Alsønderup Fester 2022

from Lokalt Nyt - Nr. 1 - 2022

ALSØNDERUP

10 Efter nu at måtte aflyse Alsønderup Fester to år i træk, ser situationen meget lysere ud i år: I skrivende stund har statsministeren lige aflyst alle restriktioner, eksperterne siger, at det hele er overstået om 1-2 måneder, og skulle det trække lidt længere ud, falder Kristi Himmelfartsdag, og dermed Alsønderup Fester først 26. maj i år. Skulle du have glemt, hvad det går ud på, så er det en fantastisk dag med - som regel - strålende solskin. Allerede 14 dage før, vil du kunne se vores plakater overalt i kommunen samt i Helsinge, og på selve dagen vil der være en flagallé ned gennem Alsønderup. Man kan komme ind på området allerede kl. 8 om morgenen og nyde en kop kaffe med en kage eller andet til i teltet af samme navn: Kaffe og Kageteltet, mens man venter på, at dørene åbnes til Nordsjællands største loppemarked, hvor der altid er mulighed for at gøre en god forretning. Og så er genbrug jo klimavenligt. Det er vigtigt at huske sin adgangsbillet, da der trække lod på nummeret senere på dagen. Vores lokale FDF tilbyder dig at dine børn kan få lov at bage snobrød omkring bålet, og aktivitetsboderne for børn og unge udenfor starter også deres aktiviteter forholdsvis tidligt med forskellige udfordringer: Hoppeborg, skud på vanskeligt mål med spændende præmier, tombola mv. Nogenlunde samtidig tændes grillen, så maden er klar til frokosttid, der er mulighed for at købe is og popcorn, mens du venter på frokosten, og musikteltet starter op ad formiddagen med lokale musikere, og i år med helt ny lyd: Det bliver således, at hele udendørsarealet får musikken fra musikteltet, og ind imellem musikanterne, annonceres løbende, hvad der sker rundt om på hele området. Der er både bar og madtelt det meste af dagen, og du har mulighed for at købe en nøgle til den palle øl, der er forsvarligt forseglet med en kæde udenfor på pladsen. Inde i Kulsviergården vil der være musik, som »normalt«, altså båndet musik og løbende annonceringer. Kulsviergården er fyldt med genbrugsting, af enhver art i samtlige rum: Et stort udvalg af møbler, senge og tæpper. Bøger, som er blevet sorteret gennem vinteren og foråret, så kun det, der virkelig er spændende, står fremme. Der er sko og tasker, som også altid er velbesøgt, og alt det legetøj, som hjertet – og ikke mindst dine børn eller børnebørn – kan begære. Og der kommer mere op på bordet i løbet af dagen, efterhånden som legetøjet bliver solgt, så der er plads. Der er et imponerende udvalg af ting og sager til køkkenet, og kan du ikke finde det, du søger, så husk, at vi også udenfor på pladsen har et telt med alle andre former for isenkram i bredeste forstand. Der plejer bl.a. at være en del gode cykler.

ASGI DART i 2021/2022

Nu er vi for alvor kommet i gang i ASGI-dart, efter en nedlukning en sommerferie var det igen tid til at spille dart i klubhuset. Der er kommet en masse dejlige mennesker forbi, som godt vil være med til at spille en masse dart, fordelt på vores 6 baner og der har været en masse godt spil og hyggeligt samvær i klubhuset.

I november måned havde vi vores første klubturnering (501, dobbelt luk), hvor der var 10 medlemmer der havde meldt sig til. Vi startede klokken 13:00 og var færdige med den sidste kamp klokken 21:00. Der var en masse flot dartspil og gratis mad og drikke til alle deltagerne, da vi havde været så heldige at malerfirmaet 10 kanten, havde sagt ja til at være sponsor for turneringen. Så ASGI-dart vil gerne sige tusind gange tak for sponsoratet og håber at et evt. samarbejde kan forsætte. Vinderen af ASGI’s vandrepokal og titlen »klubmester 2021« er Nicolai Vest som i sikker stil vandt alle sine kampe. Nicolai Vest var også den spiller som lavede den højeste lukning. STORT TILLYKKE.

