2 minute read
Tænd lys i mørket
Vi befinder os i den tid på året, som vi plejer at kalde den mørke tid. Og det er med god grund, fordi det er her dagene er kortest, hvilket bevirker at det er i denne periode vi ser mindst til solen. Det er mørkt når vi står op, det er mørkt når vi går i seng, og når dagen er slut, er det som om at indtrykket af mørke, er det der står tilbage. Det er en tid der kan være en stor udfordring for os, fordi vi savner lyset fra sommeren og foråret. For nogle kan vinterens mørke være en stor udfordring i hverdagen, fordi den ligger som en tung dyne over dem. Til gengæld er det også en tid hvor vi har en stærk tradition for at tænde lys der kan lyse op i mørket omkring os. Når jeg tænker tilbage på min barndoms jul, er det billeder af lys der danner sig for mine øjne. Det er stuen derhjemme der var oplyst af lysene på juletræet, og lys der blev tændt i vinduerne. I Herlev tænder vi også lys. Juletræet foran kirken bliver tændt, og forskellige juleudsmykninger lyser op i gaderne. Erfaringen siger os, at juleudsmykningen tager til år efter år til og bliver større og mere og mere fantasifuld, og mere og mere lysende. Lyset opmuntrer og glæder os,
derfor er juleudsmykningen en fin tradition der kan give os anledning til smil og optimisme i en mørk tid. Men også Jesu fødsel som vi fejrer i julen, bliver flere steder i bibelen Gennem Jesu fødsel er Gud kommet til beskrevet som det, at der bliver tændt lys i mørket. I Mattæusevangeliet, kan os og har tændt vi læse om, at det folk der sit lys for os. sad i mørket, har set et stort lys. I Lukasevangeliet kan vi læse om solopgangen fra det høje der besøger os for at lyse for os. Og i begyndelsen af Johannesevangeliet kan vi læse om at det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Gennem Jesu fødsel er Gud kommet til os og har tændt sit lys for os. Jesus er Guds søn der blev menneske. Derfor kunne han møde mennesker i deres hverdag, gøre fantastiske ting, og fortælle om Guds rige. Og i påsken døde han og opstod igen, og ofrede sig for os for at fjerne den skyld der adskiller os for Gud og holder os i mørket. Dermed giver Jesu fødsel os et helt nyt perspektiv på vores liv, så julen ikke bare er en opmuntring i en mørk tid, men den banebrydende begivenhed der kan give vores liv tro og håb. Derfor er der al god grund til at tænde lys og fejre julen, hvor Gud lod sit lys skinne for os. Glædelig jul Joakim Hansen