jul, fordi vi med barnet, der blev født i en stald i Bethlehem, er blevet givet trøst og lovet at julesorgen slukkes. Og det’ uanset, hvad vi når og formår at forberede og at købe her op til jul. Julens budskab hander først og sidst om, at Gud sendte sin søn til enhver, ubetinget enhver, på jord for at frelse os af nøden. Således steg sønnen herned i skikkelse af kærlighed, der er stærkere end døden. Jeg ønsker alle en glædelig jul, Vivian


graVminder I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er det fastlagt, at særligt bevaringsværdige gravminder skal registreres. I sognebladet dec. 12/jan./feb. 2013 skrev jeg om procedure og udælgelseskriterier for udvælgelse og registrering. Dettte har menighedsrådet nu gennemført. ....................................................................... 9 gravsten har vi udvalgt til registrering, som vi så for fremtiden er forpligtet til at holde i orden og pænt omkring. ....................................................................... Der ud over mener vi at 20-22 bør bevares, men ikke i første omgang registreres, d.v.s. at fremtidige menighedsråd kan vælge at lade én eller flere registrere, men kan også vælge at

fjerne dem, så man ikke mere er forpligtet til at holde dem og stedet omkring den/dem. Til de registrede og udvalgte vil der blive ordnet et pænt område i det sydlige område af kirkegården. Foranlediget af ovennævnte er ca. 50 gravsten nu blevet fjernet fra det sydlige hjørne og ved det sydlige dige. Disse vil kunne udleveres til egen opbevaring ved henvendelse til graveren ved behørig dokumentation. Ikke afhentede gravsten vil blive bortskaffet enten til genanvendelse eller destruktion. Sidste afsnit af ovennævnte vil også blive offentliggjort i dagspressen. Jens Kirk, Menighedsrådet

Præstegårdens lade blev revet ned...

5


Vi bygger om Naturhuset Anno nov. 2013 Sidder i skrivende stund på mit kontor i vores Genhusning, for på Rydbjergvej 6 har håndværkerne travlt med at forvandle Naturhuset til et mere funktionelt hus samt gøre huset mere up to date. For godt et år siden var personale fra friskole og naturhus sammen med bestyrelse og forældrerådet samlet til et visionsmøde. Her blev det første lille frø sat og siden har det vokset sig stort. Omkring sommerferien blev det besluttet, at vi skulle til at bygge. .......................................................................... Det har været en spændende proces at nå hertil, og helt vildt fedt, at visioner og tanker kan blive til virkelighed. .......................................................................... En virkelighed, som kun kunne lade sig gøre med hjælp fra vores fantastiske forældre i Naturhuset og på Velling Friskole. Sikke et engagement og arbejdskraft, der er blevet lagt for døren. Vores ombygning krævede, at vi skulle genhuses. Stort tak til Fjordvang for leje af den tidligere lærerbolig på Velling Kirkeby 223. ......................................................................... Jeg vil rigtig gerne takke forældre, børn og personale for at have tacklet denne ”nye” verden så flot! ......................................................................... Mange opgaver - store som små er løftet: • Udegruppen (børnene) fik ryddet hele legepladsen, pakket alt brænde og legesager i poser og kasser. • Forældre ruller med ladvogn og trailer hele Naturhuset hen i Fjordvangs hus på ganske kort tid. • Personalet får sat alt på plads (på en søndag!).