Det var også november måned at ASGI-dart fik afholdt sin første generalforsamling og fik sig en bestyrelse som består af:

FESTER

2022

Indenfor på Kulsviergården har vi også keramik, hvor der er mulighed for at erhverve sig nye krus, kopper og meget mere. En bod med alle former for kunst og malerier af både kendte og ukendte kunstnere. Der er alt til radio og TV samt gamle LP’ere og CD’ere, og der er alt indenfor for el lige fra designlamper til natlamper og forlængerledninger, og der er et meget stort udvalg af flettede ting - primært kurve - som vil pynte i ethvert hjem. Endvidere er der et kæmpeområde med tøj til både børn, mænd og kvinder. En større samling af juleting kan du slet ikke overse, for slet ikke at tale om en bod med antikviteter.

Udover boderne med lopper har vi en bar både i sportshallen og i den indgang, vi normalt bruger, når vi f.eks. skal se en lokal teaterforestilling eller til banko. I baren i hallen, plejer der at være mulighed for at købe pandekager med og uden is. Endelig har vi også en bod, hvor du kan orientere dig om alle de aktiviteter og foreninger, som det er muligt at deltage i, i vores lokalområde. Det er en både festlig og hyggelig dag, hvor du har mulighed for at møde alle i lokalområdet, sætte dig ned og få en sludder med den nye nabo, eller måske med en, der kan fortælle om en forening, som du kunne tænke dig at være med i. Hvor du kan gøre et kup på vores kæmpe loppemarked, nyde en is, øl sodavand eller et snobrød. Men det er ikke kun derfor, at vi håber, at du kikker forbi. Alsønderup Fester holdes oppe af knapt 400 frivillige, der ulønnet får det hele til at køre. Både før under og efter, hvor der skal ryddes op. Derfor er det muligt at skabe et forholdsvis stort overskud, som går ubeskåret til Kulsviergården og Idrætsforeningen, som gør det muligt at skabe de aktiviteter, som så mange sætter pris på, og som gør vores lokalområde til et levende sted at bo, og sammen skaber Idrætsforeningen og Kulsviergården rammerne for alle øvrige aktiviteter i sognet. Efter to års aflysninger af Alsønderup Fester bløder økonomien, så der er i den grad brug for, at du kommer og viser solidaritet med dit lokalområde - Og så gør det jo ikke noget, hvis du samtidig får en god dag ud af det.

Så skriv den 26. maj i kalenderen. Det er en torsdag og det er Kristi Himmelfartsdag.

Og så lige en dato mere til kalenderen: Lørdag den 28. maj holder vi medhjælperfest. Vi kalder det Medhjælperfest, men alle kan deltage, det er blot en smule billigere for de frivillige. Da vi holdt 50 års jubilæum kom der 360 til festen. Det ville være godt, hvis vi kunne komme op på det antal igen. Du vil få yderligere informationer i næste nummer af Lokaltnyt, eller på vores hjemmeside alsonderupfester.dk Vi glæder os til at se dig!

Formand: Bo Lindberg Næstformand: Roy Fabricius Kasserer: Linda Madsen

KOMMENDE TID I ASGI DART

ASGI-dart har også fået flere træningstider så pt. træner vi

hver torsdag 19.00 - 21.00 og hver anden fredag 19.00

- 22.00, som foregår i klubhuset i Alsønderup (fodboldklubhuset). Skulle du have lyst til at være med eller har spørgsmål er du velkommen til at komme forbi eller kontakte formanden Bo Lindberg tlf. 6018 1258. Vi har også meldt 3 spillere til en turnering i Hillerød firmasport i februar måned for at vise flaget. Vi krydser finger for at Corona ikke sætter en stopper for det og at det vil gå de 3 spillere godt i turneringen. I 2022 vil vi arbejde på at ASGI-dart kan blive en turneringsklub, så vi evt. kan være med i flere turneringer og selv lægge hus til arrangementer af samme stil.

