De skal ikke blive glemt

Ja, sådan sagde daværende statsminister Niels holdning gennem en ung dansker, som jeg tilNeergaard ved genforeningsfesten i Dybbøl fældigvis kom i snak med på en togrejse for den 11. juli 1920. Det blev et løfte, han ikke kun efterhånden mange år siden. Jeg var på vej fra afgav på egne og regeringens, men på hele det Danmark til Rotterdam, hvor jeg var sømandsdanske folks vegne. Et løfte Danmark trofast præst. Han skulle til en messe i Hamborg med har stået ved lige siden. Et løfte, der heller ikke sin nye computer. Via omveje om hans compusidenhen for alvor er blevet sat spørgsmålstegn ter og snak om gamle biler, kom vi så ind på, ved, måske tydeligst markeret, da Folketinget hvad jeg var for én. »Sømandspræst - hvad lavedtog Sydslesvigloven, som ver man så?«. trådte i kraft den 1. april 2010. Da lovforslaget blev sat til afstemning var der grønt lys hele vejen rundt i salen. Altså fuld opbakning fra alle parDen nye grænsedragning skabte netop et dansk mindretal syd for og et tysk nord for grænsen Efterpå kom vi ind på fremtiden, hvor jeg fortalte, at jeg havde en drøm om at komme til Sydslesvig. Han kiggede tier til den fortsatte støtte til måbende på mig. Den eftermindretallet. følgende tavshed og manglende spørgelyst fortalte mig, at han vist mente, Statsministeren tænkte dengang på de mange, at jeg ikke var rigtig klog. Måske havde han ret, der ikke blev genforenede, og for hvem der der- men ikke ud fra det argument, han førte frem for heller ikke er noget genforeningsjubilæum efter at have sundet sig: »Nu er der engang trukat fejre næste år. Den nye grænsedragning skab- ket en grænse. Så har folk pine død bare at rette sig te netop et dansk mindretal syd for og et tysk efter den. Hvis de er så danske dernede og vil blive nord for grænsen. Grænsedragningen skabte ved med at være det, så kan de da bare flytte nordogså bitterhed hos de mange, der ikke fik ind- på!«. Så kold og kontant kan holdningen være friet deres håb; men afstemningsresultatet var til forholdene i grænselandet. jo samlet set rimeligt klart. Dermed kunne man tro, at grænsekampen var Grænsekampen slut? et overstået kapitel, og at statsgrænse også var Men først tilbage til 1920-erne. Grænsekampen lig med kulturgrænse. F.eks. oplevede jeg den var ikke slut. Skellet mellem dansk og tysk var

trukket ganske skarpt op både nord og syd for Som bekendt - det kom ikke til forhandlinger den nye grænse. Dette kom f.eks. frem, da man med englænderne, ligesom der heller ikke blev i menighederne nord for grænsen ville sætte tale om en ny folkeafstemning om grænsemindesten op med navne på de faldne fra sog- spørgsmålet. Grænsen ligger fast. net under 1. Verdenskrig, for hvad nu? Skulle navnene på en fælles sten som en slags freds- Nu er vi heldigvis der, hvor vi kan glæde os markering, eller skulle det markeres, hvem der over, at grænsen har ligget fast i 100 år. Ved folvar dansksindet og således var tvunget med i kenes selvbestemmelsesret er det blevet maren krig, som ikke var deres? keret, at det var og er den rette grænse. Med skabelsen af mindretallene Håbet om en grænseflytning er det lige så klart, at vi både levede i mange år efter 1920. i det tyske og det danske I det tyske mindretal opstod Nu er vi heldigvis der, hvor vi mindretal har en nuanceret der i forbindelse med besætkan glæde os over, at grænsen tilgang til genforeningsfetelsen hos en stor del en forhar ligget fast i 100 år sterne næste år. Men ikke nyet forhåbning om at græn- mere nuanceret end at vi kan sen ville blive flyttet tilbage både forstå, glæde os over til Kongeåen. Mange i det danske mindretal og deltage i festlighederne. For vi skal huske at håbede ligeledes på en grænseflytning ned til spørge: Hvad er genforening? Ejderen eller i det mindste Danevirke efter afslutningen på 2. Verdenskrig. Jeg ved godt at genforeningen i 1920 rent konkret betød store forandringer. Tænk på Ribe Stift Det håb levede sandelig også hos mange i kon- før 1920 og Haderslev Stift som en nyskabelse i geriget, hvorfor det var enormt skuffende for 1922. Administrationen blev dansk. Kirke- og de samme, at der ikke var politisk vilje til en folkeliv kunne frit leves på dansk osv. Eller for grænseflytning. Englænderne, som havde besat at blive lidt personlig: Min egen far fik pludseden nordlige del af Tyskland, havde vist vilje lig en dansk lærer i stedet for den tyske. til at imødekomme danske ønsker, men meget hurtigt efter krigsafslutningen lød det fra da- Genforening, samhørighed værende statsminister Vilhelm Buhl: »Regerin- og frimodighed! gen, der står på den nationale selvbestemmelsesrets grund, er af den opfattelse, at Danmarks sydgrænse ligger fast«. Men det inderste i genforening ligger for mig at se ikke langt fra samhørighed. Samhørigheden kan uden videre række hen over en landgrænse

i dag. Samhørighed giver en følelse af frihed og frimodighed, elementer som nedtoner betydningen af den fysiske landegrænse. Noget af det stærke ved livet i grænselandet i dag er, at genforeningen/samhørigheden kan leves ud både for medlemmer af det danske og tyske mindretal. Det er ikke kun for sjov, at vi i det danske mindretal har et slogan, der siger: »Vi gør Danmark lidt større!«. Og for Dansk Kirke i Sydslesvig: »Vi gør Folkekirken lidt større!«. Man kan i dag have lige så mange folkelige og kulturelle bånd hen over grænsen, som man måtte ønske. Og de er der og leves ud i stor stil. F.eks. har jeg mange gange tænkt det kirkelige fællesskab med folkekirkens menigheder med ind i min kirkegang søndag formiddag. Samme liturgi, samme salmebog, samme kirkeforståelse. En form for fællesskab og samhørighed/genforening igennem tradition og menighedsliv. Vi er heldigvis kommet derhen i grænselandet i dag, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved den

andens kulturelle liv. Nogle traditioner skaber Men sådan er det ikke hos os. Begge mindretal undren; men der er jo netop forskelle. Vi er for kan leve i en frimodighed, som det har kostet længst holdt op med at betragte den anden mange kræfter at opnå, og som de fleste helsom en trussel. Flertals- og digvis betragter som en rigmindretalsfolk er kommet så dom i dag. Vi har bevæget langt ad frimodighedens vej, at vi tør sige højt, at mindretallenes kultur er lige så hjemmehørende i landsdelen som Men det inderste i genforening ligger for mig at se ikke langt fra samhørighed os fra fjendskab til gensidig berigelse ikke mindst takket være en forbilledlig trofasthed fra dansk side, som det flertalsbefolkningen. danske mindretal aldrig har haft anledning til at tvivle på. Kigger vi rundt på kloden, så vil vi vide, at det mange steder ville være forbundet med livs- God genforeningsfest i 2020 til alle. fare for et mindretal at påstå noget lignende. Viggo Jacobsen