Sognenyt - 3-2024

SOGNENYT

FOR SØ- & KLITKIRKERNE

NØRHÅ, SØNDERHÅ, HØRSTED, STENBJERG, LODBJERG, ØRUM OG HVIDBJERG VESTEN AA

GUDSTJENESTER

Alle gudstjenester er ved Merete Møller Hedegaard, hvis ikke andet nævnes. LTH = Lisbeth Thomsen / HS = Helle Sommer

JULI

Søndag 7. juli (6. s. e. trin.)

9.00 Hvidbjerg Vesten Å/ 10.30 Nørhå

Søndag 14. juli (7. s. e. trin.)

9.00 Stenbjerg v. LTH

Søndag 21. juli (8. s. e. trin.)

9.00 Hørsted v. LTH/

14.00 Hennys have* v. HS

Søndag 28. juli (9. s. e. trin.)

9.00 Ørum v. LTH

AUGUST

Søndag 4. august (10. s. e. trin.)

10.30 Lodbjerg /

19.30 Stenbjerg strandgudstjeneste

Søndag 11. august (11. s. e. trin.)

9.00 Hvidbjerg Vesten Å / 10.30 Sønderhå

Søndag 18. august (12. s. e. trin.)

10.30 Nørhå

Søndag 25. august (13. s. e. trin.)

10.30 Ørum

* Lyngbyvej 32, Lyngby

SEPTEMBER

Søndag 1. september (14. s. e. trin.)

10.30 Hørsted

Søndag 8. september (15. s. e. trin.)

9.00 Lodbjerg / 10.30 Stenbjerg

Søndag 15. september (16. s. e. trin.)

10.30 Ørum / 14.00 Nørhå (høstgudstjeneste)

Søndag 22. september (17. s. e. trin.)

9.00 Sønderhå / 10.30 Hvidbjerg Vesten Å

Søndag 29. september (18. s. e. trin.)

19.00 Hørsted v. LTH

OKTOBER

Søndag 6. oktober (19. s. e. trin.)

9.00 Ørum/ 10.30 Stenbjerg

Søndag 13. oktober (20. s. e. trin.)

9.00 Sønderhå/ 10.30 Lodbjerg

Søndag 20. oktober (21. s. e trin.)

19.00 Nørhå v. LTH

Søndag 27. oktober (22. s. e. trin.)

10.30 Hvidbjerg Vesten Å

Det er forår og tiden for afslutninger. Konfirmandundervisningen er afsluttet med konfirmationer, der fejres sidste skoledage på efterskoler og folkeskoler, og studenterne fejrer de afsluttende eksamener med fester og kørsel rundt i landet.

Hver juni står mange unge på tærsklen til et nyt kapitel. De siger farvel til det, som har været velkendt og ser frem mod nye muligheder og valg, der skal træffes.

Det kan føles fantastisk og skræmmende på samme tid.

FRIMODIGHED

Ordet indeholder de to ord: fri og mod. Den, der er frimodig, har et frit mod, dvs. er et menneske, der taler og handler som et frit menneske, uden ustandseligt at undskylde, forklare og forsvare sig selv og sin handlemåde. Det er en person, som ikke skjuler noget, men er ubekymret, åben og direkte i tale eller handling. En person, som møder verden med tillid til, at det nok skal gå alt sammen.

Hvad er det værste, der kan ske?

Hvis jeg skulle give dem et råd eller et ord med på vejen, kunne det lyde: vær frimodig!

Mange unge tænker måske: Øh, frimodig, det lyder godt nok gammeldags, hvad betyder det egentlig?

Og ja, det er et gammeldags ord, som vi kender fra Bibelen, hvor det bruges jævnligt.

Fx i fortællingen om vandringen på søen, hvor Jesus i mørke og blæsevejr kommer gående hen over vandet til disciplene, som sidder skrækslagne i båden. De tror, de har set et spøgelse, og de skriger af frygt, men Jesus siger: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« (Matt. 14, 27).

Så ja, det er et gammelt ord, der kun sjældent bruges i ikke- bibelske sammenhænge, men det er svært at finde et andet ord at sætte i stedet. Man kan måske sætte fortrøstningsfuld, kæk, frejdig eller frisk i stedet, men jeg synes ikke, de ord kan bruges 1:1 til at indfange ordet frimodig.

Da jeg skulle forklare konfirmanderne ordets betydning, kunne jeg ikke komme på et bedre eksempel end Klods Hans. Han er frimodigheden par excellence!

Hans far og brødre gør sig ingen store tanker om ham og hans evner, men deres mistro preller af på ham. Faderen forærer de to kloge brødre et par smukke heste, og adstadigt rider de til staden, hvor de vil imponere prinsessen med deres klogskab. Hele vejen øver de sig på sjove bemærkninger, som de forestiller sig, at de nonchalant kan strø om sig med, når de kommer frem til prinsessen.

Klods Hans derimod har ikke haft tid til at forberede sig, og hans far vil ikke spilde pengene på en hest til ham, men det slår ham ikke ud. Han er overbevist om, at han stadig har en chance hos prinsessen: »Tager hun mig, så tager hun mig. Tager hun mig ikke, så tager jeg hende alligevel«, siger han kækt.

Undervejs på vej til slottet finder han ting i grøften, som han tager med til prinsessen: en død krage, en ødelagt træsko og pludder.

Da brødrene endelig får foretræde hos prinsessen, overvældes de af varmen i stuen og de mange skriverkarle, og de kan ikke mæle et ord. »Æh bæh« er alt, hvad de kan sige.

Men Klods Hans rider direkte ind i stuen og griber straks de muligheder, han får givet: Nå, I steger hanekyllinger! Super, kan jeg ikke lige få kragen stegt med? Og skriverkarlene bekymrer han sig ikke om, nej han sender en klat pludder lige i hovedet på overskriverkarlen!

Prinsessen falder for hans facon: hans ubekymrethed og evne til at svare for sig - ja, hans frimodighed!

Imod alle odds er det Klods Hans, der får prinsessen og det halve kongerige.

Han kunne have givet op mange steder undervejs. Men han havde tillid: til sig selv, til livet.