ASGI Dart ønsker alle et godt nytår. Formand Bo Lindberg.

FDF LEDERNES udfordring!

Hvert år primo januar holder FDF lederdage som start på det nye FDFår. Formålet med lederdagene er en kombination af ›faglige‹ drøftelser, planlægning og evaluering - og ikke mindst - socialt samvær. I 2021 blev arrangementet aflyst grundet corona, men i år skulle det så være. Bestyrelsesformanden (Camilla Sandholt) og kredslederen (Claus Erikslev Jensen) havde sammensat et program, som havde lige dele af førnævnte elementer.

MASTERCHEF PÅ BÅL

Den store udfordring for lederne var at lave mad over bål med de ingredienser som fandtes på Baunetgården. Et utal af forskellige ingredienser fra FDF’ s lager var sat frem på et bord sammen med diverse indkøb, og det var nu op til deltagerne selv at udtænke hvilke ingredienser de ville bruge. Der blev dannet 3 hold som havde frie tøjler til at lave lige præcis hvad de ville indenfor mulighedernes grænser. Det eneste krav var, at maden skulle være klar til aftalt tidspunkt. Arbejdet gik i gang og som dommer bevægede jeg mig rundt mellem de 2 bålsteder hvor holdene gik i gang med at fremtrylle den ene velduftende/velsmagende ret efter den anden. Inden længe var der godt gang

i bålstederne og man følte sig helt hensat til en landslejr, hvor røg og damp fra de mange bålsteder er en vigtig del af lejrens liv.

SÅ ER DER SERVERET

På det annoncerede tidspunkt stod de færdiglavede retter klar til bedømmelse. Det var ikke en let opgave vi dommere var sat på. I flæng kan jeg nævne nogle af retterne:

• Stegt hakket kød med porre, løg, hvidløg, kokosmælk og piskefløde. • Ingefærstegte ris med rød peber • Kartoffel/porre suppe med stegte bacontern • Madpandekager med kødfyld à la Tex Mex • Vegetargryde med kartofler, gulerødder, bønner, chili m.m. • og som dessert fik vi serveret en roulade med ferskenflødeskum og en dessert med ananas, kokos og chokolade.

Da alle 3 hold havde vist ypperlig madkunst, blev vi dommere vist enige om, at alle 3 hold var vindere!

/Poul Erik Sandholt

HAR DU MOD PÅ AT TAGE MED?

Nu sker det! Luftballonerne letter den 6. juli 2022, hvor ca. 12.000 FDF’ere fra hele Danmark lander i »Coratia på Sletten ved Juelsø for at skabe den bedste landslejr. Landslejr er en stor begivenhed der kun afholdes hvert 5. år, så det er bare med at gribe chancen og være med, når det er muligt. I 2021 blev landslejren udskudt et år pga corona - vi er så klar nu! Landslejren afholdes den 6.-15. juli 2022 for Pilte, Væbnere, Seniorvæbnere, Seniorer, ledere, voksne og familier og dette års tema er MOD. Hele lejren bygges op fra bunden med rafter, reb og telte. På de store græssletter bygges en hel rafteby med lægehus, kirke, posthus, butik, revy-telt, vandland og hundredevis af poster med opgaver og legesteder, hvor der dystes om MOD på alle mulige måder. Og så er der selvfølgelig den store scene til fælles lejrbål, hvor alle 12.000 FDF’ere samles på skråningen om scenen - med skoven og Juelsø som bagtæppe. I FDF Alsønderup skal vi bo i en ekspedition på ca 250 personer sammen med andre kredse fra vores landsdel: FDF Hillerød, FDF Allerød, FDF Helsingør 1, FDF K19 - Vanløse, FDF Hvidovre og FDF Birkerød. Nogle har mødt hinanden før, andre mødes for første gang. I ekspeditionen møder vi hinanden på en forberedelsesweekend i april, hvor vi skal lege, forberede, få ideer til vores lejrplads og meget mere. At være med på en landslejr er noget helt specielt. Det er stort! Det sidder i krop og sind både før, under og længe efter - minderne, de vilde oplevelser, venskaberne, eventyret. Landslejr er en oplevelse du ikke vil gå glip af. Når vi forlader Sletten igen den 15. juli 2022 pakker vi selvfølgelig alt sammen, så der kun er minder og fodspor tilbage. En eventyrlig opdagelsesrejse venter forude…!

