. RIPEN S
SIG
OCESI DI
17
Ribe Stiftsnyt S SI
M A RT S · A P R I L · M A J · 2 0 1 5
UM . ILL
NR. 17 . 11. ÅRGANG
Påske
Af Margrethe Koch, sognepræst i Tim, Stadil og Vedersø – og Christine Toft Kristensen, organist i Billund
OPSTANDELSE
Om at forkynde påske i ord og musik
Men Kingo har ikke kun digtet om Skærtorsdag og Langfredag. »Som den gyldne sol frembryder« (nr. 227) er hans store påskesalme – også en »jeg-salme«. I sin påskesalme refererer Kingo i første strofe til Mk 16,2 med billedet af Jesu opstandelse som en solopgang: »Meget tidligt om morgenen kom kvinderne til graven, da solen var stået op«. Lidelsen og døden Langfredag er der vidner til, men ikke til opstandelsen, for »ingen så vor Herre ud af graven gå«, som 2
Kingos senere kollega K. L. Aastrup siger i en af sine påskesalmer (nr. 238). Den manglende dramatik i påskeevangeliet kompenserer Kingo for ved at udmale, hvad det så betyder for »mig«, den enkelte syngende, at Jesus »fik døden under fod«, nem-
“
I 1689 skrev Thomas Kingo sin store passionssuite over Jesu lidelseshistorie. Vi har stadig en del af salmerne i vores salmebog (nr. 180-181 & 183187). Det er »jeg«-salmer, beregnet til meditation over, hvad Jesu lidelse og død betyder for »mig«, den enkelte kristne. Kingos tid er barokkens tid, og er der noget, barokdigtning er velegnet til, så er det at skildre lidelse og død.
Kingos tid er barokkens tid, og er der noget, barokdigtning er velegnet til, så er det at skildre lidelse og død.
lig trøst og håb. Men ikke for livet på denne side af døden, som udelukkende skildres som lidelse. Trøsten og håbet, som Jesu opstandelse betyder, er noget, vi skal opleve engang. Grundtvig havde et livslangt hadkærlighedsforhold til Kingo. Han el-
skede hans sprudlende sprog og de flotte billeder, men ikke hans kristendomsforståelse, som Grundtvig mente, var en kristendomsmisforståelse, hvilket han demonstrerede ved i flere tilfælde at moddigte Kingos salmer. Et eksempel på en sådan moddigtning er Grundtvigs påskesalme »Tag det sorte kors fra graven« (nr. 241). Han brugte Kingos versemål fra »Som den gyldne sol frembryder« til at skrive en salme, hvor der bruges »vi« i stedet for »jeg«, da salmen skal synges af en menighed til gudstjeneste. Her skildres opstandelsen ikke som noget, vi endnu har til gode – den er allerede i fuld gang her, hvor vi er og synger salmen. Som løftestang bruger Grundtvig Johannes’ påskeevangelium, hvor påskemorgen er mere end en tom grav. Påskemorgen er et møde: Jesus, der møder den sørgende Maria Magdalene – eller som Grundtvig konsekvent kal-
der hende: Marie. Med det danske navn får Grundtvig placeret påskeevangeliet her hos os. Hvor Kingo taler om opstandelsen i fremtid – som noget der skal ske – taler Grundtvig i nutid: »Her er Frelseren, Marie«. Grundtvig slutter med at sætte trumf og udråbstegn på: »Ja, han er her, Guddoms-manden!«.
