Skolelodden til Rytterskolen

Skolelodden

TIL RYTTERSKOLEN I TULSTRUP I ALSØNDERUP SOGN

Anden del om datidens naturalieøkonomi med en Skolelod for skoleholdere, bedre læreruddannelser i 1800 årene og behovet for at komme af med skolelodderne igen.

Uvelse gamle rytterskole ved Skolelodden og navnets bevarelse ved vejskiltet.

Pløjning med stude 1898. Med tilladelse fra Vester Starup Sogns Lokalarkiv. Alsønderup Sogn har som alle andre rytter- og landsbyskoler haft sin Skolelod og dermed medvirket med sin del af en historisk værdi til fremgang og oplysning; en ny tids syn efter Stavnsbåndets ophævelse med frigjorte, men forpligtede og ikke uafhængige, bønder og begyndende læreruddannelser. Arbejdet med Skolelodden var arbejdsmæssigt omfattende til egen underhold. Med håb om opbyggeligt fremskridt ved undervisning og inspiration til den ny tids frie landmænd blev arbejdet drevet støt fremad.

Nu i 2022 lyder historien om skolelodder ikke umiddelbart som andet end en historisk parentes og er måske derfor alt for hurtigt overset i det samlede billede af udviklingen i skolegang og landbrug i 1800 årene. Måske kan værdierne fra dengang, miljøet endnu ikke blev raseret, og landbrug foregik i harmoni med naturens forhold med heste- og håndkraft, kalde nutiden til en art besindelse om at finde nye veje til livsvilkår i respekt og balance?

Alsønderup Sogn havde Rytterskolen placeret i Tulstrup. Ved landsbyfællesskabernes ophør med udskiftningerne blev der skabt plads til, at matrikel nr. 1b, Tulstrup By, kunne tillægges Tulstrup Rytterskole, der havde matrikel nr. 1a.

Skolelodden er beliggende nord for Tulstrup på den vestlige side af sognevejen fra Tulstrup til Alsønderup og strækker sig helt til den nordvestligste matrikel i Tulstrup, nr. 10, med Andelsvandværket som næste nabo mod Alsønderup. Derved var Skolelodden placeret praktisk nær rytterskolen i Tulstrup. Den lille udstykning, Vestskrænten, er taget af et hjørne af Skolelodden. Det ville være fint og passende med et navneskifte til Skolelodden, som det er gjort med forståelse andre steder.

På matrikelkortet fra 1889 ses Skoleloddens placering præcist i forhold til omgivelserne. Der var forskellige udstykningsformer, stjerne-, firkant- eller kamform. Alsønderup Sogns fire byer blev udskiftede i stjerneform, så de fleste af gårdene forblev beliggende i landsbyerne. I Alsønderup blev 11a udlagt syd for stjerneudskiftningen med 8 af gårdene i

Alsønderup og blev dermed nabo til Tulstrups nordlige dele og Skolelodden 1b i Tulstrup.

På fotoet af matrikelkortet fra 1813 ses Skolelodden tydeligt bemærket at tilhøre Skole Embedet og være på 178.800 kvadratalen, der svarer til 12,6 tdr. land. Altså jord med meget dårlig bonitet, når dette areal udlagt til Skolelod er dobbelt så stort som til standarden på 1 tønde hartkorn med middelgod jord på 6 tdr. land. En mark med flere vandlidende arealer over tørvegrund, kold og stiv nordvendt lerskråning og en omfattende sandbakke var ikke den mest oplagte til Skolelod.

Enhver med nogen fantasi eller lidt praktisk kendskab til landbrug med heste- og håndkraft og jordenes bonitet forskellige steder i Danmark, må berettiget kunne tvivle på, at skolelærerne i Tulstrup med håndkraft og selv med den bedste vilje har kunnet overkomme at dyrke den store Skolelod med den tarvelige jord - endsige kunnet være i stand til at være foregangsmænd for samtidens frie bønder. Uden heste til Skoleloddens trækkraft har det måttet være naboerne, eller een af dem, der har trådt til og hjulpet med en del af skoleloddens dyrkning.

Med seminarieuddannelsernes udvikling og lønforbedringer for lærerne i den sidste halvdel af 1800-årene fremkom et andet syn på det at være lærer. De unge lærere ville efter de bedre uddannelser hellere koncentrere sig om undervisning. Omverdenens syn på lærerne ændredes ligeledes, og spørgsmålet opstod følgelig, om de fortsat kunne være foregangsmænd for landbruget. Højskolerne begyndte i Rødding i 1844 og bredte sig derefter ud over landet. Landbrugsskolerne begyndte med Lyngby Landbrugsskole ved Frilandsmuseet i 1867, og på de større gårde var mange af lederne stærkt interesserede i undervisning af ungdommen.

En lille historie fra danskeherregaarde.dk om Frijsendal Gods, en hovedgård under Frijsenborg grevskab, belyser landbrugernes store interesse for undervisning. Niels Bygum Christian Krarup var forpagter af Frijsendal fra 1835 til 1839. Han var som andenlærer uddannet lærer ved Lyngby Seminarium ved Grenå, hvor han samtidig drev seminariets landbrug. Som daglig leder af Frijsendal og på baggrund af sin seminarieuddannelse med interesse for al den undervisning, der nu i 1800 årene blev massivt udviklet, oprettede han Danmarks første landbrugsskole.

