Folkemøde i Ribe: Genforening og erindingskultur

Folkemøde i Ribe - Genforening og erindringskultur

Næste år 21.-24. maj 2020 er der igen folkemøde præst Signe von Oettingen. Det er glædeligt, i Ribe. Anledningen er genforeningsjubilæet. at det igen har været muligt ved deres mellem100 året for Genforeningen og dermed 100 år komst at skabe et bredt samarbejde omkring for den nuværende grænsedragning mellem folkemødet med inddragelse af kommuner, Danmark og Tyskland. skoler, biblioteker, museer og Jeg håber, mange har lyst til at uddannelsesinstitutioner. deltage i folkemødet og være Vi er naboer, men vores Vi er i Ribe stift optaget af, med i debatterne og de man- historie adskiller sig fra at folkekirken fortsat har ge forskellige arrangementer. hinanden bredde og vidde og at kirken Der bliver rig lejlighed til at lever og virker i et samspil få et større indblik i et vigtigt med det samfund, vi som folstykke Danmarkshistorie og få drøftet aktuelle kekirke er en del af. Folkemødet er udtryk for samfundsmæssige, kulturelle og religiøse pro- denne bestræbelse. blemstillinger. Folkemødet vil handle om national identitet og historie, om det at leve sammen, Erindringskultur om krig og fred, mistro og skepsis, om forso- En gang om året mødes en række danske og tyning og fred. ske præster, provster og biskopper. Jeg har de Folkemødet i 2017 i forbindelse med reformationsfejringen fik Ribe til at emme af liv. Folk kom fra fjern og nær, og byens egne borgere og institutioner var med til at gøre dagene mulige. Præster, menighedsråd og mange andre interesserede fra hele landet tog turen til Ribe. Mange af os blev i løbet af de fire dage klogere på reformationen, på Luther og den lutherske arv. sidste år haft fornøjelsen af at deltage, og møderne, som på skift finder sted på efteruddannelsesstederne i Breklum og i Løgumkloster, er meget inspirerende. Det er lærerigt at møde hinanden på tværs af den dansk-tyske grænse. Dansk og tysk kultur ligner på mange måde hinanden, men der er også store forskelle. Vi er naboer, men vores historie adskiller sig fra hinanden. Og de to landes evangelisk-lutherske Arkitekterne bag folkemødet i 2020 er ligesom kirker, som på mange måder står overfor de sidst domprovst Jens Torkild Bak og sogne- samme udfordringer i samtiden, har i kraft af

deres organisering og historie også meget for- finder ofte en mindetavle inde i kirken eller en skellig karakter. Men vi kan lære meget af hin- mindesten ude på kirkegården rejst over de anden, og det er godt at høre foredrag sammen mange unge mænd, som faldt i tysk tjeneste og drøfte aktuelle problemstillinger. under den første Verdenskrig fra 1914-18. Hvert På det dansk-tyske præstemøde i Breklum i navn rummer en livshistorie, og er for manges 2019 talte den tyske professor i kirkehistorie fra vedkommende knyttet til familiens historie. Kiel Tim Lorentzen således om erindringskulDer var en bedstefar, en farbror som faldt. Destur og dens betydning. Tim uden har mange af os mødt nogle, som kunne Lorentzen fremdrog en ræk- huske 1920. Vores genbo, det ke væsentlige kriterier for al erindringskultur, hvoraf jeg gerne vil fremhæve nogle enkelte af disse: Øget globalisering, skærpet nationalisme, emigration og flygtninge, som søger mod rigere egne, betyder, at grænser første sted jeg var præst, i Husby, kunne således som en ældre mand levende fortælle om, hvordan han var med, da kong Christian 10. Markeringerne af en bestemt i vores tid er blevet et politisk red over grænsen på en hvid begivenhed følger for så vidt emne, en nutidig problemstilling, hest. Og min egen farfar fortidens gang. Det er f.eks. i som ofte skiller vandene talte om, hvordan han som 2019 halvtreds år siden den nyuddannet stenhugger første mand gik på månen, og var ansat som stenhugger i nu i 2020 er det 100 år siden grænsedragningen Graasten et par år umiddelbart efter Genforfandt sted mellem Danmark og Tyskland. De eningen. Han huggede der mindesmærker til runde tal lægger op til en markering, men påpe- og huggede talrige navne ind på faldne under gede Tim Lorentzen, det er ikke gjort med tal- Første Verdenskrig. Blandt hans efterladte bølene. Begivenheden skal også betyde noget for ger husker jeg desuden et lille hæfte, skrevet og nogen. Der skal være nogen, som vil huske, og udgivet af en krigsinvalid efter 1. verdenskrig, som finder det værdifuldt at huske den særlige en sønderjyde, som modsat mange andre var begivenhed, som fandt sted engang i fortiden. sluppet levende fra krigen. Han ernærede sig Markeringen af grænsedragningen i 1920 har netop betydning for mange. Den lever i famived at sælge sin historie, gå fra dør til dør og sælge det lille hæfte. liehistorier og familiers erindringer. Ligesom Professor Tim Lorentzen påpegede i sit foresporene fra tiden før Genforeningen også man- drag endvidere, at der skal være noget, man ge steder er konkret tilstede i det sønderjyske. kan identificere sig med, som gør det relevant Besøg en af kirkerne syd for Kongeåen, og du at mindes begivenheden i en bredere sammen-

hæng. Markeringen skal være samfundsmæssigt vedkommende også i dag. I Danmark taler vi ofte med stolthed om den måde, hvorpå grænsedragningen i 1920 skete ved afstemningsvalg, og om de besindige politikere og den kloge majoritet, som tog hensyn til mindretallet. »Det kunne andre lande lære noget af«, har jeg ofte hørt det sagt. Hvorvidt vi virkelig tager ved lære af historien ved jeg ikke, men vi kan hente inspiration til den tid, vi lever i, og hvor det at tale om grænser og skabe grænser er blevet et meget aktuel tema. Øget globalisering, skærpet nationalisme, emigration og flygtninge, som søger mod rigere egne, betyder, at grænser i vores tid er blevet et politisk emne, en nutidig problemstilling, som ofte skiller vandene. Kirkehistorikeren Tim Lorentzen trak endelig endnu et aspekt frem, nemlig vigtigheden af, at netop kirken tager erindringskulturen til sig og forstår, at vi som kirker også har noget at bidrage med. Hvis f.eks. fejringen af 1920 kun bliver til en national markering, kan det let blive til et spørgsmål om enten grænsedragningen var et nederlag eller en sejr. Kirken kan, sådan som jeg forstod Lorentzen, tjene til en bedre og mere forsoningspræget håndtering af en sådan mindefejring. Vi er jo i kirken vant til at tale om både sorg og glæde, tab og skyld, fred og forsoning. Jeg håber, I har lyst og tid til at komme til folkemødet i Ribe næste år 21.-24. maj.

Elof Westergaard Biskop Ribe Stift