Men det er ikke det hele, for der er mange som har ydet en stor og ekstra indsats med rengøring, nedpakning og klargøring af “vores nye hus”. En arbejdsindsats som blev udført på bedste vis, men også i vores ånd, med plads til børnehjælp og hygge med pizza, kage, is eller hvad der lystes. Vi befinder os lige nu i Genhusningen, og den ene uge tager den næste. Vi har det hyggeligt, der er lidt 70’er stemning over huset. Alle har været parate til at se muligheder fremfor begrænsninger, samt alle har mødt de få udfordringer, der er kommet, med åbent sind. Det er da SKØNT! Vi ser frem til at skulle hen på Rydbjergvej 6 igen – en gang i starten af det nye år. Inden da – vil vi få brug for forældrehjælp igen, men jeg er sikker på, at det også nok skal blive en god proces. Jeg har en rigtig god mavefornemmelse af det hele, og jeg synes, at det er super rart at tænke på, at vi har en god indskrivning af børn lige p.t., og fremtiden ser lys ud. Skønt at have indskrevne børn helt frem til 2016, og jeg trækker et smil frem, når jeg tænker på den familie, som gerne vil have indskrevet deres endnu ufødte barn. ....................................................................... Det er da fantastisk, at vi lige i øjeblikket føler, at vi bliver valgt til. ....................................................................... Det skal hermed siges, vores om/tilbygning er ikke med henblik på, at vi skal være flere børn i Naturhuset. Nej, vi vil forblive den lille børnehave, som har værdierne nærvær, spontanitet, familiepræget hverdag på dagsordenen. Mange brumletanker fra os i Naturhuset Mette

Helt fantastisk at kunne lukke fredag på Rydbjergvej og mandag åbne op på Velling Kirkeby 223 – og man skulle tro, at der altid havde været børnehave her med toiletvogn på legepladsen – Fornemt! 6

Børnene har taget flytningen utrolig flot!


det nytter noget! Nyt fra Ungarn - Kishantos Som det er en del bekendt så har Velling en Ungarsk venskabslandsby – Hantos, med hvilken vi igennem 21 år har haft en god kontakt og der har været gensidige besøg. En meget væsentlig brik i dette samarbejde er landbrugs/ højskolecentret - Kishantos, som er en selvejende institution, hvis virke er baseret på indkomsten fra 452 ha økologisk drevet jord, som hidtil har været lejet af staten. ......................................................................... I forbindelse med at staten har lavet nye regler for udbud af jord, har de mistet retten til at leje jorden pr. 1.nov 2013. ......................................................................... Der har imidlertid været en omgåelse af reglerne og en hel del nepotisme i forbindelse med aftalerne med nye forpagtere, hvorfor de har protesteret mod afgørelsen. De har i efteråret iværksat en kampagne for at gøre opmærksom på de suspekte forhold, som har været bragt i anvendelse.

.......................................................................... “Det var et af de sværeste dage i mit liv da National Land Fund kom og skulle overtage jorden. Med gode argumenter og den enorme støtte måtte de dog tage afsted uden jorden. Nu skal det gå rettens gang. Vi har fået mere tid og får lov til at se dette års afgrøder gro”. ..........................................................................

De er blevet støttet af 95 NGO organisationer med Green Peace i spidsen, og senest med en protestskrivelse fra EU organisationen European Environmental Bureau, til statsminister Viktor Orban, som vi også herfra har gjort det. De har haft rigtig megen mediebevågenhed, og en planlagt overdragelse af jorden d.4. nov . er midlertidig udskudt. I et brev fra Eva skriver hun:

For et par år siden fik de mulighed for at købe jorden og bygningerne, de ligger på ca. 8 ha, men der har ikke været penge til at sætte det i stand. I forbindelse med at Eva Acs`s (den daglige leder) mand Szandor har købt bygningerne og vil leje det ud for et symbolsk beløb, har han også påbegyndt en renovering af stedet, som ser meget lovende ud. Se evt. mere på www.kishantos.hu og savekishantos på facebook. Boi Nielsen

Korte KUrSer på Vestjyllands højskole 2014 Sommeren 2014 byder igen på mange forskellige kurser - alle med udgangspunkt i vores hovedfag og værdier. Se mere på www.kortekurser.dk eller kom forbi efter en brochure. 7


SKer der noget? I henhold til vedtægterne skal vi - Lokalrådet - offentliggøre referater fra vores møder. Vi har valgt at holde faste møder hvert kvartal – følgende sognebladets deadlines, så referatet vil blive bragt her, men vil også være tilgængelig på www.velling.eu. Derudover afholdes der møder efter behov både alle sammen og i adhoc udvalgene. 1: Samarbejde: Samtlige foreninger er blevet kontaktet af lokalrådet og har fået en kontaktperson. Umiddelbart var alle positive for et samarbejde, hvis det gav mening.

