kirkebladet.nu
ALS LEV · JA N DE R U P · B I L LUM SO G N E
KIRKEBLADET
H E LLIGE B I RG IT TA
side 2
Å RSB E R E TN I N G E R
side 4
K I R K E STA FE T TE N
side 14
NR. 4 · VINTER 2019-2020
på d e n 2 . s i d e
B i rg i t t a
DEN HELLIGE BIRGITTA Den 2. december 1373 begyndte en mærkelig rejse. Rejsens midtpunkt og årsag var den hellige Birgitta – en svensk kvinde, der havde boet de sidste mange år i Rom. Som 70-årig havde hun været på pilgrimsrejse til det hellige land, hvor hun blev smittet med malaria. Det overlevede hun ikke. Hun døde i sit hjem i Rom den 23. juli. Men her skulle hun ikke blive. Hun havde i en åbenbaring fra Gud fået at vide, at hun skulle stedes til hvile hjemme i Vadstena i den klosterkirke, der slet ikke var bygget endnu, men som skulle være kirke for den klosterorden, som Birgitta havde grundlagt – Birgittinerordenen. Så den mærkelige gravfærd begyndte op igennem Europa til Gdansk. Kisten blev båret af et æsel. Fra Gdansk blev kisten sejlet det sidste stykke vej. Ved Kappelodden på Ølands østkyst blev den båret i land, og herfra fortsatte triumf toget med ringende kirkeklokker, overalt hvor man kom frem. Det var ikke en fru hvemsom-helst, der kom hjem. Kappelodden – 70 år tidligere Samme sted, hvor kisten blev båret i land, var på en måde også begyndelsen på hendes liv – eller i hvert fald det sted, hvor hendes liv kunne være endt, inden det overhovedet var begyndt. Birgittas mor, der ventede sig, forliste med et skib lige netop her på Ølandskysten. Hun blev som den eneste reddet levende i land, og således begyndte Birgittas liv med et under. Birgitta fik en god opvækst i sin kendte og velhavende familie. Rigdommen var dog ikke steget dem til hovedet. Tværtimod gik moderen ofte på besøg hos syge og fattige. Birgitta gik med hende og gik til hånde. Sammen med sin mor besøgte hun også klostre og var med til indvielse af nonner. Selv at kunne få sådan et liv var hendes største ønske. Det blev dog ikke sådan i første omgang. Gift som 13-årig Dengang blev man ikke gift af romantiske grunde, men det var noget fædrene bestemte. Som den lydige datter adlød Birgitta sin far og blev gift med den fem år ældre Ulf Gudmarsson, som var af god
2
slægt, men ikke nær så dannet som Birgitta. Det var Birgitta, der lærte sin mand at læse og skrive. De to nygifte blev enige om at leve som søskende de første 2-3 år. Måske var det ikke lige efter Ulfs hoved, men det var svært at argumentere imod, når Birgittas indvendinger kom direkte fra Kristus selv. Hele sit liv havde Birgitta nemlig en levende kontakt med det guddommelige. Hellere i kloster Allerhelst ville Birgitta som sagt være blevet nonne. Nu måtte hun nøjes med at leve et klosterlignende liv samtidig med at passe mand og børn, samt forestå den store husholdning med mange fine og fornemme gæster. Når Ulf ikke var hjemme, lagde hun sig til at sove på det stenkolde gulv bare med et tæppe. Maden skubbede hun rundt på tallerkenen, så det så ud, som om hun spiste mere, end hun gjorde. Det var hendes måde at være asketisk på. Pilgrimstur med dødelig udgang Selvom Ulf ikke var meget for det, fik Birgitta ham overtalt til en pilgrimstur til Spanien. Det blev for meget for Ulf. Han blev syg og nåede ikke helt hjem. Han døde på klosteret Alvastra, som ligger i nærheden af Vadstena, og som nu henligger som en skøn klosterruin, der nok er værd at besøge. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Som enke var Birgitta fri til at leve det ønskede klosterliv, og det gik resten af livet med – dog på et noget højere og mere politisk plan end nogen anden nonne. Den side af Birgitta kan man læse mere om i Agnete Brinchs artikel. To i én I klosterkirken i Vadstena findes to Birgittastatuer. Den ene viser en jordnær kvinde, der sidder og læser. Den anden viser en kvinde, der er himmelvendt og i kontakt med det guddommelige. De to statuer er sammen en meget præcis beskrivelse af, hvem denne kvinde var – hun, som endte med at blive helgenkåret og nu kaldes for hele Europas skytshelgen – den mest kendte svensker i hele verden. Bodil Raakjær Jensen
B i rg i t t a
OM BIRGITTA AF VADSTENA – SANKT BIRGITTA
Portræt i serien »Kvinder der forandrer verden«.