Mon ikke mange kender til det, at man kommer til at bremse sig selv i et foretagende, fordi man tænker: »hvorfor skulle det lige præcis lykkes for mig? Det kan jeg nok ikke. Jeg er ikke dygtig nok. Alle de andre er bedre og har bedre chancer end mig. De ser også langt bedre ud end mig.«

Når jeg ønsker de unge mennesker frimodighed skyldes det, at der kan være muligheder, som man ikke griber, fordi ens fornuft og angst for at mislykkes, taler ideen i sænk.

Men det er ærgerligt, hvis det er bekymring for at fejle eller bekymringen om, hvad andre vil tænke, der holder én tilbage for at forfølge sine drømme. Der kunne man godt bruge lidt af Klods Hans` frimodighed: »Tager hun mig ikke, så tager jeg hende alligevel!«.

Hvad er det værste, der kan ske? Hvis eventyret var sluttet med, at prinsessen ikke tog Klods Hans, så er jeg sikker på, at han frimodigt var redet derfra imod nye drømme.

Men så kunne han i hvert fald altid vide med sig selv, at han havde prøvet.

Da jeg for mange år siden blev student, citerede vores rektor følgende digt for os. Jeg mener, det er Benny Andersen, der har skrevet det, men jeg har faktisk ikke kunnet finde det nogen steder. Hvorfor jeg har husket den, aner jeg ikke. Det er ikke fordi, jeg ellers går og husker digte udenad, men dette har altså sat sig fast.

Med fare for, at jeg husker forkert, lyder digtet således:

Der var en artist, som hed Julie, hvis kunst det var at gå på line. Liner, så tynde og fine, at folk sagde, at de var umulige. Men så en dag sagde Julie de bevingede ord: »I dag vil jeg prøve helt uden snor.«

Thi kunsten at lære det svære, beror på at øve sig i det umulige.

Hver gang, man står overfor at skulle lære sig noget helt nyt, kan det umiddelbart virke helt umuligt. Som at gå på line uden snor! Eller som at gå på vandet.

Vi husker jo, hvordan disciplen Peter gik ud til Jesus på vandet. Det var først, da han begyndte at tænke over, hvad det var, han gjorde, og derfor blev ramt af tvivl og frygt, at han begyndte at synke.

Og det kan godt være, at andre synes, at det, man er i gang med at kaste sig ud i, virker helt umuligt, som noget der er dømt til at gå galt, men de behøver ikke have ret. Måske kan man mere end både de og man selv troede. En ting er sikkert: prøver man ikke, finder man i hvert fald aldrig ud af det!

Stort tillykke til alle jer, der står på tærsklen til noget nyt. I ønskes frimodighed på jeres vej!

Sognepræst Merete Møller Hedegaard

Sognenes kirker

HVIDBJERG VESTEN AA KIRKE (KIRKEN

I SVANKÆR)

Lidt nordvest for Svankær by og vest for Hvidbjerg å ligger kirken i kanten af klitplantagen, en ret stor og kullet kirke med skib, kor, apsis og våbenhus. Sydøst for bygningen finder vi en klokkestabel med hele to kirkeklokker. Det skyldes, at den gamle klokke fra 1500-tallet var blevet for skrøbelig til at kunne bruges. Det blev besluttet, at den skulle forblive på sin gamle plads, mens en ny blev ophængt ved siden af og taget i brug i 2016.

Kirken er i øvrigt en af de mange middelalderlige, romanske kirker, som er så typiske for Thy, altså oprindeligt opført i 1200-tallet. Selve kirkerummet er stort og anseeligt. Her kan sidde ca. 160 personer. En bred korbue adskiller skibet fra koret. Alterbordet er en monolit placeret på mindre opmurede kvadersten, og den trefløjede altertavle er oprindeligt fra slutningen af 1500-tallet. Den dækker nu for et lille østvendt rundt vindue i apsis. Altertavlens tre billeder viser et nadverbillede i midten samt opstandelsen og himmelfarten på sidefløjene. Billederne er udført af Jens Jensen Thrane i begyndelsen af 1700-tallet og ligner i høj grad alterbillederne i hhv. Sønderhå og Nørhå, som er udført på samme værksted.

Døbefonten er en thybofont med brede profiler i bunden og Andreas-kors. Dåbsfadet er fra 1500-tallet med et klassisk bebudelsesmotiv.

Prædikestolen fra 1639 er rigt udsmykket med et væld af detaljer. Det var ifølge citatet på stolen »ærlig og velbyrdig mand Mogens Kaas til Lyngholm«, som lod prædikestolen sætte op. Den lokale adel havde i enevældens tid en stor interesse i at forsyne kirkerne med inventar. Det gav status.

På kirkemurens nordvestlige hjørne ved orglet hænger en bisperækketavle fra ca. 1730, og i våbenhuset hænger en præsterækketavle. Frobenius-orglet er bygget på Frederiksborg Orgelbyggeri i 1965.

Der er en række andre interessante inventarer i kirken, bl.a. et kirkeskib, som er givet til kirken af beboerne i Lyngby i slutningen af 1800-tallet. Dertil kommer nogle gravminder og gravsten. Her skal nævnes den sorte gravsten, lavet af kalksten og fra 1691. Stenen står i våbenhuset og er minde over præsten Jens Pedersøn Skibsted, hvis de »ved møysom Prædik-Embede trætte og udmattede Ben, nu venter Opstandelsen«…!

På skibets sydmur hænger en mindeplade over 8 fiskere, som omkom på havet i 1885. Et udtryk for den hårde tilværelse, som fiskerne fristede før i tiden.

I 2015 blev kirken indvendigt renoveret og forsynet med nye ruder med glasmalerier, udført af kunstneren Peter Brandes. Kunstneren har valgt variationer over Jesu dåb i de kraftigt blåtonede vinduer i skibet, mens de små glasmalerier i koret er holdt i røde og gyldne farver. Det giver et ganske særligt udtryk i det store kirkerum, kølige toner i skibet og varme toner i koret. Desuden lavede Peter Brandes en bronzefigur, Den gode Hyrde, som er placeret foran den tilmurede kvindedør i kirkens nordmur. Kunstneren Maja Lisa Engelhardt påtog sig at farvesætte kirken, så kirkebænkenes turkise farver på gavlene nu sammen med glasmalerierne giver det ellers kølige og stramme rum et levende og moderne udtryk.

