. RIPEN S
SIG
OCESI DI
11
Ribe Stiftsnyt S SI
S E P T E M B E R · O K TO B E R · N O V E M B E R · 2 0 1 3
UM . ILL
NR. 11 . 9. ÅRGANG
Dåbsoplæring
Af Biskop Elisabeth Dons Christensen
En ulydig biskop - Om dåbsoplæring og åremålsansættelse af biskopper Jeg plejer at være meget lydig. Altså udvalg/Det Religionspædagogiske Udsådan over for aftaler og lignende. Så valg). Siden er udbuddet af kirkelig jeg har simpelthen i flere år skrevet til dåbsoplæring i stiftet øget både kvalialle jer, menighedsråd, præster og alle tativt og kvantitativt. Så tak for det andre ansatte i Ribe Stift om de emner, alle sammen. Selv om den kristne tro i som de gode og tænksomme menne- hjertet er afhængig af meget andet sker i Stiftsnyts redaktionsudvalg har end kirkens dåbsoplæring, så kan det ment var vigtige simpelthen ikke væog relevante at få re forkert at børn, Vi overleverer formidlet ud til jer unge og voksne med i de enkelte numfår et tilbud fra deres selvfølgelig til vore re af Stiftsnyt. sognekirke om at efterkommere – deltage i et eller flere ligesom Paulus Denne gang er det forløb, hvor oplægjorde – hvad vi det vigtige emne, ring i, hvad det betyder hedder dåbsder at være døbt til selv har modtaget oplæring. Og det at høre Jesus Kristus er virkelig et felt, til i livet såvel som i hvor alle I menighedsråd og præster døden, er målet. Vi overleverer selvog mange andre har taget kæmpe- følgelig til vore efterkommere – ligeskridt i de ti år, jeg har varetaget bi- som Paulus gjorde – hvad vi selv har speembedet, akkurat som vi i det af modtaget (1.Kor.15). I dåbsoplæringsbiskopperne nedsatte dåbsoplærings- udvalget foreslog vi også, at konfirudvalg viste i undersøgelsen fra 2009 mationsforberedelsen kan gøres mere (se rapporten på hjemmesiden Ribe Stift/ fleksibel, og at børne-(mini)-konfir-
“
2
mandundervisningen skal være et tilbud, som alle sogne giver til alle sognets børn, også udviklingshæmmede og børn med forskellige opmærksomhedsforstyrrelser. Indtil nu har det resulteret i det forsøgsarbejde, som alle sogne og præster i Tønder Provsti arbejder med. Den toårige forsøgsperiode er slut her den 31.12.13, men allerede nu har vi i udvalget udarbejdet og tilsendt provsterne i de 10 forsøgsprovstier ud over landet spørgeskemaer, som skal bruges til at belyse, hvordan det er gået. Det glæder jeg mig meget til at se det endelige resultat af. Jeg hører nemlig kun godt fra Tønder Provsti om forsøgsarbejdet. Målet er, at få en ny anordning, hvor der ikke lægges en tidsmæssig maksimumsgrænse på børnekonfirmandundervisningen, men i stedet en minimumsgrænse. Og samtidig også øge fleksibiliteten i konfirmationsforberedelsen med flere mu-
ligheder for tilpasning efter de enkelte sognes forhold. Og endelig, så står stiftets dygtige religionspædagogiske konsulenter simpelthen til rådighed for præster og menighedsråd, når og hvor, I vil bruge dem. (Se blot igen hjemmesiden og nr. 2 af Stiftsnyt om Visioner og Udvalg).