5: Genbrugsstation: Med nedlæggelse af VUIF genbrugspladsen på Rydbjergvej, skulle der etableres en genbrugsstation. Med accept fra Velling Andelsbutik blev vi enige om, at bedste beliggenhed var ved butikken – centralt og nemt at komme til både for os kunder og lastbilen, der skal tømme den. Her kan du komme af med: Pap og papir, Glas og flasker, Dåser og småt metal, Plast, dunke og folie, Småt brændbart, Spraydåser, Batterier, Elpærer.

2: Opgavefordeling: På hjemmesiden findes der under Lokalrådet en liste over de opgaver, Lokalrådet har uddelegeret med navn på de ansvarlige. 3: Kommunen: Katja er Lokalrådets kontakt til kommunen. Kommunen har inviteret Katja til deltagelse i Borgerspor, for at se, hvor der kan spares. Eventuelle forslag kan sendes til hende: mail: frandsenkatja@gmail.com. 4: Byfornyelse: Et ad-hoc udvalg er nedsat til udarbejdelse af en fornyelse af ”indre by” med fokus på trafiksikkerhed, landsbytorv og en kultur-multihal. Udvalget har allerede haft første møde med kommunen, som var positiv overfor planerne og vil se om ressourcerne er til evt. konsulenthjælp først i det nye år. Når vi har en overordnet plan klar, indkalder vi til borgermøde.

6: VE-midler: Købmanden og friskolen fik i første omgang afslag, men kommunen har prøvet at anke beslutningen. P.t. er vi afventende, men har fået lovning på at midlerne er låst fast til Velling. Eventuelt skal der nye projektansøgninger til. 7: Hjertestarter: Menighedsrådet og lokalrådet har sammen købt hjertestarten fra Salon Coco. Den er indtil videre placeret i foyeren hos ”Min Købmand”. Bliver der brug for hjertestarteren udenfor butikkens åbningstid, skal man bare slå vinduet ind. I foråret vil vi søge Toksvigfonden om støtte til en udendørskasse tilsluttet el og et hjertestarter kursus. Lokalrådet

8

Grågæs på træk, med stop i Velling. Fotograf: Ole Nielsen


Kært barn - nyt naVn

“Min Købmand” = Velling Andelsbutik Ja, I har nok bemærket det. Vi har atter skiftet navn. Forretningen bliver dog den samme, Velling Andelsbutik, og vores grossist er også den samme. Men vi har udvidet vores hyldearealer og forsøgt at gøre forretningen mere indbydende med mange gode tilbud. ...................................................................... Antallet af beboere i Velling er desværre nedadgående, men vi får i dag mange kunder, der rejser fra Ringkøbing blot for at handle hos os. ....................................................................... Vi har stadig, takket være vore frivillige, et højt serviceniveau med udbringning af varer, udlevering af medicin fra Ringkøbing Apotek. Har man travlt, kan man indtelefonere sine ønsker, eller sende en mail /sms. Så er de klar, når du kommer fra arbejde, eller du kan mod et mindre beløb få varerne bragt mandag, onsdag eller fredag. Bøvl med betaling ordnes let med en VAB konto, som vi kun kan opfordre jer til at bruge, det sparer os for omkostninger til dankortterminalen. Selvom Toksvig fonden har været venlig at hjælpe os med en ny terminal, koster det en afgift til banken, hver gang vi bruger den. ..................................................................... Oktober måned var første måned i år, hvor vi nåede op på en omsætning på 500.000,00 kr. Det er den omsætning vi helst skal holde fremover. Med fælles hjælp håber vi, at det vil lykkes. .....................................................................