Roser og laurbær I en tid, hvor Europa var plaget af pesten, som lagde hele byer øde, lange grusomme krige med skiftende herredømmer, korruption og usikkerhed ifht. tro og retning, levede en stærk kvinde – Birgitta af Vadstena – »Den hellige Birgitta«. Da Birgitta startede sin »rejse« i 1300-tallet, var Norden præget af stærke familie herredømmer, der bekrigede hinanden også inden for familiens egne rækker. Kirken havde stor magt på godt og ondt. Birgittas forældre var stærke rollemodeller, med aner til det svenske kongehus. De støttede kirken og klostrene, og Birgitta fik en stolthed med sig bygget på arv af ordentlighed, respekt for datidens meningsdannere og familiens store rigdomme. Birgitta var det »søgende« menneske, som søgte viden – svar på spørgsmål omkring religion og levevis. Hun søgte ro, at lære ydmyghed og tålmodighed. Hun tog den smalle sti frem for den brede vej og forsøgte at leve efter en overbevisning om, at hun var udvalgt af Jomfru Maria til at være en tjenende person, som pilgrim på jorden, samtidig med at hun var hustru og mor. Som religiøst menneske følte hun sig kaldet til pilgrimsrejser til Rom og Jerusalem. Usædvanlige og farlige bedrifter i 1300-tallet. Man kan sammenligne med vores egen store forfatter og historiker – Thit Jensens splittelse mellem »Roser og laurbær«. Roserne stod for kærligheden, til Gud og mennesker/familien og laurbærrene for karrieren – ophøjelse og anerkendelse. Denne splittelse er genkendelig også i vor tid, i vores søgen efter kærlighed, en karriere, ordentlighed og vedholdenhed m.m. Birgitta og Margrethe 1. Birgitta var en af rollemodellerne for Dronning Margrethe 1. stifter af Kalmarunionen og dronning for hele Norden. Man får lyst til at sammenligne med Angela Merkel, der havde Margaret Thatcher senere i 1900-tallet, som forbillede, som en kvinde i storpolitik. Birgitta var usædvanlig for sin tid, hvor kvinder sjældent havde magt og indflydelse, og da meget mindre i storpolitik. Det krævede mod og vid at udtrykke sin mening til kirkens mænd. Birgitta nøjedes ikke hermed, hun påtalte også mangler og fejl overfor konger og paver. Da
Birgitta dør, udtrykker Margrethe1. sin betagelse af Birgitta ved at oprette to Birgittinerklostre i 1400-tallet. Margrethe 1. var som barnedronning blevet ført til det norske kongeslot Akershus, hvor Birgittas datter var hendes hofmesterinde, og her knyttedes et bånd til Birgittinerordenen og Birgitta. Kroning Birgitta fulgte i fodsporene på Clara og Frans af Assisi. På sin rejse søgte hun at gøre som de; hjælpe de fattige, syge og udsatte, og tage dem i forsvar. Hun blev vejleder for konger og dronninger verden over som en vis kvinde, der på samme tid var praktisk og ærlig. Det lykkedes hende både at blive gift og drage omsorg for en stor familie, samt at oprette Birgittinerordenen med både en nonne- og en munkeorden – godkendt af Paven. Et dobbeltkloster var usædvanlig for denne tid – især med et kvindeligt overhoved også for munkeordenen. Som ung ville hun helst have »taget kransen« – dvs. som nonne være blevet viet til Kristus. Nu blev hendes liv kranset eller kronet på mange andre måder. Om portrættet I portrættet ønsker jeg at portrættere en tidløs kvinde, som på sin egen tid var en meget fremtidsorienteret og moderne kvinde. Hun ser mod lyset, som danner en glorie sluttende med en kroning. De røde nuancer, blandes med de gyldne og blå nuancer – så kærlighedens farve bliver omkranset af nogle af nordens foretrukne farver – blåt og gyldent. Blikket er målrettet og viser mod – ikke tvivl. Der er en mildhed og rigdom i udtrykket – en kvinde med kant. Hun er beskueren som med et opmærksomt blik, skuer både kontemplativt indad – vist med blikkets retning mod den gyldne glorie/ lyset- og ser udad med de ting i tiden, som hun følte sig kaldet til at påvirke. Birgitta fik denne rolle i historien – som Kvinde der forandrede verden og til stadighed forandrer verden, for os som drages mod stærke rollemodeller og drages mod at spejle os i deres billede og historie. Birgitta selv lod sig inspirere og er til stor inspiration verden over, med sin rolle i storpolitik og forbillede for ydmyghed, taknemmelighed og ikke mindst næstekærlighed. Kunstner Agnete Brinch – Billum
3
årsberetning 2019
Årsbere tning
ÅRSBERETNING 2019 FRA DE TRE MENIGHEDSRÅD ■ ALSLEV Vi går mod enden af 2019, og det er tid til at gøre status og se tilbage på stort og småt i året, der er gået. For at starte med menighedsrådets medlemmer var rådet slut 2018 start 2019 amputeret, men i foråret kunne vi med glæde meddele, at vores menighedsråd endelig var fuldtalligt med en flok forskellige men yderst kompetente medlemmer. Det kan mærkes i vores arbejde, at vi er flere til at løfte Vi startede året 2019 med at sige farvel til vores fantastiske medhjælper på kirkegården, Mona, som havde søgt nye udfordringer. Vi fik mange ansøgninger, og i marts havde vi skudt papegøjen ved at ansætte Tommy Sørensen. Vi håber I har taget godt imod ham. Året har budt på mange udfordringer. Blandt andet i forhold til projekter, der er længe undervejs. Kirkedøren, der har drillet længe, bliver skiftet. Ikke uden økonomisk tab, men efter mange møder, forhandlinger mm. er der indgået et forlig, så en ny dør kommer til at pryde vores smukke kirke. Kirkestien fra indgangsportalen og op til kirken
Yvonne får hjælp…
har ligget klar på tegnebrættet i lang tid, men det trækker desværre ud, da den nye godkendelse fra ny udbyder koster tre gange så meget som den oprindelige. Vi arbejder på en acceptabel ordning. Positivt og hurtigt var salget af kirkens jord i foråret, og det gav os en økonomisk indsprøjtning. Vi har blandt andet fået råd til at påbegynde etableringen af en toiletbygning i forbindelse med kapellet til glæde for vore besøgende i kirken og på kirkegården. Regnskabet ser fornuftigt ud, og vi har i foråret indkøbt helt nye maskiner til kirkegårdsarbejdet.