“
Men når dette er skrevet, så kortfattet som overhovedet muligt og med henvisning til at gå videre på hjemVil folketing og mesiden, så er det fordi min dermed kirkeulydighed beminister få større står i, at jeg vil indflydelse på bruge min snævkirkens anliggenre spalteplads til en opfordring til der, jo svagere alle jer menigbispeembedet står? hedsråd om at tage stilling til det udkast til lovforslag om en tiårs åremålsansættelse af biskopper, som kirkeministeren, midt i debatten om folkekirkens styringsstruktur, har fremsat. Ved selve forslagsfremsættelsen var menighedsrådene ikke med på høringslisten. Det er de nu kommet efter, at vi i samlet bispeflok har henvendt os til ministeren med dette ønske. Men der er virkelig mange ubesvarede spørgsmål, som trænger til afklaring, inden der slås søm i her. Hvad betyder
en åremålsansættelse for hele embedssynet? Biskoppen er jo helt og aldeles stadig præst, blot nu med særlige ledelses – og tilsynsbeføjelser? Skal provsten, der som biskoppens medhjælp også har ledelses – og tilsynsopgaver, så ikke også åremålsansættes? Går det an, at en provst kan sidde en 15-25 år, mens diverse biskopper kommer og går? Hvordan bliver balancen mellem de forskellige organer: Sogn, provsti, stift og kirkeministerium i en eventuel ny styringsstruktur, og hvordan vil en tiårsåremålsansættelse for biskopper ændre den balance? Vil folketing og dermed kirkeminister få større indflydelse på kirkens indre anliggender, jo svagere bispeembedet fremstår? Og så det sidste: Hvad vil det koste folkekirken med bispevalg, bispevielse og – formoder jeg, selv om det overhovedet ikke er nævnt, øgede lønudgifter, fratrædelsesgodtgørelser? Pengene kan under de nuværende økonomiske forhold kun hentes et sted: Medlemmernes kirkeskat. Det er ingen hemmelighed, at jeg går af den 31.5.14, så dette handler ikke om min person, men om hvordan vi også i fremtiden har en organisation, der giver evangeliet og den kristne tro friest løb. 3
Af Leise Christensen, lektor på Teologisk Pædagogisk Center
Konfirmationsforberedelse, folkeskole og tidspunkter! Hvert år sidst på sommeren sætter ke og, naturligvis, den store konfirknap 50.000 forventningsfulde unge mationsdag. Med en konfirmationssig på cyklen eller i bussen for at køre procent på 71 (2012-tal) ligger Dantil dåbsoplæring i form af konfirmatimark set i et europæisk perspektiv i onsforberedelse i præste- eller sogneden absolutte top, når det gælder angård for første gang. De forløb, som delen af konfirmerede i en årgang. de går ind til, kan være meget forSet i et dansk perspektiv ligger Ribe skellige – der kan Stift lunt i svinget være tale om to med en konfirmatiBlev kirken overugentlige timer om onsprocent, der lighovedet tænkt med, morgenen, det kan ger næsten 10% over være en hel dag en landsgennemsnittet. da politikerne traf gang om måneden For tiden er der store beslutningen om plus nogle aftener, diskussioner og proheldagsskolen? det kan være veksblematiseringer af lende mellem morkonfirmationsforbegen- og eftermiddagstimer, eller måredelsen. Ikke så meget pga. form og ske afvikles noget af konfirmationsindhold, som dog ellers nok er en forberedelsen på en konfirmandlejr. diskussion værd, men snarere pga. Måderne er mange, de pædagogiske de ydre omstændigheder: Hvornår tiltag forskellige, men formålet det skal konfirmationsforberedelsen ligsamme, nemlig, som det lidt højstemt ge på dagen/ugen/måneden? hedder i Den kgl. Anordning, en forHvordan skal forholdet til skolen vætroliggørelse med kristendom og kirre? Hvad kan man forvente af hinan-
“
4
den? Hvad sker der med konfirmationsforberedelsen, når heldagsskolen kommer? Blev kirken overhovedet tænkt med, da politikerne traf beslutningen om heldagsskolen? Kan man lære noget efter kl. 10? En ting må slåes fast: Folkekirken har og har altid haft konfirmanderne på samfundets præmisser. Det er langt fra første gang, at en ændring i skolestrukturen har ført til en ændring i konfirmationsforberedelsesforløbet. Engang kom konfirmanderne to gange om ugen om morgenen i en enkelt time. Så fandt man ud af i skolen, at det var bedre at have eleverne i længere moduler, hvorfor man i kirken fik dem en gang om uge i to timer. Der blev protesteret, men sådan blev det alligevel. Andre steder havde man konfirmanderne nogle udvalgte dage i vinterperioden, fordi de ikke kunne komme efterår og forår pga.
markarbejdet. Det gik også. I hovedstadsområdet har man over 40 års erfaring med at have konfirmanderne om eftermiddagen, og i Tønder Provsti forsøger man sig med heldagsundervisning en gang om måneden. De steder, hvor man har konfirmationsforberedelsen i morgentimerne, er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det vil blive ændret, fordi man får den nye heldagsskole (uanset, hvad man i øvrigt måtte mene om denne). Men nogle steder vil man benytte ændringen af skoledagen til at lave helt nye undervisningsstrukturer, hvorfor man måske også vil søge at ændre tidspunktet for konfirmationsforberedelsen. I de tilfælde, hvor dette sker, kan det give anledning til at nytænke sognets konfirmationsforberedelse – kan man få en anden og måske sjovere konfirmationsforberedelsen ved at lægge den i blokke i stedet for i morgentimer? Ved at inkludere en lejr? Ved at bruge eftermiddagen? Ved undertiden at lægge forberedelsen sammen med nabosognet?