Gammelt og nyt mødes i det flotte, højloftede kirkerum i Hvidbjerg Vesten Aa.

Else Bisgaard

(kilder: Nationalmuseet: »Danmarks Kirker«. Charlotte H. Andersen m.fl.: »Kirkerne i Thy«, Museet for Thy og Vester Hanherred, 2009. Hæfte: »Hvidbjerg v. Aa Kirke«, red.: Kaj Mogensen, Hvidbjerg, Ørum, Lodbjerg menighedsråd u.å.)

SOMMERSANG I DET GRØNNE

Velkommen igen i år til sommersang i det grønne. Vi afholder i år tre eftermiddage med fællessang under åben himmel. Konceptet er, som det plejer: Solen stråler fra en skyfri himmel, og vi sidder i vores medbragte havestole, mens vi synger en times tid fra først og fremmest Højskolesangbogen. Humøret er højt. Der er en, der vælger sangene, og Kristian akkompagnerer som vanligt. Hvis det regner fra den skyfrie himmel, går vi indenfor.

Det bli’r så festligt. Tag en ven og gerne en stol med (vi har dog ekstra stole). Alle er velkomne.

Torsdag den 4. juli kl. 16.30 på plænen ved Lodbjerg Kirke.

Torsdag den 18. juli kl. 16.30 i præstegårdshaven i Svankjær.

Torsdag den 15. august kl.16.30 i præstegårdshaven i Svankjær.

SYNG SOLEN NED I SKOVENS DYBE, STILLE RO

Torsdag aften den 1. august kl. 20.45 inviterer Klitsognenes Menighedsråd alle til at synge solen ned ved Lodbjerg Kirke.

Vores festlige sognepræst Merete og hendes fornøjelige organist, Kristian, vil i skøn forening stå for en dejlig aften med skønne sommersange og andægtige aftensange. Det bliver en dejlig aften.

Og mon ikke også menighedsrådet flotter sig og byder på lidt bobler og en småkage med hul i. Tag meget gerne en stol med til at sidde på. Vi rykker ind i kirken, hvis vejret er dårligt. Alle er velkomne.

STRANDGUDSTJENESTE

Vanen tro afholdes den første søndag i august strandgudstjeneste ved Stenbjerg Landingsplads med musik af Iversen Band. Hvis vejret tillader det, foregår gudstjenesten i det fri. Ellers rykker vi indenfor i fiskehuset, som ligger på landingspladsen.

Bagefter er det muligt at købe kaffe og kage og nyde solnedgangen.

THY-ORD

Klokkesang

Min sang er tid klædt i klang til Himlens ære

En tone der åbner sindet udspændt mellem tid og evighed

Lyden af kirke er lyden af klokker, indlejret i hele kristendommens henved tusindårige historie i Danmark. Kirkeklokken har samlet tiden op, har varslet solens op- og nedgange, har markeret helligdage, højtider, ritualer, har holdt sammen på sognet og skabt en klanglig struktur i sognenes liv. Kirkeklokken binder tiderne sammen.

Kirkeklokkens lyd er en særlig røst med en særlig kraft. Den forbinder det hernede med det foroven, bryder grænsen mellem det dennesidige og det hinsidige, åbner op til et andet rum, danner sprækker til en anden dimension.

Tekst og digt Else Bisgaard

SOGNEAFTEN / KONCERT

Menighedsrådet i Nørhå, Sønderhå og Hørsted inviterer til Sogneaften / koncert i Nørhå Kirke den 7. oktober kl. 19.00.

Vi får besøg af den »Den Jyske Grundtvig Duo«, som vil »tage os med på en rejse tilbage til Vindbyholt Kro og tiden omkring Danmarks største salmedigter, N.F.S. Grundtvig. Gennem sange, musikken og det levendes ords abrakadabra får vi et nutidigt kig ind i mennesket Grundtvig.«

Den Jyske Grundtvig Duo består af Kristina Brogaard og Søren Andersen, der også er kendt som BrogaardAndersen.

Dette makkerpar har gennem flere år arbejdet med salmer og sange af og om Grundtvig og er optaget af at fortælle levende og nutidigt om den folkekære Grundtvig. Deres koncerter er præget af folkelighed og en meget personlig og ærlig vinkel til sangene - egne såvel som andres.

I pausen serveres et glas vin. Vel mødt til en fornøjelig og oplysende aften!

FÆLLES UDFLUGT/STUDIETUR FOR MENIGHEDSRÅD OG ANSATTE

Søndag den 14. april havde vi fået tilladelse til ikke at holde gudstjenester i nogen af vore 7 kirker, da MR og medarbejdere med partnere skulle på tur.

Peter Ubbesen og Jan Brinck havde arrangeret en fin studietur til Christiansfeld og Brødremenigheden.

Vi tog tidligt af sted i en af Hanstholm Rejsers gode busser – og nåede i fin stil at deltage i brødremenighedens gudstjeneste.

Allerførst blev vi slået af kirkesalens enkelhed. Næsten alt er hvidt (vægge, lofter, gardiner og de løse træbænke). Der findes ikke et alter, men et liturgibord, hvorfra gudstjenesten ledes. Kun en gang i måneden holdes der nadver, og vi var så heldige opleve netop det, som adskilte sig en del fra den måde, vi er vant til. Her er det præsten og en hjælper, der kommer ned mellem bænkerækkerne til menigheden med brødet og vinen - alt imens der synges en masse vers på forskellige melodier - og man rejser sig rækkevis for at modtage nadveren.

Bagefter var vi på frimenighedens eget hotel og nød en frokostanretning. Her stødte Peters studiekammerat, Lars Brock Andersen til. Han er kulturhistorisk konservator og altså nu også medlem af Brødremenigheden.

Han tog os med på en lille rundtur, hvor vi besøgte Søstrehuset, Brødrehuset og endelig Gudsageren (deres kirkegård). Her er gravstederne fordelt, så mænd ligger til den ene side og kvinder til den anden. Alle gravsten er ens, og

Gødstrup Sygehuskirke

man får bare den næste plads i rækken. Her er der ingen familiegravsteder, men på den anden side kan man sige, at her hviler én stor familie!