Nyt skilt og snart også ny facade...

Vi har endelig fået et positiv svar fra Natur og Erhvervstyrelsen, tilsagn om tilskud på 100.00,00 kr. til bygning af et vindfang. Vindfanget er et led i vores butiksudvidelse, da vi ønsker en del af vores hyldeareal ude i vindfanget, samtidig er det meningen, at der skal være plads til en lille Cafè, hvor man kan nyde en kop kaffe eller te, mens man venter på bussen, eller blot ønsker at slappe lidt af. Tilsagnet er desværre kommet så sent, at vi ikke kan komme i gang med byggeriet før end foråret, men så får vi god tid til at planlægge det. Mere information herom senere. I denne politiske periode skal vi beklage et eller andet, og vi vil i Velling Andels Butik ikke stå tilbage. Vi vil gerne beklage, at det ikke er lykkedes os at blive færdig med en skitse af vores nye vindfang, inden deadline for dette sogneblad. Lejligheden bag butikken er stadig ledig, så er der nogen, der kender nogen, der har brug for en billig lejlighed nær købmand, skole og børneinstitution og i landlige omgivelser, må de gerne kontakte os på telefon 97 32 27 40 Venlig hilsen Bestyrelsen, Velling Andelsbutik

9


SKal Vi lege? Avisindsamlingen den 16. november var den uigenkaldeligt sidste fra VUIF. Tak til alle indsamlere og bidragsydere. Velling Andelsbutik har nu overtaget opgaven. Velling Adventurehold Med støtte fra Ringkøbing-Skjerns Fritidspulje har vi startet Velling Adventurehold. Et actionfyldt tilbud til unge og voksne - og engang imellem hele familien. 8 gange i løbet af sæsonen leger vi med forskellige anderledes aktiviteter. I skrivende stund har der været afholdt to aktiviteter: Træklatring og mountainbike. Til begge aktiviteter har der været god opbakning. Der er blevet udfordret, givet ømme muskler, blå mærker(!) og smil! Aktiviterne efter jul og i foråret er: • Vandretur + vinterbadning: Den 10. jan. 2014 kl. 18.30 - 20.00. • Kajakpolo: En dag i februar - annonceres senere. • GPS-løb: Den 23. marts kl. 13-16. • Fisketur: En dag i april - annonceres senere. • Windsurfing: Den 24. maj kl. 10-12. Og husk, man behøver ikke være med hver gang - tilmeld dig de enkelte aktiviteter som du kan og har lyst. Tilmelding og mere info på www.vuif.eu Sommertræf 2014 Fredag d.13. juni og lørdag d. 14. juni. VUIF forretningsudvalg har besluttet, at Sommertræf 2014 bliver afviklet over to dage. Baggrunden for at vi – foreløbig – er gået fra fire til to dage skyldes bl.a. manglende menneskelige ressourcer. Dermed ikke sagt, at Sommertræf 2014 ikke kan blive fire dage, vi er åbne for initiativer til torsdag og søndag, men

