Der må være en grænse - lidt om den bibelske grænse

Ofte er det et »både og« og mindre et »enten eller«

men den tyske præstefamilie flytter jo også med til Danmark. Hele familien skal lære et nyt sprog, og ægtefællen skal nu forsøge at finde For at være tysk præst i Danmark skal man et nyt arbejde. Børnene kan begynde på en tykunne arbejde med et »både og«. Vores hver- ske mindretalsskole, som nok ligner skolerne i dag ligger i en mindretalssammenhæng, hvor Tyskland, men som jo er præget at den danske sproget og kulturen naturligvis er tysk. Men kultur og den danske pædagogik, samt undervi lever og bor i den danske stat og i en dansk lagt de danske regler fra undervisningsministekulturel kontekst. Ordet »Zweiströmigkeit« riet og samtidigt ministeriet i Kiel. Så det er en beskriver denne tilværelse ganske godt: Vores helt anden skole, de møder, og en helt ny social kulturelle identitet er præget kontekst, de skal leve sig ind af to kulturelle strømninger. i. Det er meget for en familie, Som tysk præst er det derfor nødvendigt at kunne tale det danske sprog og have forståelse for dansk kultur samt en viden om den. Præstehverdagen består ofte i at integrere de to kulturer med hinanden og et »enten eller« findes ikke mere i dag og kan også blive for meget. Det er vi meget opmærksomme på kollegaerne imellem. Her kunne jeg beskrive manDet bliver især tydeligt til begravelserne, hvor vi ofte bruger både danske og tyske salmer. Tit spørger familien også, om det ville være muligt at sige et par ord på dansk, fordi der er pårørende, som ikke forstår tysk. Sådan er det at leve i grænselandet: familierne er ikke kun tyske eller danske. Præstehverdagen består ofte i at integrere de to kulturer med hinanden og et »enten eller« findes ikke mere i dag. ge andre (praktiske, alvorlige og morsomme) forhold, som er helt forskellige: sundhedssystemet, forsikringer, sociale koder og humor. Man lægger hurtigt mærke til, at man kommer fra et andet land, og at man er tysk præst i et andet land. Efter 1920 blev de nye tyske præster sendt til København på et »lynkursus« om dansk kultur i tre uger. Det gør man desværre ikke mere. Programmet stod på foredrag i dansk historie og litteratur, teater, musik og en tur i Tivoli. En spændende Det kan være en vanskelig opgave, og her er det tanke, fordi kulturen er mere end blot at lære nødvendigt, at man lever sig ind den danske sproget. levemåde. Derfor kan det indebære store omvæltninger for den i Danmark nyankommne For mig personligt gør det særlige sig gældentyske præst: Præsten kommer ofte ikke alene, de, at vores hjem er et dansk-tysk hjem. Jeg er