Herefter forlod vi denne enestående by, som trossamfundet har bygget i deres ideers billede.

På vejen hjem besøgte vi Gødstrup Hospitalskirke. Det er en lille ny folkekirke bygget i 2021. Det ligger som forbundet med en navlestreng til det store nye supersygehus. Det ligger lige i hjertet af sygehuset og døbefonten ER et stort naturtro hjerte hugget i granit. I gulvet er der en ledetråd, en gren eller en blodåre om man vil. Kunstneren er Laila Westergaard, og hun er også mesteren for »altervæggen« som skildrer en masse bibelske motiver/historier præget i store granitplader.

Således mættet af indtryk kunne vi køre det sidste stykke hjem.

Det blev en rigtig fin dag!!

Kirsten Ehlers

Brødremenighedens kirkesal

SANGAFTEN I SVANKJÆR

Det er en mandag aften efter nytår, midt i vinterens mørke og kulde. Klokken er næsten 18.00, og et hurtigt aftensmåltid er overstået. Vi er på vej ud i vintervejret, selvom det egentlig indbyder mere til at kravle under et tæppe i sofaen. Det er nemlig ikke blot mandag, nej det er »hver anden« mandag. Og hver anden mandag aften i vinter-/forår er der sangaften i sognehuset i Svankjær, og her vil vi meget gerne være med. Arrangementet starter kl. 19.00, men vi har erfaret, at man skal møde tidligt op, hvis man vil have en af de gode pladser ved et bord, for disse aftener er absolut tilløbsstykker, hvor folk kommer fra nær og fjern for at være med. Og det forstår vi så udmærket. Det er så indholdsrige aftener, uanset tema, at man føler sig hensat til højskolemiljøet. Sangaftenerne er da også startet for en del år siden af Klitsognenes daværende organist, der havde rod i højskoleverdenen, og er på fremragende vis videreført af den nye organist, Kristian Mogensen.

Kristian Mogensen er søn af tidligere sognepræst på stedet, Kaj Mogensen. Det er min opfattelse, at Kaj Mogensen havde en meget positiv indvirkning på kirkelivet i sognene og var rigtig god til at involvere en masse frivillige. Jeg vil tillade mig at påstå, at den »Mogensenske ånd« stadig har meget kraft på stedet, nu også rent korporligt i form af yngre med-

lemmer af familien, især Kristian Mogensen. Der er stadig en flok af frivillige engageret i aktiviteterne i sognene. Det gælder både medlemmer af menighedsrådet og frivillige derudover. Desuden har man et fantastisk personale, kirkesanger, gravere og kirketjenere, der sætter en ære i, at tingene er i orden hele vejen igennem. Endelig har de præster, der har efterfulgt Kaj Mogensen, været af samme gode og positive støbning, så alt i alt er det godt at komme i Klitsognene. Sangaftenerne har, som nævnt, højskolepræg. Der er altid en god forklaring til de valgte sange, som også bidrager til, at ens viden og horisont bliver udvidet. Det kan bl.a. være forklaring på, hvilke tanker forfatter og komponist kan have gjort sig. Kristian har et stort kendskab til forskellige personer i mange sammenhænge, så han får altid sammensat et meget spændende program. Personerne, der vælger sange til aftenens program, kommer fra et bredt spektrum af folk, der interesserer sig for vor sangskat. Der har været tilfælde, hvor jeg har kendt vedkommende på forhånd og måske ikke har haft de største forventninger, men det er alligevel blevet en god oplevelse, fordi personen nu optræder i en anden sammenhæng.

Fruen er ret meget mere musikalsk og akademisk orienteret end jeg er, så hun deltager gerne i sangen og lytter intenst til de gode forklaringer. Jeg

Sangaftenerne har højskolepræg

er derimod aldeles tonedøv og meget umusikalsk. Alligevel deltager jeg med stor interesse og er meget imponeret over, hvilken viden om forfattere og komponister, som de medvirkende personer har, og som de formidler videre.

Det har været en stor fornøjelse at møde en bred vifte af kendere af salmer og sange, fra den lokale præst over tidligere og nuværende provster og biskopper til moderne salmedigtere. Foruden alle de andre gode deltagere. Samtidig er det dejligt at være en del af sammenholdet omkring fællessangen – uanset evnerne til at synge med - eller mangel på samme.

Så derfor spiser vi tidligt hver anden mandag om foråret. Endelig må det nævnes, at frivilliggruppen står klar med kaffe og kage i den obligatoriske pause. Det kan hænde, at der serveres flødeskumslagkage !

Alt det nævnte kan opleves for den symbolske betaling af 20,- kr. – i kontanter!

Når dagene bliver længere, og hus og have kræver sit, slutter disse gode aftener, og vi kan sige til hinanden, at det bliver en lang sommer !uden dem.

Heldigvis har der de sidste somre været en form for afløsning med Sommersang i det grønne, dels ved Lodbjerg kirke, dels i præstegårdshaven i Svankjær. Tak for gode oplevelser.

Knud-Ole Henriksen og fruen-Anna Marie Henriksen

NYT FRA KIRKEGÅRDENE

Oplever du, at buketter mm. bliver spist på kirkegården, så er det nok et rådyr som synes, at det er lækkert med en buket tulipaner/roser eller andre blomster i bedet til frokost. Nogle af rådyrene går også på kirkegården om vinteren, hvor de har kastet deres kærlighed på visse stedsegrønne planter. Vi prøver så godt, vi kan, at rydde op efter dem.

De er desværre ikke så nemme at holde ude, men hvis du lukker lågen til kirkegården, har de ikke direkte adgang (så må de over diget!)

Lone, Poul Alfred og Marianne

(Foto: Elly Hansen)

HJÆLP

På vore kirkegårde mangler vi gravstedsejer eller pårørende til disse personer. Kender du nogle, som er i familie eller andet med dem, vil vi gerne kontaktes

Nørhå Kirkegård:

• Anna Marie Hede

• Niels Kristian Nørgaard.