Har du mod på at være med? Meld dig ind i FDF Alsønderup - tilmelding via hjemmesiden eller ring til os.

Se kontaktinfo på www.fdf.dk/alsonderup

Skolelodden

Til landsbyskolerne skulle der høre en mark til skoleholderens selvforsyning og til inspiration efter Stavnsbåndets ophør - navnlig i 1800 årene.

Skiltet viser vej til Skolelodden i Tisvilde.

Herluf Trolles Tårn fra 1562 i Staldgaden. Første del om skolelodder til landsbyskolerne med nogle nødvendige baggrundsoplysninger. Anden del om Rytterskolens Skolelod i Tulstrup og tredje del om, hvad der efterfølgende skete.

Fra de tidligste tider var det kun hos de bedst bemidlede i samfundets top, at børnene fik en form for uddannelse med privatlærere og dannelsesrejser samt katedralskoler i købstæderne. Den langt største del af befolkningen udgjordes af almuen på land og i by, hvor skoleundervisning af børn til landbrugs- og håndarbejde samt soldatertjeneste ikke var en betingelse. Ikke nødvendigt - spild af tid!

Men med Reformationens begyndelse i 1536 under Christian III blev oplysning og undervisning for almuen en del af de omfattende ændringer. Undervisning skulle nu foregå efter Luthers program uden Kirkens assistance på den verdslige øvrigheds vilkår – indtil videre efter Kongens bestemmelser. Denne nyskabelse blev pålagt præsterne og degnene på søndage og dermed alligevel i og ved kirkerne.

Med Enevældens indførelse i 1660 under Frederik III blev strukturerne igen voldsomt ændret. Efter de forudgående og mange og tabte krige greb enevoldskongen til en afsættelse af den gamle adel med arvede rettigheder og fast sæde i rigsrådet. Duelige personer fra hertugdømmerne blev indbudt og hentet til betydningsfulde pladser i landets ledelse og fik i størrelse og udbredelse passende godser til den lokale udøvelse af magten på kongens vegne.

Den nye adel fra de på alle måder rigere tyske egne begyndte selv at bygge og indrette skoler i 1600-årenes sidste dele. De kom med indsigter og fremsyn, der var ukendt for danskerne. Idéer og erfaringer med bedre landbrugsformer. Kobbelbrug med syvmarksdrift og sædskifte til erstatning af trevangsbruget med brakmarker. Idéer til skolegang for børnene af almuen.

Desværre var der ikke megen forståelse hos almuen for alt det nye, fordi Stavnsbåndet, indført i 1733 under Christian III, tvang og fastholdt arbejdskraften til fæstegårdene og udtog de mindst egnede til Landmilitsen. Tvangsforanstaltningerne udskød al fremgang og fastholdt i stedet størstedelen af landets befolkning i fattigdom et ekstra århundrede.

Alle håb om udsigter for muligheder til bare en smule fremgang var med Stavnsbåndet slukket. Tvang og undertrykkelse var i den grad afgørende livsvilkår. Man kunne ikke flytte udensogns og slet ikke som i vore dage uhæmmet flyve rundt på kloden, hvor og når det passede een uden den mindste smule skamfølelse.