gift med Signe von Oettingen, som er dansk, dansk-tysk samarbejde, hvor biskop Marianne og hun forklarer mig ofte, at danskerne tænker Christiansen er protektor. En af kirkens helt afog ser anderledes på tingene. Da hun også er gørende roller i grænselandet er at sørge for, at præst, nemlig sognepræst i Ribe, får jeg gen- mennesker mødes og får talt sammen. nem hende også en forståelse for dansk kirkeliv. I Løgumkloster mindedes vi derfor den 11.11. Min hverdag adskiller sig ikke meget fra en 2018 afslutningen på 1. verdenskrig i fællesalmindelig dansk sognepræsts hverdag. Alli- skab i Løgumkloster. Sammen med historisk gevel har vi nogle særegen- forening og byens mange anheder, som kun findes i græn- dre foreninger forberedte vi selandet: Vi fejrer hvert år Den tætte forbindelse mellem grundigt et arrangement til dansk-tyske gudstjenester til Nordkirche og Den danske folke- denne dag. Det spændende pinse i Nørreløgum, vi er fæl- kirke er til inspiration og åbner ved dette arrangement var les om De ni Læsninger i Lø- et refleksionsrum, hvor vi kan ikke mindst processen, hvor gumkloster og vi har en fæl- drøfte udfordringer, som vi lærte meget om de forskelles musikgudstjeneste i Højer. begge kirker kender til lige historiske sammenhænTo ganger om året mødes den ge og skæbnefortællinger, danske og den tyske menig- som vi kommer med. Det var hed i Løgumkloster i hhv. den danske og den et lille stykke meget værdifuldt fredsarbejde, tyske præstegård til vore præstegårdsaftener. som jeg er meget taknemmelig for at have delVi synger og spiser sammen, der bliver holdt taget i. et oplysende folkeligt foredrag om forskellige emner (om salmesangskulturen, reformationen Dansk-tysk samarbejde i grænselandet eller grænsen). Vi synger meget til disse aftener, så både den danske og den tyske menighed lærer hinandens (musik-) traditioner at kende. Og vi oplever gang på gang på disse aftener, at samværet gør os rigere, og at vi lærer af hinanden. Ved siden af at være sognepræst i grænselandet er jeg også »Senior« (kan delvis sammenlignes med et provsteembede) i Nordslesvig. I min provstefunktion er jeg medlem af det dansk-tyske samtaleforum, som består af de 3 grænselandsbiskopper fra Ribe, Haderslev og På sammen måde har alle menigheder i Nord- Slesvig, de danske og tyske provster nord og slesvig deres egne lokale særegenheder. I syd for grænsen, samt rektorerne fra præsteGråsten har de dannet en foreningen for det uddannelserne nord og syd for grænsen (Fol-

kekirkens udviklings og videnscenter i Løgumkloster og Christian-Jensen-Kolleg i Breklum). Dette samtaleforum mødes to gange om året for at tale om det konkrete samarbejde, men også ligeså meget for at høre om de forskellige kirkelige udviklinger i nabolandene og i mindretallene. Desuden afholdes et særligt dansk-tysk præstestævne med et årligt konvent, som skiftevis mødes i Løgumkloster og i Breklum (Det er åbent for interesserede præster i grænselandet, se også fkuv‘s kursusprogram!). Den tætte forbindelse mellem Nordkirche og Den danske folkekirke er til inspiration og åbner et refleksionsrum, hvor vi kan drøfte udfordringer, som begge kirker kender til. Det er en stor gave. Og - igen - vi lærer, at man kan gøre det samme helt forskelligt. Det blev også tydeligt i reformationsåret 2017. Der blev holdt mange fælles gudstjenester og arrangementer hen over grænsen og det særlige reformationsskib fra Nordkirche lagde også til ved en dansk kaj.

Sammenfatning: Tre teser og et spørgsmål

Jeg vil sammenfatte det at være tysk præst i Danmark i tre teser: 1. En tysk præst er en ganske almindelig sognepræst. 2. En tysk præst i Danmark skal leve sig ind i mindretallets og den danske kultur og historie. 3. Grænselandet er beriget med to store folkekirker og to mindretalskirker, som arbejder for, at mennesker kan mødes hen over grænsen. Særligt mindretalskirkerne har derfor en rolle som brobygger! Et spørgsmål: Grænselandet 2020 rummer forskelligheder, som er berigende, og i mødet med de andre lærer man også sine egne traditioner bedre at kende:

Hvorfor er det egentlig, at jeg gør sådan, og du gør det samme anderledes? Men alle kirker i grænselandet forkynder Kristus, den levende Guds søn og lever dagligt af hans nåde. Og om det så sker på tysk eller på dansk, det er således forstået kun forskellige udformninger. Der er sket meget siden 1920. Der har været meget vanskelige tider i det dansk-tyske forhold, som ikke skal glemmes. Men takket være det fælles engagement i grænselandet, er der sket store forbedringer i samlivet og i den gensidige forståelse for hinanden. Jeg håber på, at 2020 bliver et år, hvor vi uddyber det gode samarbejde i grænselandet! Vi glæder os til at være en del af Folkemødet i Ribe i maj 2020, hvor både mindretallet, de tyske provster og den tyske biskop fra Slesvig deltager.

