kirkebladet.nu
Skuldelev og Selsø sogne Ferslev og Vellerup sogne Kyndby og Krogstrup sogne
Dette kirkeblad udsendes i en tid, hvor covid 19 pandemien har lavet om på vores verden. Vi vil derfor hovedsageligt skrive om gudstjenesterne. Også dette er med alle mulige forbehold, fordi vi ikke ved, hvordan virkeligheden rent faktisk ser ud, når kirkebladet udkommer. Men vi skriver med det håb, at det på en eller anden måde kan lade sig gøre. Med ønske om Guds fred og kærlighed til os alle. God sommer!
Sommer Juni - Juli - August 2020
3
VEJVISER Skuldelev-Selsø Sognepræst Konstitueret sognepræst indtil 31. juli 2020: Victor Madsen Greve Østergade 3, 4050 Skibby, tlf. 47 52 03 26 - 30 45 61 11, e-mail: vim@km.dk. Træffes efter aftale. Mandag er fridag. Se også i bladet under præstesekretær. www.skuldelev-selsøkirker.dk Menighedsrådsformand Anne Claudia Moore Engbakken 10, 4050 Skibby, tlf. 29 61 16 29. Kirkeværge Inge Christensen, Kildeskåret 5, Torpe Mark, tlf. 47 52 04 35. Graver og kirketjener ved Skuldelev kirke Lene Basballe, tlf. 51 22 48 92. Graver og kirketjener ved Selsø kirke Jens Bo Andersen, tlf. 51 22 48 43.
Ferslev-Vellerup Sognepræst Mikkel Højholt, Mejerivej 1 A, Ferslev, 4050 Skibby, tlf. 47 52 90 29, e-mail: miho@km.dk. Træffes bedst hverdage kl. 10-11, undtagen mandag. www.ferslevkirke.dk Følg Ferslev og Vellerup kirker på facebook Menighedsrådsformand Lise Helm Mogensen, Fagerholtvej 110, 4050 Skibby, tlf. 47 52 94 43, e-mail: l.helm@hotmail.com Kirkeværge Karen Brogaard Jensen, Anemonevej 12, 4050 Skibby, tlf. 47 52 85 92, e-mail: karen12@tdcadsl.dk Graver i Ferslev og Vellerup Carina Jacobsen, tlf. 22 43 14 37. Fri mandag.
Kyndby-Krogstrup Sognepræst Ole Hansen, Kyndby Præstegård, Kyndbyvej 52, Kyndby, 3630 Jægerspris, tlf. 47 52 11 36, e-mail: oha@km.dk Træffes bedst hverdage kl. 11.00-12.00. Mandag er fridag. Menighedsrådsformand Erik Sejersten, Toftekrogen 4, Kyndby, 3630 Jægerspris, tlf. 20 11 09 62, e-mail: erik@sejersten.dk Kirkeværge Nicolai Pandorff, Bredagervej 11, Onsved, tlf. 42 34 10 50
2
Gravervikar ved Kyndby og Krogstrup kirker Line Sode Hansen Tlf. 47 52 14 25 Mandag er fridag.
SOGNELIV SKULDELEV - SELSØ Konfirmation i Skuldelev kirke Lørdag 22. august kl. 10.00: Rasmus Korning Vilsbøll, Julie Birkehøj Pedersen, Freja Lundsted Madsen, Gustav Kjær Bryner, Jasmin Isabell Skovgaard, Harald Klevang Christiansen, Anders Pilgaard, Emilia Brosø Johnsen, Olivia Westergren, Anne Setling Riise, Mikkel Westerlin Christensen.
Konfirmation i Selsø Kirke Lørdag 29. august kl. 10.00: Andreas Bo Pedersen, Malene Sofie Thomasen, Matilde, Nicoline Marie Søndergaard Pedersen. PS. Der må naturligvis tages forbehold i henhold til, hvor længe corona-karantænen varer, men vi håber og beder til, at vi kan fejre konfirmationerne de planlagte dage. Skulle det ikke være tilfældet, vil I få besked derom!