Kontakt graver Poul Alfred på 21 72 77 52.

Lodbjerg Kirkegård:

• Theodor Vilhelm Skovgaard.

Kontakt graver Marianne Fyhring Johasen på 23 37 98 32.

Hvidbjerg Vesten Å kirkegård:

• Jørgen Schlein

• Augusta Mikkelsen

• Erik Munch Christiansen

Kontakt graver Marianne Fyhring

Johansen på 23 37 98 32.

INTERVIEWARTIKEL MED HENNY KRUUSE, LYNGBYVEJ 32

HENNY PLANTEDE EN HAVE I LYNGBY UDE MOD VEST

Henny lod graner og fyrretræer, der var dejlige at se på, vokse frem af jorden, også birketræet midt i haven…

Denne sommer er der - ligesom alle somre siden 2009 - friluftsgudstjeneste i Hennys have i Lyngby.

Hennys have er en oase i Lyngby, tæt på Vesterhavet. En Vesterhavs-have. Når man fra Lyngbyvej går for-

bi Hennys hus, kommer man om til en stor græsplæne omkranset af stakithegn, høje fyrretræer og sitkagraner. Haven er helt enkel og blikket bliver ikke bombarderet med store spraglede staudebede, men får lov at falde til hvile på de gamle smukke træer, hvor vind og vejr gennem mange år har sat spor, og hvor det gamle stakit ud mod Astavej afgrænser haven og gør, at man føler sig beskyttet og omfavnet af et stykke nænsomt plejet klitnatur, hvor vegetationen er tro mod stedet samtidig med at den yder læ for den barske vestenvind. Her, hvor jord møder himmel og afstanden til skaberværket er lille, kan tanker og følelser uforstyrret få plads til at folde sig ud. Her ånder himmelsk over støvet, her vifter hjemligt gennem løvet og her lufter lifligt under sky. Et oplagt sted til en sommerfriluftsgudstjeneste.

På væggen i Hennys stue hænger et stort håndkoloreret luftfoto af huset og haven fra 1957, hvor man kan se, at haven dengang var nærmest ikke eksisterende men flød sammen med det øvrige klitlandskab i Lyngby.

Det var oprindeligt Hennys egen ide, at der skulle være friluftsgudstjenester i hendes have. Engang i 2009, da den daværende sognepræst, Kaj Mogensen, var på besøg, faldt samtalen på de friluftsgudstjenester i Lyngby, der hidtil havde fundet sted på stranden. Det er ikke et godt sted, sagde Henny,det blæser næsten altid for meget. Men hvad med

min have? Kaj gik rundt og inspicerede haven, og så var det en aftale. Og så har jeg hængt på den lige siden, siger Henny med glimt i øjet, men jeg har aldrig fortrudt det et eneste sekund.

Birketræet midt på plænen har Henny selv ærligt og redeligt »fundet« ude i skoven, da det var ganske lille. Først plantede hun det foran huset ud mod vejen, og for at beskytte det mod blæst og turister satte hun pæle omkring det og bandt det op. Da familien senere på året skulle have leveret brænde til vinteren, var traktorføreren ikke opmærksom på det undseelige træ, og kom for skade hele to gange at køre over den lille birk, som fik svære knubs. Heldigvis tog Henny sig af træet, det kom sig, og hun flyttede det om på den anden side af huset til dets nuværende plads midt på plænen, hvor det nu for femtende gang skal danne midtpunkt for sommerens friluftsgudstjeneste.

Inde i den hyggelige stue møder vi Henny, der sidder i sin lune krog med strikketøjet og byder velkommen. Stolt viser hun os billedgalleriet på væggen i køkkenet. To børn, tre børnebørn og otte oldebørn. Stor rigdom.

Da Lars og Henny Kruuse flyttede ind i Lars’ barndomshjem i 1962 var Lyngby noget andet end i dag. Byen havde indtil 1972 både købmandsforretning og Mette og Mogens Nielsens iskiosk. Selvom der også dengang kom mange turister om sommeren, var Lyngby hovedsagelig et fiskersamfund, og Lars ernærede sig ligesom byens andre mænd ved fiskeri. Han sejlede ud fra Thyborøn og var ofte på havet i 14 dage i træk, mens Henny

sammen med de øvrige fiskerkoner blev hjemme. Ud over at tage sig af husholdningen og familiens to børn, Thøger og Karen Marie, fik hun også tid til at gøre rent i sommerhusene i området. Da børnene var flyttet hjemmefra, tog Henny arbejde på fiskefabrikken i Hanstholm, indtil hun gik på efterløn. Lars og Henny fik syv gode år sammen som pensionister indtil Lars døde i 2007.

På mange måder minder de om hinanden, Henny og birketræet. Begge er de for længe siden blevet plantet i Lyngby, hvor de har slået rod, trives og har tænkt sig at blive. Begge har de modstået livets knubs og strabadser, og begge er de i dag midtpunktet i deres egen dejlige verden, ikke prangende, storslået og iøjnefaldende men prunkløs af ydre og med en stor indre rigdom af nærvær, fællesskab, ro og harmoni. Med naturen, med familie, med naboer og venner.

Tak, Henny, for hyggelige besøg og fordi vi igen må fejre friluftsgudstjeneste i din have.

Peter Ubbesen

HØSTGUDSTJENESTER

Høstgudstjenesterne finder sted den 15. september kl. 10.30 i Ørum og 14.00 i Nørhå.

I forlængelse af gudstjenesten i Ørum er der kirkekaffe som vanligt.

I Nørhå serveres et lille traktement i våbenhuset efter gudstjenesten.

SKAL KIRKEN PÅ LANDET LEVE ELLER DØ?

Dette var den noget dramatiske titel på et møde, som Distriktsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer havde inviteret til i Vestervig den 2. april 2024. Til at belyse spørgsmålet var inviteret Anton Pihl (formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer), Mette Bock (tidligere kirkeminister, nuværende sognepræst) og biskop Thomas Reinholt Rasmussen.

Interessen for at deltage var stor, også større end arrangørerne havde forventet. Der måtte bæres en del ekstra stole ind i hallen.

