Om at være tysk præst i Danmark »Det samme helt anderledes« og (til tider) mere »både og« end »enten eller«.
rer præsterne under biskoppen i Slesvig. Strukturelt kan man godt sammenligne NG med Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS). Både DKS og NG betjener mindretallene og de mennesker, De(n) tyske kirke(r) i Sønderjylland/ som ønsker at betjenes kirkeligt på deres moNordslesvig - kort om organisationen dersmål. NG holder tyske gudstjenester i FolkeI Nordslesvig, dvs. Sønderjylland, er der to kirkens kirker, hvor de efter aftale lejer sig ind. tyske kirkelige systemer: I de fire købstæder I ca. 36 kirker deler NG og Folkekirken således Sønderborg, Åbenrå, Tønder gudstjenesterum. Der er et og Haderslev er der indengodt samarbejde mellem de for Folkekirken en tysk del Det tyske begreb danske præster og kirketjeaf menigheden, hvor der er »Volkskirche« indebærer, at vi er nere alle steder. ansat tysktalende præster, der for alle mennesker, og Menigheden forvaltes fra som tidligere har været ansat vi gør stort set det samme som Tinglev/Tingleff. På kontoret i »Nordkirche« (Den evangeen præst indenfor Den (»Geschäftsstelle«) arbejder en liske lutherske kirke i Norddanske Folkekirke. forretningsfører og en sekretyskland). I den øvrige del af tær. De inddrager medlemsområdet - på landet - findes kontingent og forvalter økonomien. For vores fem præster, der er ansat af Nordschleswigsche medlemmer er kontingentet deres kirkeskat, og Gemeinde (NG). NG har fem »Pfarrbezirke« den bliver også beregnet ligesom Folkekirkens (pastorater), i Hoyer/Lügumkloster (Højer/ kirkeskat. På kontoret betales bl.a. regninger for Løgumkloster), Tingleff (Tinglev), Gravenstein lån af kirkerne og organister osv. (Gråsten), Buhrkall (Burkal) og Süderwilstrup (Sønderwilstrup). Se også www.kirche.dk.
Kort om det tyske mindretal
Die Nordschleswigsche Gemeinde (NG) NG er en frimenighed efter dansk grundlov. Bekendelsesmæssigt er NG evangelisk-luthersk ligesom den danske folkekirke. Kirkelig set hø-
Ca. 15.000 mennesker regnes til det tyske mindretal nord for grænsen. Det tyske mindretal har bl.a. egne børnehaver, skoler, et gymnasium (Åbenrå), en efterskole (Tinglev), bibliote-
33