10

det vil kræve, at der er nogle, der byder ind! I vil blive modtaget med glæde…:-) Pt. er der foreløbig aftalt MGP fredag (tak Kirsten! :-)). Herudover er musikken til lørdag aften på plads: Vi får besøg af en irsk/dansk folkemusiker under middagen (sponsoreret af JST), og så bliver der et glædeligt gensyn med Henrik Volf Band - husker I Volf Duo? Hvad der ellers kommer til at ske lørdag til Sommertræf 2014 vil være i sportens tegn, hvor vi håber mange vil lege med... Nye folk til bestyrelsen Generalforsamling 19. februar 2014 Til den kommende generalforsamling kommer der til at ske udskiftninger i forretningsudvalget og bestyrelsen. Formand Finn Chemnitz og sekretær Morten Hvidtfeldt træder tilbage. Herudover mangler der også folk til fodboldudvalget. I forretningsudvalget har vi i den sidste tid været i gang med at henvende os personligt til personer, vi har tænkt kunne være interesserede i at gå ind i VUIF´s bestyrelse. I første omgang skal man ikke tænke på, om man nu hænger på en bestemt post. Vi vil i højere grad fokusere på de opgaver, der er og så fordele dem på en måde, så det giver mening. Så er det mindre vigtigt, om man hedder formand eller sekretær eller noget helt tredje. … så har du lysten til at lege med bestyrelsesarbejdet, så hører vi gerne fra dig. Du kan ringe til formand Finn Chemnitz på 21 97 08 54. Tidspunkt og sted for generalforsamlingen kommer senere, da vi arbejder med “én aften - flere dagsordner”. Husk at punkter til VUIF dagordenen skal være os i hænde senest den 9. feb. 2014. Med venlig hilsen VUIF


oPSlag oPSlag grUndtVigSK ForUm Den 10. dec. kl. 19.30 i Medborger-huset, Brogaardsvej 2, Ringkøbing: Journalist Morten Beiter: “Italiensk salat” Italien er sat under særlig overvågning i EU, fordi landets rodede politiske situation og den skrøbelige økonomi udgør en voksende trussel mod det europæiske projekt. Den 21. jan. kl. 19.00 i Højmark Kirke: Gudstjeneste og derefter foredrag ved Sognepræst Niels Henrik Arendt, Staby-Madum: “Reformationsjubilæum 2017 - men spiller reformationen nogen rolle i dag?” Reformation forandrede ikke bare kirken, men hele samfundet grundlæggende. Men kan det overhovedet ses mere? Den 18. februar kl. 19.30 i Medborger-huset, Brogaardsvej 2, Ringkøbing: Tidl. højskoleforstander Steen Espersen, No “Alberti”. Peter Adler Alberti blev i 1908 fængslet for et af Danmarkshistoriens største bedragerier. En beretning om et menneske, der igennem mere end 20 år formåede at fungere som bl.a. sparekassedirektør, teglværksejer, politiker, sagfører, justistsminister og bedrager.

SeniorKlUbben Bemærk: Navneforandring fra ældreklubben. Det fortæller, at klubben er for alle pensionister og efterlønnere. Vi er nu godt i gang med sidste del af programmet for 2013. Deltagerantallet stiger og stiger, men der er stadig få ledige stole, så mød op til et righoldigt program. Der kunne skrives et godt referat fra møderne, men jeg vil tillade mig at fremhæve to: Hanne Munks foredrag om Lise Munk og Jørgen Nørgårds gennemgang af John Steinbæks bog ”Perlen”, men alle fortjener tak for deres indsats. Som tilflytter er jeg glad for at være med i et godt fællesskab og hyggeligt kaffebord med hjemmebag. Er der flere, som vil hjælpe til med bagning, hører bestyrelsen gerne fra jer (naturalier betales). Med venlig hilsen Martine Dejgård

EU samarbejdet mellem Velling Friskole, Naturhuset, Kostakademiet, Økoladen, Vestjyllands Højskole og Fjordvang Ungdomsskole om sund mad og gode kostvaner til børn og unge, inviterer til foredrag med Mads Bo:

SUPer SimPel SUndhed Onsdag d. 26/2 2014 kl. 19.30 på Fjordvang Ungdomsskole Små ændringer skaber store resultater! Bliv inspireret til handling og selvantændelse, når Mads Bo skærer ind til benet af den sunde livsstil i foredraget Super Simpel Sundhed. Entre: 150,- inkl. 1 glas friskpresset juice samt kaffe og kage.