» Når man bliver ved at gå, så går det nok!« I skrivende stund, hvor disse ord bliver nedfældet skriver vi den 17. april og vi befinder os midt i corona-karantænen, som måske, måske-ikke bliver delvist ophævet den 10. maj, hvilket måske kan medføre en åbning for de længe ventede fejringer af gudstjenester i Skuldelev og Selsø kirker og dermed også vores konfirmationer, som d.d. er flyttet til sidst i august. Vi må alle væbne os med tålmodighed i disse svære tider, hvor ordet »hudsult« er gået hen og blevet et dagligdagsudtryk for vores manglende fysiske kontakt med vores medmennesker og derfor er det heller ikke muligt, at sætte nogle datoer eller møder for kommende arrangementer i sognehuset førend, der kommer en udmelding fra øverste myndighed om, at vi atter må mødes i større forsamlinger - men det skal jo ikke forhindre os i, at vi stadigvæk kan læse i bibelen eller for den sags skyld, gå i vort lønkammer og bede til Vor Herre eller læse ordet til de kommende søndage, som ligger på vores hjemmeside: skuldelev-selsøkirker.dk, under »Præstens ord« til trøst, mod og opbyggelse. Og selvom påsken ikke blev fejret i vore kirker, skal det så sandelig fejres! Og hvorfor så ikke gøre det, som man gjorde det i kirken i senmiddelalderen med »risus pascalis«, med påskelatteren; hvor mennesker tidligt påskemorgen samlede sig i kirken til gudstjenesten, for at le, hjerteligt, dybt og befriende af døden og satan, der er blevet snydt, fordi Guds søn gik under i lidelsen og døden og gik til helvede, hvor alt og alle er forladt af Gud, og dér overvandt Han døden og satans magt og har befriet alle mennesker fra frygt for død og helvede, - se, det er jo nok værd at le af! Det siges, at det også i Vesteuropa, i hvert fald så langt som til Sydtyskland, stadig i 1700-tallet var skik, at præsten påskedag skulle få menigheden til at le under prædikenen, ellers var det ikke rigtig påske. Og det siges så også, at biskopperne udrensede skikken, fordi præsterne efterhånden lavede så mange grimasser på prædikestolen og fortalte efterhånden usandsynligt mange platte vittigheder, så biskopperne satte en stoppe for denne påskelatter. Derfor vil jeg gøre et forsøg, foranlediget af Søren Kierkegaards vise ord om; »at skal man lede efter en kristen her i verden, går man ikke helt galt i byen ved at lede efter en humorist!« Storm P. Sendte engang sin kones læge følgende svar på en regning. »Tror De, jeg vil betale 40 kr., fordi De har penslet min kone i halsen? Vi har lige fået malet hele køkkenet for 25 kr.!« Eller: En meget skeptisk dansker ser på et moderne maleri og siger så: »Jeg forstår det simpelthen ikke!« Maleren, som står ved siden af ham, siger så til ham; »Jamen, der er ikke noget at forstå!« Hvortil manden svarer: »Så forstår jeg det bedre!« Sådan går det også undertiden i lykkelige øjeblikke med forstå-
SOGNELIV SKULDELEV - SELSØ elsen af livet. Jeg forstår det ikke! Jamen der er ikke noget at forstå, så forstår jeg det bedre! Og det i sig selv burde få os til, at forstå det uforståelige i virkeligheden ved Kristi opstandelse. For jo mere virkeligt noget er, desto mindre kan det forklares med forklaringer. Det virkelige, det sande og ægte, det kan ikke forklares. Jo mere kloge hoveder vil undersøge og forklare virkeligheden, for at se om den findes, jo mere bliver den bortforklaret, trævlet op, til den ikke synes at være der mere. At forstanden ikke kan begribe og forklare opstandelsen, men altid må afvise den som overspændte syner eller bedrag, det siger mere om forstandens forhold til virkeligheden, end det siger om opstandelsens virkelighed. Gud i vold! Victor Greve
KYNDBY - KROGSTRUP Friluftsgudstjeneste på plænen bag konfirmandstuen i Kyndby Ligesom sidste år bliver der en sommer-friluftsgudstjeneste, det er søndag den 21. juni kl. 10.30. Kom og vær med til en dejlig gudstjeneste under sommerlig, åben himmel! Bagefter er der lidt at spise og drikke.