velan, vær frisk til mode«, som med sin livligere rytmik og mere springende melodik underbygger opstandelsens budskab. Grundtvig kaldte sine moddigtninger på samme versemål for efterklange. Herved antydede han, at de – på trods af deres opgør med de ældre tekster – kan syn-
ges på samme melodi. Derved stiller salmerne sig på samme musikalske sted som deres forgængere og bevidner deres afhængighed af dem. Og menighederne – ja, de kunne umiddelbart synge ’oven på’ den gamle tekst – også kaldet palimpsest. Dette forhold gjorde sig gældende med Grundtvigs »Tag det sorte kors fra graven«, hvor han selv angav melo-
“
Alle tekster i Kingos passionssuite har et fast versemål, hvorfor de kan synges på samme melodi. Kingo valgte her den melodi, som vi kender med titlen »Jesus, dine dybe vunder«. Versemålet ændrede Kingo ikke, da han digtede sine opstandelsessalmer, men med sans for det stemningsskifte, som påskemorgen bevirkede, udvalgte han melodien »Nu
»Stadil-lammet«
Grundtvig havde et livslangt had-kærlighedsforhold til Kingo. Han elskede hans sprudlende sprog og de flotte billeder, men ikke hans kristendomsforståelse
dien »Nu velan, vær frisk til mode«. Der skete imidlertid det, at Grundtvigs samtidige, Henrik Rung, følte sig foranlediget til at skrive en ny melodi til teksten, som er den oftest anvendte i dag. På den måde skete det, at koblingen til Kingos tekst forsvandt, mens Grundtvigs tekst fik sin egen musikalske dragt. I 200-året for Grundtvigs fødsel fik salmen igen en ny melodi, komponeret af Lasse Lunderskov, som kom med i den seneste udgave af salmebogen. Således har vi nu en tekst, som påskemorgen kan iklædes fortidens, samtidens og nutidens klædedragt. 3
Af Bitten Weile, sognepræst i Vonsild
Påske i Bække Igennem de sidste 5 år har vi arbejdet med påsken som et stort opsat påskespil. Påskespillet er et tilbud til elever i 4.-6. klasse som et alternativt minikonfirmandforløb. Da vi begyndte på påskespillet for 5 år siden, meldte 6 børn sig i første omgang. Vi besluttede fra begyndelsen, at sang, musik, replikker og kostumer skulle være fantastiske, og at menig-
Påskespillet er blevet meget populært
4
heden skulle have en god oplevelse. Vi har siden afholdt påskespil, og tilslutningen er stigende år for år. I 2013 var der 52 børn på scenen. – Vi har Jesus på scenen sammen med 12 disciple. Kvinden i Betania synger solo, mens hun hælder olie ud over Jesus.
Tempelpladsen er bygget op, og der summer af handel. Vi har professionelt lys, som skifter farve, og langfredag er blodrød. Vi har flotte kulisser og en scene, så alle kan se børnene, og vigtigst så har vi brugt mange penge på at leje ordentlig lydudstyr, så alle kan høre alle replikker. Det er blevet et projekt, som samler byen – og børnene glæder sig allerede til næste år og en ny omgang påskespil. Vi har et fantastisk samarbejde med den lokale skole, og hvert år får vi lov til at samle mellemtrinnet i fællessalen og præsentere årets påskespil. Her genfortæller præsten påskens dage, mens organisten synger og danser med eleverne. Inden de går hjem, får alle en invitation med i hånden. Der reklameres herudover kun på kirkens facebookside og i kirkebla-
Mere end 50 børn medvirker i forestillingen
FAKTA Vi har taget udgangspunkt i Randi Korsgaard og Niels B. Overgaards materiale: Påsken, en musical for børn og unge. Sognepræst Bitten Weile har skrevet drejebog og replikker til opsætningen. Kirkesanger Lily Enmark har syet kostumer og lavet kulisser. Organist Lene Bordorff har taget initiativ til, at kirkens spirekor også deltager ved indtoget i Jerusalem.
