»Kimer i klokker! Ja, kimer før dag i det dunkle!« SIDE

»Kimer I klokker! Ja, kimer før dag i det dunkle!«

Den 15. juni 1856 offentliggjorde N.F.S. Grundtvig hele 4 indgangssalmer til henholdsvis advent, jul, påske og Kristi himmelfartsdag. Kimer I klokker - nummer 100 i vores salmebog - er salmen, som skulle danne indgang til julen. Salmen kalder på både det nære - kirkeklokkerne - og det fjerne - stjernerne. På den måde får salmen så at sige trukket hele vor omverden med ind i en lovsang til den nyfødte Frelser Jesus Kristus, så det med salmens ordlyd bliver: »Jul

med Guds-barnet i svøb.«

Salmen første vers lægger ud med at slå fast, hvad Kristendommen egentlig drejer sig om: »Fred kom til jord!« Med Jesu fødsel julenat kom Guds fred til vor runde jord. Ikke en jordisk fred, men en himmelsk fred:

»Himmelens fred med Guds Ord.«

Med disse ord knytter Grundtvig bånd til Prologen (forordet) til Johannesevangeliet, hvori Johannes tegner Jesus for vore hjerter med ordene: »I

begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.«

Her begynder evangelisten Johannes den tretrinsraket, som gennem nogle dejlige billeder skulle vise os, hvad Kristendommen indeholder. Trin 1 bestod således i, at åbne vore øjne for, hvem Jesus er, Guds levende Ord fuld af nåde og sandhed, ja, Gud selv. Ordet = Jesus blev født julenat, og lige

Salmen kalder på både det nære - kirkeklokkerne - og det fjerne stjernerne.

præcis derfor opfordrer Grundtvig i sin salme alle landets kirkeklokker til at kime. Trin 2 finder vi fuldt udfoldet i samme evangelium kapitel 3 vers 16 og 17. På dette trin får vi åbnet vore hjerter for, hvilke følelser Gud har for dig og mig og alle vore kære: »For således elskede Gud ver-

den, at han gav sin Enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at ver-

den skal frelses ved ham.« Og lige præcis derfor opfordrer Grundtvig os i vers 3 i sin salme til at synge og danse i glæde, mens vi klapper i vore hænder. Født er nemlig i dag, barnet = Jesus, til Guds velbehag.

Trin 3 i raketten finder vi i Johannes’ Åbenbaring. Bibelens sidste bog. Her åbner Johannes vore øjne og hjerter for den tilstand, som det kristne håb klynger sig til. Evigheden hjemme hos Gud: »Og jeg så en ny himmel og

en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. For det, der var før, er forsvundet.«