Genforening - historisk set

Genforeningen - historisk set

Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 er en af de store begivenheder i Danmarks historie med vidtrækkende betydning for sønderjyderne, sydslesvigerne, danskerne og tyskerne samt med interessante perspektiver ud i verden, både dengang og aktuelt.

Genforeningens historie

Den 10. februar 1920 stemte 1. zone bestående af Sønderjylland med et overvældende flertal på 75 % for en genforening med Danmark. Især i landområderne var der store danske flertal, mens der omvendt var tyske flertal i Aabenraa, Sønderborg, Tinglev, Tønder, Højer med landsogn og Ubjerg. Da man i 1. zone stemte under ét - en bloc For Danmark betød - fik dette ingen betydning Den nye dansk-tyske grænse Genforeningen, at man omsider for grænsens forløb. Den 14. blev draget efter to folkeafkunne realisere 1800-tallets marts 1920 blev der stemt i 2. stemninger. Efter det tyske drøm om en nationalstat zone bestående af den nordnederlag i efteråret 1918 rejste lige del af Sydslesvig med de danske sønderjyder med Flensborg. Her var der overrigsdagsmand H.P. Hanssen i spidsen krav om alt markante tyske flertal. Kun tre landsbyer på en ændring af den dansk-tyske Kongeågrænse øen Før havde dansk flertal. Med deres afsides fra 1864. Det skete med Aabenraa-resolutionen beliggenhed kunne de ikke komme til at ligge af 17. november 1918. Den krævede afstemning nord for grænsen. i det nuværende Sønderjylland under ét, mens Der opstod stærke bevægelser i Sønderjylland Flensborg og andre tilstødende kommuner syd og Danmark for en historisk grænse langs Danfor grænsen kunne stemme distriktsvis, såfremt nevirke eller i det mindste en grænse syd om folk her forlangte det. Aabenraa-resolutionen Flensborg, uanset et tysk flertal på 75 % af stemblev grundlæggende såvel for den danske rege- merne i byen. De kunne ikke forhindre, at flerrings grænsepolitik som for Versailles-fredens tallet i den internationale kommission pegede bestemmelser om den dansk-tyske grænse. på 1. zones sydgrænse som fremtidig danskAfstemningerne foregik under overvågning af tysk grænse. Et tysk forsøg på at opnå en grænen international kommission, som styrede af- se nord om Højer og Tønder og en række sogne stemningsområderne fra januar til juni 1920. over mod Gråsten, den såkaldte Tiedjelinje, var Det sikrede, at afstemningskampen og afstem- tilsvarende forgæves. ningerne overholdt demokratiske standarder.

Tilsvarende folkeafstemninger blev gennemført andre steder i Europa: Mellem Tyskland og Polen i Østpreussen og Øvre Schlesien, mellem Østrig og Slovenien i Kärnten og mellem Østrig og Ungarn i Burgenland. Set i sammenhæng med disse afstemninger og oprettelsen af Folkenes Forbund indgik den dansk-tyske grænsedragning i forsøget på at etablere en ny, liberaldemokratisk verdensorden. I sommeren 1920 blev Sønderjyllands genforening med Danmark gennemført og markeret ved Christian X’s ridt over grænsen og folkefesten på Dybbøl den 10.-11. juli. Siden har grænsen under skiftende vilkår ligget fast og udgjort et stabilt udgangspunkt for forholdet mellem dansk og tysk, også selv om den i vore dage kan føre til diskussioner om grænsepassage og grænsebevogtning.

Hans Schultz Hansen viser en valgplakat.

Genforeningens betydning

Størst betydning fik Genforeningen for den majoritet af sønderjyderne, som siden 1864 havde holdt fast i deres danske identitet trods preussisk undertrykkelse. For den tysksindede minoritet betød Genforeningen begyndelsen på en tilværelse som nationalt mindretal, adskilt fra Slesvig-Holsten af en grænse, hvis legitimitet de ikke anerkendte. Det gav anledning til grænseuro, særlig efter at nazisterne fik magten i Tyskland i 1933. Syd for grænsen kunne majoriteten fortsætte sin tyske tilværelse, mens den danske minoritet indstillede sig på en fortsat mindretalstilværelse, men stærkere organiseret end før og med øget støtte nordfra. For Danmark betød Genforeningen, at man omsider kunne realisere 1800-tallets drøm om en nationalstat. Der fandtes herefter ikke længere en større dansk befolkningsdel uden for riget. Modsvarende var kort forinden rigets ikkedanske befolkning blevet reduceret ved salget af de Dansk-Vestindiske øer til USA i 1917 og ved Islands selvstændiggørelse i 1918. Inden for rigets grænser fandtes nu ud over danskere

kun grønlændere og færinger - samt tyskere i Danmark, men dette blev aldrig den danske reSønderjylland. Målsætningen om en national gerings politik. Med København-Bonn-erklæenhedsstat krævede, at sønderjyderne blev ringerne fra 1955 blev mindretalsproblemerne fuldt ud integreret i Danmark. Den bredest løst på demokratisk vis. Erklæringerne markeog dybest mulige sammensmeltning mellem rede også, at det dansk-tyske forhold atter blev »det gamle land« og »det genvundne land« præget af normale udenrigspolitiske relationer blev derfor et centralt projekt i mellemkrigsti- mellem de to lande. dens Danmark. Det lykkes, men ikke uden at Set fra nutiden kan man løbe ind i alvorlige problemer med nogen ret tale om en undervejs. Det skete navnlig slesvigsk model for løsning i forbindelse med alvorlige For det dansk-tyske forhold af grænse- og mindretalskriser i landbruget i midten af betød Genforeningen, at grænse- konflikter, hvori grænse1920’erne og i 1930’erne, som spørgsmålet ikke længere ud- dragningen efter en fair, defremkaldte krisebevægelser, gjorde den sten i skoen, som det mokratisk folkeafstemning der rettede hård kritik mod havde været siden 1840’erne indgår som forudsætningen det danske styre i Sønderjylfor de senere mindretalsordland. ninger. Genforeningen i 1920 For det dansk-tyske forhold betød Genforenin- og København-Bonn-erklæringerne fra 1955 gen, at grænsespørgsmålet ikke længere ud- er således de to hovedhjørnestene i modellen. gjorde den sten i skoen, som det havde været Om modellen kan bruges til at løse konflikter siden 1840’erne. Om end den officielle tyske an- i andre grænseregioner, er et åbent spørgsmål. erkendelse af den nye grænse udeblev, bredte I 100-året kan man i det mindste konstatere, at der sig i de systembærende partier i Weimar- folkeafstemninger stadig er aktuelle. Sydsudan, republikken en tilfredshed med den. Hitler og Krim, Skotland og Catalonien er eksempler herhans regering anfægtede den heller ikke, men på - men desværre også på, at det ikke er alle afanerkendte den tilmed i sit memorandum til stemninger, som lever op til den demokratiske den danske regering af 9. april 1940. Løsningen standard, som prægede afstemningerne i 1920. af grænsespørgsmålet i 1920 medvirkede der- Hans Schultz Hansen, med til en varig forbedring af det dansk-tyske Forskningsleder, dr.phil., forhold, selv om den tyske besættelse af Dan- Rigsarkivet i Aabenraa mark 1940-45 udgjorde et alvorligt tilbageslag. Det tyske nederlag i 1945 skabte grundlaget for Litteratur: Hans Schultz Hansen: Genforen bevægelse for Sydslesvigs genforening med eningen. Aarhus Universitetsforlag 2019.

Rønshoved Højskole. Foto: Tim Pohle