Ingen af de mange deltagere mente, at kirken på landet skulle dø. Til gengæld blev der formuleret tre dilemmaer, som de mest aktuelle:

• Det faldende befolkningstal på landet som følge af den demografiske udfordring

ne) således, at også ikke-medlemmer af Folkekirken kom til at bidrage til at passe på kulturarven. Dette ville så medføre, at kirken mistede de ligningsmidler, der bruges til vedligeholdelse, og der var noget delte meninger om dette kunne medføre, at kirkerne fik andre udfordringer. For eksempel om nogen ville melde sig ud af Folkekirken, når den ikke længere passede på kulturarven, om staten ville være god til at sørge for vedligeholdelsen (det er ikke svært at finde eksempler på dårligt vedligeholdte statslige bygninger), og om Staten måske senere ville begynde at opkræve husleje.

Interessen for deltagelse var stor, også større end arrangørerne havde forventet

• Den store og stigende byrde med hensyn til vedligeholdelse af kirkebygninger og kirkegårde og

• Vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere, især præster og organister

Spørgsmålet om befolkningstallet blev kun diskuteret kort, da dette problem ikke er specielt for kirken, og det formentlig ligger uden for kirkens muligheder at ændre på denne generelle samfundsudvikling. Det blev dog nævnt, at kirken spiller en central rolle som et samlingspunkt i landdistrikterne, hvor andre samfundsaktiviteter (f.eks. skoler og handelsliv) er forsvundet. Kirkens rolle som et lokalt samlingspunkt er derfor vigtigere end nogensinde, hvilket også viser sig i deltagelsen i kirkens mange arrangementer hver eneste uge.

Under spørgsmålet om vedligeholdelse af bygninger og kirkegårde blev nævnt muligheden af, at staten overtog vedligeholdelsen (evt. gennem museer-

Andre muligheder kunne være en forøgelse af den kirkelige udligningsordning, men der var ikke den store tiltro til, at det ville være muligt at få accept af en forøgelse af det nuværende niveau.

Spørgsmålet om lukning af kirker blev drøftet, navnlig hvem der skulle tage beslutning om eventuel lukning (Menighedsrådet skal formentlig godkende), og om der reelt var den store besparelse, hvis man forudsætter, at kirken også efter lukningen skal vedligeholdes.

Et særligt problem er kirkegårdene, både i de kirker, der evt. lukkes (man er bundet af aftaler om gravstedsvedligeholdelse) og i de øvrige kirker, hvor der i de kommende forventes stærkt faldende indtægter fra hensatte gravstedskapitaler. Da udgiften til vedligeholdelse af kirkegården kun falder meget lidt, hvis enkelte gravsteder nedlægges, sættes kirkegårdenes økonomi under pres.

Der kom ingen løsninger på disse dilemmaer, men alle anerkendte, at kirken på dette punkt står over for store udfordringer.

Der kom ingen umiddelbare løsninger på det tredje problem, rekrutteringen af især præster. I gennem-

snit er der to ansøgere til hver præstestilling i Aalborg Stift, og at præsterne gennemsnitligt kun bliver i stillingen i tre år. Der kom ingen forklaring på denne personalegennemstrømning. Dog blev det antydet, at samarbejdet mellem præst og menighedsråd spillede en rolle. I de pastorater, hvor der er flere menighedsråd, skal præsten påregne at bruge flere dage hver måned på møder og anden kontakt med menighedsrådet. Mette Bock fortalte, at hun var meget glad for at høre, at to menighedsråd i

hendes pastorat havde besluttet at lægge sig sammen.

Som det fremgår, blev der præsenteret et større antal problemer på mødet, men ingen umiddelbare løsninger. Den store interesse for at deltage viser, at der er stor interesse for at gøre noget, selvom løsningerne ikke ligger lige for.

Else Bisgaard og Niels Vase

PRÆDIKENVÆRKSTED

Som sognepræst på landet med gudstjenester langt de fleste søndage, udgør prædikenskrivning en væsentlig del af ugens forberedelser.

Flere har udtrykt, at de syntes, det kunne være spændende at blive inviteret med ind i »værkstedet« og få et indblik i, hvordan man går til opgaven.

Hvilke hjælpemidler benyttes? Hvor hentes inspirationen? Hvor lang tid tager det at skrive en prædiken? Hvilke overvejelser ligger bag udvælgelsen af salmer osv.

Derfor inviteres alle interesserede til prædikenværksted tirsdag den 10.september i konfirmandstuen, Nørhå. Det er kl. 15.00-17.00 og der serveres en kop kaffe.

TAK FRA JENS HØJBJERG

I forbindelse med Jens Højbjergs jubilæum som kirkesanger, har han skrevet følgende:

Kære Merete og Menighedsråd i Sønderhå, Hørsted og Nørhå.

Når jeg tænker på 2. påskedag, kan jeg kun fyldes med taknemmelighed til Gud og til alle jer, der glædede mig med sådan fest til mit 25-års Jubilæum som kirkesanger.

Tak for festgudstjenesten og salmerne, som jeg fik lov at vælge.

Tak for en overdådig frokost med alt tilhørende.

Tak ikke mindst for alle hjertevarme taler og festlighed.

Tak for alle gaver.

Endnu en stor tak for tilliden og glæden.

Jeg glæder mig til at møde jer fremover som kirkesanger.

Kærlig hilsen

Jens Højbjerg Christensen

P. J. ARCHDEACON JYLLANDSSLAGET 1916

Stenbjerg Kirke har fået udarbejdet en ny turistbrochure, som udover informationer om kirkebygningen, også fortæller en spændende historie om den eneste krigsgrav, der er at finde på Stenbjerg Kirkegård.

Vi har bedt Ejvind Kjærgaard fra Stenbjerg, som har udarbejdet brochuren, om at uddybe historien om den engelske officer, der blev begravet i Stenbjerg i 1916:

Underofficer P. J. Archdeacon

På Stenbjerg Kirkegård ligger underofficer P. J. Archdeacon begravet. Han omkom i forbindelse med Jyllandslaget d. 31. maj 1916 ombord på det engelske krigsskib H.M.S. Prince. P. J. Archdeacon var født i Queenstown, Cork, Irland. Han blev 33 år.