Alslev Kirke fra oven
4
årsberetning 2019 Dette var en nødvendighed med vores nedslidte vognpark, så det var fedt, at vi havde sparet op til helt nyt. Det bringer stor glæde ved at lette arbejdsgangene for vores personale. I årets budget er også afsat penge til, at kirken skulle kalkes inden 2019 konfirmationerne, så vi håber, at I alle blev blændet af kirkens skønhed. 2019 blev desværre også året, hvor vi mistede en af Alslevs største historiske ildsjæle. Hans Ole Villadsens entusiasme og glød i øjnene, når han fortalte om og dokumenterede Alslevs historiske udvikling bliver savnet. Ære være hans minde. Og så det som vi alle venter på … Præstegården … Gud formår alt. »Nu ved jeg, at du formår alt, intet, du har besluttet, er
umuligt for dig.« Sådan siger Job til Gud ifølge Jobs Bog kap 42,1. Hvis intet er umuligt for Herren, så beder vi stadig til at få en håndsrækning fra oven. Vores almægtige arbejdsgiver må snart hjælpe os op af sølet i forhold til vores præstegård. Vi beder til og håber på, at Varde Kommune kommer til fornuft og lader os rive bygningen ned for at etablere en sund og fremtidsskabende løsning for vores præst og hendes familie. »Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor..« Klagesangene 3,22-23. Så hvis hans barmhjertighed hver dag er ny, må der være håb for Alslev Præstegård. Lene Langsig Hansen og menighedsrådet i Alslev
■ BILLUM Endnu et kirkeår er gået med stor aktivitet i kirken. Vi har et fantastisk personale, der løfter så mange forskelligartede opgaver. Stor ros til alle. Ny varmestyring til kirken I dette efterår vil der blive monteret ny varmestyring til kirken. Den nuværende varmestyring er gammel og giver uregelmæssig varme i kirken. Våbenhus Endelig er vores våbenhus blevet færdigt og med et for os meget smukt resultat. Der er opsat nyt isoleret loft malet i samme lyse grå farve som loftet i kirkens skib. To stk. el-radiatorer er opsat. Skulpturen »Kors og stav« er ophængt på vestvæggen. Under skulpturen er placeret et nyindkøbt gammelt bord, hvorpå der er placeret en frisk buket blomster. Som Gyrithe Skovgaard udtrykte det; »Det giver en velkomst-stemning at komme til kirken«. Tak for de varme ord.
Skulpturen »Kors og stav« er ophængt i våbenhuset
Fortsættes på næste side
5
årsberetning 2019 ■ BILLUM – fortsat fra forrige side Alterbilleder Stiftøvrigheden gav den 9. januar 2019 menighedsrådet tilladelse til at udskifte de originale malerier fra 1644 i altertavlen i Billum kirke med malerierne af »Jesus som den gode hyrde«, udført af Poul Steffensen i 1906. Projektet startede i 2012. Endelig her syv år efter gav dette ro omkring de ny-restaurerede alterbilleder af »Den gode hyrde«. Kirken og kirkegården Fra den 1. april 2019 har Karl-Åge Sloth Madsen – »Kalle«, været ansat som graver ved Billum Kirke. Anker Madsen har ligeledes fra den 1. juni 2019 været ansat som gravermedhjælper ved Bil-
■ JANDERUP Så er der gået et år igen i menighedsrådet og for Janderup kirke og vores ansatte. Når denne årsberetning udkommer har vi forhåbentlig allerede gennemført vores to sidste større arrangementer i årets forløb, en temaaften om »Arv og Ret« og vores traditionelle Efterårsmøde, i år med indlæg fra
lum Kirke. I det daglige gør det ikke den store forskel fra før, blot dette at graver Anette Fynbo fra Janderup Kirke ikke længere også har ansvaret for Billum Kirke. En stor tak til Anette og Heidi for det gode samarbejde omkring kirken og kirkegården gennem alle årene. Vi ser stadigvæk Anette og Heidi til kirkelige handlinger, idet Anette og Kalle afløser hinanden. Menighedsmøde Søndag den 2. februar 2020 kl. 10.30 afholdes der menighedsmøde i kirkehuset. Vi håber at rigtig mange møder op, så vi kan drøfte kirkens ve og vel over lidt mad. Vel mødt. Irene Kjær, Billum Menighedsråd
tidlige biskop i København Erik Norman Svendsen. Vi ser frem til begge arrangementer, som jo er af meget forskellig karakter. Hvor 2018 var et ret begivenhedsrigt år med indbrud i kirken, Folk og Kultur og goddag igen til sognepræst Bodil Raakjær Jensen, så har 2019 været mere stille. Men der er dog alligevel sket en del i sognet.
Janderup Kirke og Å
6
årsberetning 2019 På kirkegården havde vi som tidligere nævnt indledt arbejdet med en ny langsigtet udviklingsplan. Denne plan nærmer sig nu sin afslutning, og vi regner med at kunne præsentere den på Menighedsmødet efter nytår. I årets løb har vi også foretaget ændringer i vores samarbejde på kirkegårdsområdet med Billum. Fremover har de to kirkegårde deres selvstændige drift med fast personale, i Janderup Anette og Heidi. Samarbejdet vil koncentrere sig omkring deling af vagter vedrørende gudstjenester og andre kirkelige handlinger, samt afløsning ved ferie og sygdom. Koncerter og korarrangementer har igen fyldt godt i kalenderen. Julekoret er en institution, som har fået en aflægger i Påskekoret. Sanggudstjensten Bededagsaften og sommerkoncerten nød igen god opbakning. Der skal i denne sammenhæng også nævnes at Linette har afsluttet sin korlederuddannelse, som vi fik glæde af under en speciel koncert i denne anledning tilbage i juni måned. Alt dette kunne selvfølgelig ikke hænge sammen uden Connies yderst kvalificerede mellemkomst! I år afholdt Janderup den årlige fælles friluftsgudstjeneste i pinsen på Ladepladsen og til Åens Dag var der mulighed for at se kirken og nyde udsigten fra kirketårnet, og der blev afholdt en lille koncert i kirken. Et nyt tiltag i Janderup har været en spagettigudstjeneste på en hverdagsaften, noget som har været praktiseret med succes i Alslev igennem længere tid. 4 familier gjorde brug af dette tilbud, og forhåbentlig kan det sprede nogle ringe i vandet for fremtidige lignende arrangementer. I provstiet bliver der indgået nye aftaler om samarbejde Menighedsrådene imellem. Vi har et fælles regnskabskontor, som klarer alt det praktiske omkring vores økonomi, der er en skoletjeneste VAMS
Anette i gang med anlægning af gravsted
med én medarbejder, som formidler lokalt udviklet undervisningsmateriale til kommunens skoler, og som noget nyt er der ansat en personalekonsulent i erkendelse af at de 27 menighedsråd i fællesskab har mange ansatte som har krav på en professionel og ensartet behandling. Nye tiltag vil sikkert dukke op fremadrettet, for eksempel et samarbejde om kalkning af vores kirker. Fornylig gennemførte vi en af årets højdepunkter, som er den årlige studietur for ansatte og Menighedsråd med ægtefæller. I år kom vi »Fjorden Rundt« med besøg i en nylig ombygget Videbæk kirke, i Vestjyllands Kunstpavillon, ligeledes i Videbæk og som er virkelig anbefalelsesværdigt, samt en tur i Forundringens Have ved Vestjyllands Højskole. En lang og veltilrettelagt dag styret med fast hånd fra Birgits side. Til slut er der kun at sige tak for opbakningen i året der er gået og gøre opmærksom på vores årlige Menighedsmøde, som afholdes den 12. januar umiddelbart efter gudstjenesten. Kurt Petersen, Menighedsrådsformand
MENIGHEDSMØDER I 2020
Ved det nye års begyndelse indbyder Menighedsrådene til det årlige menighedsmøde i konfirmandstuen. Her fortælles om kirkens økonomi og om projekter, som menighedsrådene har i gang. Der er mulighed for at kommentere og komme med ønsker. Menighedsmødet er som sognekirkens generalforsamling. Menighedsrå-
dene håber, at mange vil bakke op og byder på et måltid mad. Mødet holdes efter gudstjenesten i konfirmandstuen/ kirkehuset.: Alslev: Søndag 5. januar kl. 10.30 Janderup: Søndag 12. januar kl. 10.30 Billum: Søndag 2. februar kl. 10.30
7
AKTIVITETSKALENDER december 2019 marts 2020
N OV E M B E R Søndag 24. Sidste s. i kirkeår DECEMBER Søndag 1. 1.s. i advent Onsdag 4.