det. Projektet er blevet en succes, fordi børnene kan lide at være med. Det er fantastisk at opleve, hvordan børnene vokser med rollen. Børnene får lov til at holde generalprøve for både skole, børnehave og plejehjem ved to forestillinger fredag før palmesøndag. Her ses påskespillet af ca. 200 mennesker. Palmesøndag er vores store præmieredag – hvor vi spiller påskespillet ved to propfyldte forestillinger. I alt har vi vurderet, at ca. 4-500 mennesker ser vores påskespil. Palmesøndag inviteres alle deltagere i vores konfirmand-
hus, hvor der serveres pølser og sodavand. Der er en livlig snak – alle står som sild i en tønde, da der slet ikke er plads til alle. Men det giver en fantastisk stemning, og børnene er pavestolte. Ugen efter påske inviterer vi alle børn ud at bowle. Når vi sidder i bussen, bliver vores fællessange sunget og afslutningsnummeret: »Hil dig frelser og forsoner« lyder fantastisk i en bus med 52 forventningsfulde børn. Det kræver rigtig meget at komme i gang – men i dag har vi kostumer og kulisser liggende, og det bliver simpelthen bare sjovere og
sjovere år for år. Og jeg har allerede en liste af børn, der plager om at få rollerne som Jesus, Kvinden i Betania eller æslet.
5
Af Kirsten Margrethe Andersen, lektor
Påsketraditioner
Søndagens gudstjeneste virker på samme måde. Den er en indøvelse i vanekristendom. Det er ikke nogen ligegyldig vane, for kristendom får ånd og krop, sprog og sansning til at hænge sammen. Gentagelsen får os til at huske, forstå og opdage, når der sker noget nyt. Gudstjenesten giver ord til det at være menneske. En af de ting, der har undret mig i mange år, er, at julen har så mange flere traditioner end påsken. Noget kan muligvis forklares ved, at i juletraditionerne sammensmeltede fejringen af Jesu 6
fødsel med solhvervsfesten, men det er næppe hele forklaringen. Som barn vidste jeg mere om, hvad juledagene indebar, og hvad jeg kunne glæde mig til. Der var bare ikke lige så mange traditioner i hjemmet knyttet til påsken som til julen.
med hyrderne på marken. I påsken kommer det menneskelige fællesskab til kort. Jesus døde forrådt og forladt på korset, og disciplene blev bange og gemte sig hver for sig. Derfor måtte Gud indstifte et fællesskab i sit navn.
“
»Ind i det Ydre« er titlen på en bog af tidl. biskop i Roskilde Jan Lindhardt. Bogen vender rundt på den almindelige opfattelse af, at det inderlige skulle være mere ægte, frit og selvstændigt end den tomme tvang, som ligger i ritualernes gentagelse. Vaner virker. Det giver overskud til andre ting ikke at skulle tage stilling til hverdagens mest nødvendige gøremål. Arbejdets gentagelse er heller ikke uden videre en tom monotoni, men vejen til professionalitet og dygtighed.
Da børnene var små og vi selv skulle til Jeg tror Lindhardt hjælper med forkla- at fejre påske, besluttede vi at låne erfaringen, når han skriver: »Men når in- ringerne fra jul og skabe påsketraditioderligheden taner i hjemmet. Pynger over, så tilten, maden, påskeTraditioner får ikke en kendes sansninæg er med til at gihøjtid til at stivne, gen lille eller inve fælles oplevelgen værdi.« … ser. Hukommelsen men det gør det nemt »Også i dag er indlejrer sig i kropfor alle generationer i en af inderlighepen, og det giver en familie at være med. dens mærkelige påskens salmer og konsekvenser tek ster noget at troen på, at man ikke kan og skal gen- knytte til ved. Traditioner får ikke en tage. På sin vis er det ganske forståe- højtid til at stivne, men det gør det ligt, for ved gentagelsen lader man det nemt for alle generationer i en familie indre rum styre af det ydre og af det, at være med. som sanserne bringer med sig.« Vi taler tit om traditioner som noget, Barnet i julen indgår i et fælleskab. Ma- der er gammelt, men sagen er, at det er ria glædede sig over, hvad hun hørte og nemt at lave nye traditioner, gå ind i så den julenat, og gemte det i sit hjerte. dem og bygge videre på dem. Hvis det Voksne og børn kan være med sammen samler og er rart, så er den første gen-
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Malt Provsti
Brørup-Lindknud-Hovborg
Anna Marie Erbs er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. december 2014.
