»De skal ikke blive glemt!« Ja, sådan sagde daværende statsminister Niels holdning gennem en ung dansker, som jeg tilNeergaard ved genforeningsfesten i Dybbøl fældigvis kom i snak med på en togrejse for den 11. juli 1920. Det blev et løfte, han ikke kun efterhånden mange år siden. Jeg var på vej fra afgav på egne og regeringens, men på hele det Danmark til Rotterdam, hvor jeg var sømandsdanske folks vegne. Et løfte Danmark trofast præst. Han skulle til en messe i Hamborg med har stået ved lige siden. Et løfte, der heller ikke sin nye computer. Via omveje om hans compusidenhen for alvor er blevet sat spørgsmålstegn ter og snak om gamle biler, kom vi så ind på, ved, måske tydeligst markeret, da Folketinget hvad jeg var for én. »Sømandspræst - hvad lavedtog Sydslesvigloven, som ver man så?«. trådte i kraft den 1. april 2010. Efterpå kom vi ind på fremDa lovforslaget blev sat til afDen nye grænsedragning skabte tiden, hvor jeg fortalte, at jeg stemning var der grønt lys netop et dansk mindretal syd for havde en drøm om at komme hele vejen rundt i salen. Altså og et tysk nord for grænsen til Sydslesvig. Han kiggede fuld opbakning fra alle parmåbende på mig. Den eftertier til den fortsatte støtte til følgende tavshed og mangmindretallet. lende spørgelyst fortalte mig, at han vist mente, Statsministeren tænkte dengang på de mange, at jeg ikke var rigtig klog. Måske havde han ret, der ikke blev genforenede, og for hvem der dermen ikke ud fra det argument, han førte frem for heller ikke er noget genforeningsjubilæum efter at have sundet sig: »Nu er der engang trukat fejre næste år. Den nye grænsedragning skabket en grænse. Så har folk pine død bare at rette sig te netop et dansk mindretal syd for og et tysk efter den. Hvis de er så danske dernede og vil blive nord for grænsen. Grænsedragningen skabte ved med at være det, så kan de da bare flytte nordogså bitterhed hos de mange, der ikke fik indpå!«. Så kold og kontant kan holdningen være friet deres håb; men afstemningsresultatet var til forholdene i grænselandet. jo samlet set rimeligt klart. Dermed kunne man tro, at grænsekampen var et overstået kapitel, og at statsgrænse også var lig med kulturgrænse. F.eks. oplevede jeg den
Grænsekampen slut? Men først tilbage til 1920-erne. Grænsekampen var ikke slut. Skellet mellem dansk og tysk var
29