her viser erfaringerne, at når man lægger undervisningen udenfor den ordinære skoletid, betyder det samtidigt, at man pædagogisk set går bort fra de undervisningsformer, der minder meget om skolens. Der er ikke baggrund for at sige, at morgentimerne er dem, der giver mest forberedelses-, undervisning- og dannelsesmæssigt indhold. Det vigtigste er at holde fast i, at man aftaler sig frem lokalt og ser, hvad der på frugtbar vis kan lade sig gøre. Hvis man har og kan fastholde morgentimer og er glad for det, er der naturlig-
vis ingen grund til at ændre på det, men kan man ikke det, er der på den anden side heller ingen grund til at gå i panik og tro, at nu ophører verden, som vi har kendt den siden skabelsens skønne morgen. Det vigtigste ved konfirmationsforberedelsen som dåbsoplæring er og bliver indholdet og ikke tidspunktet. Konfirmationsforberedelsen giver meget til de forventningsfulde unge, der i stort tal møder op, og det skulle vi som folkekirke gerne værne om og holde fast i. Deraf lever vi, de og kirken i længden.
I Norge, der konfirmationsmæssigt er et land, der har lignet Danmark meget, omlagde man for nogle år siden konfirmationsforberedelsen, og 5
Af Kirsten Elisabeth Christensen, sognepræst i Tønder
6
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER
»I ledebånd af livets Ånd«
RIBE DOMPROVSTI
En stille sitren fyldte Tønder Kristkirke, for minikonfirmanderne var ivrigt optaget af at trække hvert deres røde gavebånd på kryds og tværs i kirkerummet, fra den ene bænk til den anden. Et sindrigt spind blev dannet, ganske på samme måde som livet kan forme sig for os. Alle bånd var bundet fast til soklen på den gamle døbefont, og da holderen til gavebåndet var tømt, byttede minikonfirmanderne bånd, for nu skulle det hele vindes op igen. Frem og tilbage kravlede børnene, over og under de udspændte tråde, og endte igen med det oprullede gavebånd ved døbefonten, dér, hvor vort genskabte menneskeliv tager sit afsæt. Gennem legen var det blevet klart, hvordan lovprisningen danner rammen om det liv, hvor Kristus følger os, lige fra vi bæres til dåben og hen til graven. At vi husker med kroppen er nok den erfaring, der i stadig stigende grad har præget dåbsoplæringen i de senere år. Heldigvis, for det virker! Ordene lagres sammen med sanseindtrykket, når man som barn får lov til
studieorlov fra 1. oktober-
at synge »Op al den ting som Gud har gjort« oppe på lektoriet, ligesom latinskoledrengene gjorde det for snart 300 år siden. Eller laver et stjerneløb på kirkepladsen, hvor klistermærker med ordene fra Fadervor er gemt på poster, der skal findes, inden hele bønnen er samlet, så hvert hold kan slutte af med at bede den højt i kor. Der kan også gå sport i at lære bønnerne til Kristuskransen udenad, når man selv har samlet perlerne fra små skåle i sideskibene og kæmpet med at få dem på elastikken. Det er min erfaring, at når leg og læring går hånd i hånd i et åbent og varmt fællesskab, hvor alle spørgsmål er velkomne, så kan vi nå til den største forståelse af, hvad det vil sige at være kirke. Netop sådan som dåbsoplæringen tilsigter det. I 1990, da jeg som teologistuderende havde mit allerførste hold minikonfirmander i Skjoldhøj kirke i Århus Stift, var der endnu ingen generel anerkendelse i teologkredse af, at vi også lærer med kroppen. Men dette har gudskelov ændret sig!
Roager-Spandet Sognepræst Jørgen Hanssen har 31. december 2013. MALT PROVSTI Askov Provst Hasse N. Jørgensen har studieorlov fra 1. september30. november 2013. Gertrud Yde Iversen vikarierer i stillingen som sognepræst. Provst Lise Hindsholm, Varde provsti, vikarierer i provstestillingen. VARDE PROVSTI Pastoratsændring Med virkning fra 1. september er Agerbæk sogn og Vester Starup sogn lagt sammen til ét pastorat kaldet Agerbæk-Vester Starup Pastorat. Åstrup sogn er fra samme dato et selvstændigt pastorat med Merethe Jørgensen som sognepræst. SKADS PROVSTI Kvaglund Sognepræst Jens Fischer-Nielsen er meddelt afsked med udgangen af januar måned 2014.
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT
STIFTSNYTS REDAKTION
SKJERN PROVSTI
Vorgod
Elisabeth Dons
Peder Høy Kristensen er ansat som deltidsbeskæftiget o.a. sognepræst
Christensen
i en nyoprettet lokalfinansieret stilling fra den 15. juli 2013.
