Højskolerne og kampen om Sønderjylland Jeg mødte højskolen første gang i maj 1974. Det Foredragssalens scenografi var sat til det navar på Rønshoved Højskole, hvor den navnkuntionale - Joachim Skovgaards talerstol med de dige Hans Haarder holdt sit velkomstforedrag formanende ord »Men immer det dages dog paany, til sommerskolen. Haarder nærmest dansede hvor Hjerterne Morgen vente-« og den tilhørende op og ned ad midtergangen i foredragssalen, Frølich skitse til det berømte billede af Thyra talende foran os og bag os, i konstant bevægelse Danebod, som dirigerer opførelsen af Danevirfor at fastholde opmærksomke. Og Viggo Kragh-Hansens heden. Pointen i foredraget maleri af Poppo (som smeden ... her skulle vi i næsten bibelsk var, at her skulle vi i næsten i Rinkenæs havde stået model forstand møde den brændende bibelsk forstand møde den til), der bærer jernbyrd for at tornebusk, vi skulle vækkes og brændende tornebusk, vi overbevise Harald Blåtand opildnes til de store opgaver, skulle vækkes og opildnes til om, at Kristus er de nordiske livet ville stille os de store opgaver, livet ville guder overlegen. Og mere stille os. For at understrege profant: Vi fik af Haarder alvoren for os intetanende, fik tydeligt at vide, at den nærjeg, fordi jeg sad nærmest, et hårdt slag i bagholiggende Waldkäter skulle vi ikke besøge, fordi vedet med ordene »Vågn op!«. den var ejet af en hjemmetysk familie. Det blev en opvågning. Grundtonen på skolen var national, med foredrag om Sønderjyllands historie, de slesvigske krige, som blev minutiøst gennemgået, grænsekampen, Genforeningen og det danske mindretal i Sydslesvig. Der blev arrangeret ture i grænselandet, hvor vi ved selvsyn kunne få bekræftet fortællingerne. Vi var i Rendsborg, hvor Haarder berettede om oprøret i marts 1848. Vi så Danevirke, Dybbøl Skanser og hørte fortællingen om forladere og bagladere og om løjtnant Ankers og løjtnant Castenschiolds heltemodige kamp i Skanse 2.
Rønshoved Højskole blev grundlagt i 1921 af den særprægede højskolemand Aage Møller, nogenlunde samtidig med de to andre tidlige grænselandshøjskoler, Danebod og Hoptrup. Og så naturligvis Rødding Højskole, der var blevet oprettet i 1844, men måtte flytte til Askov efter nederlaget i 1864 og nu, efter Genforeningen, vendte tilbage til sine gamle bygninger i Rødding med Jacob Appel som den første forstander efterfulgt af Hans Lund. De nævnte sønderjyske højskoler spillede ingen rolle i kampen om Sønderjylland, som blev ud-
23