Pastor Matthias Alpen, Senior in Nordschleswig

Engang udtalte en astronaut efter at have været støbt i asfaltvejen, markeres der en grænse melsendt ud i rummet for første gang efter mange lem to lande. I Det gamle Testamente går grænårs træning, at en af de helt store oplevelser ved sen ikke så fysisk mellem landområder som at kigge på jorden ude fra rummet, havde væ- mellem de befolkningsgrupper, der er Jahve-tro ret, at jorden fremstod som et hele uden græn- og dem, der ikke er det - altså dem, der tilbeder ser. Han kunne se landene og kontinenterne, andre og flere guder. Det gamle Testamente går som han kendte dem fra i høj grad ud på at fortælle, at skolens store landkort og fra der er forskel på at tilhøre det globussen på drengeværelset derhjemme, men grænserne mellem de enkelte nationer kunne han ikke se. Jordkloden var på den måde at forDer er grænser i Det gamle Testamente. Men de er ikke så klare som dem, vi i dag ser optegnet på kort og globusser folk, der har Jahve som gud, og dem, der ikke har. Dér ligger en grænse og en afgørende en af slagsen. Nu er det ikke altid så nemt at se på stå som et grænseløst hele. mennesker, der i øvrigt ligDet er ikke sådan, at vi, som ner hinanden, om de tilhører opholder os på jorden i den afdeling, der hed- den ene eller den anden religion, og hvordan der Danmark, oplever kloden, for vi når frem ser man så grænsen? Måske handler det i virketil landegrænser, når vi bevæger os få timer i bil ligheden ikke så meget om at se grænsen som eller med tog. En anden måde at forstå grænser konkret at mærke den i form af overholdelse af på, kan man opleve, hvis man læser i sit Gamle visse leveregler. Hvis man læser i Det gamle TeTestamente, og den måde minder måske mere stamente er der i især de tre sidste Mosebøger om astronautens overvejelser. opregnet talrige regler, forordninger, forbud og påbud, som den Jahve-troende skal følge for at Der er grænser i Det gamle Testamente. Men de være inden for grænserne af sit folk. Moseloven er ikke så klare som dem, vi i dag ser optegnet er i den forstand en identitetsmarkør, som sætpå kort og globusser. Grænserne har en anden ter grænsen for, hvem der hører til og hvem, der karakter. Det er ikke, som når vi når frem til ikke gør det. Rudbøl og ved, at ved den lille sten, der ligger