- ansvarshavende
GRENE PROVS3TI
Randbøl-Nørup Med virkning fra 1. september 2013 er Randbøl og Nørup sogne lagt sammen til ét pastorat kaldet Randbøl-Nørup Pastorat med 2 sognepræster. Vorbasse-Skjoldbjerg Søren Pedersen er ansat som vikarierende sognepræst fra den 24. juni 2013 under sognepræst Susanne Østbjergs barselsorlov.
Orla Duedahl Charlotte Locht Birgitte Hausted Karl Lund Simon Talbo Linneberg Stubkjær
TØNDER PROVSTI
Løgumkloster Sognepræst Marianne Christiansen er ansat som biskop over Haderslev Stift fra den 15. maj 2013. Sten Haarløv er ansat i stillingen
Stiftskontorchef Elisabeth Aggerbeck
som sognepræst fra den 1. september 2013. Brøns-Vodder Camilla Eilskov Friis er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. juli 2013, med bistand til Religions Pædagogisk Sekretariat i Ribe Stift. Agerskov-Branderup Caspar Gregers Jensen er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. juli 2013. Brede Mette Backs er ansat i stillingen som sognepræst fra den 15. juni 2013. Toftlund-Tirslund O.a sognepræst Jens Bisgaard i Toftlund-Tirslund pastorat er afskediget med udgangen af august måned 2013 som følge af strukturændringer. Stillingen som o.a sognepræst er samtidig nedlagt. Tønder Sognepræst Jens Elkjær Petersen er ansat som sognepræst i BroupKimmerslev-Nr. Dalby Pastorat og provst for Køge Provsti i Roskilde Stift fra den 1. juni 2013. Sognepræst Kirsten Elisabeth Christensen er ansat i stillingen som kirkebogsførende sognepræst fra den 15. juni 2013.
7
SPIDSEN
Af Marianne Lesner, sognepræst i Øse og Næsbjerg sogne
Dåbsoplæring - den uendelige historie! Mange har gennem årene spurgt: »Har du minikonfirmander?« – som om det var det eneste saliggørende. Vi har fået minikonfirmandundervisning ved Øse og Næsbjerg kirker. Det er godt! Men den er da kun en lille del af dåbsoplæringen! Måske ikke engang den vigtigste… Andre dele har også stor vægt. Hvad med…: - Dåbssamtale, hvor forældrene får foræret en bog om dåbens betydning og forældrenes ansvar for dåbsoplæringen og får at vide, hvordan kirken gerne vil støtte dem. - Dåbsgudstjeneste, hvor dåben inddrages i prædiken og salmevalg. - Dåbsgave fra kirken i form af børnebibel. - Babysalmesang med musikpædagog og sognepræst. - Barnevognsgudstjeneste som afslut-
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
ning på babysalmesangen med deltagelse af bedsteforældre, søskende, faddere. - Juleafslutning i kirken med dagpleje og børnehave. - Dåbsjubilæum, når barnet fylder 5. - Julegudstjenester med folkeskolen. - Kirkens fødselsdagsgudstjeneste for skolebørn i 0.-3. kl. - Krybbespilsgudstjeneste 1. s. i advent i 3. klasse. - Minikonfirmandindvielse i kirken, undervisningsforløb og afslutningsgudstjeneste. - Forårs- og efterårsfamiliegudstjenester. - Adventsgudstjenester med børn fra det kirkelige børnearbejde i samarbejde med skolekor. - Særlige konfirmandgudstjenester, men også konfirmandernes medvir-
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elisabeth Dons Christensen Træffes efter aftale el. tlf. 2145 7785 e-mail: elch@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 7688 5625
ken ved stort set alle gudstjenester i løbet af forberedelsestiden (opgaverne kan være klargøring til gudstjeneste, at bede ind- og udgangsbøn, at hælde dåbsvand op og uddele brød ved altergang), som supplement til den almindelige forberedelse, som også indeholder rollespil om reformationen. Lur mig så, om ikke der også drypper lidt dåbsoplæring af præstens besøg på skolen i 3. kl., når adventskalender uddeles, og ved skole-kirkesamarbejdet i 3.-6. kl. om salmesang med besøg i sognekirke og domkirke, og ved præstens besøg hen over året i forskellige skoleklasser, hvor præsten fortæller om sit syn på forskellige livstemaer. Dåbsoplæring er mere end et minikonfirmandforløb. Meget mere.
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk Forsidefoto: Brede Kirke Fotograf: Rikke Roager
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk
Ribe Stiftsnyt