Da de nye grever gik foran og selv betalte for bygning og drift af greveskolerne, ville Frederik IV også være med. I anledning af kongens 50 års fødselsdag i 1721, udgav han en »Instruction« om oprettelse af Rytterskoler, men kun i de 12 Rytterdistrikter, til fremme af almuens opdragelse for, at de kunne blive rette undersåtter til hærens mandskaber. Der er i Lokaltnyt nr. 2-2021 fortalt om de 241 Rytterskoler.

Det primære formål med rytterskolernes undervisning var at lære at læse og gentage katekismus udenad og skrive og regne lidt. Sigtet var at opnå forståelse for ordrer og guddommelig underdanighed, så befolkningen og ungdommen kunne forstå indkaldelserne til hæren og lære lydighed overfor de overordnede befalingsmænd og officerer.

I begyndelsen var der ingen uddannelse til skolelærer. Gennem 1700-årene blev undervisningen forestået af degne, der var karle eller husmænd, der selv havde lært sig begrænsede læsefærdigheder. Degnene hjalp folk med at skrive ansøgninger og læse breve op for dem. De forestod primært kirkeringningen og ind- og udgangsbønnerne og sangledsagelsen under gudstjenesten. Inden kirkegangen skulle degnene læse katekismus for børnene til udenadslære.

Vi må også lige se på situationen vedrørende strukturerne på landet med datidens driftsformer, landsbyernes fællesdrift af gårdene og den begyndende undervisning. Ved greveskolernes og rytterskolernes oprettelser i begyndelsen af 1700-årene var gårdene fortsat beliggende samlet i landsbyerne. Hver af markerne var opdelte i åse og agre efter bonitet i trevangsbruget til fælles dyrkning. Heraf var ikke mindre end en hel tredjedel hvert år udlagt til brakmark. Udenfor landsbyernes markfællesskab henlå overdrevet til græsning af får og kreaturer.

For degnenes vedkommende var lønnen i form af naturalier efter datidens forhold med begrænset pengeøkonomi meget minimale. De fik tildelt en fribolig og et lille jordstykke, lidt byg fra hver gård, flæsk, fjerkræ og æg fra nogle gårde, brænde og tørv fra andre samt pengeindsamlinger ved højtiderne og ved begravelser. Dertil kom en græsningsret til 2 køer og 6 får på overdrevet sammen med bøndernes dyr.

Kirkelige, kongelige og militære embeder har altid været forbundet med embedsboliger og tilhørende jordbrug i tidernes naturalieøkonomi. Bispe- og præstegårde var ligeledes sædvanlige nødvendigheder for de højere uddannede embedsmænds husstande. Degnene på landsbyskolerne skulle derfor have det lidt på samme måde.

Samtidig med, og på grund af disse fattige forhold, søgte oplysningstidens tænkere i 1700-årene at frigøre mennesker fra feudale hæmninger ved uddannelse og oplysning til personlig frihed med frie og lige rettigheder for enhver. Amerikas frihedskrig fra England 1775-83 og den Franske Revolution 1789-99 med voldsomme begivenheder gav varige og frigørende virkninger i mange befolkninger og lande.

Bølger herfra bredte sig langsomt til Danmark. Der var stort opbrud i oplysningstidens opfattelser om alle menneskers lige ret til friheder på en række områder. Der var lang og trang vej fra Stavnsbåndets undertrykkelse til frie landmænd, fri håndværk og handel og frie mennesker.

Men med oplysningstidens idéer om fordelene ved personlig frihed til arbejde og ejendom fremkom endelig en ny omvæltning med landboreformernes gennemførelse under Christian VII ved kronprins Frederik VI. I 1788 opløstes stavnsbåndet og landsbyfællesskabet med den samtidige dyrkning af jordlodderne. En omfattende udflytning af gårdene med samling af jordene om hver gård gennemførtes i de efterfølgende år. Hver gårdmand var nu fri til selvbestemmelse med deraf følgende ansvar, og de liberale grundtanker blev nu mulige at praktisere og udfolde.En Mand, en hest af Jydsk Race og en svingplov. Tune Landbrugsskole.