11


Siden SidSt KVindeKlUbben Anden sæson af kvindeklubben er skudt i gang. Det skete den 29. oktober, hvor klubben havde besøg af instruktør Christian Sønderby Jepsen. Først så vi Christians første dokumentar i spillefilms længde, Testamentet. Dokumentaren har fået stor anmelderos, da den havde premiere i 2011. Og det er ikke uden grund. Testamentet er en tankevækkende film, som sætter sig i én. Efterfølgende fortalte Christian om filmen og dens hovedpersoner, og det er vores indtryk, at de fleste gik hjem med stof til eftertanke og en god film- og foredragsaften i kvindeklubben. De to sidste aftener i denne sæson er: onsdag den 5. februar 2014 kl. 18.30 og torsdag den 24. april 2014 kl. 18.30. Begge gange fortsætter vi i vanlig stil med fællesspisning og derefter film under temaet ”Familie og tilgivelse”. Alle er velkomne. Tilmelding kan ske til enten Maria: secher75@gmail.com eller Vivian: vrl@km.dk

FeStiVal For ny danSK litteratUr I forbindelse med udgivelsen af “Skriftserie for ny dansk litteratur, bind 2” den 25. okt. inviterede Vestjyllands Højskole til litteraturfestival med åbning i Rådhushallen, hvor der var oplæsning af skriftseriens forfattere. Festialweekenden bød også på paneldebat, læsegrupper (i alt 120 personer læste de samme tekster på samme tid forskellige steder i kommunen!) og koncert. Tak for støtten fra bl.a. Toksvig fonden. Vestjyllands Højskole

12


Siden SidSt Fem mand på en tømmerflåde... Så lykkedes det! Den 29. september sejlede “Tiki-Vel” mod Hvide Sande. Besætningen Henning Kjeldgaard, Ejvind Haubjerg, Martin Andersen, Mathias Nygaard og Holger Nygaard manøvrede tømmerflåden uden om bundgarnspæle og net. Med en sydøsten vind på 6-7 meter i sekundet og højt solskin krydsede de fjorden på kun 4 timer!

Friskolen lavede æblesaft Carsten Aarups gode æbletræ leverede kassevis af æbler, Birtha Toft og hendes hjælpere rådgav børnene i Forundringens Have og det gav mange liter æblesaft fyldt med gode vitaminer. Og som børnene sagde “Uhm.. det smager himmelsk”.

Sønderjysk kaffebord i Vestjylland Katja Frandsen og Birgitte Tranekjær inviterede til traditionel sønderjysk kaffebord, hvor man slutter af med bollerne! Ca. 30 børn og voksne fik en hyggelig eftermiddag med masser af lækker hjemmebag.

13


På genSyn ”ForKantSdanmarK” Tak for et dejligt år i Velling Tak til alle jer, jeg nåede at møde på mit korte besøg i Velling. 12 mdr. blev det til. Lidt forhistorie: Grundet arbejde var jeg landet i Videbæk og boede i et fint hus. I efterårsferien ‘12 var min datter på besøg og som sjællændere benyttede vi ferien til at kikke os rundt i dette nye land: Jylland. På et tidspunkt spørger jeg hende: “Synes du ikke, der er kedeligt i Videbæk”, svaret kom hurtigt,"Jo". Lige så hurtigt kom svaret “Ringkøbing”, da jeg spurgte om, hvor jeg så skulle bo. Som sagt så gjort. Det blev nu ikke helt Ringkøbing, for en lille annonce om at Velling Kirkeby 14B var til leje kunne jeg ikke komme fra, så valget faldt på Velling, og med Boi Nielsen som udlejer kunne det kun blive en succes. .......................................................................... Jeg blev inviteret på fællesspisning i forsamlingshuset, ugen inden jeg flyttede ind! .......................................................................... En lidt speciel oplevelse, for lidt genert er jeg jo. Stor tak til Boi for dit arbejde med at få mig integreret. Mit liv i Velling startede med at jeg gik på jagt efter en trappestige, som jeg fandt hos naboerne Jane og Niels Henrik. Magen til gæstfrihed skal man lede længe efter. Jeg blev straks inviteret på flæskesteg og kort spil. Fra barnsben har jeg lært, at jyder er meget ordholdne, men måtte her erfare, at Niels Henrik, der er indfødt vestjyde, stille og roligt ændrede reglerne, efterhånden som kortspillet skred frem, dette vel at mærke så reglerne hele tiden var tilpasset de kort, han havde på hånden! (Lidt overdrevet!) Senere mødte jeg Kaja og Bent, også nogle fantastisk gæstfrie og hjælpsomme naboer. Bent har passet min græsplæne hele sommeren, tak for det. Vi har haft mange snakke om bla. Internet og 14 smartphones - mon ikke Kaja snart får én:-)