Det er selvfølgelig rimelig let at finde historiske beskrivelser om slaget på Vesterhavet, der fandt sted ca. 80 til 100 km sydvest for Stenbjerg. Men oplysninger om P. J. Archdeacon var vanskeligere. Derfor tog jeg kontakt til Gert Normann Andersen på Sea War Museum i Thyborøn. Mange kender ham sikkert fra TV Midt Vest. Tillige med Knud Jakobsen, der er tilknyttet som historiker for samme museum. I løbet af ingen tid fik jeg fra begge en uddybende beskrivelse af P. J. Archdeacon, og hvorfor han ligger begravet på Stenbjerg kirkegård. Derudover en forklaring på hvorfor der ligger så få begravet på de thylandske kirkegårde i betragtning af, at der omkom ca. 8700 søfolk i slaget mellem den engelske og tyske flåde.

Jeg fik blandt andet tilsendt artikler fra henholdsvis Thisted Amts Tidende og Aftenbladet, København, og her kunne man læse:

Thisted Amts Tidende den 13. juni 1916

I fremmed jord.

I går blev den engelske underbådsmand, hvis lig forleden blev ilandbjerget af stenbjergfiskere, stedt til hvile på Stenbjerg kirkegård. Der var mødt en stor forsamling for at følge den tapre engelske sømand, der var dekoreret med krigsfortjenstmedalje, til graven. Kisten var dækket med mange smukke blomster og kranse, og pastor Jensen, Nørhå, talte gribende og smukke ord ved den fremmede sømands grav. Den stemningsfulde og gribende højtidelighed sluttedes af den britiske konsul grosserer Bacho, Thisted, der bragte en tak til dem der havde bragt liget i land, og til alle, der havde bidraget til at jordfæstelsen var foregået så smukt.

Aftenbladet, København, den 17. juni 1916

Engelske lig bjærget.

Ikke en dag går nu hen uden at danske fiskere på Vestkysten får bjærget et eller flere af de talrige lig, som driver om efter det store søslag. Fisker Chr. Jensens bådelag fra Stenbjerg så i går, da de røgtede garn 1 mil fra land, et lig stående ret op og ned i vandet. De jyske fiskere tog straks liget op i båden og bragte det i land. Ved ligsynet viste det sig at være den engelske underbådsmand Archdeacon. I hans lomme fandtes 7 punds sedler, en rosenkrans, en amulet og en krigsfortjenstmedalje, hvilke ting nu vil blive sendt til den døde mariners slægtninge. Liget af de tre engelske marinere, der af fiskere bragtes ind til Lyngvig, blev i går under meget stor deltagelse jordede i en fællesgrav på kirkegården i Hvidbjerg. Herredsfogeden fra Vestervig, en stor del af egnens honoratiores samt den internerede engelske løjtnant Garrison fra E 13 overværede jordfæstelsen.

Archdeacon må have været katolik, idet der blev fundet en rosenkrans i hans lomme.

For så vidt angår begravelsen af de tre sømænd i Hvidbjerg står der »de indbragtes til Lyngvig«. Jeg går ud fra, der skulle have stået Lyngby.

Som nævnt er der ganske få fra Jyllandsslaget begravet på de thylandske kirkegårde. Knud Jakobsen forklarer, at på grund af havstrømmene var der ingen af de omkomne der drev i land i Danmark. De drev forbi Skagen og over til den svenske kyst og Oslofjorden. Når der alligevel ligger nogle begravet i Danmark, er det fordi fiskere og søfolk bragte ligene i land, så de kunne få en kristen begravelse.

Stenbjerg den 26. april 2024

Ejvind Kjærgaard

Gravstenen over underofficer P. J. Archdeacon. Archdeacon gik ned med H. M. S. Prince i Jyllandsslaget den 31. maj 1916. Han blev samlet op på havet af en lokal fisker.

BABYSALMESANG I SYDTHY

Nyd en nærværsstund med din baby i fællesskab med andre forældre og babyer. Vi synger, lytter og stimulerer sanserne i kirkerummet.

Efter sommerferien 2024 kan du gå til babysalmesang i Hurup Kirke følgende onsdage kl. 10.00: 14. august, 21. august, 28. august, 11. september, 18. september, 25. september, 2. oktober, 9. oktober

Tilmelding til kirke- og kulturmedarbejder Katrine Overby Thatt på sms til 30 35 00 96

OBS! KONFIRMANDINDSKRIVNING FOR NÆSTE ÅRS KONFIRMANDER

Tilmelding foregår via hjemmesiden: Konfirmandtilmelding | Folkekirken.dk senest 1. september.

Ved spørgsmål eller problemer med tilmelding, kan man kontakte sognepræst Merete Møller Hedegaard på tlf. 40 14 48 48.

KONFIRMANDUDFLUGT

TIL ÅRHUS

Derefter var vi en tur på kunstmuseet, Aros, som netop havde åbnet en ny udstilling af kæmpebabyen. Et meget imponerende og anderledes kunstværk! Det blev selvfølgelig også til en tur i Regnbuen øverst på Museet.

Turen afsluttedes med en guidet rundvisning i Århus Domkirke af en meget dygtig formidler, som kunne fortælle overraskende detaljer om Domkirken.

Vi tog toget fra Skive. I Århus mødtes vi med to hjemløse, Kasper og Max, der fortalte om deres baggrund og om livet som hjemløs i Århus. De viste os rundt til steder, hvor de opholder sig og steder, hvor de har sovet. Det blev et spændende indblik i en fuldstændig ukendt verden.

For dem, der stadig havde energi i benene, blev det også til en frisk tur op i tårnet, hvorfra der var en imponerende udsigt ud over Århus.

HVORDAN ER DET AT GÅ TIL PRÆST?

KONFIRMANDERNE UDTALER

Det bedste ved at gå til præst er:

- at det er hyggeligt

- at spise Meretes boller i konfirmandstuen

(selvom vi også gerne ville have haft kage!)