Koncert med Michala Petri og Lars Hannibal Tirsdag den 21. juli kl. 19.00 i Krogstrup kirke En koncert med Petri/Hannibal Duo (blokfløjte og guitar) er en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden. Duoen har med deres fælles store erfaring udviklet en ligefrem, uhøjtidelig og stærkt kommunikerende koncertform, hvor de med korte introduktioner guider publikum til forståelse af det særlige ved de enkelte værker. Programmet til koncerten vil holde sig inden for det klassiske, og Michala vil spille på et bredt udvalg af sine mange typer blokfløjter. Programmet vil være meget varieret,- også geografisk og tidmæssigt. Flere af stykkerne vil være »karakterstykker«, andre vil have folkemusikinspiration. Begge musikere vil også spille solo. Musik for alle aldre! Der er gratis adgang.
Konfirmationer Krogstrup kirke søndag den 13. september kl. 10.30 og Kyndby kirke søndag den 20. september kl. 10.30.
Koncert i Krogstrup kirke Søndag den 23. august fra kl. 15.00. Sensommer-koncert med Jubelkoret under ledelse af Karen Nielsen. Det er festligt og hyggeligt, selve koncerten bliver inde i kirken - bagefter er der traktement udenfor, hvor der bliver noget godt at spise og drikke. Korets repertoire er bredt og broget og fantasifuldt. Sæt kryds i kalenderen allerede nu ved sommerens hyggeligste koncert! Der er gratis adgang.
Kyndby Torsdagsklub Den lokale ældreklub holder sommerferie. Den nye sæson begynder i september. Kontaktperson: Vera Petersen, tlf. 47 50 78 19 eller Ole Hansen, tlf. 47 52 11 36.
FERSLEV - VELLERUP Om at vente Det har været en mærkelig tid. Jeg har aldrig oplevet noget lignende: Pludselig blev samfundet lukket ned. Pludselig skulle jeg være mit eget barns skolelærer, og vi skulle holde os fra andre. Jeg måtte ikke længere holde gudstjenester - ja, selv påsken blev vist ud af kirken. Og det var jo ikke fordi vi som kristne blev forfulgt. Det var ikke fordi det blev forbudt at være kristen og at tro på Gud. Vi blev ikke holdt ude af kirkerne, som det ellers sker, fordi man forfølger kristne og vil den kristne tro til livs. Vi måtte lukke kirkerne, fordi der var en virus på spil, som truede os alle sammen. Og derfor måtte vi lukke kirkerne. Det var jo ikke som i oldkirkens tid, hvor man prøvede at hindre den kristne tro. Naturligvis ville de kristne dengang ikke holde sig væk fra andre og lade være med at tale med andre om deres tro. Men de havde heller ikke corona virus. Så vores situation ligner slet ikke noget, som vi har prøvet før. Hvis vi bare holdt gudstjenester og blæste på restriktionerne, så ville vi være smittebærere og til fare for andre. Så hvad skal de kristne gøre? Jeg tænker, at de kristne har masser af Bibel, der fortæller dem det. Kan vi mon ikke huske fortællingen om Noah, der måtte vente inde i arken i 40 dage. Noah måtte vente! Det var ikke tid endnu. Og således er der mange fortællinger og ord fra Bibelen, der fortæller om det at vente. Der er både ørkenvandringer og eksil i Babylon, og der er Jesus, der må vente på Gud i 40 dage i ørkenen. Der er disciplene, der må vente i Jerusalem, indtil det bliver pinse. »Vent på Herren« bliver der sunget i