Om at være tysk præst i Danmark

»Det samme helt anderledes« og (til tider) mere »både og« end »enten eller«.

De(n) tyske kirke(r) i Sønderjylland/ Nordslesvig - kort om organisationen

rer præsterne under biskoppen i Slesvig. Strukturelt kan man godt sammenligne NG med Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS). Både DKS og NG betjener mindretallene og de mennesker, som ønsker at betjenes kirkeligt på deres modersmål. NG holder tyske gudstjenester i FolkeI Nordslesvig, dvs. Sønderjylland, er der to kirkens kirker, hvor de efter aftale lejer sig ind. tyske kirkelige systemer: I de fire købstæder I ca. 36 kirker deler NG og Folkekirken således Sønderborg, Åbenrå, Tønder gudstjenesterum. Der er et og Haderslev er der inden- godt samarbejde mellem de for Folkekirken en tysk del Det tyske begreb danske præster og kirketjeaf menigheden, hvor der er »Volkskirche« indebærer, at vi er nere alle steder. ansat tysktalende præster, der for alle mennesker, og som tidligere har været ansat vi gør stort set det samme som Menigheden forvaltes fra i »Nordkirche« (Den evange- en præst indenfor Den Tinglev/Tingleff. På kontoret liske lutherske kirke i Nord- danske Folkekirke. (»Geschäftsstelle«) arbejder en tyskland). I den øvrige del af forretningsfører og en sekreområdet - på landet - findes tær. De inddrager medlemsfem præster, der er ansat af Nordschleswigsche kontingent og forvalter økonomien. For vores Gemeinde (NG). NG har fem »Pfarrbezirke« medlemmer er kontingentet deres kirkeskat, og (pastorater), i Hoyer/Lügumkloster (Højer/ den bliver også beregnet ligesom Folkekirkens Løgumkloster), Tingleff (Tinglev), Gravenstein kirkeskat. På kontoret betales bl.a. regninger for (Gråsten), Buhrkall (Burkal) og Süderwilstrup lån af kirkerne og organister osv. (Sønderwilstrup). Se også www.kirche.dk.

Kort om det tyske mindretal

Die Nordschleswigsche Gemeinde (NG)

NG er en frimenighed efter dansk grundlov. Bekendelsesmæssigt er NG evangelisk-luthersk ligesom den danske folkekirke. Kirkelig set høCa. 15.000 mennesker regnes til det tyske mindretal nord for grænsen. Det tyske mindretal har bl.a. egne børnehaver, skoler, et gymnasium (Åbenrå), en efterskole (Tinglev), bibliote-

ker, familierådgivning og en ungdomsorganisation. Den politiske paraplyorganisation hedder »Bund Deutscher Nordschleswiger« BDN. Her fordeles de økonomiske midler indenfor mindretallet. BDN ledes af en »Hauptvorstand«, et demokratisk organ med en formand, som bliver valgt for en periode på 4 år.

Menighedsarbejdet i Løgumkloster og Højer

mander. Vi holder dåb, vielser og begravelser. Sjælesorg er en stor del af vores arbejde. Og vi har et lokalt menighedsråd (»Pfarrbezirkskirchenvorstand«), hvor en repræsentant er en del af et overordnet menighedsråd, som favner alle lokale pastorater. Vi har en »Kirchenvertretung«, hvor alle valgte repræsentanter mødes to gange årligt. Det er vores højeste organ, og forstås som Fordi vi er kirke for en synode i Tyskland. Beskrivelsen af den tyske kirkes organisation skal tydeliggøre, at vi forstår os selv som mindretallet, er antallet af mennesker vi betjener naturligvis ikke så stort Men alligevel er der naturligvis forskelle: Alle tyske præster som arbejder i Nordsles»Volkskirche« og altså er fol- vig er uddannet i Nordkirche kekirke for det tyske mindre- og den kirkelige socialisering tal og som en lillesøster til Folkekirken, sådan har fundet sted der. Pastoralseminariet (Tysk: som de tyske mindretalsskoler også er folkesko- »Vikariat«) f.eks. varer over 2 år. Den tyske kirler for den tysksprogede del af befolkningen i ke har historisk set et andet forhold til staten grænselandet. Det tyske begreb »Volkskirche« end den danske kirke, og det sætter sine spor indebærer, at vi er der for alle mennesker, og vi i teologien og embedsforståelsen. Sat på spidgør stort set det samme som en præst indenfor sen er den tyske kirke i dag mere kritisk overDen danske Folkekirke. Men da vi som NG gæl- for statslige autoriteter. Historisk har det netop der som en frimenighed, er vi underlagt tros- ikke altid været sådan, fordi den tyske kirke unsamfundsloven med de særlige regler. der nationalsocialismen var alt for loyal overfor staten. Hvis jeg altså skal beskrive, hvad mit arbejde består i som tysk præst her i menighederne En anden forskel er naturligvis sproget: Gudsi Højer og Løgumkloster, ville jeg nok i første tjenesterne om søndagen foregår kun på tysk, omgang beskrive det samme som mine danske med en tysk liturgi, tyske salmer og der prækollegaer arbejder med. Vi begrunder vores tje- dikes over den tyske tekstrække (vi har hele 6 neste i vores ordinationsløfte. Vi holder guds- rækker!). Vi har en mere fri brug af liturgien og tjenester. Vi har konfirmander, samt minikonfir- ritualet, mens Folkekirken følger det autorise-

Provst Viggo Jacobsen og pastor Matthias Alpen til i en »vandregudstjeneste« i den danske Heilig Geist Kirche i Flensburg. Foto: Dr. Antje Wendt, pressemedarbejder for Bischofskanylei i Slesvig.

rede ritual meget nøje. Denne forskel har sikkert mange begrundelser. Men undervisningen i liturgik fylder meget mere i den tyske præsteuddannelse end i den danske.

En sidste forskel jeg vil nævne, er antallet af vores medlemmer: Fordi vi er kirke for mindretallet, er antallet af mennesker vi betjener naturligvis ikke så stort. Derfor har jeg »kun« haft 7 konfirmander året 2019/2020 i Løgumkloster. For at det ikke bliver for ensomt for de unge, så begynder vi konfirmandåret med en fælles lejr for alle konfirmander i Nordslesvig, og der deltager ca. 90 konfirmander hvert år. Konfirmandlejren bliver holdt på Knivsberg, et ungdoms- og samlingssted for det tyske mindretal nær Åbenrå. Antallet varierer naturligvis fra år til år. For hele menigheden i Højer og Løgumkloster er der ca. 500 mennesker indskrevet som medlemmer.

Kortet viser klassificeringen af de tyske 5 sogn (pastorater) i Nordschleswig og også de 4 (tyske) kommuner i Folkekirke.