ALSLEV
JANDERUP
10.30 AMG 9.00 AMG 19.00 AMG Advents-musik og hygge
9.00 AMG 10.30 AMG
Torsdag 5. Søndag 8. Onsdag 11. Torsdag 12. Søndag 15. Søndag 22. Mandag 23. Tirsdag 24. Onsdag 25. Torsdag 26. Søndag 29. JAN UAR Onsdag 1. Søndag 5. Søndag 12. Søndag 19. Søndag 26. Torsdag 30. FEBRUAR Søndag 2. Fredag 7. Søndag 9 Søndag 16. Lørdag 22. Søndag 23. Torsdag 27. M ARTS Søndag 1. Torsdag 5.
2. s. i advent
BILLUM 16.30 AMG Børnegudstj.
19.00 AMG Advents-musik og hygge 9.00 BRJ
10.30 BRJ 19.00 BRJ Advents-musik og hygge i Eventyrgården
3. s. i advent 4. s. i advent Lillejuleaften Juleaften Juledag Anden juledag Julesøndag Nytårsdag Helligtrekonger 1. s. e. H3k. 2. s. e. H3k 3. s. e. H3k Spaghettigudstj.
17.00 AMG Julekrybbegudstj. 9.00 AMG 10.30 AMG 16.00 LH Musikgudstj. 16.00 LH Konf.stuen 14.00 & 15.30 AMG 15.30 LH 11.30 AMG 10.30 BRJ
15.30 AMG Julekor 10.30 AMG 9.00 LH 10.30 AMG
Sidste s. e. H3k Sogneformiddag Septuagesima Seksagesima Dåbsgudstjeneste Fastelavn Spaghettigudst. 1. s. i fasten Sogneaften
14.00 LH 10.00 AMG 10.30 LH
9.00 AMG 10.30 BRJ Menighedsmøde 9.00 BRJ 10.30 LH 9.00 AMG 17.00 9.00 LH 9.30-11.30 Flygtningelejren i Oksbøl
10.30 AMG 9.00 BRJ 10.00 AMG
10.30 LH Menighedsmøde
9.00 AMG 10.30 BRJ 10.30 AMG
14.00 AMG Børnegudstj.
9.00 AMG Kirkekaffe
10.30 AMG 19.00 Musik og foredrag
17.00 AMG
Vil du køre med? Kirkebilen kører til gudstjeneste i Billum og Janderup, bestil dagen før hos Billum Busser, v/ Bjarne O. Hansen, 75 25 83 86.
AMG = Anne Mette Gundesen • LH = Lise Hindsholm • BRJ = Bodil Raakjær Jensen
8
det sker TAK FOR MUSIKKEN
Søndag d. 15. sept. var der PIZZASNEGLEKONCERT med masser af god musik i Alslev kirke. Ca. 30 sangere og musikere stillede gratis op til velgørenhedskoncerten, hvor entrè indtægterne gik ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp. Det blev til 2400 kroner, som vi siger mange tak for, som er sendt videre til mennesker i nød. Dernæst skal der lyde en stor tak til alle, der bidrog til en festlig eftermiddag med sang og musik. Også tak til alle pizzasnegle-bagere, som sørgede for at alle fik de pizzasnegle, man kunne spise efter koncerten.
FILM OG VIN I ALSLEV
Vi ser vinderen af den kirkelige filmpris »Gabriel prisen« i Alslev konfirmandstue torsdag 21. nov. kl. 19. Over et glas vin snakker vi bagefter om filmen »Unge Astrid«.
SÅ ER DET ADVENTSTID
Julen synges igen i år ind i vore kirker med Julekor og børnekor. Morten Schmidt er pianist, Poul S. Rasmussen spiller tværfløjte og organist Connie Rønne Jørgensen er korleder. Kom og vær med til at lytte til julens glade budskab i ord og toner – og selv synge med på julens salmer. Onsdag d. 4. dec. kl. 19.00: Adventsmusikgudstjeneste i Alslev kirke. Julekor og Alslev kirkes børnekor medvirker. Efter gudstjenesten bydes på gløgg i våbenhuset Torsdag d. 5. dec. kl. 19.00: Adventsmusikgudstjeneste i Billum kirke. Julekor og børnekirkekor fra Billum Friskole medvirker. Efter gudstjenestenen er menighedsrådet værter ved julehygge i Billum Forsamlingshus Onsdag d. 11. dec. kl. 19.00: Adventsmusikgudstjeneste i Janderup kirke. Julekor og børnekor fra 3. klasse i Janderup skole medvirker. Efter gudstjenesten er der julehygge på Eventyrgården. Menighedsrådet er værter.