Hvis man skal pege på noget, der især har gjort mede guder at træde ind ad. Grænsen var med sig gældende som grænsedragende i den gam- det nået for Jahves tålmodighed! Der har måske meltestamentlige tænkning, er det tanken om, og måske ikke været landegrænser, som vi kenat man ikke gifter sig udenfor sit folk og der- der dem, rundt om det israelitiske folk - det kan med sin religion. Gammel Testamente er ikke historisk set ikke afgøres og må også betragtes læsning for sarte sjæle, hvad angår kvindesyn som relativt uinteressant i en gammeltestaog synet på det rette parforhold. Det er lang tid, mentlig teologisk kontekst - men der har afgjort før #Metoo-bevægelser og tanker om transkøn været grænser mellem dem, der tilhørte folket er blevet til alment tankegods, som de fær- og dem, der ikke gjorde det. Grænsen handler reste kan undgå at forholde om slægten og stammefælsig til. Det er helt afgørende lesskabet, ikke om jord og for tilværelsesopfattelsen i Hvis man skal pege på noget, hegn. I den forstand er astroDet gamle Testamente, at æg- der især har gjort sig gældende nautens perspektiv relevant teskabet, herunder også det som grænsedragende i den for en gammeltestamentlig polygame ægteskab, som ud- gammeltestamentlige tænkning, betragtning. gangspunkt finder sted mel- er det tanken om, at man ikke lem en israelitisk mand og en gifter sig udenfor sit folk og Hvis vi vender blikket mod eller flere israelitiske kvinder, dermed sin religion. den nytestamentlige forståendda helst indenfor samme else af grænser, ja, så sker slægt eller stamme. Moselo- der noget i forhold til den ven er ikke optaget af, hvor gammeltestamentlige forståmange kvinder en mand gifter sig med, men else. For Jesus er ikke så meget grænsevogter, den er vældigt optaget af, at fremmede kvinder som han er grænsegænger og undertiden ligeikke må komme i overtal i slægten eller stam- frem grænsebryder. Der er ikke noget, der tymen. For derved er der reel fare for, at Jahve- der på, at Jesus ser sig selv som frontløber for troen mister fodfæste, og de fremmede guder en ny religion eller en ny forståelse af verden, vinder indpas. Profeter tordner mod det, Loven men han er den, der bryder grænser i forhold forbyder det og de store, kendte fortællinger til, hvad den gode moral og det vedtagne adadvarer mod det. Vi kender fortællingen om færdsmønster i samfundet forlanger. For han Kong Salomo, der gifter sig med 1000 kvinder, ser, at de love, der egentlig på god vis var grænmen som det lakonisk slåes fast: Ikke en af dem sedragende i forhold til at samle folket og bevar retfærdig - dvs. Jahve-troende - og det be- skytte det mod opløsning, er blevet til temmelig tød, at der var en ladeport åben for de frem- håndfaste grænser, der adskiller mennesker fra

hinanden i stedet for netop at samle. Undervejs Det gamle Testamente er ikke orienteret mod som grænsegænger oplever han også selv at individet og individets behov, ønsker og permåtte skubbe sin egen grænse i forhold til sin sonlige interesser og grænser. Der tæller alene forståelse af sig selv i verden. Et sted går han stammefællesskabet og slægtens overlevelse. bogstaveligt talt på grænsen mellem sit eget Indenfor disse grupper findes grænsen for, land og egnene ved Tyrus og Sidon, hvor der hvad der er interessant for tilværelsen og hvad boede hedninge, altså ikke-jøder. Der møder ikke. Dette perspektiv på livet udvides i Det han en hedensk kvinde, som ønsker hjælp til at nye Testamente, hvor Jesus går over grænser i helbrede sin datter. Det vil Jesus imidlertid ikke sin kærlighed til mennesker, der er uden for det være med til med den be- fællesskab, som ellers netop grundelse, at han forstår sin blev taget for givet. I dag er sendelse som en sendelse til For Jesus er ikke så meget perspektivet helt anderledes. de fortabte får af Israels hus grænsevogter, som han er Der er langt flere, fastere og og ikke til tilfældige hedninge grænsegænger og undertiden mere sikrede landegrænser i rundt omkring i grænseområ- ligefrem grænsebryder. verden (selvom de ikke kan derne. Men Jesus overtales af ses fra det ydre rum) end på hende til at helbrede datteren bibelsk tid, men den person- hun er meget insisterende lige frihed, individets frihed, og velargumenteret. I forhold til grænser er den er i vores del af verden blevet næsten grænselille fortælling i Mattæus Evangeliet kap. 15 væ- løs. Fællesskabet er ikke det, som man er født sentlig. Jesus går her over grænser - både den ind i; det er det tilvalgte fællesskab med ligesinfysiske landegrænse og grænsen i forhold til dede individer, man går efter. Er det godt og frit hedninge, som nu også står under hans ansvar og stærkt, eller må der være en grænse? og kærlighed. Kærligheden til det nødlidende menneske bliver grænseløs. Noget andet er Leise Christensen også, at Gud i inkarnationen, altså i Jesus, bry- Sognepræst ph.d. der den grænse, som ikke brydes i Det gamle Testamente, nemlig, at han bliver menneske, og det evige og magtfulde dermed manifesterer sig i det afmægtige og timelige og i yderste konsekvens dødelige.