Uddannelsen på Frijsendal omfattede ikke mindre end tre år. Den bestod om vinteren af teori om husdyr og markbrug, fysik og landmåling. I sommermånederne arbejdede eleverne med praktik på Frijsendals jorder. I 1839 købte Niels Bygum Christian Krarup Haraldslund ved Århus og landbrugsskolen flyttede med dertil.

Veluddannede landmænd på højskoleophold med landbrugsfag og på landbrugsskoleophold kom efterhånden selv i stand til at udvirke tidens krav til fremskridt. Som følge af de nye ønsker og krav indførte Rigsdagen i Skoleloven af 24 marts 1899 i §26 en passus om tilladelse til bortsalg af landets skolelodder. Lærerne havde i stedet for naturalieaflønninger og indsamlinger fået ordninger med pengeløn og pensioner støttet af staten. Det gik da også sådan i løbet af 1800-årene, at mange af skolelodderne blev bortforpagtede på grund af de fattige og arbejdskrævende forhold for skoleholderne. Ikke alle skolelodder. Mange lærere havde i løbet af deres tid som landsbyskoleholdere med en Skolelod som tilskud til økonomien fundet behagelighed ved have- og landbrugsarbejdet. En behagelighed ved det opbyggelige pligtarbejde.

Nogle fik endda Landhusholdningsselskabets præmier for deres fremskridtsvenlige og agtværdige indsatser. Et liv i balance på naturens vilkår med hånd- og hestekraft blev udviklet med de nye muligheder og omstændigheder, der gav håb om muligheder for bedre vilkår for almuen. Men bortforpagtning var begyndt og udbredtes.

Set i det lange og store perspektiv var indførelse og drift af skolelodder til landsbyskolerne i 1800 årene sket på 1700 årenes vilkår med naturalieøkonomi som grundlag. I 1800 årene begyndte pengeøkonomi at få mere magt, og derfor var skoleloddernes selvforsyningsidé allerede fra begyndelsen ikke levedygtig i lang tid. Lærerne fik bedre uddannelser, vilkår og muligheder for bedre undervisning. Og de nye tiders frie bønder fik muligheder for og løftede, ved

Skolelodden Matrikel 1b Tulstrup SogneKort 1889.

Skøde Tulstrup Skolelod Til Mangholm 1908.

egen og fælles hjælp - og med Guds hjælp og lidt håndkraft, erhvervet til en ny standard - men som altid på naturens og tidens vilkår.

Skolelovens §26 fra 1899 medførte, at Alsønderup Sogneråd i 1908 ved købekontrakt, skøde og Frederiksborg Amts godkendelse solgte Skolelodden i Tulstrup til naboen i Alsønderup. Hans Andersen fra Damgården i Børstingerød havde med sin hustru, Birthe Thomsen fra Rydegård i Freerslev, erhvervet 11a i Alsønderup den 24 september 1877.

Mangholm havde før tillægget af Skolelodden ingen adgang til sognevejen mellem Tulstrup og Alsønderup. Der var kun vejadgang ad Møllehøjvej, en smal jordsti nordsyd formet af hestevognenes hjulspor ved færdsel mellem Æbelholt til smed og karetmager, tømrere og murere, brugs og mølle i Alsønderup. Det var da en større omvej for familien Andersen at komme til Tulstrup og videre til Hillerød og for andre at komme til gården. Møllehøjvejens forløb ses tydeligt på sognekortet over Alsønderup fra 1889.

Ved fremsynet erhvervelse af Skolelodden ved købekontrakt den 12 april og skøde den 28 august i 1908, fik gården mulighed for en praktisk og direkte vest-øst adgang henover Skolelodden til sognevejen mellem Tulstrup og Alsønderup.

Købet medførte anlæggelse af en ny og bred vej på næsten en halv Et festligt og fremsynet initiativ af Birthe og Hans Andersen og deres tre sønner, Jens Peter, Carl og Hans Christian, til landskabets forskønnelse. Et robust allétræ med behersket højde, rig blomstring og smukke, varierende farver året rundt.

Den yngste af Hans’ og Birthes børn, Hans Christian Andersen, min far, udførte som 17-årig karl i løbet 1908 og 1909 alt det manuelle og tunge arbejde med jordflytning henover næsten en halv kilometer af Mangholms og Skoleloddens jorder samt beplantning af alléen sammen med den karl, der kom til i 1908, og som havde en sød og spændende historie.

Sognekort Alsønderup 1889 Møllehøjvejen. kilometer mellem gården og kommunevejen. Der blev med håndkraft og hestevognskørsel flyttet store mængder jord. Nogle steder blev der gravet af bakkerne, andre steder lagt på i de laveste steder. Øverst blev der hele vejen lagt et tykt gruslag til fast bund at køre på.

Kronen på værket var beplantningen i 1909 af en dobbelt allé med Seljerøn, også kaldet Bornholmsk Røn.

Til mølle med korn på fladvogn med to heste for. Med tilladelse fra Hinnerup Egnsarkiv.

I tredje og sidste afsnit fortælles om karlen og hans ankomst til Mangholm, hans særprægede og gode historie, og hvad der senere skete.

Egne fotos. Kort fra Geodatastyrelsens Historiske Kort.

Hans-Torben Andersen Januar 2022