JUL I BILLUM
Den traditionsrige julegudstjeneste i Billum kirke for hele familien er første søndag i advent, 1. dec. kl. 16.30. Oplev en god julefortælling i kirken og sang og musik til at bringe os i adventsstemning. Alle er velkomne. Bagefter inviterer Billum Forsamlingshus til julehygge med fællesspisning. Lykkes det også i år for børnene at vække julemanden? Har han den store sæk med? Har børnehaven pyntet juletræet flot? Er julemaden lige så god som sidste år? Kom med og find ud af det!
FAMILIE-JULEGUDSTJENESTE I ALSLEV
Torsdag d. 12. dec. kl. 17.00 er der familiegudstjeneste i Alslev. 0. klasse opfører julekrybbespil. Julestemningen bliver slået an. Alle er velkomne. Efter gudstjenesten inviterer Alslev Forsamlingshus på fællesspisning og hygge. Menuen er flæskesteg og risalamande Pris 100 kr for voksen og 40 kr for børn under 12 år. Tilmelding til Rikke Vestergaard senest 10. dec. på 60 55 40 07.
Tilmelding til spisning på hr.aagaardnielsen@gmail. com eller SMS 52 50 40 91 senest 28. november.
9
det sker MUSIKGUDSTJENESTE
4. søndag i advent d. 22. dec. kl. 16 er der særlig musik og sang ved gudstjenesten i Janderup kirke (LH). Julen synges ind.
LILLEJULEAFTEN I KONFIRMANDSTUEN
Traditionen tro holder Lise Hindsholm julegudstjeneste på Lillejuleaftensdag 23. dec. kl. 16. Det foregår i konfirmandstuen i præstegården, og der vil være prædiken og nadver. Gudstjenesten er for alle, der sætter pris på ro og andagt til julestemningen og gode adgangsforhold for gangbesværede.
NYTÅRSGUDSTJENESTE
1. jan. kl. 15.30 synger vi det nye år ind med nytårsgudstjeneste i Billum (AMG). Julekoret medvirker endnu en gang med julens sange. Efter gudstjene sten ønsker vi hinanden »godt nytår« med et glas og et stykke kransekage.
PÅSKEKOR 2020
Påskekor er et tilbud til alle, der har lyst til at synge sammen om påskens begivenheder. I koret vil vi synge salmer og sange om opstandelse og nyskabelse i naturen, der skal synges til gudstjenesterne Palmesøndag d. 5. april og 2. påskedag (mandag) d. 13. april. Alle kan være med. Der er ingen optagelsesprøve og tilbuddet er gratis. Korleder er organist Connie Rønne Jørgensen. Send gerne en mail til connieoghenning@stofanet.dk Vi starter onsdag d. 22. jan. 2020 kl. 19.00 i Billum kirke.
10
FÆLLESSANG I ALSLEV
Vi synger efter Højskolesangbogen tirsdag d. 21. jan. kl. 19 i Alslev konfirmandstue. Højskolesangbogen er Danmarks mest solgte bog. Den formidler vores kulturarv og styrker fællesskab og livsoplysning. For at kunne videregive traditionen må den jævnligt fornyes. I 2020 udkommer 19. udgave af Højskolesangbogen med en række nye sange. Kom og vær med til at synge nogle af de gode gamle sange og foreslå din favorit.
SOGNEFORMIDDAG
Flygtningelejren i Oksbøl – en by bag pigtråd Fredag d. 7. feb. kl. 9.30 i Janderup konfirmandstue. I maj 1945 var 2. Verdenskrig forbi i Europa, og en helt ny verden skulle rejse sig. Fra det sønderbombede Tyskland strømmede flygtninge til Danmark, hvor de blev interneret i lejre. Oksbøllejren var en af de største. Den husede omkring 36.000 tyske flygtninge og var indrettet som en mindre provinsby. Dens historie er fyldt med skæbner, nogle tragiske andre fyldt med håb. I nærheden ligger Den Tyske Flygtningekirkegård. Med næsten 2000 navne på små kors maner stedet til eftertanke. Pensioneret major i Oksbøl, Ole Kiilerich Christensen, fortæller om hvordan danmarkshistoriens største flygtningekrise blev håndteret og om flygtningelejrens historie, hverdag og eftertid. Han er bl.a. medarbejder i Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv og engageret i vedligehold af kamptroppernes historiske materiel. Kaffe og rundstykker 20 kr.
SPAGHETTIGUDSTJENESTE
Det er hyggeligt at mødes i kirken til en lille kort gudstjeneste, tilrettelagt i øjenhøjde for de mindste. Derefter spiser familierne spaghetti og kødsovs sammen. I Alslev har det længe været fast tradition. I Janderup og Billum er vi godt begyndt. Næste gang torsdag d. 30. jan. kl. 17 i Janderup kirke. Torsdag d. 29. feb. kl. 17 i Alslev. Alle er velkomne! Donation til maden. Voksne 20 kr. børn 10 kr. Hold øje med kirkens Facebook! Tilmelding til Linette 24 82 67 78 senest to dage før.
mest for børn BABYSALMESANG
Torsdag den 16/1 synger vi igen med babyer og forældre i Alslev kirke. Vi synger fire torsdage: 16/1 – 23/1 – 30/1 – 6/2 kl. 10.00 i kirken. Det er gratis at deltage. Kom og oplev en musikalsk stund og et hyggeligt fællesskab med andre forældre i kirken, når vi synger med babyerne. Din stemme er den smukkeste for dit barn. Programmet består af musik, sang og rytme der stimulerer babys sanser og skaber nærhed mellem dig og din baby. Efterfølgende får vi en kop kaffe/te og hygger. På Facebooksiden: Alslev babysalmesang ligger pro grammet og anden info. Søg siden for optagelse. Tilmelding til linettehardt@hotmail.com eller på sms 24 82 67 78. På kirkens facebookside facebook.com/AlslevJanderupogBillumKirker vil der komme opslag, hvor man også kan tilmelde sig. Forårets hold i babysalmesang afholdes 22/4 – 29/4 – 6/5 – 13/5.
BØRNEKOR – NYT I JANDERUP
I det nye år vil der fortsat være kor på Billum Friskole og Alslev skole frem til først i marts måned. På Janderup skole vil det også være muligt at tilmelde sig kor fra 2. klasse fra årets begyndelse. Det vil ligge om mandagen, og der vil blive sendt info ud via skolen. Vi håber på mange sangglade børn.