- at der er varme i kirken

Det værste ved at gå til præst er:

- at synge salmer

- at man skal lytte

- det, der foregår i kirken

- at man skal i kirke 10 gange

- at det er slut nu

Det, vi kommer til at savne ved at gå til præst:

- at spise boller

- at slippe for at gå i skole

- hyggen

- det hele!

Hvad kommer præsten til at savne?

- vores samling og salmesang om døbefonten

- konfirmandernes spørgsmål, kommentarer og humor

- at se konfirmanderne i kirken 

MINIKONFIRMANDER

Nadvertegning

Påskeløb palmesøndag

I ugen efter vinterferien indledtes minikonfirmandundervisningen med børn fra Sønderhå Friskole. I år forsøgte vi med et samarbejde med minikonfirmanderne fra Snedsted Skole og præst Lisbeth Thomsen.

Det blev til et skønt hold med 15 friske, nysgerrige, kvikke, sjove og skønne drenge og piger.

Der blev snakket om dåb, nadver, påske og mange andre emner.

Forløbet afsluttedes palmesøndag med en festlig gudstjeneste i Nørhå Kirke med deltagelse af minikonfirmanderne.

Da mange var taget på påskeferie, var der kun 5 børn, der kunne deltage i gudstjenesten, men de klarede det så flot!

De bad bønner, sang sange og salmer og deltog i nadveren.

Bagefter var der æggejagt i kirken for alle fremmødte børn.

ÅRETS KONFIRMANDER

Frida Gisselbæk Lauridsen

Lærke Løvås Larsen

Marcus Johannesen Ewers

Sune Bekhøj Jensen

Stephanie Ambæk, Charbel Mikkel Cherrou, Anna Harbo Ahm, Johanne Frandsine Nielsen, Natascha Nygaard Josefsen og Sille Hegnhøj Mortensen

PRÆST

KONTAKTLISTE FOR SOGNENE

Merete Møller Hedegaard

Morten Nielsens Vej 9, Nørhå • 7752 Snedsted memh@km.dk • tlf. 40 14 48 48

ØVRIGE ANSATTE

Hvidbjerg Vesten Aa - Lodbjerg - Ørum:

Graver: Marianne Fyhring Johansen • tlf. 23 37 98 32

Organist: Kristian Mogensen • tlf. 23 86 88 44

Kirkesanger: Ejgil Enevoldsen • tlf. 25 69 47 14

Nørhå - Sønderhå - Hørsted:

Graver: Poul Alfred Kristiansen • tlf. 21 72 77 52

Organist: Gurli Korgaard • tlf. 97 12 12 33

Kirkesanger: Jens Højbjerg • tlf. 97 93 63 98

Stenbjerg:

Graver:

Lone Borregaard • tlf. 21 49 17 79

Organist: Kristian Mogensen • tlf. 23 86 88 44

Kirkesanger: Jens Højbjerg • tlf. 97 93 63 98

OVERSIGT OVER MENIGHEDSRÅDENE

Hvidbjerg Vesten Aa - Lodbjerg Ørum:

Formand: Niels Vase • tlf. 40 72 80 55

Kirkeværge: Jens Sand Møller • tlf. 23 30 80 43

Øvrige medlemmer: Jan Brinck, Jette Andersen Stüker, Kirsten Christensen, Merete Dybdahl Poulsen, Monika Hviid Henriksen, Brit Hviid Jensen, Peter Møller Ubbesen

Nørhå - Sønderhå - Hørsted:

Formand: Kirsten Ehlers • tlf. 20 81 96 55

Kirkeværge: Aksel Kobberøe Fink • tlf. 21 69 35 64

Øvrige medlemmer: Lise Lotte Lefevre, Lisbeth Marie Pilgaard, Inger Marie Korsgaard, Niels Knattrup Sørensen, Klaus Kanstrup Johnsen, Lone Elisabeth Borregaard

Stenbjerg:

Formand: Flemming Bonde Stignæs • tlf. 29 93 84 38

Kirkeværge: Jan Krogshede Madsen • tlf. 22 91 94 42

Øvrige medlemmer: Hanne Smedegaard Quaade, Pia Munk, Bente Jensine Christensen

AKTIVITETER

JULI

Torsdag d. 4. kl. 16.30

Torsdag d. 18. kl. 16.30

AUGUST

Torsdag d. 1. kl. 20.45

Søndag d. 4. kl. 19.30

Torsdag d. 15. kl. 16.30

Sommersang i det grønne Lodbjerg kirke

Sommersang i det grønne Præstegårdshaven, Svankjær

Sommersang i det grønne Lodbjerg Kirke

Strandgudstjeneste Landingspladsen, Stenbjerg

Sommersang i det grønne Præstegårdshaven, Svankjær

Onsdag d. 28. kl. 19.00- 20.00 Bøn i bevægelse Stenbjerg kirke

SEPTEMBER

Tirsdag d. 3. kl. 14.30- 16.30 Tirsdagsklub Sognehuset, Svankjær

Tirsdag d. 10. kl. 15.00- 17.00 Prædikenværksted Konfirmandstuen, Nørhå

Onsdag d. 25. kl. 19.00- 20.00 Bøn i bevægelse Stenbjerg Kirke

OKTOBER

Tirsdag d. 1. kl. 14.30- 16.30 Tirsdagsklub Sognehuset, Svankjær

Mandag d. 7. kl. 19.00

Tirsdag d. 8. kl. 17.30

Onsdag d. 9. kl. 14.00

Sogneaften / Koncert Nørhå Kirke

Kirkehøjskole

Harring-Stagstrup Kirkecenter

Hyggeeftermiddag Kirkehuset, Stenbjerg

Onsdag d. 23. kl. 19.00- 20.00 Bøn i bevægelse Stenbjerg Kirke

KIRKEBIL

Kirkebilkørslen varetages af Hurup Taxi. Kirkebilen må gerne bruges af kirkegængere bosat i den gamle Sydthy Kommune til alle gudstjenester og kirkelige arrangementer (foredrag, sangaftner, tirsdagsklub, kirkefrokost….). Kirkebil til søndagsgudstjenesterne bestilles senest lørdag kl. 21.00 eller søndag mellem kl. 08.00 og 08.30. Kirkebilen bestilles på tlf. 97 95 12 73.

5041 0751