Hos købmanden får man altid et dejligt frisk smil med på vejen. Jeg håber for Velling, at I også i fremtiden kan have jeres købmandsforretning, den er byens samlingspunkt, som alle skal bakke op omkring. Hermed mener jeg også skolerne i Velling og forsamlingshuset. ......................................................................... Den betyder meget mere, end nogen kan forstå. ......................................................................... Prøv lige at lukke øjnene et øjeblik og forestil jer Velling uden købmanden. Det ville være uendeligt trist. Husk dette, når du køber ind næste gang. Ingen hemmelighed: Jeg vejer for meget og for at råde bod på dette, har jeg cyklet en masse og set en masse af egnen. Jeg har været rundt om fjorden nogle gange, en tur som Niels Henrik rigtig gerne ville med på, og der er blevet lavet rigtig mange aftaler. Aftaler som Niels Henrik hver gang har fundet 1000 undskyldninger for ikke at overholde; specialdækkene til min cykel er i restordre..., - har ikke fået trænet..., - skal arbejde... - cykel er til service... Jeg håber, at andre vil tage over, for jeg er sikker på, at Niels Henrik rigtig gerne vil ha’ en cykeltur rundt om Fjorden på sit CV. Jeg kan kun foreslå, at der arrangeres en Velling Cykeltur Rundt om Fjorden, og jeg ved at Jan Galsgaard meget gerne kører en følgebil. Jeg har nydt mit ophold i Velling, hvor jeg har følt mig hjemme. Det har været en rigtig dejlig oplevelse. Men hvorfor rejser jeg så igen? Ærligt, jeg troede, at mine børn og venner ville komme mere på besøg, end de har gjort, så savnet af mine børn gør,, at jeg flytter tilbage til Sjælland, men jeg siger ikke farvel, men på gensyn. ......................................................................... Det har været fantastisk at besøge "Forkantsdanmark". Tusind tak til jer alle i Velling for jeres store gæstfrihed. ......................................................................... Mange hilsner og på gensyn Bent Rasmussen


Velling Kalenderen deCember 4. 5. 10. 10.

Vestj, Højskole Vestj. Højskole Seniorklubben Grundt. forum

14.

Vestj. Højskole

Keld Holm “Tro og eksistens”, kl. 19.30 på højskolen Teaterpremiere - se opslag i Min Købmand eller på vestjyllandshojskole.dk Julefrokost Journalist Morten Beiter foredrag: “Italiensk salat” kl. 19.30 i Medborgerhuset, Brogaardsvej 2, Ringkøbing Åbent hus, kl. 13-18 på højskolen

JanUar 7. 10. 14. 21. 21.

Seniorklubben VUIF Seniorklubben Seniorklubben Grundt. forum

28.

Seniorklubben

Else og Marie underholder kl. 14 i VUIF’s klubhus Adventureholdet: Vandretur + vinterbadning, kl. 18.30 ved VUIF’s klubhus Hanne Byskov og Ole Højsager, Højmark, kl. 14 i VUIF’s klubhus Inger Jacobsen fortæller “Dus med din alder” kl. 14 i VUIF’s klubhus Gudstjeneste i Højmark Kirke kl. 19.00 og derefter kl. 20.00) foredrag v. sognepræst Niels Henrik Arendt, Staby-Madum: “Reformationsjubilæum 2017 - men spiller reformationen nogen rolle idag?” Steen Espensen, No, fortæller om Evald Tang Kristensen, kl. 14 i VUIF’s klubhus

FebrUar 4. 5. 18, 18.