MUSIKALSK LEGESTUE
Børn og voksne synger og spiller sammen i Alslev kirke. Kom til stemningsfuld sang og musik i kirken 6 onsdage kl. 16.30 Vi begynder onsdag d. 15 april. Vi hører orgelet bruse, synger fagtesange, danser og spiller på små instrumenter. I år vil vi modsat de forrige år gerne bede om tilmelding og børnenes alder, så vi kan tilrettelægge programmet herefter. Det varer en god halv time. Tilmelding til linettehardt@hotmail. com eller på kirkens facebooksides opslag.
MUSIK MED DAGPLEJEN
Vi glæder os til at tilbyde musik med dagplejere og børn igen i foråret 2020, hvor vi synger, spiller og danser med de små, som lærer kirke rummet at kende og får en sanselig musikalsk oplevelse. Dagplejerne får besked pr. mail.
MINIKONFIRMANDER
Tilbydes 3. årgang. I Alslev 8 torsdage med start den 9. januar kl. 14.30-16.00 i konfirmandstuen og kirken. I Billum kirke og kirkehus torsdag d. 16. april kl. 16.00-20.00, tirsdag den 21. kl. 16.00-18.00, og lørdag den 25. kl. 10.00-16.00. Besked kommer ud via skolerne. Linette og Anne Mette glæder sig til at fortælle, synge, tegne og lege minikonfirmanderne ind i den kristne tradition. Tilmelding til linettehardt@hotmail.com
11
DØBTE 28. juli, Billum Kirke
14. september, Alslev Kirke
(Stine Hansen og Steffan Thing)
(Joan Hornbech Larsen og Thomas Elvis Skaaning Smedegaard)
Anne Thing, Vrøgum
Olivia Hornbech Smedegaard, Alslev
11. august, Billum Kirke
Walther Lauridsen Tanderup, Aarhus (Kirstine Tanderup og Klaus Lauridsen) 18. august, Billum Kirke
Hans Ole Julsgaard Gedebjerg, Esbjerg (Mille Louise Julsgaard Pedersen og Søren Gedebjerg)
14. september, Alslev Kirke
Lasse Bruun Vestergaard, Alslev
(Dorthe og Morten Bruun Vestergaard) 15. september, Janderup Kirke
Storm Bjerrum Pedersen, Janderup (Janni og Kasper Bjerrum Pedersen)
18. august, Billum Kirke
22. september, Janderup Kirke
(Cathrine Holm og Helge Fogh)
(Samantha Gotthardsen og Lasse With)
Victor Gotthardsen With, Janderup
Karen Fogh, Billum
25. august, Janderup Kirke
6. oktober, Alslev Kirke
(Britt Lynggaard Isaksen og Mads Kristensen)
(Maria og Martin Lykke Christensen)
Felix Lynggaard Kristensen, Janderup
Lærke Lykke Christensen, Alslev
8. september, Alslev Kirke
6. oktober, Alslev Kirke
(Anja Maj Lynggaard og Thomas Østergaard Jørgensen)
(Marie-Louise Haargaard Dalgaard og Kristian Dalgaard)
Mynte Maj Lynggaard Jørgensen, Alslev
Sylvester Haargaard Dalgaard, Alslev
14. september, Alslev Kirke
27. oktober, Alslev kirke
(Mathilde og Morten Lyngholm Flindt)
(Rikke Kjærgaard Nissen og Klaus Albert)
Marie Lyngholm Flindt, Alslev
Oscar Albert Kjærgaard, Alslev
MINDEORD Den 13. august kom den triste besked, at vores tidligere præstesekretær og kordegn Pernille Lyngbo var død, kun 62 år gammel. Hun tabte kampen mod sygdom, men gennem alt hvad der ramte hende, tabte hun aldrig humøret, livslysten eller sit lyssind. I 10 år fra 2008 til årsskiftet 2018 var det Pernilles venlige stemme folk fik i røret, når de ringede til kirkekontoret for at bestille barnedåb eller skulle have fat på en attest. Den tidligere chefsekretær hos Dong blev omskolet til kordegn og fandt et flexjob som præstesekretær for provsten. Det var vi heldige med i Alslev, Janderup og Billum. Da jeg kom til pastoratet som ny sognepræst i 2012, kom Pernille og jeg til at sidde på kontor dør om dør i Alslev præstegård. Dagen var altid godt begyndt med en vits og et par gode grin. Pernilles hjælpsomhed og rummelighed var stor. Med sin hjertelige omsorg blev Pernille en bonus-mor for mange, både for små og store og for dyrebørn. Pernille efterlader sig et stort savn i familien og i venneskaren, omkranset af gode, taknemmelige minder hos alle, der stod hende nær. Menigheds-
12
Foto fra Facebook
råd, medarbejdere og præster ved kirkerne i Alslev, Janderup og Billum mindes en god kollega og en trofast veninde. Æret være Pernille Lyngbos minde! Anne Mette Gundesen
vi mindes vore afdøde ALSLEV
JANDERUP
22. nov. 2018 Line Krogh Møller Kristoffersen, 38, begravet i Hvide Sande
9. nov. 2018 Anna Marie Hansen, 73, begravet i Janderup
17. nov. 2018 Aage Munch Hansen, 82, Varde, begravet i Alslev
9. dec. 2018 Karen Lund, 93, begravet i Janderup
10. dec. 2018 Inger Sørensen, 85, begravet i Alslev
26. dec. 2018 Kathrine Christensen, 88, begravet i Janderup
14. dec. 2018 Lene Elton, 67, begravet i Alslev
10. jan. 2019 Flemming Robert Madsen, 71, begravet på Arnbjerg Kirkegård
6. april 2019 Hans Lund Jepsen, 79, begravet i Alslev
30. marts 2019 Agnethe Andersen, 82, begravet i Janderup
19. april 2019 Anna Vilhelmine Knudsen, 94, begravet i Alslev
30. okt. 2019 Johan Hvid Sørensen, 61, Esbjerg, begravet i Janderup
25. maj 2019 Else Margrethe Thomsen, 82, begravet i Alslev 26. maj 2019 Inge Lis Sørensen, 70, begravet i Alslev 22. juni 2019 Hans Ole Sejrup Villadsen, 71, begravet i Alslev 14. juli 2019 Merry Brydsø, 79, begravet i Alslev 25. juli 2019 Elna Olsen, 84, begravet i Alslev 28. aug. 2019 Mona Lisa Villadsen, 68, begravet i Alslev 4. sept. Mary Frida Knudsen, 89, Middelfart, begravet i Alslev 26. sept. 2019 Helga Carlsen, 95, begravet i Alslev
ORD TIL EFTERTANKE
»Enhver dyb sorg har en mistet glæde som årsag, glem det aldrig, tab aldrig det sigte af syne, lad aldrig sorgen glemme sit anliggende. Sorgen er den dybeste ære, glæden kan få«. Harry Martinson, svensk digter
