Grænsen - et folkemøde i Ribe

Grænsen - et folkemøde i Ribe 21.-24. maj 2020

Projektsamfund og folkemøde

som arbejdsform mulighed både for faglig forVi lever som bekendt i et projektsamfund. Det er ikke - og har længe ikke været - nok at passe den daglige drift. Der skal også laves projekter. Det er ikke til at sige, om det er mest godt eller mest dårligt, men det er sådan, det er. Projektarbejdet er en måde, hvorpå nyelse og for nye samarbejdsrelationer »ud af huset«. Begge dele gør noget ved selvforståelsen, og undertiden noget godt. Hvis man for at kunne løfte et projekt lukker andre ind i arbejdet, skal man være klar over, at de er med til at definere det, der foregår. både den private og den of- Reaktionerne på Ribe Stifts fentlige sektor tilpasser sig Hvis man for at kunne løfte et folkemødeprojekt efteråret en verden i hastig udvikling, projekt lukker andre ind i 2017 i anledning af Reforsamtidig med, at det selv bi- arbejdet, skal man være klar mationsjubilæet viste sig at drager til at accelerere samme over, at de er med til at være overvældende positive, udvikling. De ulemper, som definere det, der foregår og der blev knyttet nye relakan følge i kølvandet på pro- tioner (eller fornyet gamle) jektsamfundet, er velbekend- »ud af huset« til kommuner, te: at erfaring tilsidesættes til institutioner og enkeltpersofordel for innovation; at daglig drift forsømmes, ner. Derfor besluttede Ribe Stiftsråd sammen og at stress-niveauet stiger, når man skal forsø- med biskoppen i 2018 at stille sig bag et nyt ge at spænde over både det ene og det andet. folkemøde i anledning af Genforeningsjubilæet For folkekirken i Ribe Stift og folkekirken i det 2020. Det nye folkemøde, af præsidiet for Genhele taget gælder, at det uden sammenligning foreningsjubilæet kåret som et af fyrtårnsprovigtigste er det daglige liv i sognene. Men det jekterne, har fået titlen »Grænsen. Et folkemøde i udelukker ikke, at der lejlighedsvist kan være Ribe 21.-24. maj 2020«. grund til at arbejde på en anden måde og i et Formandskabet for projektorganisationen beandet regi. Det kan give ny ilt. står af biskop Elof Westergaard, kommunaldiFor der er naturligvis også noget godt at sige om rektør Rikke Vestergaard, Esbjerg, formand for projektsamfundet: Rusten bankes af, når man Grænseforeningen Jens Andresen og prorektor tvinges ud af sin trygge ramme. Ved at bryde Alexander von Oettingen, UCsyd. Forberedeldet daglige arbejdslivs rutiner åbner projektet sen af folkemødet er lagt i hænderne på 7 ar-

bejdsgrupper med deltagelse af bl.a. mere end Ribe Stifts beskrivelse af folkemødet 30 frivillige samt en projektledelse med dom- »Grænsen« provst Jens Torkild Bak som projektansvarlig og sognepræst Signe von Oettingen som pro- 1920 grænsedragningen mellem Danmark og jektsekretær. Tyskland er måske den vigtigste enkeltstående begivenhed i nyere dansk nationshistorie. Den Folkemødet er i skrivende stund, 10 måneder betegner afslutningen på den proces, der forfør afholdelsen, fuldfinansieret i kraft af velvil- vandlede Danmark fra en multikulturel storlig støtte fra Kulturministeriets og Folketingets magt til en lille homogen nationalstat. Med et pulje til markering af Genforeningsjubilæet folkemøde ønsker vi i Ribe 2020, Region Syddanmarks Stift at knytte til ved de folkulturpulje, Esbjerg Kommu- kelige møder, der i kraft af ne, Det Sønderjyske Salme- Med et folkemøde bygger vi også deres manifestation af samlegat, Ribe Stiftsråd og prov- bro til vores egen tid, hvor folke- menholdet om fælles sprog stierne i Ribe Stift. møderne er kommet tilbage ... og værdier mobiliserede de dansksindede sønderjyder i nationalitetskampen og forberedte folkeafstemningerne. Men med et folkemøde bygger vi også bro til vores egen tid, hvor folkemøderne er kommet tilbage som udtryk for et folkeligt behov for at få ejerskab til debatten om de spørgsmål, der har betydning for os selv og vores fremtid. Folkemødet vil blive en fest, der fylder byen med musik; med slesvigsk folkekøkken, sangarrangementer, ungeparlament, Sønderjyllands samt mindretallenes stærke fortællinger; med sproglaboratorier, udstillinger, film- og litteraturarrangementer, sønderjysk kaffebord og et glad samvær. Men det vil også være 4 dage med tid til fordybelse, oplysende foredrag og debat.