mange af salmerne i det Gamle Testamente. Der er så meget venten at hente. Advents og fastetiden er også ventetider. Der er enormt meget venten i den kristne tro. Tålmodighed og venten er vigtige dyder for den troende. Ja, vi tror på, at Gud vil genskabe verden, så den bliver til et paradis igen, men ikke lige nu. Vi må vente. Den, der ikke kan finde ud af at vente, kan ikke tro. Det, som coronatiden kræver af de kristne er, at de venter. De venter i dyb solidaritet med alle dem, som må knokle på sygehuse. De venter i solidaritet med dem, der må ligge i isolation. De venter i dyb solidaritet med samfundet. De venter og beder og venter. Det kan virke helt unyttigt. Det kan være, at man bliver ked af det og savner og længes. Det gør vi som kristne sammen med alle andre - også ikketroende. Coronatiden må lære os at vente. Vente på Gud. Gud kan nogle gange være meget langsom. Måske fordi han er evig. Måske fordi han er grundig og har sin visdom helt nede ved de allermindste ting. Måske fordi det slet ikke haster for Gud. Vi ved det ikke. Vi må bare vente og tro på Gud. I ventetiden har vi al mulig lov til at være kede af det. Desperate. Frustrerede. Bange. Naturligvis må vi det. For vores ventetid er rummet og favnet af Gud. Gud bor midt i vores venten. Den, der venter på Gud, spilder ikke sin tid; den der venter på Gud giver Gud plads til at handle, giver Gud plads til at forme os, så vi bedre kan være hans børn, der lever i tro og håb og kærlighed. Vent på Herren. Og Guds fred være med os alle.
3
ID-nr.: 46879
135
GUDSTJENESTER Skuldelev
Kirkeåret
Selsø
Ferslev
10.30 vg
10.30 mh
10.30 vg
10.30 mh
Vellerup
Kyndby
Krogstrup
Skibby
JUNI 7. Trinitatis 14. 1. s. e. trin.
10.30 vg
21. 2. s. e. trin.
28. 3. s. e. trin.
10.30 oh 10.30 mh
10.30 vg
10.30 jh 10.30 oh
10.30 oh Præstegårdshaven 10.30 mh
09.00 mh 10.30 jh
09.00 vg
10.30 jh
JULI 5. 4. s. e. trin.
10.30 vg
12. 5. s. e. trin.
10.30 mh
10.30 vg
19. 6. s. e. trin.
10.30 mh 10.30 vg
26. 7. s. e. trin.
09.00 vg
10.30 mh
10.30 vg
10.30 jh 09.00 vg
10.30 oh 09.00 oh
10.30 jh 10.30 jh
10.30 oh
10.30 jh
AUGUST 2. 8. s. e. trin.
09.00 oh
9. 9. s. e. trin.
Henvisning til nabokirkerne
09.00 oh
16. 10. s. e. trin.
09.00 jh 09.00 oh
22 Lørdag
10.00 vg Konfirmation
23. 11. s. e. trin.
10.30 vg
10.30 oh
09.00 mh
10.30 oh 10.30 oh
10.30 mh
29. Lørdag
10.00 vg Konfirmation
30. 12. s. e. trin.
10.30 vg
10.30 jh
10.30 mh
10.30 jh 10.30 mh
10.30 oh
09.00 vg
09.00 mh
09.00 mh
SEPTEMBER 6. 13. s. e. trin. 09.00 oh
10.30 mh Høstgudstj.
10.30 oh
10.30 jh
mh = Sognepræst Mikkel Højholt - oh = Sognepræst Ole Hansen - vg = Sognepræst Victor Greve jh = Sognepræst Jakob Holm
Kirkebil Kirkebilen henter og bringer gratis i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i sognene. For Ferslev og Vellerup kirker: Kontakt Frederikssund Mini-handibusser, tlf. 47 38 99 03, senest kl. 12.00 tre hverdage før. For Kyndby og Krogstrup kirker: Ring på tlf. 47 52 11 36 eller 47 52 00 03 senest kl. 16.00 dagen før. For Skuldelev og Selsø kirker: Benyt det kontonr., som ligger fremme i våbenhuset. Bestilling rettes til TaxiNord, tlf. 47 31 19 20, senest kl. 18.00 dagen før.