BILLUM 21. jan. 2019 Ole Moberg, 70 begravet i Billum 13. feb. 2019 Lisbeth Danielsen, 41, begravet i Nr. Nebel 22. april 2019 John Vagner Nielsen, 79, begravet i Billum 19. juli 2019 Bent Nielsen, 81, begravet i Billum 22. aug. 2019 Anny Wildt Nielsen, 80, begravet i Billum 7. okt. 2019 Johanne Vinter Knudsen, 87, begravet i Billum
13
ki rkestafetten
Holland
På besøg hos den protestanti hollandske ske kirke
HVORFOR REJSE TIL HOLLAND? »På rejsen bliver man klarhovedet« sagde skarnbassen i H.C. Andersens eventyr af samme navn. Det var netop ønsket for 19 folkekirkepræster og en organist. Vi var på kursus med Præstehøjskolen på en uges rejse gennem hollandsk kirkeliv. Her er et rejsebrev med indtryk:
På overfladen ligner det danske og det hollandske samfund hinanden, men kirkeligt er situationen helt forskellig. Holland gennemlever Europas voldsomste sekularisering med frafald fra kirke og tro. På 100 år er den kirkelige medlemsprocent faldet fra 80% til i dag 11%. Over halvdelen af de 17 mio. hollændere er nu fuldstændig fremmedgjort for religion, mange med en ligefrem fjendtlig indstilling til kirken. Følgen har været et enormt dannelsestab og dyb uvidenhed om kristen kultur. Hollands kirkeliv er delt i et protestantisk nord og i et katolsk syd. Men uanset forskelle har kirkerne lidt den samme styrtblødning af medlemmer. Som konsekvens forventes den nationale protestantiske kirke frem mod 2025 at måtte lukke 30-40% af sine kirker, svarende til 600-800 kirkebygninger og menigheder. Den katolske kirke må lukke helt op mod to tredjedele, svarende til omkr. 1000 kirker. Vores lille rejsehold så hvordan de lukkede kirker i bykernerne åbner igen, forvandlet til barer, restauranter, hoteller, forretninger, kulturhuse, boghandler, boligkomplekser – eller bare rives ned. Hollænderne er pragmatiske og løsningsorienterede folk med næse for forretning. Et kirkehus uden en menighed betragtes kun som et hus og en bunke sten, der lige så godt kan realiseres for at tjene menigheden af levende stene. Små menigheder uden gamle kirkebygninger kan holde gudstjeneste hvor som helst. Iøjnefaldende forskelle Sekularisering og pluralisme er også et vilkår i det danske samfund. Medlemsprocenten i Folkekirken er støt og stille faldende. I dag er 74,7% af danskerne medlemmer, (i vores pastorat er tallet 86,7%). Men sammenlignet med frafaldet fra kirkerne over hele Europa er det stabiliteten i Den danske Folkekirke, der springer i øjnene. Hvad gør forskellen? Hvad har vi, som de andre ikke har? Og kan vi lære noget af at se, hvordan den hollandske søsterkirke takler de store problemer og udfordringer, der måske lurer i vores horisont. I kontrast til den hollandske kirke har Folkekirken i
14
Danmark et tæt forhold til staten og en bred og velvillig relation til folket. Påvirkning mellem kirke og samfund er gået begge veje. Under Folkekirkens rummelige paraply trives mange forskellige varianter af luthersk evangelisk kirkeliv. Der er plads til alle, og der stilles ikke krav om særlige trosudtryk eller ensartethed. Økonomien sikres ved at kirkeskatten kommer ind uafhængigt af medlemmernes aktivitetsniveau. I Holland samles donation til driften ind ved hvert fremmøde i kirken. Rejseholdet opdagede med undren den væsentlige forskel, at den hollandske kirke og dens præster ikke har tradition for at medvirke ved begravelser. Her ligger måske en del af forklaringen på, at Folkekirken trods en påfaldende lav kirkegangsprocent kan bevare så højt et medlemstal. I Holland er den protestantiske kirke reformert, dvs. den bygger på den strenge og asketiske reformator Calvins teologi og kirkeordning. Et særligt træk er her afvisning af billeder, kunst og æstetik. Til gengæld har kunsten i Holland blomstret uden for kirken, begunstiget af de rige købmænd. På rejsen fik vi også tid til at beundre Van Gogh, Rembrandt og de andre hollandske mestre på de berømte museer. Hele verdens turister valfarter til disse kulturtempler i nærmest religiøs tilbedelse. Kirkens genrejsning Efter et 40 år langt tilløb og tvunget af de dystre omstændigheder nåede Hollands tre forskellige protestantiske kirkesamfund i 2004 endeligt i mål med at sammenslutte sig til én forenet national kirke under navnet Protestantise Kerk Nederlands (PKN). Det har medført en reformproces i den hollandske kirke som i effekt og størrelse kun kan sammenlignes med reformationen i 1500-tallet. Kirken har måttet genbesinde sig på sine rødder, – på Bibel, evangelium og gudstjeneste – og genfortolke sit formål og sin plads i nutidens samfund som en kirke i mission og tjeneste. Det er en smertelig proces at måtte trimme kirken, så den svarer til midlerne, menighederne og mulighederne. Det gør ondt at måtte lukke så mange kirker. Det har været krævende for de forskellige kirkesamfund at søge sammen i større og tættere fællesskab. Men samtidig har det befordret en indre åndelig vækkelse i kirken og virket til genrejsning af håb og vision.
ki rkestafetten det skønne, det hellige, det mystiske og det eksistentielle. Nogle pioner-projekter lykkes og bærer frugt, andre fejler, men målet er først og fremmest at gå i gang og gå ud og være kirke blandt folk. Hvad lærte vi?
