2 minute read
Noget at faste til
Af Christian Dalgaard Thomsen, sognepræst
På søndag er det fastelavn. En festlig dag for børn og barnlige sjæle, hvor vi udklædt slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller.
Fastelavns søndag falder 7 uger før påske og indleder kirkens fastetid, som begynder onsdagen efter. Fastetiden varer i 40 dage og er en forberedelsestid til kirkens største højtid, påsken. Antallet af 40 fastedage er ikke grebet ud af den blå luft, men har et bibelsk ophav. Efter jødernes udfrielse fra Egypten, vandrede de i ørkenen i 40 år, som straf og forberedelse til, at indtage Kanaans land som Gud havde lovet dem.
Inden Jesus begyndte sit virke rundt i Israel med at forkynde evangeliet, tog han ud i ørkenen og fastede i 40 dage, hvor han intet spiste, hvorefter han blev fristet af djævelen. Jesus brugte de 40 dage med afkald på mad og i bøn til Gud, for at forberede sig til den opgave, som Gud havde givet ham. Den opgave var i sidste ende at dø på et kors for alle menneskers skyld. Der er derfor god grund til at fasten er optakt til påske. Faste er nok et forholdsvis ukendt fænomen for de fleste, jo, vi ved hvad faste er, men det er de færreste som praktiserer det. Fastetiden er en tid hvor man giver afkald på et eller andet i sin tilværelse. Traditionelt set var det kød og nogle gange fisk, men det kan for så vidt være hvad som helst, vi afstår fra i en periode.
Men hvorfor holde fast i en gammel tradition som har at gøre med noget så trist som at give afkald? Vi lever i en del af verden, hvor de fleste har mere end rigeligt. Selvfølgelig er der undtagelser og mennesker i Danmark som tæt på intet har. Men hvis vi sammenligner os med andre lande, har vi stor velstand og sikkerhedsnet som griber os, hvis vi har problemer. Når vi har så meget, kan vi nemt glemme at sætte pris på det vi har. De materielle goder, har det med at fylde meget, og mange af os har sat os i et bestemt forbrug som vi mener er nødvendig for en god tilværelse. Vi kommer til at se vores materielle goder som en selvfølge og glemmer ofte taknemmeligheden.
De materielle goder kan nemt tage vores fokus fordi vi gør os afhængige af dem for at leve vores liv på en bestemt måde og til en vis standard. Men fastetiden kan hjælpe os til at rette fokus på det som er virkelig vigtigt. Det er en spændende udfordring af faste fra noget i 40 dage, det kunne f.eks. være cigaretter, chokolade, shoppeture, Netflix eller bland-selv-slik, det kan også være noget andet som fylder lidt for meget i din hverdag. Når vi har valgt noget at faste fra skal vi også vælge noget at faste til. Det er nødvendigt at vi aktivt vælger noget andet, så tomrummet ikke bare bliver fyldt af en anden dårlig vane.
Jeg vil foreslå at vælge Gud til, i denne faste. Det kan man gøre på forskellige måder, også selvom man ikke er vandt til det. Man kan f. eks. bede til Gud, hver dag i 40 dag. Det behøver ikke være svært man kan bare bede fa-