Frihedsmonumentet Frederiksborg Slotshave.

Nogle steder lykkedes udflytningerne næsten omgående; andre steder gik der nogle ti-år. På Geodatastyrelsens Historiske Kort fra 1818 kan man på sogne- og herredskortet over Alsønderup Sogn se, at udskiftningerne af alle gårdene allerede i årene forinden var gennemførte i alle 4 byer efter stjernemetoden.

Perioden efter Landboreformerne i sidste del af 1700 årene blev også en omvæltende ny tid for lærerne. Blaagaard Seminarium, senere flyttet og omdøbt til Jonstrup Seminarium, blev som det første oprettet i 1791. Dette fik væsentligt ændret betydning for de næste generationer af landsbylærere, som derved i løbet af 1800-årene fik bedre uddannelser.

Efter Udskiftningsforordningen af 1781 og senere i 1801 og efterfølgende i Skoleanordningen af 1814 bestemtes det, at der til hver landsbyskole skulle tildeles en Skolelod. Skoleholderen skulle ikke alene forsyne sig selv som en del af aflønningen, men drive have- og landbrug og være foregangsmand til inspiration for sognets nye og frie bondestand. Skolelodden skulle være af en størrelse og bonitet, svarende til en tønde hartkorn. Det svarer på middelgod jord til 6 tdr. land. Skolelodden skulle kunne forsyne 2 køer og 6 får med foder og føde til skolelærerens underhold. Fællesbruget var afskaffet og overdrevene fordelt til mindre bedrifter; græsningsretten var dermed afskaffet. Hestehold var bemærkelsesværdigt ikke medregnet til skolelodderne. Det var med håndkraft, at arbejdet skulle udføres samt med lidt hjælp ved hestekraft fra naboerne, når det var uomgængeligt.

Støttet af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, stiftet i 1769, og lovgivningen samt inspirationerne fra de hidkaldte foregangsmænd fra hertugdømmerne, indførtes kobbelbrug med vekseldrift. Et stort fremskridt med mindst 7-marks sædskifte i omdrift. Havre, byg og rug efter hinanden, derefter vikkehavre og kløvergræs et par år, kartofler, ærter og bønner. Dette skulle landsbylærerne med deres skolelodder virke med i praktisk arbejde og samtidig inspirere de nye landmænd til i fremtidens mere intensive landbrugsformer. Nogle dyrkede kål, gulerødder og kålrabi; andre forsøgte sig med frugthaver. Skoleholderne var frit stillet til valg af afgrøder. Egen underhold og inspiration til den ny tids bonde og deres børn var det primære. Skolelodderne skulle indhegnes med grøfter og levende hegn, og lærerne skulle dræne og mergle og samle sten.

Svingploven var opfundet og udviklet i løbet af 1700 årene og skulle nu indføres og anvendes; også dette måtte skoleholderne være inspirerende for. I erhvervshistorisk årbog 2018, 2, ved Christian Larsen, er der grundige og fyldige beskrivelser af den tids forhold om læreren på deres skolelodder som landmand.

I næste og andet afsnit fortælles om Alsønderup Sogns Skolelod i Tulstrup, og hvordan det gik i dens bedste periode og senere med behovet for at komme af med skolelodden igen.

Alsønderup Sogne- og Herredskort 1818. Geodatastyrelsens historiske kort.

Egne fotos. Kort fra Geodatastyrelsens Historiske Kort. Hans-Torben Andersen Januar 2022

ASGI GYMNASTIK SØGER TRÆNERE OG HJÆLPETRÆNERE

ASGI Gymnastik søger frivillige trænere og hjælpetrænere til den kommende sæson med start i slutningen af august 2022.

OM HOLDENE

Vi søger specifikt trænere til mor-far-barn holdet, til tumlespring 1-2, samt måske til et springhold. Det er også muligt, at du selv kan starte et hold op, hvis du har en god idé.