Veerst-Bække
Bitten Hylleqvist Weile er ansat i Vonsild Pastorat fra den 1. december 2014. Gertrud Yde Iversen er konstitueret under vakancen.
tagelse allerede halvvejs et løfte, og i hvert tilfælde en ide til, hvordan vi skal gøre næste gang. Efterhånden har vi fået udviklet flere traditioner, hvor middagen med lammekølle påskedag er en af dem, vi som så mange andre holder fast ved. Lørdag aften bliver der pyntet påskemorgenbord, rørt dej til små påskehorn. De nymalede pustede æg indgår i pyntningen med æg fra årene før. På bordet findes rigeligt af æg: chokolade, marcipan og sukker. Påskeliljer mangler heller ikke. Om eftermiddagen efter gudstjeneste og frokost, uanset om det solskin, regn eller slud, er der æggejagt udenfor. Papæggene gemmer jeg fra år til år. Nogle af dem er slidte og sat sammen med tape. Så meget desto større er gensynet, når de bliver fundet fulde af chokoladeæg.
Varde Provsti
Ho-Oksby-Mosevrå
Sognepræst Lisbeth Locher Krogh Isaksen er ansat i stillingen som sognepræst i Nørre Tranders Pastorat i Aalborg Stift fra den 1. marts 2015. Skads Provsti
Gjesing
Henrik Nygaard Andersen er ansat i stillingen som sognepræst kbf fra den 15. januar 2015. Ringkøbing Provsti Holmsland Klit Pastorat Birgit Morsing Madsen er ansat i stillingen som overenskomstansat sognepræst i Holmsland Klit pastorat og som institutionspræst på Anker Fjord Hospice fra den 1. februar 2015. Tønder Provsti
Agerskov Valgmenighed
Jakob Rahbek er stadfæstet som valgmenighedspræst fra 15. januar 2015.
STIFTSNYTS REDAKTION Elof Westergaard (ansvarshavende)
Simon Talbo Linneberg Stubkjær
Birgitte Hausted
Betina Kirstine Dichov Rasmussen
Karl Lund
Jane Marie Sognstrup
Hans Jacob Iversen
7
SPIDSEN
Af Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift
Opstandelse »Men nogen vil spørge: hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe!« Apostlen Paulus skriver med disse ord i Første Korintherbrev spidst, skarpt og stadigt vedkommende imod en ensidig rational afdækning af, hvad den kristne tale om opstandelse konkret indebærer. Læs her til påske ud over Paulus’ kapitel om opstandelse også evangelisternes beretning om Jesu opstandelse påskemorgen! Det fremgår tydeligt af disse beretninger, hvordan kvinderne, som kom til Jesu grav, blev mødt af en engel, som viste dem, at graven var tom, og som samtidig gav dem et ord med på vejen om Kristi opstandelse og et kommende gensyn med ham. Det er
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
disse engleord, som vi stadigvæk holder kirke på og som samler os til gudstjeneste. Salmedigteren K.L. Aastrup skrev i en påskesalme, at påskens budskab er ord »helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot« (DDS 238,4). Det, som skete påskemorgen, med Kristi opstandelse, og det kristne håb om opstandelse fra de døde, går imod alt, hvad vi ser, sanser og erfarer her i verden i livet med hinanden, og opstandelseshåbet rækker ud over det, som vi kan gribe med vores intellekt. Det er ikke desto mindre påskemorgen og opstandelsestroen, som vi holder kirke på og som rummer det håb, vi lever ved. Apostlen Paulus understreger net-
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380
op opstandelsens betydning i sit brev til menigheden i Korinth. For ham var det samtidigt vigtigt at understrege, hvordan den kristne opstandelsestro rummer langt mere end en forestilling om sjælens udødelighed. Opstandelsestro er ny skabelse, som når frøet lægges i jorden for så siden at vokse frem som en grøn plante. Men hvordan de døde opstår, skriver Paulus, beror på Gud: Gud giver det den skikkelse, han vil. Det er et befriende svar, som holder os fast på det mysterium, det under påskemorgen er. Glædelig påske!
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk
Ribe Stiftsnyt