Seniorklubben Kvindeklubben Seniorklubben Grundt. forum

19. 25. 25. 26.

VUIF Seniorklubben Røde Kro EU-projekt

Lone Hvejsel fortæller “En forunderlig rejse gennem Sverige”, kl. 14 i VUIF’s klubhus Fællesspisning og film. Kl. 18.30 i Konfirmandstuen Endnu ikke programsat Tidl. højskoleforstander Steen Espensen fortæller “Alberti” kl. 19.30 i Medborgerhuset, Brogaardsvej 2, Ringkøbing Generalforsamling, tid og sted oplyses senere Vivian og Jakob fortæller omed deres rejse gennem Amerika kl. 14 i VUIF’s klubhus Generalforsamling kl. 19.30 i Forsamlingshuset Foredrag “Super simpel sundhed” med Mads Bo, kl. 19.30 på Fjordvang

martS 4. 5.

Seniorklubben Grundt. forum

8.

VUIF

Veiko Tapio Juhl fortæller “Fra Finland til Danmark i 1943” kl. 14 i VUIF’s klubhus Doris Ottesen fortæller “En kristen idealist”. Om Charles Dickens og hans forfatterskab”, kl. 19.00 i Kirkehuset, Fredensgade 9, Skjern Gymnastikopvisning på Fjordvang Ungdomsskole kl. 11.00

Husk at tjekke www.velling.eu for opdateret kalender

15


217

gUdStJeneSter DAG

KIRKEåRET

deCember 8. 2. adv. 15. 3.adv. 22. 4. adv. 24. Juleaften 25. Juledag 26. 2. Juledag 29. Julesøndag JanUar 1. Nytårsdag 5 . Hellig3KGs søndag 12. 1.s.e.H3KG 19. 2.s.e.H3KG 21. Grundtvigsk forum 26. 3.s.e.H3KG FebrUar 2. 4.s.e.H3KG 9. Sidste s.e.H3KG 16. Septuagesima 23. Sexagesima martS 2. Fastelavn

HøJMARK

LEM

VELLING

19.001 HB 10.30 HB 09.00 VL 14.30 HB 09.00 HB

10.30 HB 19.00 HB

19.002 VL 09.00 HB 10.30 VL 16.00 VL 10.30 VL

16.00 HB 10.30 HB 10.303 HB 09.00 HB

10.30 HB 15.30 09.00 10.30 09.00 19.00 09.00

HB HB HB VL MDK HB

17.00 HB 10.30 HB 09.00 HB

09.00 VL4 14.00 VL 09.00 VL4 10.30 VL

10.30 HB

10.30 VL

19.005 HB 09.00 HB

09.00 VL 10.30 HB

19.005 VL 09.00 HB 10.30 VL 10.30 VL

10.30 HB

09.006 HB

09.00 VL4

10.30 HB

HB = Hanne Byskov VL = Vivian Linnebjerg MDK = Margrethe Dahlerup Koch

Kirkebil Hvis man vil i kirke, men ikke kan transportere sig selv, kan man køre i taxa og få sin rollator med. Regningen sendes til kassereren, der refunderer den. Send den til: Eskild Toft, Skraldhedevej 6, Velling, 6950 Ringkøbing. Menighedsrådet 16

1 2 3 4 5

6

Lucia v. minikonf. piger Vellingkoret medvirker Ønsk din favorit julesalme Og i Ringkøbing Kirke kl. 10.15 Kyndelmissegudstjeneste - konfirmanderne medvirker Kirkekaffe efter gudstjenesten


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.