Sønderjydernes talsmand H. A. Krüger.

Sønderjylland forener sted, sprog og nationshistorie på en måde, der er uden sidestykke i det øvrige land og til stadighed bidrager til fællesskabsfølelse og national bevidsthed. Men Sønderjylland er også en del af Slesvig, som i sin helhed er en enestående prisme til belysning af de i dag stadigt mere aktuelle spørgsmål på den europæiske scene om hjemsted, sprog, nationalitet og identitet. På et tidspunkt troede vist alle, at vi var på vej ind i den grænseløse verden. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Grænsen er kommet tilbage, deraf navnet på folkemødet. Betragtet i lyset af det gode forhold, som har udviklet sig gennem mange år mellem Danmark og Tyskland, er grænsen i dag imidlertid ikke kun en optrukket linje, der har efterladt et mindretal på begge sider, men et bredt geografisk bælt, der favner en menneskeligt berigende mangfoldighed og udfordrer til besindelse dels på de kulturelle og politiske værdier, der forener os danskere og tyskere, dels på de fælles udfordringer vi står over for i en globaliseret verden. Til de sidste hører især klimakrisen, flygtningekrisen, den globaliserede økonomi - og som det fjerde behovet for en fornyelse af nationalstatens selvforståelse i lyset af netop disse udfordringer. Man kan spørge, hvorfor Ribe Stift skal være initiativtager til et folkemøde i anledning af Genforeningsjubilæet. Årsagerne til, at det føles naturligt, er flere: Kirken spillede ligesom skolen en vigtig rolle i nationalitetskampen forud for 1920. Ribe Stifts historie som stift hænger geografisk sammen med Genforeningen, hvor stiftet blev tillagt Tørninglen (nu nedlagt) og Tønder provstier og således bundet sammen med grænselandet. De danske kirker, også i Ribe Stift, er foruden at være kirker rammen om en væsentlig del af dansk erindringskultur. Overalt i de sønderjyske kirker og på de sønderjyske kirkegårde findes mindet om ofrene for de krige, der blev en del af grænselandets historie. Set i lyset af, at folkekirken traditionelt er med ved alle større nationale begivenheder, er det en naturlig forpligtelse for Ribe Stift at bidrage til at stille en scene til rådighed for markeringen af denne nationale begivenhed.

Afslutning

Forberedelsen af festlighederne i anledning af Genforeningsjubilæet kan løbende følges på den officielle nationale hjemmeside, www.genforeningen2020.dk, hvorfra der også vil blive linket til folkemødet i Ribe. Meget kan gå galt med folkemødet, men det er håbet, at læseren af denne lille præsentation vil være med til at opfylde den helt afgørende forudsætning for, at det bliver til glæde, nemlig ved at komme og ved sin tilstedeværelse bidrage. Hvis det sker, vil Ribe by og de mange frivillige med sikkerhed gøre alt for at leve op til værtskabets forpligtende rolle.

Jens Torkild Bak, Domprovst og projektansvarlig