Rind Kirkegård side

JANUAR OG FEBRUAR, MARTS, APRIL OG MAJ...

Det er midt i januar, og regnen øser ned. Det er koldt, himmelen er grå, og det blæser. Rind Kirkegård er på trods af vejret et smukt og velholdt sted, og den fortjeneste tilfalder Elisabeth, Frands, Hannah og Jørgen. De er nemlig Rind og Kollund sognes kirkegårdspersonale, som passer både Rind Kirkegård, Kollund Kirkegaard og arealerne udenfor Lind Sognehus. Jeg har besøgt Frands, Hannah og Elisabeth til en snak om arbejdet og projekterne på kirkegården. Jørgen arbejder ikke i de 3 vintermåneder. »Om vinteren er vi selvfølgelig meget afhængige af vejret«, indleder Elisabeth, og Hannah tilføjer, »Vi kan have en plan fra morgenen af om vores arbejdsopgaver, men hvis det pludselig begynder at sne, er det klart, planerne ændres«. »Ligeledes kan der jo også komme bisættelser eller begravelser ind, som kræver

forberedelse«, tilføjer Elisabeth. Arbejdsopgaverne i vintermånederne er nogle af de mere tilbagetrukne opgaver som oprydning, hovedrengøring, tjekke maskiner og samle op på ideer fra året. De bruger også en del tid på affaldssortering. Så øjet ikke keder sig, Arbejdet på kirkegården er almen samtidig finder ro. sidigt, og netop det fremhæver de alle tre, som værende det, der netop gør, at de er glade for deres arbejde. Der er både spændende og mere udfordrende opgaver med at anlægge, de lidt mere dagligdags opgaver som at suge blade, luge og rive - en slags evighedsarbejde, der er kontakten til brugerne ved at tale med dem og hjælpe, når de besøger gravene, og de praktiske kirketjenerfunktioner ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Faktisk oplever kirkegårdspersonalet, at der kommer rigtig mange besøgende på kirkegården, selvom Rind Kirke ligger lidt udenfor byen. »Det er en god ting at have en historie på den gravsten, man går forbi. Det sker ligesom noget andet, når man ved, hvem der ligger der« siger Elisabeth og understreger, at det er rart, når brugerne fortæller og taler med personalet. »Vi har i efteråret anlagt lidt nye staudebede, som vi glæder os til der blomstrer til foråret. Det er en måde at bruge de tomme gravsteder, så de bringer

lidt farve til kirkegården, og samtidig bruges blomsterne til alterbuketter. Vi binder selv buketterne til at pynte kirken med«, fortæller Elisabeth. Frands og Hannah fremhæver, at Elisabeth må være førende i blomsterbinding, og i det hele taget er der enighed om, at de i teamet er gode til at bruge hinanden til det, de er bedst til, - alle kigger med stor forventning på Frands, da talen falder på den nye løvsuger, som de skal til at sætte sig ind i brugen af.

Om lidt begynder foråret, og personalet går en travlere tid i møde som bl.a. indeholder forskellige større projekter. Der skal fældes et birketræ på Rind kirkegård og et ældgammelt lindetræ på Kollund kirkegård. Så venter arbejdet med at lægge piksten rundt om kirken til de dage, det holder tørt. Der skal afledes vand fra tagrender i Kollund, og de store rododendroner skal klippes ned. Den mere almindelige vedligeholdelse som udsætning af forårsblomster og i den tidlige sommer en større hækklipning. Så kommer sommerblomsterne ud, og årstiden kræver den ekstra lugning. Til september venter endnu en hækklipning og typisk lidt ekstra tid til projekter. Fra uge 43 og frem til 1. søndag i advent begynder grandækningen, som er et fint og kreativt arbejde, og som ender ud i smukke grave til juletiden. Og således går arbejdsgangen på kirkegården med opgaver bestemt af årstiderne, for som Elisabeth siger det, »vi bliver nødt til at være ude i al slags vejr». Det regner stadig og vinden slår, da de viser mig rundt på kirkegården. Her er steder for enhver - den traditionelle del, skoven, græsset og den anonyme grav.

Udover alsidigheden i opgaverne handler kirkegårdsarbejdet om at ordne, at kunne se sammenhænge og samtidig lave detaljer, der hvor de lige netop udsmykker, så man skaber en helhed med afvigelse. Så øjet ikke keder sig, men samtidig finder ro. Og hos teamet her er øjet trænet til at se, hvad der kræves for at skabe det.