Den socialøkonomiske kirkecafe »De Nieuwe Poort«. Pioner-projekter PKN har siden 2012 søsat et kirkeligt genrejsningsprojekt, hvor medlems-menighederne får penge og rygdækning til at sætte 100 nye kirkeplantningsprojekter i gang ud over hele Holland. Der er forbavsende stor indholdsmæssig frihed for pioner-teams. Et pioner-sted kan være en lokalt fællesskabsstyrkende indsats på 100 forskellige måder for at nå mennesker, der er fremmede for kristendom og kirke. Fantasien og forskelligheden er imponerende stor. Hvor to og tre er forsamlet i hans navn, lover Jesus som bekendt at være med midt imellem. Mange kirkeplantningsprojekter begynder et belastet sted i samfundet som en kamp mod menneskelig ensomhed, rodløshed og meningsløshed. Vi besøgte et højskolelignende projekt med drift af en socialøkonomisk kirkecafe »De Nieuwe Poort« (den nye port). Kirke-cafeen er en indbydende åndelig oase midt i Amsterdams glitrende golde finanskvarter. Cafeens ansatte er mennesker som før var udelukkede på arbejdsmarkedet. Her tilbydes et menneskeligt mødested mellem høj og lav. Foruden med lækker gourmetmad diskes op med levende pianomusik til diskret formidling af biblens verden. Der er bøger i reoler og gode citater skrevet overalt på væggene. Ovenover cafeen er tre forsamlingssale til foredrag om livsoplysning med afsæt i kristendommen. Er det kirke? Det er tænkt som forsøg på en begyndelse et nyt sted. I katedralen i Utrecht tilbydes en anden salgs oplevelse af sublim skønhed i kirkerummet i form af den ophøjede engelske korsangstradition, Evensong. Her synger de syv bedste kor i Holland på skift de gammeltestamentlige Davidssalmer på engelsk i byens gamle kirker. Bagefter inviteres til eksistenssamtale med præsten på en pub i en nedlagt kirke. Og den kirke-fremmede kunst-elskende elite strømmer til Evensong som svar på længsel efter
På rejsen bliver man klarhovedet. Vi vendte tilbage til den hjemlige lutherske kirke, og med skærpet blik for dens udfordringer. Vi erkendte betydningen i det faste fodfæste i tydelig tradition og god teologi, som er den lutherske arv. Forskellen og styrken i den kirke vi kender, sammenlignet med de hollandske tilstande, kan udtrykkes i få ord: Luther, Grundtvig, Kierkegaard, Højskolen, Folkeskolen og Folkekirken. Værdien af salmesangs-traditionen, der har sunget kristendom ind i danskerne, og kvalietets-niveauet i den lutherske gudstjenesteform kan næppe overvurderes. I Danmark samarbejder stat, skole og kirke (endnu) om at formidle tradition og kristen livsforståelse. Det er det bedste værn mod sekulariseringens værste følger. Hos os virker de ypperste kunstnere inden for kirkens rum med skabelsen af nye billeder, bønner, salmer og musik – og står ikke udenfor i opposition imod kirken. Dermed lykkes en vigtig kontakt til de kulturkristne og veluddannede, som hollænderne misunder os. De har derimod stærk tradition for at kirken tjener samfundet og de svageste med diakonalt arbejde, som giver kirken respekt, relevans, mening og stemme i samfundet. Det kunne vi godt misunde dem. Anne Mette Gundesen
Domkirken i Utrecht mangler hele midterskibet mellem tårn og kor, men er stor nok endda. Ved bagdøren står en kopi af Jellingestenen, skænket i 1930 af danskere som undskyldning for vikingernes hærgen i byen.
15
ID-nr.: 46879
114 Thomas Gudbergsen og Merete Laursen
KONTAKT Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Hyldehaven 8, 6800 Varde Tlf. 75 26 90 38 · 23 32 61 33 amwg@km.dk Træffes i sognene efter aftale
SOGNEAFTEN MED MUSIKALSK FOREDRAG Torsdag 5. marts kl. 19 i Billum kirke
Livet og døden – få kærlighed til hverdagen i en sårbar verden Der ligger ofte en indre vækst gemt i det at turde give slip på sikkerheden og tage imod det, der kommer udefra. Det mest værdifulde i menneskelivet ligger under alle omstændigheder uden for det område, vi selv kan kontrollere. Et andet menneskes kærlighed eksempelvis. Dette musikalske foredrag ønsker at rette opmærksomheden på livets forgængelighed, for at livet kan få en rigere fylde, mens det er der. Byd velkommen til et arrangement med operasanger Merete Laursen og sygehuspræst Thomas Gudbergsen, som med hhv. musik og sang og livsnære eksempler fra den sjælesørgeriske hverdag konkretiserer emner forbundet med det at vi som mennesker ikke lever evigt: sorg, smerte, kærlighed, taknemmelighed, fred og opstandelseshåb. Emnet til trods, så er det netop et livsbekræftende foredrag, som henvender sig til voksne i alle aldre og i alle samfundslag. Entré 50 kr – inkl. en forfriskning.
Sognepræst Bodil Raakjær Jensen Kirkebogsfører Blåbjergvej 160, Kirkeby, 6854 Henne tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hardt Hansen, tlf. 24 82 67 78 linettehardt@hotmail.com Mandag er fridag for præster og personale. Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt kl. 8.30-14.30 Graver Anette Fynbo (Janderup) Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16 Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00. Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum) Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00. Redaktion: Anne Mette Gundesen, Bodil Raakjær Jensen og Agnete Brinch Christensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad: Fredag 10. januar.
Følg Alslev, Janderup og Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk billumkirke.dk
Udbringes uge 8 Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri A/S tlf. 97 17 11 22