OM JOBBET

Du kan blive instruktør med det samme eller du kan starte som hjælpetræner, afhængig af din tidligere erfaring. Antallet af hjælpetrænere på hvert hold, afhænger af antallet af gymnaster. Selve træningen er 1 dag om ugen, 1 time pr. gang - eller mere hvis du har lyst. Vi træner i gymnastiksalen på Alsønderup gl. skole eller på Kulsviergården. Læs meget mere om holdene og træningen på asgi.dk under gymnastik.

KVALIFIKATIONER

Det er dejligt, hvis du har træner erfaring fra tidligere, men det er ikke et krav. Det vigtigste er entusiasmen og det gode humør, så sikrer vi resten sammen. Du skal dog minimum være fyldt 15 år, hvis du ønsker at være træner. Hvis du ønsker at være hjælpetræner er minimums alderen 12 år for minihjælpetræner.

HVAD FÅR DU UD AF DET?

Du vil som træner få masser af kontakt med børn, forældre og andre trænere, vi har det super hyggeligt og sjovt sammen. Du vil blive tilbudt kurser og uddannelse, f.eks. træner uddannelse, hjælpetrænere kurser, modtage kurser, ide kurser m.m. Du vil også få udleveret træningstøj fra klubben. Samt godtgørelse for din tjans som træner og hjælpetræner.

VIL DU VIDE MERE?

Lyder det som noget for dig, og vil du vide mere om at være træner i ASGI Gymnastik, er du velkommen til at kontakte formand Tine Bojer Jørgensen på tlf. 29939224 eller email: tinebojer@hotmail.com.

Vi glæder os til at høre fra dig. Læs desuden meget mere om ASGI Gymnastik på asgi.dk under Gymnastik

GYMNASTIK OPVISNING

Søndag den 3. april kl. 13.00-16.00.

ASGI - GYMNASTIK

Vi har taget hul på 2. del af sæson 2022-2023, denne sæson med mere end 160 børn/unge medlemmer og 115 voksen medlemmer, fordelt på 12 hold. Faktisk har vi flere børn på venteliste, se vores opslag om manglende trænere og hjælpetrænere. Vi har fuld gang i musikken og alle redskaberne er i brug, heldigvis er vi pt. uden restriktion omkring træningen hvilket vi nyder. Men selvfølgelig skal man blive hjemme hvis man er sløj eller har symptomer. Gymnastikken var så heldig at blive tildelt en donation på 10.000 kr., som vi bl.a. har brugt til indkøb af et nyt musik anlæg, som der er mange hold der får glæde af.

FORÅRS-SOMMERHOLD

Lige nu har vi planer om at fortsætte med vores PULS-STYRKE hold, og måske vi også laver 1-2 gymnastik forårs-sommerhold. Det er ikke på plads endnu, hold øje på ASGI.dk under Gymnastikken, og på Alsønderup idrætsforening på Facebook.

DanseGUDSTJENESTER - FORÅR OG SOMMER

Med enkle cirkeldanse lukker vi op for evangeliet, hjulpet af salmer og musik. Præsten sparer på ordene og vi lader kroppens bevægelser arbejde med evangeliet. Her er plads til dig, der måske ikke har fået så meget ud af at sidde stille på kirkebænken. Til dig, der bare elsker at bevæge dig til musik. Og ikke mindst til dig, der ikke tør danse, men hemmeligt længes efter det. Vi øver dansene først, derefter spiser vi et let måltid, inden vi går ind i kirken og sætter det hele sammen til en gudstjeneste. Deltagelse er gratis! Medbring bløde sko eller varme sokker til at danse i og kom gerne uden for meget duft, af hensyn til dem, der er allergiske. For at jeg kan tilpasse dansene til antallet af deltagere, må du meget gerne tilmelde dig et par dage inden på awr@km.dk / 20 56 72 16